Atuagagdliutit - 02.02.1978, Side 23

Kalåtdlit-nunåt,
kulturikut ericai-
massagssautitit...
Ivars Silisip oKalugtuarå kulturikut erKaimassagssaK
KaKutigortoK K’aKortumitoK.
Kalåtdlit-nunåne igdloKarfit ilåi-
nångue nunasiaugatdlarnerup na-
lånit pissunik KiteKarput K’aKor-
tumisut pårivdluagautigalutigdlo
angatdlaviutigissunik. igdloKar-
fiup Kiterisså angingitsoK Kalåt-
dlit-nunåne kisivingme imermik
tigssalugtulik kaujatdlagdlugo pi-
siniarfeKarpoK, KuerssuaKardlune
agdlagfeKardlunilo Kissungnit Ka-
jangnaitsunit ivssusunit Kuag-
ssugtunitdlo sanaussunik.
ukiup taimaisineragut tigssa-
lugtuliap ervnga aangale unerér-
simavoK, igdloKånginerssaK apu-
mik KagdlersimavoK, igfiorfiuvdlo
igalåvine Kaumassune kransekå-
git iliorKarsimåput pebernødder-
pagssuit akornånut.
igdloKarfiup ilåta tåussuma tu-
nuane, sagfiorfitorKap tunuane —
uvdlumikut igdloKarfiup kater-
ssugausivigissåta — inigssisima-
vok sapangaK. sanauginaugaluar-
poK, taimåitordle Kivdlarissusiata
Reddet efter
3/4døgn på isen
En 35-årig fanger fra K’eKertar-
ssuaK blev reddet, efter at have
tilbragt trekvart døgn på isen.
Fangeren var taget ud i sin
jolle, og da han ikke vendte til-
bage ved aftenstid, og da der blev
observeret nødblus på isen, blev
der iværksat en eftersøgning.
Først næste dag lykkedes det at
finde fangeren. Han forklarede, at
hans jolle blev skruet ned af isen,
men det lykkedes ham selv at
redde sig op på isen, hvorfra han
sendte nødsignaler.
uvdlup un ua vd lo
3/4-ia sikumrtOK
ånauneKartoK
piniartoK K’eitertarssuarmio 35-
nik ukiulik ånaunenarpoK, uvdlup
unuavdlo sisamångordlugit aving-
nerisa pingasut ingerdlaneråne si-
kuinarmérérsoK.
piniartoK angatdlatérKaminik
autdlarsimavoK, unukutdlo tiki-
ngingmat sikume ikumatitsissu-
mik takussoKarsimangmat ujåssi-
neK autdlarnerneKarsimavoK. ait-
såt aaaguane piniartoK nanine-
KarpoK. OKalugtuarsimavoK, a-
ngatdlatårKane sikup kiggigutdlu-
go kivisisimagå, nangminerdle si-
kumut ånagsimavdlune, tåssångå-
nitdlo ikiortigssaminik kalerriså-
ralune.
igdlo ikuatdlagtoK
Avigaine Påmiut pigissåne ilanu-
tarit igdluat nungutdlune ikuat-
dlagsimavoK. inungnik ajoKuser-
toKångilaK, kisiånile igdlup ilua-
ne pigissat tamarmik ikuatdlagu-
put nanerutip upineratigut ikuat-
dlagtoKarnerane. nunaKarfingme
Kavterissartut sapersimåput iku-
atdlagtoK Kavterniåsavdlugo ser-
merdlune Kuasarpatdlårnera per-
Kutigalugo avKutåtigut KuasaKi-
ssukut Kavterutit ångutitisinausi-
månginamikit. igdlo nungutdlune
ikuatdlagtoK Manasse Møllerip
igdlugisimagaluarpå.
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
ilisimåringnigtunut agdlåt ingia-
sugtisinauvdlugit. tåssane palasip
soraerningortup, Anda Høegh-ip,
jutdlingajalivigsoK 85-inik ukio-
Kalerdlune inuvigsiortup, sanar-
Kigsimavå piniartup pigigsårtup
igdlua, taimane nangmineK inu-
sugkatdlarame ukiut hundredit
nikilerneråne issikuisut ilisitdlu-
go. ivssunik Karmardlugo igdlu-
liortitsisimavoK igdloKarfiup ka-
terssugausivianut KaKutigortumik
torratdlatamik, tåssaussumik OKa-
lugluamik umartitsissumik taima-
ne umiaKaratdlarneranit, avguar-
loKartaratdlarneranit, mérårar-
pagssuit inordlauvdlutik tOKUSsa-
ratdlarmata, taimanimi^ kalåtdlit
atuagkanik iliniardlutik ajoKi-
ngorniarnigssaK kisiat umigagssa-
rigatdlarmåssuk. igdlo sungue ta-
maisa torratdlagdlugit sanauvoK.
Kilåvanut pukipoK, igdleKardlune
pisanganartorpagssuarnik ilissa-
Kardlune. ilarparujugssue nang-
mineK pigissat, eriagissat, inuner-
me sivisume palasitut noKåtår-
tuamerme tlmånamit Nanortalik
tikitdlugo Andap nagsartarsima-
ssai. igdlerup atånipoK amermik
poKåtaliaK angalavdlune kamisi-
vik. tåuna Andap arnåta 1909-me
ernerminut merssorsimavå, Nung-
me iliniarfigssuarmut atuariar-
tordlune autdlalermat. ilissiving-
mipoK Kingut tagdlissartoK, Andap
umiaussarssuarmik angalanerpag-
ssuarmine imåne anordlerajug-
torssuarme Kingutigissarsimasså.
il. il.
Andap kussanartumik misigi-
ssuseKardlune kulturikut OKalug-
tuaK pilersisimavå. suliaK nalile-
rujugssuaK månåkorpiaK avdlå-
ngorugtorfingme. pingårtuvoK,
isumaitdliornikut tungmerKat ilå-
nik pilagtuinginigssaK kalåtdlit
kulturikut ineriartornerisa tung-
merånik, taimalo tungmissaK å-
naivdlugo. taimåitumik Andap
takutitsinera maligagssauvoK. isu-
maKarpoK, kulturikut erKåissu-
Den 29. august kan Nuuk by fejre
250 året for sin grundlæggelse som
koloni af Hans Egede. Til begi-
venhederne i dagene 26. august til
2. september har Nuuk kommu-
nalbestyrelse bevilget 1,7 mili. kr.
og vil leje kystpassagerskibet Di-
sko, der i en uges tid vil fungere
som hotel for gæsterne. Lejeud-
tigssarparujugssuit Kuine asero-
riartuinartut, imalunit nunane
avdlane katerssugausivingnut
autdlartardlutik, imalunit inuit
nangmineK katerssissut igåine pi-
nersautingortardlutik. — igdlo-
Karfikutånik katerssugausiveKar-
neK tapersersoruk Kuit toncorsi-
vitdlo avdlat misigssordlugit.
imaaa navssåsagaluarputit uvku-
sigssamik aKerdlunut kuitsivilia-
gifterne vil beløbe sig til 400.000
kr.
Til festlighederne inviteres bl. a.
dronning Margrethe og prins Hen-
rik. Et 70 mands harmoniorkester
fra den danske venskabsby Lyng-
’by-Tårbæk kommer også for at
underholde.
mik, imalunit aorrup tugåvanik
merKUtausiviliamik, inugpagssu-
arnit nuånårutigssatut, inusugtu-
nut nuånårutigssatut. K’aKortu-
mutdlo pisagaluaruvit encaima-
juk, igdloKarfiup katerssugausi-
viata tunuanukåsagavit, tåussu-
ma Karmaisa ivssusut angatdlå-
tut nipait åungartitarmagit, tau-
valo taimane pisimassut KanoK
isimanerat takordlorsinaulisavat.
I anledning af det store jubilæ-
um skal der desuden udgives en
bog om Nuuk. Landsmuseet vil
lave en udstilling om Hans Egede
lave en udstilling om Hans Egedes
første tid i Grønland og den kend-
te danske filminstruktør Jørgen
Roos producerer en spillefilm om
Nuuk og Grønland.
JONAS
Kangerluup paavani e^umiitsumik paasisa^arpunga.
Imminut ersigomnaarse^aanianga umi'atsiaa^awik
ipullunga tatnaangg pigaangama malletsorsuanngor-
tarpog ingei'lav?ssaa]uionaatluni...
nr. 15 ©AM
\
Stor forberedelse til 250 års dagen
24