Atuagagdliutit - 18.05.1978, Síða 14
Upernavik 1978-ime upernåkut — Upernavik i foråret 1978 — Upernavik 1978-ime upernåkut — Upernavik i foråret 1978 — U
På een dag trak tandlægen
i Upernavik 140tænder ud
— Uddannelsen af et tilstrækkeligt stort antal grøn-
landske tandplejere kan være den bedste metode
til at forbedre tandsundheden, siger tandlæge Olaf
Bojen
pisiniartitsissoK Kirsten Kristiansen, Upernavingme KGH-p pisiniarfiane
uvdlune måkunane pisiniarfiup sukulåverniarfiane mamakujuernlarfianilo
sulivoK. — mamakujuit pisiarinexaKaut, AG-mut oKarpoK, akugtungitsu-
migdlo mérKat tåukorpiait uvdlormut ardlaleriardlutik mamakujugsissarput.
Butiksmedhjælper Kirsten Kristiansen, KGH-butikken, Upernavik, ekspe-
dere for tiden i butikkens chokolade- og slikafdeling. — Vi sælger meget
slik, siger hun til AG, og ofte sælger jeg flere gange om dagen til de
samme børn.
På een dag trak tandlægen i Uper-
navik, Olaf Bojen, 140 tænder ud.
Det var på en tur til en af bygderne
i Upernavik. Det skal tilføjes, at
distriktet på dette tidspunkt havde
været uden tandlæge i et halvt års
tid, før Olaf Bojen begyndte sit
virke i februar i år. Han kom fra en
klinik i København. Overgangen til
Upernavik var brat. Mens tandud-
trækninger efterhånden er forholds-
vis sjældne indgreb i Danmark, så
udgør dette arbejde hovedparten af
tandlægevirksomheden i Upernavik.
— Jeg har faktisk ingen mulighed
for at hamle op med situationen
her, siger Olaf Bojen. Efter befolk-
ningstallet skulle her være to tand-
læger, og da her er dobbelt så
mange carries, huller i tænderne,
som i en dansk befolkningsgruppe,
så skulle vi nok være mindst fire
tandlæger, hvis vi skulle løse op-
gaven.
Slikforbruget er
ødelæggende
Olaf Bojen startede med at besøge
alle bygder i Upernavik distrikt.
Der er forskel på tandsundheden i
de enkelte bygder og befolknings-
grupperne. I een bygd havde børn-
ene i de ældste skoleklasser ret
Upernavingme kigutit nakorsåt Olaf
Bojen: — kigutitigut KanoK issuseK
kisima saperdluinarpara.
Tandlæge Olaf Bojen, Upernavik:
— Jeg kan slet ikke hamle op med
situationen.
Deres ur
er i gode hænder hos os ...
Vort moderne reparations-
værksted modtager gerne De-
res ur eller brille til repara-
tion.
nalunaerKutårKat
uvavtinut suliarititarniaruk
årdlerKutiginago . . .
sutdlivivtine moderniussume
nalunaerKutårKat issa russat i t-
dlunit suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Torvet I - 7620 Lemvig
pæne tænder, mens de yngste skole-
børns tænder var i en dårlig forfat-
ning. Det skyldes antageligt, at
bygden først fik en slikkekiosk for
få år siden.
Det er slikforbruget, som er værst
ved tænderne. Men de ændrede
kostvaner fra den sunde, grønland-
ske mad, til mindre sunde produk-
ter som mel, gryn, brød, o.s.v., gør
også meget, Og hertil kommer, at
regelmæssig tandbørstning ikke er
almindelig endnu.
Til tandlæge fire gange
årligt....
— Hvis man generaliserer lidt, så
kan der tænkes to metoder til at
forbedre tændernes sundhed, siger
Olaf Bojen. Den ene metode er —
alene af økonomiske årsager —
utopisk. Den ville bestå i, at der
ansættes så mange tandlæger, at de
kunne overkomme at plombere alle
huller, før de bliver for store. Det
ville nok kræve, at folk i alle
aldersgrupper skulle besøge tand-
lægen mindst fire gange årligt.
Grønlandske tandplejere
— Den anden metode kunne gå ud
på, at man uddanner et tilstræk-
keligt antal grønlandske tandplej-
ere, som stationeres overalt, og som
sammen med sundhedsvæsenets
andre medarbejdere gennemfører et
oplysningsarbejde om forebyggende
tandpleje. Jeg vil selv, på min næste
rundtur til bygderne, søge at be-
gynde et sådant oplysningsarbejde
med lysbilleder og plancher og ior-
håbentlig også grønlandsksprogede
pjecer, siger tandlæge Bojen.
Slikforbud?
— Man kunne også forbedre tand-
sundheden ved at indskrænke mu-
lighederne for at købe slik. Det er
jo slikforbruget, der er den største
årsag til ødelæggelsen af tænderne.
Måske kunne man efter et grundigt
oplysningsarbejde om slikforbrugets
skadevirkninger lade befolkningen i
de enkelte bygder selv afgøre, om
der skulle indføres forbud eller del-
vist forbud mod slik.
Børnene lider af tandpinen
Olaf Bojen siger, at det er alminde-
ligt, at folk på ca. 30 år og derover
i bygderne mangler alle tænder. —
Jeg er mest ked af at fjerne mælke-
tænderne hos børn, som kun er 3-4
år gamle. Det betyder nemlig, at de
efterfølgende tænder, der helst
skulle holde resten af livet, ikke får
den udformning og placering, der
giver et smukt tandsæt. Jeg er også
overbevist om, at mange børn lider
meget af tandpine på grund af dybe
huller. Forældrene fortæller da også
om søvnløse nætter, når børnene
græder på grund af tandpinen,
slutter tandlæge Olaf Bojen. -h.
Umåname atuarfik julip autdlarKautånut
atorfinigtugssamik
agdlagfingmiugssarsiorpoK
atuarfik børnehaveklassemit 9. klassemut atuartoKarpoK 27
migssåine atuartitsissoKardlune. igdloKarfingme atuarfiup sa-
niatigut erKåmiuvut atuarfit arfineK mardluk uvavtinut
atåput.
atorfiningniartoK mardlungnik OKausiliusaoK, nangminer-
ssorsinåussuseKåsavdlune, naKiteritdlarKigsusavdlune, nugte-
risinåusavdlune, torersusavdlune suleKatikurninartusavdlu-
nilo.
suliagssat måko atorfingmut agtumåssuteKarput: agdlagkeri-
neK, agdlagarsianik agdlagarissatdlo nungnerinik nåkutigdli-
neK, agdlagtarissanik nugterisinaunen, aningaussartutigssanik
pilerssårusiorneK kisalc aningaussartutigerKussanik nåkutig-
dlineK.
akigssarsiagssat sulissartut kåtuvfiata ministeriaKarfiuvdlo
akornåne isumaKatigissutausimassut najorKutaralugit aula-
j angern eKåsåput.
inigssamik navssårniarnerme ikiusinauvugut, ineKarnermut
aulajangersagkat najorKutaralugit akilersugagssamik.
juni 30-utinagc agdlagkatigut Kinutenarérsimassut akornåne
atorfinigtitsisaugut, KinuteKautinut iliniarsimassamut påpia-
lautit sutdlivigerérsimassanigdlo agdlagartat ilånguterKune-
Karput ungalo nagsiutdlugit:
atuarfik 3961 UmånaK
SPAR 500,-
på Eumig tonefilmsæt
Hele sættet består af Eumig 31 XL toneoptager, lys-
stærk som få og med en fantastisk tonekvalitet. Hertil
tonegengiveren Eumig Mark S802 fuldautomatisk med
udtag for ekstra højttaler.
- Og oven i det hele - en lækker samletaske til
optageren og en Kodak tonefarvefilm.
SPAR 500,- Normalpris 4500,- Vor kontantpris
kr. 4000,- eller udb. kr. 350,- + 12 mdl. rater å kr. 350,-
(ialt kr. 4550,-).
r----------------------------
KUPON
Undertegnede, der er fyldt 20 år,
bestiller hen/ed Eumig smalfilm-
sæt
□ Kontant kr. 4000,-
□ Med kr. 350,- i udb. og kr.
350,- i 12 måneder.
Send ikke penge med denne
kupon.
Navn ____
Adresse
Postnr. .
Personnr.
NØRREGADE 16 . SKIVE . TLF. 07 - 52 44 66
SØNDERGADE 17 . SKIVE . TLF. 07 - 52 00 35
14