Atuagagdliutit - 02.02.1978, Blaðsíða 21

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Ministeriets svar
til Bjørn Barfod
om »søforklaringen«
I et læserbrev i AG den 22. de-
cember 1977 kalder Bjørn Bar-
fod, NarssaK, det for en „søfor-
klaring", når grønlandsministeren
på et møde i NarssaK for nylig
oplyste, at yderligere års forsk-
nings- og udviklingsarbejde er
nødvendigt, før der kan være
skabt et forsvarligt grundlag for
eventuelt at træffe beslutning om
at udvinde uran i Kvanefjeldet.
Problemet er i første række at
udvikle en udvindingsproces for
den specielle malmtype, der er
tale om.
Bjørn Barfod mener, at denne
begrundelse for, at tingene ikke
går mere rask fra hånden, er ret
så besynderlig og spørger mini-
steriets minekontor, om man er
så dårligt orienteret derinde, at
man ikke ved, at dette problem er
løst for mange år siden. Bjørn
Barfod henviser i denne forbin-
delse til citater af fagfolk, der i
1960’erne har udtalt sig med op-
timisme om den af Risøs udvik-
lede udvindingsmetode for denne
malm. Den publikation, der an-
gives som kilde, var en række
hæfter, hvor der i populærviden-
skabelig form bl.a. redegjordes
for problematikken omkring uran-
udvindingen som den tog sig ud
dengang. Der var altså ikke tale
om egentlige videnskabelige rap-
porter, hvor alle facetter af forsk-
ningsarbejdet er belyst.
Forholdet er imidlertid det, at
den metode, Risø har lagt et om-
fattende og fagligt anerkendt ar-
bejde i, indtil sidste efterår for-
trinsvis har været afprøvet på
malm fra en begrænset del af
forekomsten, nemlig den der blev
brudt i begyndelsen af 60’erne.
På baggrund af årelange labora-
torieforsøg blev metoden i vinte-
ren 1976-77 gennemprøvet i lille
teknisk skala med rimeligt til-
fredsstillende resultat.
Det boreprogram, der blev gen-
nemført i 1977, tilvejebragte
malmprøver også fra andre dele
af forekomsten, og det har vist
sig, at denne malm er betydeligt
mere modstandsdygtig over for
den hidtil anvendte udvindings-
metode. De i dag kendte forud-
sætninger, herunder den hidtil
forsøgte udvindingsmetode, giver
således intet grundlag for i øje-
blikket at betragte forekomsterne
i Kvanefjeldet som økonomisk
brydeværdige. Den hidtidige me-
tode har foreløbig måttet „læg-
ges på hylden" samtidig med, at
mineralogiske undersøgelser af de
„nye" malmtyper og udvikling af
en alternativ udvindingsproces er
indledt. Dette skal ses på den
baggrund, at den ved borepro-
grammet i 1977 konstaterede
mængde af uranholdig malm er
næsten tredoblet i forhold til tid-
ligere, og at dér fortsat skønnes
at være rimelig udsigt til at kun-
ne udvikle en metode til at ud-
vinde uranet.
Det her beskrevne er udtryk
for en samstemmende vurdering
fra såvel Risø som Grønlands ge-
I Grønlandsposten nr. 1 af 5. ja-
nuar 1978 har Jonathan Motzfeldt
anbragt mig et sted, hvor jeg end-
nu ikke har lyst til at være —
graven!
Den 21. og 23. juli 1976 skrev
den norsk-canadiske professor i
ologiske undersøgelser samt yder-
ligere canadiske sagkyndige, som
på minekontorets foranledning i
1977 har analyseret alt forelig-
gende materiale om kvanefjelds-
fcrekomsten og det hidtil udførte
arbejde. Det var naturligvis også
arbejdet i dette faglige forum, der
lå til grund for ministerens orien-
tering af NarssaK kommunalbe-
styrelse for nylig.
Bjørn Barfod når i sit læser-
brev til den konklusion, at pro-
blemet er det, at alle eventuelt
interesserede mineselskaber er
skræmt langt væk på grund af
dårlig behandling af Greenex
A/S. Hertil er at sige, at alt ar-
bejde med kvanefjeldsforekom-
sten hidtil er foregået i offentligt
regi, specielt på Risø og i Grøn-
lands geologiske undersøgelse
med faglig konsulentbistand fra
både ind- og udland. Ingen mine-
selskaber har således haft anled-
ning eller lejlighed til at tage
stilling til, om de i givet fald ville
gå i gang med eller deltage i et
eventuelt udvindingsprojekt.
international politik ved Queens
University, Kingston, Canada,
Nils Ørvik, et par kronikker i
Berlingske Tidende, „Hjemme-
styre bliver til selvstyre", og
„Selvstyre for lånte midler". Ar-
tiklerne var så fremragende og
ramte plet på nogle af de mange
aspekter, som debatten om hjem-
mestyre i Grønland omfatter, at
jeg foreslog Grønlands Radio at
udsende dem som radioforedrag
på dansk og grønlandsk. Anmod-
ningen blev imødekommet, og jeg
oversatte artiklerne og indtalte
dem både på dansk og på grøn-
landsk på bånd i efteråret 1976
uden nogen form for kommenta-
rer fra min side.
Udsendelsen den 10. december
1977 måtte have været en genud-
sendelse, og jeg har forstået, at
Grønlands Radio ikke genudsen-
der ligegyldige indslag.
Jeg er da også aldeles uenig
med Jonathan Motzfeldt, når han
forsøger at gøre hensigten odiøs
ved grimme ord som „kolonimen-
talitet".
Jeg kan på den anden side godt
forstå, at Jonathan Motzfeldt har
været pirrelig over, at en norsk-
canadisk professor — og ikke en
fremstående grønlandsk politiker
— så klart, præcist og realistisk
fortæller „Sakæus og Benjamin",
hvad de kan risikere at komme
ud for, når festlighederne ved
hjemmestyrets indførelse er over-
stået.
Det er jo netop den side af
hjemmestyreproblematikken, som
de grønlandske politikere har
svigtet — en orientering om,
hvilke vanskeligheder den grøn-
landske befolkning kan risikere at
møde i det hjemmestyrende Grøn-
land. Det eneste klare bidrag på
dette punkt fra Jonathan Motz-
feldts side var en artikel i Grøn-
landsposten, hvor han fortalte
Sakæus og Benjamin, at de nok
ikke kom til at drikke så mange
En annonce i
Grønlandsposten
læses af ca. 20.000
i Grønland og Danmark
Gronlandsposten onsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nodt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Gren-
landspostcn, postbox 39, 3900
Godthåb.
Gert Vigh
Kontorchef
Ministeriet for Grønland
bajere i det hjemmestyrende
Grønland som før!
Jonathan Motzfeldt afviser ikke
den mulighed, at pengestrømmen
fra Danmark kan aftage. Han
skriver: „Såfremt folketinget —
efter at et sådant løfte er afgivet
— en gang i fremtiden skulle be-
gynde at skære så hårdt ned på
bevillingerne til Grønland, at
hjemmestyrets økonomiske grund-
lag blev undermineret derved, så
ville dette af os her i Grønland
blive opfattet som et løftebrud".
Og så dukker den lille siumut-
djævel op i præstens bryst, og
han fortsætter truende: „Og dette
ville ikke kunne undgå at påvirke
de generelle forhold mellem Dan-
mark og Grønland".
Her bliver jeg nødt til at stille
Jonathan Motzfeldt et spørgsmål:
Hvad så Jonathan? Hvad vil du
og Siumut så gøre?
Nils Ørvik skrev bl.a.: „Et lille
svagt udviklet samfund som det
grønlandske må til enhver tid ac-
ceptere en høj grad af uafhængig-
hed". Det er en barsk men sær-
deles realistisk profeti. Med dette
som udgangspunkt kunne man jo
supplere spørgsmålet til Jonathan:
Hvem vil du helst være afhængig
af — onkel Jimmy eller onkel
Anker?
Ingen skal være i tvivl om, at
jeg går 100 pct. ind for hjemme-
styre i rigsenhed med Danmark.
Jeg går så stærkt ind for, at be-
folkningen i Grønland får det an-
svar, som er forudsætningen for
et samfunds beståen, at jeg nø-
digt om 10 år ser hjemmestyret
drukne i befolkningens skuffelse
over vanskeligheder i den grøn-
landske hverdag. Det er derfor,
Sakæus, Benjamin, Hanne og
Erik skal orienteres om, hvad de
kan forvente af hverdagen i det
hjemmestyrede Grønland. De skal
ikke købe katten i sækken.
Det er derfor Atåssut tager
rigsenheden med Danmark alvor-
ligt. I fordragelig dialog med
danske politikere må vi forsøge
at få det bedst mulige ud af det.
Vi vil kende vores plads. Vi er i
Atåssut klare over, at trusler om
ændrede generelle forhold mellem
Danmark og Grønland ikke tæl-
ler.
Jørgen Hertling
GRØNLANDSBANKEN
AKTIESELSKAB
MÅNEDSBALANCE PR. ULTIMO DECEMBER MÅNED 1977
Debet
1. Kassebeholdning ......................
2. Tilgodehavender i Danmarks National-
bank ....................................
3. Tilgodehavender i indenlandske banker
og sparekasser .......................
4. Tilgodehavender i udenlandske........penge-
institutter m. v
5. Beholdning af obligationer ...........
6. Beholdning af aktier m. v.............
(Heraf egne aktier nom. 0,00 kr.)
7. Udlån:
7.1 Udlånskonti med adgang
til variabel udnyttelse .. 30.224.453
7.2 Veksler .................... 51.500
7.3 Byggelån .................. 501.212
7.4 Prioritetslån:
7.4.1 Uopsigelige
pante-
breve
med fast
rente ... 28.993
1.754.233
6.471
69.150.772
138.867.122
4.050
Kredit
1. Indlån:
1.1 På anfordring eller med
kortere opsigelsesvarsel
end 1 måned .............
1.2 Med opsigelsesvarsel på 1
måned til under 12 må-
neder ...................
1.3 Med opsigelsesvarsel på
12 måneder og derover
samt på særlige indlåns-
former ..................
103.035.097
50.044.592
68.393.974 221.473.663
7.4.2 Andre
prioritets-
lån ....... 15.490.029
7.5 Andre udlån
15.519.022
36.016.808
8. Garantidebitorer ...................
(Blandt deponerede sikkerheder under
7 og 8 udgør egne aktier nom. 0,00 kr.)
9. Faste ejendomme ....................
10. Maskiner og inventar m. v...........
11. Andre debetposter ..................
12. Omkostninger .......................
Debet i alt
82.312.995
14.171.371
8.708.344
399.605
647.822
6.327.960
322.350.745
2. Gæld til Danmarks Nationalbank ........
3. Gæld til indenlandske banker og spare-
kasser ...................................
4. Gæld til udenlandske pengeinstitutter
m. v....................................
5. Afgivne garantier .....................
6. Prioritetsgæld i faste ejendomme ......
7. Andre kreditposter ....................
8. Renter og provision (netto) ...........
9. Andre indtægter .......................
10. Ansvarlig indskudskapital .............
11. Egenkapital:
11.1 Aktiekapital/Indbetalt
garantikapital .......
11.2 Reserver .............
Kredit i alt
*) Heraf udenlandske mellemværender, der
indgår i opgørelsen af Danmarks inter-
nationale likviditet 757.332 kr.
Køb af fremmed valuta på termin: 0,00 kr.
Heraf indgår i balance
Køb af fonds på termin
Heraf indgår i balance
0,00 kr.
0,00 kr.
0,00 kr.
41.
6.'
1
0
.408.608
55.409
i.171.371
0
141.645
604.466
249.706
0
9.000.000
7.245.877
16.245.877
322.350.745
*) Heraf udenlandske mellemværender, der
indgår i opgørelsen af Danmarks inter-
nationale likviditet 612.491
Salg af fremmed valuta på termin 0,00 kr.
Heraf indgår i balance 0,00 kr.
Salg af fonds på termin 0,00 kr.
Heraf indgår i balance 0,00 kr.
GRØNLANDSBANKEN
— altid på pladsen
Uha, det passede
ikke Jonathan!
22