Atuagagdliutit - 13.07.1978, Side 12

Indtryk fra en
studierejse
til Sovjetunionen
Grønlandsminister Jørgen Peder Hansen fortæller i
denne artikel om et besøg i USSR, hvori også deltog
bl. a. landsrådsformand Lars Chemnitz - den sovjetti-
ske fiskeriminister Ishkov besøger Grønland til efter-
året.
Murmanskime rusit kilisautaisa ilånut takusaineK. Kalåtd lit-nunånut ministere Jørgen Peder Hansen (pujortauti-
lik) tunuanilo såmiatungåne landsrådip sujuligtaissua Lars Chemnitz. åssilissap talerpiatungåne departements-
chef Erik Hesselbjerg kontorchefilo Chr. Jensen, Kalåtdlit-nunåta ministereKarfianérsoK.
Besøg på en russisk trawler i Murmansk. Grønlandsminister Jørgen Peder Hansen (med piben) og bag ham
til venstre landsrådsformand Lars Chemnitz. Til højre i billedet departementschef Erik Hesselbjerg og kon-
torchef Chr. Jensen, Ministeriet for Grønland.
Den 28. maj 1978 fløj jeg til
Mcskva, for at indlede en uges
besøg i Sovjetunionen efter ind-
bydelse fra den russiske fiskeri-
minister Ishkov. I rejsen deltog
egså landsrådsformand Lars
Chemnitz, departementschef Erik
Hesselbjerg og kontorchef Chri-
stian Jensen, Grønlandsministe-
riet.
Under forberedelserne til besø-
get havde jeg ytret ønske om at
se på forholdene og navnlig på
fiskeriet i de arktiske egne i So-
vjetunionen, og russerne havde
stillet i udsigt, at vi kunne af-
lægge besøg i Murmansk og Ark-
hangelsk.
Efter et kort ophold i Moskva
med drøftelser i Fiskeriministeri-
Officielt
Under 29. december 1977 er der i
Aktieselskabs-registeret, Afdelin-
gen for Anpartsselskaber optaget
følgende:
„GODTHÅB BETONVAREFA-
BRIK ApS“ af Godthåb kommune,
postadresse Box 241, Godthåb,
Grønland. Selskabets vedtægter er
af 1. september 1977. Formålet er
at drive fabrikation, handel og fi-
nansiering samt andet dermed i
forbindelse stående virksomhed. -
Indskudskapitalen er 30.000 kr.
fuldt indbetalt, fordelt i anparter
på 10.000 kr. Hvert anpart på
10.000 kr. giver 1 stemme. Der gæl-
der indskrænkninger i anparter-
nes omsættelighed, jfr. vedtægter-
nes § 7. Bekendtgørelse til anparts-
haverne sker ved anbefalet brev,
telegram eller telex. Stifter er: En-
treprenør Karl Bejder Christensen,
Box 241, Godthåb, Grønland. - Di-
rektion: Nævnte Karl Bejder Chri-
stensen. Selskabets tegnes af en
direktør alene. Selskabets revisor:
De Forenede Revisionsfirmaer,
Godthåb, Grønland. Selskabets
regnskabsår: Kalenderåret. Første
regnskabsperiode dog: 1. septem-
ber-31. december 1977.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb, den 28. juni 1978.
Officielt
Under 5. maj 1978 er der i Aktie-
selskabs-registeret optaget følgen-
de ændringer vedrørende „ASX
640 ApS“, af Godthåb:
Til bestyrelse er valgt: Advokat
Anners Preben Dahl (formand),
Godthåb, fiskeskipper Jens Otto
Baunsgaard Nielsen, tømrermester
Harald Marthinus Jensen, begge
af Nanortalik, alle af Grønland.
Nævnte Anners Preben Dahl er
udtrådt af, og nævnte Jens Otto
Baunsgaard Nielsen er indtrådt i
direktionen. Hans Boserup er fra-
trådt som, og revisor Lars John-
sen, Julianehåb, Grønland, er valgt
til selskabets revisor. Under 12.
december 1977 er selskabets ved-
tægter ændret. Selskabets navn er
„NANORTALIK FISKERISEL-
SKAB ApS". Selskabets hjemsted
er Nanortalik kommune, Grøn-
land, postadresse: c/o advokat An-
ners P. Dahl, Box 36, Godthåb.
Selskabets formål er at drive virk-
somhed ved fiskeri overalt i de
grønlandske farvande, at erhverve
fiskefartøjer, samt at drive eks-
portvirksomhed med fiskeproduk-
ter i og uden for de europæiske
fællesskaber, og dermed i forbin-
delse stående virksomhed efter be-
styrelsens skøn. Indskudskapitalen
er udvidet med 570.000 kr. Den
tegnede indskudskapital udgør
herefter 600.000 kr. fuldt indbetalt,
fordelt i anparter på 5.000 kr. og
multipla heraf. Hvert anpartsbe-
løb på 5.000 kr. giver 1 stemme.
Bestemmelserne om indskrænk-
ninger i anparternes omsættelig-
hed er ændret, jfr. vedtægternes
§ 3. Selskabet tegnes af bestyrel-
sens formand i forening med en
direktør eller af den samlede be-
styrelse. Første regnskabsperiode
13. september 1977—31. december
1978.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb, den 28. juni 1978.
et med fiskeriminister Ishkov fløj
delegationen ledsaget af vicemi-
nister Bistrov derefter til Mur-
mansk. Murmansk er basishavn
for den store sovjetrussiske fiske-
riflåde, der opererer ikke blot i
Barents-havet og det nordlige Is-
hav, men også på fjernfiskeri
langt ude i Atlanterhavet.
UDVIKLINGEN I MURMANSK
Murmansk er som bekendt en is-
fri havn året rundt. Måske husker
man fra 2. verdenskrig, at Mur-
mansk var endemålet for talrige
allierede konvojer, som bragte
forsyninger af våben cg andet til
Sovjetunionen, og byen blev også
hårdnakket forsvaret af russerne.
I årene efter krigen er der sket
en kolossal udvikling af byen, og
dens indbyggertal er nu på vej
mod Vs million. Der er således
ikke meget tilbage af den gamle
bydel med 2 etagers træhuse, men
i stedet rejser sig vældige områ-
der med store 16 etagers bolig-
blokke. Byens vækst hænger
sammen med den stærkt voksen-
de udnyttelse af råstoffer, man
har fundet på Kola-halvøen, men
naturligvis også med den store
udbygning af den sovjetrussiske
fjernfiskeriflåde, som er opbyg-
get efter krigen.
Denne meget betydelige udvik-
ling af råstof- og fiskerisektoren
har tilsammen skabt en enorm
aktivitet på nær sagt alle områ-
der:
Havne, veje, lufthavne, bolig-
byggeri, som også skal dække be-
hovet for de mange tusinde til-
flyttere, uddannelsesinstitutioner
m. v.
Kraftforsyningen i området ba-
serer sig på alle tilstedeværende
muligheder, og ikke mindst sal-
ses der på anvendelse af vand-
kraften til råstofindustrien. Et
stort atomkraftanlæg med en
kunstig udgravet sø til kølevand
indgår også i denne kraftforsy-
ningsplan, og her er den pudsige
ting at fortælle, at man har udsat
fiskeyngel i søen, som nu afsættes
som ganske almindelig konsum-
fisk.
HJERTELIG MODTAGELSE
I Murmansk - som i øvrigt alle
andre steder - blev delegationen
medtaget med udstrakt hjertelig-
hed og imødekommenhed, og det
var tydeligt, at man åbent var
indstillet på at vise frem, hvad
vi var interesseret i at se på ved-
rørende fiskeri. I løbet af de l'h
dag, vi tilbragte i Murmansk,
fik vi da også gennemført et
strengt program. Vi fik på byens
museum og ved møder med byens
energiske borgmester gennemgået
cg besvaret en række spørgsmå
om byens udvikling og funktio-
ner. Desuden fik vi set på fiske-
forretninger, fiskeindustrianlæg,
fiskerøgeri, og aflagde besøg på et
af fiskeflådens nyeste og mest
moderne trawlerskibe på 4.500
tons. Endelig besøgte vi Polar-
forskningsinstituttet, hvor vi lige-
ledes fik gennemgået og besvaret
spørgsmål om de videnskabelige
problemer, man beskæftiger sig
med.
ARKHANGELSK
Efter besøget tog vi til Arkhan-
gelsk, som er beliggende ved Dvi-
naflcdens udløb i Hvidehavet. -
Arkhangelsk er ikke isfri hele
året, men et gammelt handels-
cg trafikcentrum, hvis historie
strækker sig helt tilbage til Peter
den Stores dage. Her er udviklin-
gen ikke faret så hårdt frem som
i Murmansk, endnu står store dele
af den gamle bykerne tilbage med
træhuse og træfortove, men der
saneres godt ud, og i byens yder-
kanter rejser der sig store nye
kvarterer med mederne boligbyg-
geri.
FISKERISKOLEN I
ARKHANGELSK
I Arkhangelsk er beliggende en
afdeling af fiskeridirektoratet og
af polarforskningsinstituttet i
Murmansk, som dækker hele om-
rådet fra Hvidehavet over til No-
vaja Semlja, en kyststrækning på
ca. 6.000 km. - Vi besøgte disse
institutioner, og hvad der var
særlig interessant, en fiskeriskole,
hvor ca. 1000 unge mennesker i
alderen 14-18 bliver uddannet i
fiskerierhvervet. I Sovjetunionen
har fiskerierhvervet sit eget ud-
dannelsesystem, der omfatter alle
funktioner indenfor fiskerierhver-
vet, og man har således ikke som
f. eks. i Vesteuropa, en søfartsud-
dannelse, som kan være fælles
for handelsflåden og fiskeriflå-
den.
Skolen benytter det mest mo-
derne undervisningsmateriale
med EDB-teknik, film o.s.v. in-
denfor områder, som f. eks. navi-
gation, maskinlære, fiskeriteknik
m. v. Derimod lagde man tilsyne-
ladende ikke så meget vægt på f.
eks. bygningernes indretning, ele-
vernes kollegier eller faciliteter i
øvrigt.
Efter et døgns ophold i Arkhan-
gelsk vendte vi tilbage til Moskva,
hvor der igen var drøftelser i Fi-
skeriministeriet, inden rejsen gik
tilbage til København.
FJERNFISKERI TIL EGET
FORBRUG
Det er klart, at så kort et besøg
kun kan give nogle hovedindtryk
af, hvorledes USSR tilrettelægger
sin fiskeripolitik, og hvorledes til-
værelsen former sig for de ca.
100.000 mennesker, der er direkte
beskæftiget med fiskeri i disse
områder. Det er også klart, at en
direkte sammenligning mellem
Sovjetunionen og Vestgrønland
ikke kan foretages, og ikke blot
på grund af forskellen i vort po-
litisk/økonomiske system. Fiske-
riet er, ligesom så meget andet i
Sovjetunionen, af en helt anden
størrelsesorden end i Grønland,
og det sovjetiske fiskeri er i vidt
omfang baseret på fjernfiskeri. -
USSR har også kun en minimal
eksport af fiskeprodukter, mens
hovedparten af fangsten går til
forbrug i det sovjetrussiske rige.
UDDANNELSESFORHOLD
Men naturligvis er det altid meget
lærerigt at se, hvorledes man an-
dre steder griber problemerne an,
og jeg vil gerne nævne nogle en-
kelte ting, som har gjort indtryk
på mig.
Uddannelsen - som jeg har
nævnt - gribes således særdeles
rationelt an. Unge mennesker mo-
tiveres til at søge så megen ud-
dannelse som muligt, cg det får
de, men der hersker på den an-
den side heller ingen tvivl om, at
man kræver meget af de unge
mennesker med disciplin, optagel-
sesprøver og eksaminer. Det var
dog mit indtryk, at der var et me-
get intimt samarbejde mellem vi-
denskabsmænd, produktionen i
land og fiskeriet til søs, og at det-
te samarbejde fungerede godt.
Af interesse var det også, at
man tilsyneladende søgte at ud-
nytte alle fiskearter til konsum,
f. eks. blev, hvad der formentlig
var angmagssat, i stort omfang
produceret til spisebrug. 32 for-
skellige produkter alene af denne
fisk giver stof til eftertanke.
FISKERIMINESTER ISHKOV
TIL GRØNLAND
De russiske videnskabsmænd hav-
de også gennemført en række me-
get interessante omplantningsfor-
søg med laks fra andre egne af
Rusland til floderne ved Ishavet
og af stør til Østersøen. Disse for-
søg så nu ud til efter nogle års
usikkerhed at give meget positive
resultater.
Dette var nogle spredte indtryk
fra en særdeles interessant rejse,
som førte os til områder, hvor
tilrejsende almindeligvis ikke
kemmer Vi kan alle lære af hin-
anden, og forhåbentlig vil den
russiske fiskeriminister Ishkov,
som jeg har inviteret til Grøn-
land i efteråret 1978, også finde
det interessant at se, hvorledes vi
klarer fiskeriproblemerne under
arktiske forhold i Grønland.
Jørgen Peder Hansen.
Stillinger i Thule kommune
En cverassistentstilling. - Ansøgere med grundig kendskab
til kommunalt cg statsligt regnskabsføring, budgetlægning,
årsafslutning, regnskabskontrol m. v. vil blive foretrukket. -
Aflønning efter gældende regler.
En assistentstilling. - En assistent med erfaring indenfor skat-
tekontor, socialkontor, arbejdsmarkedskontor cg fclkerigi-
ster vil blive foretrukket.
En assistentstilling. - Dobbeltsprcget ansøger med erfaring i
sekretariats- og journalarbejde vil blive foretrukket - endvi-
dere vil det være en fordel at kunne samt have kendskab til
EDB-lønningsrapportering.
Af hensyn til personalebolig-situationen ønskes overassi-
stentstillingen samt en af assistent-stillingerne besat med et
ægtepar.
Ansøgningsfrist for alle tre stillinger 20. juli 1978.
Ansøgning kan sendes telegrafisk. Ansøgning bilagt eksa-
mensbevis samt evt. udtalelse bedes foreligge her senest 20.
juli.
THULE KOMMUNE
12