Atuagagdliutit - 16.02.1978, Side 24

Oplægget skal være grundigere
Svar til radiofonichefens
kommentar
I AG nr. 6 af 9. februar 1978 ta-
ger radiofonichef Finn Lynge og
radiofoniingeniør Arne Mortensen
til genmæle under overskriften
„Enøjet journalistik" overfor min
kommentar i AG nr. 4 af 26. ja-
nuar 1978 under overskriften „En-
øjet rapport". Svaret var ventet.
Men det var ikke ventet, at den
blev så personlig og dermed usag-
lig.
Jeg må beklage, at så oplyste
mennesker, der er veltrænede i
læsningens kunst, som radiofoni-
ingeniør Arne Mortensen og ra-
diofonichef Finn Lynge, åbenbart
ikke kan skelne mellem en kom-
mentar = en meningstilkendegi-
velse = et standpunkt og almin-
deligt journalistisk arbejde. Der
er forskel på en meningstilkende-
givelse, som alle borgere har ret
til og en almindelig journalistisk
artikel. Det ved alle, der har lært
læsningens kunst. Og man må
formode, at dette forhold kendes
bedst af folk med akademisk ud-
dannelse som radiofoniingeniøren
og radiofonichefen har. At en
stillingtagen til problemerne, som
en kommentar er, er skrevet af
en journalist, betyder ikke, at det
journalistiske indhold går forud
for meningen i kommentaren. At
en præst eller en ingeniør giver
udtryk for deres meninger, behø-
ver ikke at være sådan, at det
præsten skriver, er teologisk kor-
rekt, eller at det -ingeniøren skri-
ver, er matematisk-fysisk korrekt.
Det ved alle.
Jeg mener stadig væk, at radio-
foniingeniør Arne Mortensens op-
læg til langtidsplan for den tek-
niske udvikling i radiofonien, er
for enøjet og mangelfuld til at
anvendes i en forsamling af ra-
diostyrelsens karakter. Heri har
jeg ikke taget nogen stilling til
radiofoniingeniørens kompetence
eller inkompetence som radiofoni-
ingeniør. Det er ikke min opgave.
Jeg har kun taget stilling til op-
læggets indhold!
Det er sådan, at radiofoniinge-
niør Arne Mortensens oplæg til
radiostyrelsesmødet den 2. decem-
ber 1977 er udsat til næste møde,
hvortil radiofonichefen blev an-
modet om en udtalelse. Forman-
den for radiostyrelsen, landsråds-
medlem Jørgen C. F. Olsen, si-
ger: „Vi har bedt radiofoniinge-
niør Arne Mortensen om at gøre
sit oplæg om med mere alsidige
og detaljerede oplysninger om de
tekniske og økonomiske forhold i
oplægget, fordi radiostyrelsen ik-
ke kan beslutte noget ud fra et
så ensidigt oplæg".
Radiofoniingeniør Arne Morten-
sen og radiofonichef Finn Lynge
skriver i deres svar bl.a.: „Hen
mod slutningen af mødet henled-
tes AG-journalistens opmærksom-
hed på en problematik, som plan-
lægges behandlet på radiostyrel-
sens forårsmøde, nemlig spørgs-
målet om de forskellige radio-
spredningsmuligheder, der åbner
sig i lyset af den tekniske lang-
tidsplanlægning, der nødvendig-
gør sig i disse år".
Jeg forstår ikke, at så kompe-
tente mennesker på dette område,
som radiofoniingeniøren og radio-
fonichefen må formodes at være,
henfalder til ukorrekte oplysnin-
ger. For det var AG-journalisten
— altså mig — der henledte op-
mærksomheden på eksistensen af
denne planlægning. Det er også
sådan, at oplægget er forelagt og
gennemgået i radiostyrelsen af
Ridder af Dannebrog
handelsinspektør Åge Chemnitz,
Nuk, sarKarmiulerneKarsimavoK
Ridder af Dannebrog-itut.
og radiofoniingeniørens
radiofoniingeniør Arne Morten-
sen.
Det er sådan, at radiospredning
og bestemmelser om denne først
og fremmest er politisk lovgiv-
ningsanliggende, der uvægerligt
inddrager internationale bestem-
melser om radiospredning. Spørgs-
mål om radiospredning er ikke
først og fremmest administrativt
arbejde, der kan klares af nogen
radiofonichef eller -ingeniør uan-
set kompetence i det daglige ar-
bejde. Det var da også derfor, jeg
i slutningen af min kommentar
skrev: „Det er også på tide, at
landsrådet udtaler sig om, hvil-
ken form for radiodækning langs
kysten, rådet ønsker sig".
„God journalistik ville have
været indledningsvis at præsen-
tere læserne for i det mindste ho-
vedpunkterne i radiofoniingeniø-
rens tekniske oplæg, for så derpå
at servere sin egen mening om
tingene".
Javel! Jeg skal undlade at være
læremesteragtig, der farer frem
med løftet pegefinger og belære
andre om, hvad der er godt eller
dårligt. Men som det allerede er
sagt, er det et spørgsmål om at
kunne skelne mellem en kom-
mentar og et almindeligt journa-
listisk arbejde. Da jeg skrev min
kommentar, har jeg hele tiden
vidst, at der ville komme et svar
fra radiofonien. Jeg har ventet et
sagligt svar fra et så kompetent
hold. Jeg drømte ikke om, at så
lærde og oplyste mennesker ville
gribe til personlige angreb. Når
radiofonichefen og -ingeniøren er
så utilfredse med, at „præmisser-
ne" ikke er kommet frem, så kun-
ne de jo have gjort det i deres
svar i stedet for at bruge så me-
gen plads til et usagligt, person-
ligt angreb.
Radiofoniingeniørens tekniske
oplæg, der i radiofonichefens og
-ingeniørens svar skifter karakter
i hurtig rækkefølge fra at være
et oplæg til „et internt radiofoni-
arbejdspapir" og „status" lægger
op til forringelse af lytteforhol-
dene i bygderne, fåreholderste-
derne og for søfolkene ude på ha-
vet (fiskere og fangere incl.). Det-
te forhold blev utvetydigt sagt af
radiofoniingeniør Arne Morten-
sen, da jeg talte med ham i tele-
fonen. Denne konklusion er såle-
des ikke min „bombastiske kon-
klusion". Det er radiofoniingeniø-
rens egen konklusion.
Radiofonichef Finn Lynge og
radiofoniingeniør Arne Mortensen
vil have mig til at fremtræde som
én, der ikke har lært kunsten at
læse. Ikke nok med det. „Der er
ganske rigtigt i „Status" intet
nævnt om direkte etableringsud-
gifter, men det er horribelt, at
Pablo ikke ved, at det under alle
omstændigheder er staten, der be-
taler såvel etablering som drift
af radiofonianlæg, hvad enten det
er teletjenesten eller Grønlands
Radio, der står for iværksættel-
sen. Hvad med et kursus i sam-
fundslære?"
Javel! Jeg mener ikke, at min
kommentar er et vanskelig til-
gængeligt stof. Min viden om
hvem der betaler, har jeg skrevet
som følger i min kommentar i AG
nr. 4 af 26. januar 1978 side 11,
anden spalte linie 15-27: „For det
er staten (GTOD), der skal betale
etableringsudgifterne og driftsud-
gifterne ved etablering af såvel
FM-sendere eller mellembølgesen-
dere, idet Grønlands Radio er en
statsradio. Et oplæg til diskussion
i radiostyrelsen bør indeholde op-
lysninger om de forannævnte, idet
radiostyrelsen ifølge samme Arne
Mortensen (citat) „er kontrollant
på, hvad Grønlands Radio gør".
Men det er måske uforståeligt for
lærde folk!
Det kan være, at vi lærer meget
mere om det samfund vi lever i,
hvis vi er oprigtige overfor hin-
anden — i stedet for at manipu-
lere læserne om, at den eller den
ikke kan læse eller har manglen-
de viden om bestemte ting, når
fakta er noget andet. Mennesker,
der kommer med sådanne be-
skyldninger om deres næste, siger
faktisk mere om dem selv, end de
siger om deres næste.
Den røde tråd i radiofoniingeni-
ør Arne Mortensens oplæg til ra-
diostyrelsen udtrykkes klart af et
af hans spørgsmål i oplægget:
„Hvis radiostyrelsen fortsat for-
midler udbygning med FM-kva-
litet, skal SimiutaK-senderen da
bestå uændret uanset den lave
dækningsrentabilitet, eller kan
hensynet til fiskere og fangere
samt de afsidesliggende bygder
retfærdiggøre senderudgifterne?"
Med dette for øvrigt meget le-
dende spørgsmål træder syns-
punktet i oplægget klart trem.
Det er som om radiofoniingeniø-
ren vil have et svar, der går ud
på, at selvfølgelig skal menneske-
ne rette sig efter teknikken!
Er vi kommet så langt ud i
menneskelig fremmedgørelse, at
vi er begyndt at spørge, at fiske-
res, fangeres og bygdeboeres ret-
færdige og berettigede deltagelse
som samfundsborgere i dette land
og deres ret til at bosætte sig
hvor de vil, skal sættes spørgs-
målstegn ved på grund af en tek-
nisk udvikling som de ikke har
haft indflydelse på eller myndig-
hed til at styre?
Derfor undrede det mig, at en
så lærd og oplyst mand som ra-
diofonichef Finn Lynge sagde un-
der pressemødet: „Når man vil bo
på afsides liggende bygder, så må
man affinde sig med at blive be-
tjent dårligere end bybefolknin-
gen". For det er filosofien bag
koncentrationspolitikken: At lade
de afsidesboende mennesker have
dårligere boligforhold, dårligere
priser for deres produkter, dårli-
gere uddannelsesmuligheder, rin-
gere arbejdsmuligheder og -vil-
kår, dårligere socialservice end
bybefolkningen og fortælle dem,
at såfremt de ikke flytter til by-
erne for at få de samme goder
som bybefolkningen, ja så må de
affinde sig med deres status som
„andenrangs borgere" i dette
land. I denne forbindelse skrev
jeg derfor, at Finn Lynges udta-
lelse stammer fra en svunden
koncentrationspolitik, som alle
ansvarlige grønlandske politikere
for længst er gået bort fra. Med
andre ord: Sådanne udtalelser
strider imod den politisk ansvar-
lige linie, der i dag følges. Det,
jeg mener er: Når en så højtstå-
ende embedsmand fremsætter så-
danne udtalelser, så er det på tide
at være opmærksom. Fordi en
sådan udtalelse udtrykker em-
bedsmandens vurdering af men-
neskeskæbner i et differentieret
samfund, og en sådan vurdering
kan få helt andre konsekvenser,
end hvad politisk ansvarligt er
besluttet! Når en embedsmand
med et så vitalt område som
Grønlands Radio — med stor ind-
flydelse på befolkningens hverdag
— fremsætter en sådan betragt-
ning af sine medborgere i samme
samfund — medborgere, der har
valgt at bo på afsides liggende
bygder, så er det på tide at råbe
vagt i gevær! Og det er det, jeg
har gjort. Ikke fordi, det er Finn
Lynge, der fremsætter en sådan
udtalelse. Heller ikke fordi, det
er Arne Mortensen, der kommer
med et sådant oplæg. Men fordi
udtalelsen og oplægget med de-
res mulige konsekvenser blev
fremsat af to embedsmænd i de-
res position, hvor de i kraft af
deres kompetence og øvrige ind-
flydelse har stor mulighed for at
styre udformningen og konklu-
sionen af radiostyrelsens beslut-
ninger.
Med venlig hilsen,
Kristian Poulsen, eller Pablo,
AG

Jonas,Tuluk fttroleo-tibimiatlu tupigutsannguallaaraat. Maannami isijinnaanpaat inuit
ulluhii ili5imane<jannqitsut - tassagoo^ ^al/unaatsi'aat siiwen'. /lamma
paasivaat sooy kangerlussuup paaua eqyunv'itsumik mallilertcirtoy.
Klsiannil; naatsorsuutiqi nngisaanm'k piso^arpo^...
pk17 ©AN.
24