Atuagagdliutit - 18.05.1978, Side 10

Upernavik 1978-ime upernåkut — Upernavik i foråret 1978 — Upernavik 1978-ime upernåkut — Upernavik i foråret 1978 — U
Felthue
Original U. S. Army vinterhue varm og solid
med øreklapper og snøring. Leveres i khaki-
gron i størrelserne 56-60.
25.-
Kun kr.
Vatteret
Feltjakke
i U.S. army model
Den helt ideelle jakke mod regn. vind og
kulde. Uundværlig for alle aktive fritids-
mennesker - uanset alder. En robust og væl-
dig praktisk jakke til jægere, fiskere og andre
der færdes i det fri. Kvalitet overalt. Impræg-
neret vindtæt stof. foret med varm vattering i
kunstfibre. - så rummelig at der er plads til
en tyk trøje el. thermoundertoj, 4 store lom-
mer - khakigron - storr. 46-56.
Bestil efter brystvidde.
Kun kr
Feltbukser
I år kan vi også tilbyde robuste og praktiske
feltbukser i samme imprægnerede stof som
feltjakken. Sammen med jakken har du et
komplet feltdress, der kan modstå selv det
sureste vejr. Baglomme. 2 sidelommer samt
ekstra forstærket lomme på venstre lår. -
fodvidden justeres ved knapning - dobbelt
knæ. passer både udenpå og indeni støvler
Alle storr Bestil efter livvidde (78-110).
Kun kr.
1 sæt (2 kg.) luftfragt d kr. 64,50
Borgmester Knud Kristiansen, Upernavik: — Brigitte Bardot atåssute-
Karfiginiångilarput.
Borgmester Knud Kristiansen, Upernavik: — Vi vil ikke kontakte Brigitte
Bardot.
Erhvervsudvalget har planlagt
en studierejse til bl. a. Danmark.
Det sker i samarbejde med KGH,
men rejsen har måttet udsættes
på grund af sygdom.
— Vi vil gerne besigtige både
et skindvaskeri og et skindgarve-
ri, som det måske kan blive aktu-
elt at oprette i Upernavik Kom-
mune. Planerne er så nye, at vi
ikke har besluttet, hvor sådanne
virksomheder evt. skal placeres,
men det er ikke givet, at det bli-
ver i Upernavik by. Når studie-
rejsen er afsluttet, vil vi drøfte
dette i kommunalbestyrelsen, si-
ger Knud Kristiansen.
FISKEANLÆG OG FRYSEHUS?
Foruden undersøgelserne vedrø-
rende skindvaskeri og garveri,
som erhvervsudvalget skal fore-
tage på studierejsen til Danmark,
skal udvalget muligvis også be-
søge UmanaK og Ilulissat for der
at se på fabriksanlæg for fiske-
produkter og eventuelt et fryse-
hus.
— Vi har et godt fiskeri af
hellefisk og havkat. Det kan uden
tvivl øges, hvis der skabes mulig-
hed for at afsætte produkterne,
siger Upernaviks borgmester.
— Men her kommer vi ind på
et andet, meget stort problem i
Upernavik by, nemlig mangelen
på ferskvand, særlig om vinteren.
Det har hidtil været sådan, at vi
har måttet bremse indhandlingen
af hellefisk og andre fiskearter,
netop når fiskeriet er gået aller-
bedst. Vi har simpelt hen ikke
kapacitet til at behandle fiskepro-
dukterne sundhedsmæssigt for-
svarligt på grund af mangelen på
ferskvand. Derfor vil vi koncen-
trere vores undersøgelser om fa-
briksanlæg for fiskeproduktion,
der ikke har så stort vandforbrug
som de gængse.
INDHANDLINGEN STOPPES,
NÅR DET GÅR BEDST
— Et andet eksempel på, hvor
hårdt vi mangler fabriksanlæg
fiskeprodukter, er indhandlingen
af uvan. Den begyndte i Uperna-
vik Kommune for kun et par år
siden. Men efter ganske kort tids
fiskeri måtte vi stoppe for ind-
handlingen. Der var ikke kapaci-
tet i land til at modtage og be-
handle fisken. På samme måde er
indhandlingen af hellefisk flere
gange blevet stoppet, siger borg-
mester Knud Kristiansen.
— På et tidspunkt begyndte
man at opskære, pakke og ned-
fryse sælkød til videresalg i Syd-
grønland. Men denne produktion
blev stoppet ret hurtigt af sund-
hedskommissionen, fordi mange-
len på ferskvand betød utilstræk-
kelige sundhedsmæssige forhold,
oplyser borgmesteren.
KØDET GÅR IKKE TIL SPILDE
Der indhandles omkring 30.000
sælskind hvert år i Upernavik
Kommune, så der er store mæng-
der af sælkød til rådighed. Borg-
mester Knud Kristiansen mener
dog ikke, at kødet går til spilde.
— Omkring en tredjedel af kø-
det anvendes til befolkningens
eget forbrug, og resten bruges
hovedsagelig til hundefoder, siger
han.
INGEN PLANER OM AT
KONTAKTE BRIGITTE BARDOT
En af de personer, som bærer
hovedansvaret for den drastiske
nedgang i priserne på sælskind og
den deraf følgende undergravning
af fangernes økonomi i Uperna-
vik-distriktet, er den franske
filmskuespillerinde Brigitte Bar-
dot. Hun fører an i den interna-
tionale kampagne mod brug af
sælskind.
AG spurgte borgmester Knud
Kristiansen, om kommunalbesty-
relsen i Upernavik har overvejet
at henvende sig til Brigitte Bar-
dot.
— Nej. Vi har strejfet sagen
i kommunalbestyrelsen. Men vi
grønlændere er af den mening, at
hvis en kvinde blander sig i en
sag, som hun ikke kender noget
som helst til, så kan det ikke dan-
ne grundlag for en drøftelse. Vi
har ingen planer om at kontakte
Brigitte Bardot, slutter borgme-
ster Knud Kristiansen.
-h.
ro o ^
CT>I CM
(/> -1- CO
.5.85)
ro o
ajco-
CO x -q
CL O jr
< CD O
For alle artikler gælder:
10 dages fuld returret og
garanti for alle fabrika-
tionsfejl.
Skriv venligst
med blokbogstaver
eller på maskine.
Send mig snarest mod opkræv-
ning og 10 dages fuld returret
Antal Produkt Størrelse Livvidde Pris
Feltjakke Kr 130 -
Feltbuks Kr 68 -
Felthue Kr 25-
Navn:____
Adresse
Postnr : _
Priserne er excl. forsendelse
ansen.
Han siger, at fangererhvervet i
Upernavik Kommune er ramt så
kraftigt af de faldende skind-
priser, at det giver sig tydeligt
udslag i stigende sociale udgifter,
især i den nordligst del af kom-
munen, hvor man ikke har andre
indtægtsmuligheder end salg af
sælskind.
ERHVERVSUDVALG SKAL
FINDE NYE
ERHVERVSMULIGHEDER
— Da den negative prisudvikling
på sælskind for alvor begyndte at
slå igennem sidste efterår, ned-
satte kommunalbestyrelsen i U-
pernavik et erhvervsudvalg, som
skal arbejde med at finde helt
nye erhvervsmuligheder i kom-
munen, især i bygderne, fortæller
borgmester Knud Kristiansen. Ud-
valgets formand er kommunalbe-
styrelsesmedlem Wilhelm Kristi-
ansen, Prøven. Han har for nylig
været på rejse til alle bygderne
for at drøfte situationen med byg-
debefolkningen og for at hente
ideer til nye erhvervsformer.
KNUD LAURITZEN
Født den 12. april 1904
Død den 6. maj 1978
Vores allesammens Skipper er gået bort.
Der bliver efter Skippers ønske ingen højtidelighed, men
kisten vil stå i Mariebjerg krematoriums store sal torsdag
den 11. maj fra kl. 8 til kl. 14, således at de som ønsker det,
har mulighed for et sidste farvel.
Skipper har aldrig brudt sig om store blomsterarrangemen-
ter. Vi beder jer derfor undlade at sende buketter og kranse.
Det vil være mere i Skippers ånd, hvis I sender et beløb til
et af de formål, som Skipper ville synes fortjener støtte,
f. eks. Fulton, Søfartens Bibliotek eller Hjerteforeningen.
Hannelore
Grete, Jørgen, Kim, Trine,
Ole, Jytte, Dan,
Lise, Jim, Lilla, Sanne,
Hanne, Betina, Jan,
Søs, Bengt, Pernille, Peter,
Jum, Lene, Peter, Jakob.
Der skal findes nye
erhvervsmuligheder
i Upernavik kommune
Kampagnen mod sælskind er ved at undergrave
kommunens økonomi. Borgmester Knud Kristiansen
fortæller her om bestræbelserne på at finde andre
erhvervsmuligheder
—Det alvorligste problem i dag i
Upernavik Kommune er, at vore
fangere ikke længere har mulig-
hed for at afsætte produktionen
af sælskind, kød og fiskeproduk-
ter i tilstrækkeligt omfang og til
rimelige priser. Det er ikke res-
sourcer, vi mangler, men mulig-
Grønlandske frimærker
Brugte grønlandske frimærker
købes. Jeg betaler 20°/o af på-
lydende værdi.
OLE EG CLAUSEN
Lykkegårdsvej 5
9210 Aalborg S.Ø.
heden for at forarbejde og afsætte
dem, siger Upernaviks borgme-
ster, Knud Kristiansen, til AG.
Han tilføjer:
— Før i tiden kunne alle sæl-
skind indhandles, og vore fangere
kunne regne med gode priser for
skindene og senere en bonus oven
i, der yderligere øgede indtægter-
ne. I den tid kunne flere og flere
fangere anskaffe sig godt fangst-
udstyr, både og joller, påhængs-
motorer osv. I dag er sælskinds-
priserne stadig på vej ned ad. Bo-
nusordningen er ophørt. Det har
ramt fangererhvervet i vores di-
strikt så hårdt, at vi tvinges til
at søge andre muligheder for er-
hvervsvirksomhed end sælfang-
sten. Upernavik er den kommune,
som kan opvise de største fangst-
resultater for sæler. Omkring
halvdelen af alle sælskind, der
indhandles i Grønland, leveres af
fangerne i Upernavik Kommune,
først og fremmest fra kommunens
bygder.
PRISEN DEN SAMME
SOM FOR TI ÅR SIDEN
— For en halv snes år siden
kunne vore fangere regne med at
få ca. 80 kr. for et godt skind fra
netsidesælen, som er det alminde-
ligste fangstdyr her, fortæller
borgmesteren. I dag er prisen
omkring det samme! Når man ta-
ger de voldsomme prisstigninger
på andre produkter og varer i de
sidste ti år i betragtning, så vil
alle forstå, hvor voldsomt pris-
faldet på sælskind er. De vold-
somste prisfald er sket umiddel-
bart efter den seneste kampagne
mod sælungefangsten ved New
Foundland, oplyser Knud Kristi-
10