Atuagagdliutit - 13.07.1978, Síða 6

nunaxarfik Kapisigdlit . Bygden Kapisigdlit . nunaxarfik Kapisigdlit . Bygden Kapisigdit . nunaxarfik Kapisigdlit . Bygden Kapi
Alkoholforbudet
i Kapisigdlit har
fungeret udmærket
- Der bruges flere penge på varige forbrugsgoder
end tidligere, siger udstedsbestyrer Adam Lynge.
Kapisigdlit-folkene har ikke haft
gode erfaringer med andre re-
striktioner end totalforbud mod
spiritus. Der har været forsøgt
udhandlingsstop på lønningsdage
og ved andre større udbetalinger,
men det har ikke haft særlig be-
tydning for en begrænsning af
drikkeriet.
- Men vi lærte af det, siger Da-
niel Lukassen, bygderådsformand
og kommunalbestyrelsesmedlem.
- Vi fandt ud af at der blev købt
helt andre ting - varige forbrugs-
goder og nødvendighedsartikler.
Det endte med, at. en gruppe
mennesker udsendte et spørge-
skema om totalforbud til alle hus-
stande. Mere end halvdelen af alle
voksne mennesker i Kapisigdlit
stemte ja til totalforbud, mens
næsten alle øvrige slet ikke rea-
gerede. Bygderådet gik derefter
ind for totalforbud.
MERE STABIL ARBEJDSKRAFT
Udstedsbestyrer Adam Lynge si-
ger, at totalforbudet i bygden har
Officielt
Under 2. maj 1978 er følgende op-
taget i Aktieselskabs-registeret,
Afdelingen for Anpartsselskaber:
„RESTAURANT MARINA AV-
KUSINERSSUAK 12 ApS“, hvis
hjemsted er Godthåb kommune. -
Postadresse Box 224, Godthåb,
Grønland.
Selskabets vedtægter er af 29.
juli og 4. oktober 1977. Formålet er
at drive restaurationsvirksomhed'
og anden dermed i forbindelse stå-
ende virksomhed. Indskudskapita-
len er 30.000 kr. fuldt indbetalt,
fordelt i anparter på 10.000 kr. -
Hvert anpartsbeløb på 10.00 kr. gi-
ver 1 stemme. Der gælder ind-
skrænkninger i anparternes om-
sættelighed, jfr. vedtægternes § 7.
Bekendtgørelse til anpartshaverne
sker ved anbefalet brev, telegram
eller telex. - Stiftere er: Entrepre-
nør Karl Bejder Christensen, In-
spektørbakken 823, entreprenør
Villy Johannes Hansen, H. J.
Rinksvej 1541, begge af Godthåb,
Grønland. - Bestyrelse: Nævnte
Karl Bejder Christensen, Villy Jo-
hannes Hansen, samt advokat Gun-
nar Munk-Bryde, Box 238, Godt-
håb, Grønland. - Direktion: Nævn-
te Karl Bejder Christensen. Sel-
skabet tegnes af to medlemmer af
bestyrelsen i forening eller et
medlem af bestyrelsen i forening
med en direktør. Selskabets revi-
sor: De Forenede Revisionsfirma-
er, Godthåb afdeling, Box 12, Godt-
håb, Giønland. Selskabets regn-
skabsår er kalenderåret.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb, den 28. juni 1978.
Officielt
I henhold til Aktieselskabslovens §
158 stk. 1 bekendtgøres herved, at
nedennævnte selskaber har ind-
sendt årsregnskaber til Aktiesel-
skabs-registeret:
30.672 Grønlandsfly A/S (1977)
47.578 Godthåb Ejendoms-
aktieselskab af 1971 (1977)
49.489 GREENLANDAIR
CHARTERING A/S (1977)
60.108 RESTAURANT
KRISTENEMUT A/S (1977)
60.112 FREDERIKSHÅB
BETONCENTRAL
A/S (1976/77)
60.775 REDERIET KAZOIL
AS (1977)
2.008 EJENDOMSANPART-
SELSKABET NY
SKIBSHAVNS VEJ
B 1085, GODTHÅB (1977)
19.467 JENS D. LENNERT
ApS (1976/77)
20.772 MUSIKHUSET,
JULIANEHAB ApS (1976/77)
55.473 Det vestgrønlandske
Linieselskab A S (1976)
59.925 GODTHÅB MASKIN-
SNEDKERI OG
ELEMENTFABRIK
A/S (1976/77)
61.450 TGB DRILL-
CONTRACTORS LTD.
A/S (1977)
10.950 PERMAGREEN
ENTREPRENØR-
SELSKAB ApS (1977)
17.006 NUUK TRAWL ApS (1977)
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb, den 28. juni 1978.
Sundhedsplejersker
Sundhedsvæsenet
Et antal tjenestemandsstillinger som sundhedsplejerske ved
Sundhedsvæsenet i Grønland er ledige.
Der søges således sundhedsplejersker til Christianshåb med
tiltrædelse 1. august 1978, og til Sukkertoppen, hvor stillingen
søges besat med konstitution (tiltrædelse efter nærmere af-
tale), cg til Frederikshåb med tiltrædelse 1. september 1978.
Stillingerne som sundhedsplejerske er klassificeret i den
grønlandske lønramme 17.
Ansættelse sker fortrinsvis som tjenestemand, men kan und-
tagelsesvis ske med tjenestemandslignende lønning svarende
til samme lønramme. Såfremt tjenestemandsansættelse ikke
ønskes bedes dette anført i ansøgningen.
Ansøgning bilagt fotokopi af eksamensbevis stiles til Mini-
steriet fer Grønland og indsendes til Landslægen, Boks 76,
3900 Godthåb.
Ansøgninger, der skal påtegnes af ansøgerens foresatte, kan
eventuelt fremsendes telegrafisk.
Ansøgningsfristen udløber den 5. august 1978.
atorfit Kulåne pineicartut pivdlugit ersserKingnerussumik på-
siniaisscKarsinauvoK kommunekont.orimut sågfigingningnikut.
Landshøvdimgen over Grønland
haft mange positive følger. - Der
købes f. eks. flere redskaber til
fangst cg fiskeri, og der er meget
større stabilitet på arbejdsplad-
serne. Der købes tøj, sund mad,
og der er i det hele taget en klar
forbedring i forhold til tiden med
fri spiritus-udhandling.
Kommunefogen Efraim Hansen
og skoleleder Daniel Lukassen
mener ikke, at det havde været
muligt at sætte så mange initia-
tiver i gang Kapisigdlit, hvis ik-
ke der var indført totalforbud i
bygden. Totalforbudet har bety-
det, at folk meget hellere engage-
rer sig i løsningen af samfunds-
problemerne end tidligere. Folk
er mere samfundsbevidste, siger
Daniel Lukassen - og jeg er over-
bevist om, at Kapisigdlit går en
lysere fremtid i møde.
Udstedsbestyrer Adam Lynge
mener, at man kan takke total-
forbudet for den større produk-
tion i disse år. - Fiskeriet er jo
meget fint, og det betyder ikke
bare større indtjening for fisker-
ne. men også for fiskeriarbejderne
i land.
Fisker John Schmidt, Nuuk
(Godthåb) - han fisker til Kapi-
sigdlit - er ikke helt sikker på, at
aulisartoK John Schmidt isumaxarpoK imigagssap matorKanera agsut
ajoKutitaKartoK.
Fisker John Schmidt mener, at der er mange ulemper med alkoholfor-
buddet.
totalforbudet i Kapisigdlit er no-
gen god opfindelse. - Der er for
mange dårlige følger af det, siger
han til AG.
- Jeg har f. eks. set folk sejle
til K’orkut for at købe en karton
øl. Og dels er det jo dyrt der, og
der går en masse benzin til for at
hente det. Men det er ikke det
eneste. Hver gang „Narhvalen"
har været her, er der et skrække-
ligt drikkeri - så heftigt, som vi
aldrig før har kendt det.
Det er min helt sikre opfattelse,
at der drikkes mindst lige så me-
get i dag som før totalforbudet. -
Når folk har mulighed for at re-
kvirere øl og spiritus fra Godthåb,
har forbudet ingen virkning over-
hovedet - i al fald ikke nogen
gunstig virkning.
- De sociale følger er for så vidt
også mere alvorlige, mener John
Schmidt - for øllet bliver betyde-
ligt dyrere. - Der løber jo både
fragt og opkrævningsgebyr på,
og et karton koster ca. dobbelt
så meget som i byen.
SÅ SLEMT ER DET IKKE
Kommunalbestyrelsesmedlem Da-
niel Lukassen siger, at slet så galt
er det ikke. Der drikkes ikke nær
så meget som tidligere, og drik-
keriet ved Narhvalens ankomst
hertil er faktisk temmelig be-
grænset.
De fleste mennesker, AG talte
med under besøget i Kapisigdlit
er stort set tilfredse med ordnin-
gen.
-den.
El og vand i Kapisigdlit vil
fremme produktionen
Andelsforeningen vil gerne fremstille færdigvarer,
men har endnu ikke mulighed for det.
Hvis Kapisigdlit kan skaffe sig et
godt stort elværk, bliver det mu-
ligt at etablere et langt bedre pro-
duktionsanlæg, end det bygden
har i øjeblikket.
Der er mange gode fiskearter i
området, som ikke kan udnyttes
m-’jm
Kapisilingne silåinarme aulisagka-
nik tissassarput. tissaneK angutit
arnatdlo suleKatigigfigissarpåt.
Der flækkes fisk i det fri i Kapisig-
dlit. Det er et arbejde, som både
mænd og kvinder deles om.
i dag, fordi produktionsanlægget
ikke er beregnet til det. Et godt
fryseri og eventuelt også et vand-
værk vil få stor betydning for er-
hvervet. Mange specialiteter vil
kunne produceres. Der er torsk,
fjordtorsk, helleflynder, hellefisk,
rødfisk, sild, ørred og om nogle
laks igen (når fredningen ophæ-
ves). Og om vinteren er der ryper,
harer og ænder.
- Endemålet må være, at an-
delsforeningen producerer færdig-
varer. - Men det har altså længe-
re udsigter, og afhænger helt af
visse tekniske faciliteter som f.
eks. vand og elektricitet.
VAND
Allerede sidste år blev der bo-
ret efter vand ved Kapisigdlit,
men i år forsøger man sig med en
anden teknik. Der bores et hul
ned i grundfjeldet, og for enden
af hullet sprænges et vandreser-
voir, som opsamler det vand, der
siver ned gennem sprækker og
porøse lag i fjeldet.
Teknikken er almindelig kendt
i Sverige, og den har allerede
været brugt et. enkelt sted i Grøn-
land, nemlig i Malenelandet ved
Nuuk (Godthåb). En brønd af den-
ne type kan give ca. 50 kubik-
meter vand i døgnet.
Der er chancer for, at forholde-
ne ved Kapisigdlit er særligt gun-
stige, men det er endnu langt fra
sikkert, at en brønd kan forsyne
en fiskeindustri med ferskvand.
ELEKTRICITET
Andelsforeningen i Kapisigdlit ar-
bejder også med planer om at
starte et elværk, men endnu er
man ikke kommet særlig langt. -
Elværket vil gøre det muligt at
etablere store frysere i forbindel-
se med produktionsanlæggene -
både rensdyrslagteriet og fiske-
produktionsanlægget i selve byg-
den. Et fryseanlæg er efter an-
delsforeningens mening den første
betingelse for at tilrettelægge en
færdigvareproduktion.
I øjeblikket produceres der kun
tørfisk i Kapisigdlit. Saltehuset er
ikke i orden og skal restaureres,
men der har ikke været penge til
det.
PRODUKTIONEN I DAG
- Produktionen i KGH’s anlæg
har været vanskeliggjort af et par
tekniske uheld, fortæller udsteds-
bestyrer Adam Lynge.
- Motoren til lossekranen er gå-
et i stykker, og der ventes i øje-
blikket på reservedele. Samtidig
er en motoriseret transportvogn
brudt sammen, så fisken skal kø-
res på trillebør fra flækkeanlæg-
get til tørrestativerne.
Der er ikke fanget så mange
fjordtorsk i år som sidste år. Det
er blevet til 65 tons pr. 31. maj
imod 100 tons samme dato sidste
år. Til gengæid er der fanget fle-
re torsk nemlig 42 tons mod 30
tons sidste år.
Fiskene fanges i torskegarn. -
Bundgarn er forbudt i Kapisig-
dlit-området, fordi man ønsker at
beskytte den lokale fiskebestand.
-den.
6