Atuagagdliutit - 16.02.1978, Síða 8

'K’aKortume mérKanut inQsugtunut-
dlo angerdlarsimavfiup pissortå,
Hans Wieckmann.
Leder af Børne- og Ungdomshjem-
met i K’aKortoK, Hans Wieckmann.
nende må kunne laves i Grønland
uden at det bliver en dansk efter-
ligning. Der er jo rigelig mulig-
hed for at udnytte naturens res-
sourcer her til lands — efter kol-
lektivt mønster.
Jeg mener i det hele taget, at
eksperimenterende livsformer er
et anvendeligt middel til resocia-
lisering — og under alle omstæn-
digheder bedre end anbringelse
på institution.
SÆRLIGE TILFÆLDE
I særlige tilfælde — altså når der
er tale om børn og unge med eks-
traordinært afvigende adfærd —
er det naturligvis nødvendigt at
fjerne dem fra miljøet. Men kun
hvis det er muligt at behandle
dem. Og den mulighed har vi ikke
her i Grønland.
I sådanne tilfælde må man „bi-
de i det sure æble“ og sende bør-
nene til behandling i Danmark,
hvor behandlingsmulighederne er.
Og selv om det så betyder, at de
unge fjernes fra vante omgivel-
ser, så er det dog muligt at skabe
nogenlunde gode miljøforhold —
når nu behandling er nødvendig.
Der findes nemlig efterhånden et
stort og ret velorganiseret grøn-
landsk samfund i Danmark, og
som noget af det sidste er der
organiseret kontaktgrupper til
brug i det sociale arbejde.
Hans Wieckmann slutter med
at fortælle, at institutionerne i
Grønland har vanskeligt ved at
skaffe arbejdskraft. Børne- og
ungdomshjemmet er normeret til
fire pædagoger og to barnemed-
hjælpere. I øjeblikket er der kun
tre pædagoger og en barnemed-
hjælper. Institutionen forsøger at
klare sig med ufaglært arbejds-
kraft.
-den.
inérarujugssuaK initåK mardlungnik sinigfekarfilik, nerrivilik, igsiavilik,
takisQmik igsiavilik aulariarfilerujugssuaK issikivigigdlunilo.
Stort og rummeligt dobbeltværelse med to alkover, borde, stole, bænke,
masser af gå-plads og en dejlig udsigt.
partner
Glæd dig Partner har
også den mildeste pris
Kimagtarit Partner ama
pikunåinerpåmik akenarpoK
Leder af børne- og ungdomshjemmet i K’aKortoK,
Hans Wickmann, mener, at kommunerne ofte vælger
den lette løsning ved at sende vanskelige unge til
behandlingshjem andre steder
— Man hjælper ingen ved bare at
sende de afvigende unge ned til
os, siger Hans Wieckmann, leder
af børne- og ungdomshjemmet i
K’aKortoK. — Vi er ikke noget
behandlingshjem, og selv om vi
selvfølgelig er her for at hjælpe
det enkelte barn, så er det dog
intet imod familiekontakt og vant
miljø i øvrigt.
Hans Wieckmann benytter sig
af en samtale med AG til at ap-
pellere til de anbringende myn-
digheder rundt om i Grønland om
at tænke lidt mere på de unge og
ikke bare skille sig af med „pro-
blemerne" ved at sende dem bort
fra kommunen.
EN INSTITUTION — HVERKEN
MERE ELLER MINDRE
— Vi på institutionerne har fak-
tisk det indtryk, siger Hans Wieck-
mann — at de anbringende myn-
digheder ofte bare vælger det let-
teste for dem — og altså sender
de unge bort, for eksempel til
ungdomshjemmet her. Det er ef-
ter min mening en dårlig hjælp.
Ligemeget hvor hyggeligt eller
hjemligt, vi forsøger at gøre det
her, sa er vi stadig en institution.
Og det er efter mit skøn det sid-
ste sted, unge mennesker bør pla-
ceres.
Vi kan være heldige at få børn
og unge her fra Sydgrønland, så
de ikke er alt for langt borte fra
de vante omgivelser. Men vi kan
ligeså vel få dem fra Ausiait el-
ler endnu nordligere.
MAGTESLØS
Hans Wieckmann oplyser, at bør-
ne- og ungdomshjemmet huser
pubertetsprægede unge, som på
en eller anden måde reagerer mod
miljøet eller mod samfundet. Fle-
re er på kant med loven. — Nog-
le har begået grovere kriminali-
tet i en , tidlig alder, siger Hans
Wieckmann — og hvis de forsø-
ger på det her i byen, så er vi
her på hjemmet helt magtesløse.
Det eneste, vi kan gøre, er at
tale med de unge. Det er vort
eneste redskab. Vi skal forsøge
at få børnene i skole og de unge
på arbejde. Og så kan vi efter
bedste evne vise medmenneske-
lighed og forståelse.
Der er intet godt i at tage et
barn ud af en familie og anbrin-
ge det på institution, for efter kort
tid at sende det hjem igen — uden
noget udbytte, og uden at der er
sket væsentlige forandringer i det
hjem, som åbenbart var et dårligt
opvækstmiljø.
ARBEJDSKOLLEKTIVER
Og hvad kan man så gøre i ste-
det? Ja, det er meget svært at
svare på. Men jeg tror godt, at
man i de fleste tilfælde kunne
have brugt socialmedhjælperne
noget mere — selv om de sikkert
allerede gør deres bedste — for
at skabe et rimeligt eller måske
endda tilfredsstillende miljø for
de opvoksende unge. Det må i alt
fald være det sidste at fjerne dem
fra hjemmet.
I Danmark har man haft gode
erfaringer med arbejdskollektiver
— f.eks. landbrugs- og fiskerikol-
lektivet „Majgården". Noget lig-
ine isersimårtarfik sapfngisamik ilorrisimårnartOtlneKarpoK. angerdlarsi-
mavfigdle taorsersfnåungilarput, Hans Wieckmann oKarpoK.
Dagligstuen er gjort så hyggelig som muligt. — Men vi kan ikke erstatte
et hjem, siger Hans Wieckmann.

ERHVERVSSTØTTEUDVALGET
Indkaldelse af ansøgninger
1. Ansøgninger om støtte til anskaffelse af trawlere på over
80 fod.
Ansøgere, som ikke allerede har indgivet ansøgning, og som
ønsker at komme i betragtning ved fordelingen af støtte i
1979, anmodes om straks at fremsende ansøgning herom til
Erhvervsstøtteudvalget.
Ansøgningen skal indeholde oplysning om:
Ansøgers navn, beskæftigelse, alder, fødested og bopæl. For
selskaber skal samme oplysninger meddeles for anparts-
havere, aktionærer eller interessenter.
Det ønskede fartøjs størrelse og pris, samt om fartøjet er en
nybygning eller et brugt fartøj.
Størrelsen af egenkapital (eget tilskud) og om hvorledes
denne påregnes tilvejebragt.
2. Ansøgninger om støtte til erhvervsorganisationer.
I henhold til erhvervsstøtteloven kan der ydes tilskud til
fiskeri- og fangerorganisationer, organisationer inden for
handel, industri og håndværk og organisationer af fåreholdere
og lignende, til organisatoriske, uddannelsesmæssige og lig-
nende formål og til organisationernes aflønning af kon-
sulenter.
Ansøgere, som ønsker at komme i betragtning ved tildeling
af tilskud i 1979, anmodes om straks at fremsende ansøgning
her om til Erhvervsstøtteudvalget.
Ansøgninger skal være ledsaget af budget for 1979, eventuelt
regnskab og beretning om virksomheden i 1977 samt en ud-
førlig redegørelse for anvendelsen af den søgte støtte.
Ansøgninger, som ikke er udvalget i hænde senest den 6.
marts 1978, kan ikke forvente at komme i betragtning ved
fordeling af støtte i 1979.
ERHVERVSSTØTTEUDVALGET
Boks 600 . 3900 Godthåb
De sender bare deres
problemer ned til os
8