Atuagagdliutit - 07.09.1978, Blaðsíða 10

Grønlandsrådet vil
drøfte Marmorilik
Spørgsmålet om, hvorfor så få grønlændere har job
i bjergværket i Marmorilik, søges nu afklaret
Grønlandsrådet tager situationen
omkring den grønlandske arbejds-
kraft i bjergværket i Marmorilik
op til behandling på rådets møde
i januar 1979. På mødet i Pårniut
blev problematikken i Marmorilik
taget op i forbindelse med en me-
re generel debat om arbejdsløs-
hedssituationen, som efter alle
prognoser vil blive værre og vær-
re.
Grønlandsrådets formand, pro-
fessor P. Nørregaard Rasmussen,
siger til AG, at diskussionen om-
kring arbejdskraftssituationen i
Marmorilik dels drejede sig om
Greenex’ forpligtelse til at be-
skæftige grønlandsk arbejdskraft,
dels den faktiske udvikling, der
viser, at kun få grønlændere har
job i minen.
- Vi vil på næste rådsmøde ta-
ge emnet op til alsidig belysning
med synspunkter og oplysninger
både fra fagbevægelsen i Grøn-
land og fra mineselskabet Gree-
nex, siger Nørregaard Rasmus-
sen. -h.
Hvordan gør man arbejds-
kraften mere bevægelig
På Grønlandsrådets møde i Påmi-
ut (Frederikshaab) luftedes mu-
ligheden for at gennemføre en
lovgivning, som fratager folk ret-
ten til arbejdsløshedsunderstøttel-
se og socialhjælp, hvis de nægter
at flytte fra deres hjemsted til et
område i Grønland, hvor der er
arbejde at få. Idéen blev udkastet
af folketingsmedlem Leif Glens-
gaard, Fremskridtspartiet. Flere
rådsmedlemmer tog kraftigt af-
stand.
Baggrunden for forslaget var
rådets drøftelse af den voksende
arbejdsløshed i Grønland og pro-
blemerne omkring arbejdskraf-
tens „mobilitet", d.v.s. problemet
med at få arbejdsløse til at flytte
fra deres hjemegn til steder, hvor
der er arbejde at få.
Det blev efterlyst, hvordan man
kan gøre det mere tillokkende for
ledige at søge til byer med bedre
beskæftigelsestilbud. En af forud-
sætningerne vil være, at der kan
skaffes de pågældende boliger -
og det kniber det som bekendt
gevaldigt med.
Grønlandsrådet drøftede som et
særligt punkt beskæftigelsen i
bygge- og anlægssektoren. Den er
hårdt ramt af ledighed på grund
af nedskæringerne i statsbevillin-
gerne. Det er beregnet, at en ned-
skæring i bevillingerne på 25 miil.
kr. gør næsten 100 mennesker ar-
bejdsløse. Det siger også noget om
situationen, at alene GTO’s an-
lægs- og byggeaktivitet i Grøn-
land i 1977 kun udgjorde 57 pot.
af aktiviteten i 1968.
AUSIAIT KOMMUNE
GENOPSLAG
Leder af skattekontoret
Kommunens nuværende leder af skattekontoret har fået stil-
ling ved Skatteunspektoratet for Grønland.
Vii søger derfor til tiltrædelse snarest muligt en ny leder af
vort skattekontor og håber på ansøgningen fra en person med:
Gode leder- og samarbejdsegenskaber.
Godt kendskab til grønlandske og/eller danske skatteforhold.
Evne og lyst til at medvirke til bevaring af det gode arbejds-
klima, vi føler, der er i afdelingen.
VI KAN TILBYDE:
Spændende, interessant og selvstændigt job med et endnu
forholdsvis nye skattesystem.
Venlig og behagelig omgangsform.
Lyse og venlige lokaler i ny administrationsbygning.
Aflønning som: OVERASSISTENT.
For ansøgere, der betragtes som hjemmehørende vil aflønning
finde sted i henhold til overenskomst mellem Grønlands Ar-
bejder-Sammenslutning og Ministeriet for Grønland med en
begyndelsesløn kr. 4.658,30 mdl. og slutløn på kr. 4.958,30
mdl. For ansøgere, der anses for ikke-hjemmehørende vil
aflønning finde sted i henhold til overenskomst mellem Han-
dels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark og Mini-
steriet for Grønland med begyndelsesløn på kr. 7.563,30 mdl.
og slutløn på kr 8.188,30 mdl.
Der stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales husleje/
boligbidrag efter gældende regler.
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til sekreta-
riatschef Poul Jensen, tlf. 4 22 77, lokal 22.
Ansøgning vedlagt eksamenspapirer, referencer m.v., bedes
sendt Ausiait kommune, senest den 25. september 1978.
AUSIAIT KOMMUNE
Postboks 220 . 3950 Egedesminde
grønlandsråde Påmiunut tikitoK. såmerdlermit: sujuligataissoK P. Nørregaard Rasmussen, folketingimut
ilaussortaK Søren B. Jørgensen, borgmester Anders Kielsen, agdlagfeKarfingme pissortax J. Karup Pe-
dersen landsrådimutdlo ilaussortaK Jonathan Motzfeldt.
Grønlandsrådet ankommer til Pamiut (Frederikshaab). Fra venstre rådets formand, professor P. Nørre-
gaard Rasmussen, folketingsmedlem Søren B. Jørgensen, borgmester Anders Kielsen, sekretariatschef
J. Karup Pedersen og landsrådsmedlem Jonathan Motzfeldt.
Boligmanglen kan
resultere i øgede
skatter i Grønland
— Hvis der ikke viser sig andre muligheder, må lands-
rådet og kommunerne gå stærkere ind i finansierin-
gen af boligbyggeriet, siger fremtrædende grønland-
ske politikere i Grønlandsrådet.
Fremtrædende grønlandske poli-
tikere imødeser, at både Landsrå-
det og de grønlandske kommuner
i de kommende år kan blive nød-
saget til øgede investeringer i bo-
ligbyggeriet, hvis en katastrofal
boligsituation skal undgås. Dette
kan i givet fald betyde klækkelige
forhøjelser af skatterne i kommu-
nerne og en ikke ubetydelig land-
skat. For boligbyggeri 1 Grønland
er overordentlig kapitalslugende.
Som nævnt i AG i sidste uge
udvikler boligmangelen sig ha-
stigt. Boligbyggeriet har hidtil i
al væsentlighed været finansie-
ret over det statslige anlægspro-
Kundekredsen
vokser stadig
Hvorfor? Vi er kendt for vort
smukke farvearbejde, hurtig
ekspediton og momsfrie pri-
ser prøv:
FOTO-MAGASINET A/S
Frederiksborggade 7
1360 København K.
gram. Men nedskæringer i de
statslige ydelser frem til 1995 er
allerede varslet, og i 1982 vil bo-
ligmangelen d Grønland omfatte
ca. 2200 boliger.
EN UDVEJ
Grønlandsrådet drøftede bolig-
problematikken i sidste uge i Pa-
imiut. Ved den lejlighed gav grøn-
landske politikere i rådet udtryk
for, at Landsrådet (Landsstyret)
og kommunerne kan blive nødt
til at bidrage for at klare de
stærkt stigende boligudgifter og
for at gøre det muligt at formind-
ske boligmangelen.
■•Landsrådsformand Lars Ohem-
nitz: - Vi beklager, at de planlag-
te statsbevillinger ikke dækker
investeringsbehovet i Grønland.
Og hvis dette ikke kan ændres,
så må det være en udvej, at
Landsrådet og kommunerne hjæl-
per med ved løsningen af nogle af
opgaverne, først og fremmest bo-
ligbyggeriet.
„URIMELIG HØJ"
BOLIGSTANDARD
Landsrådets næstformand, Jona-
than Motzfeldt: - Jeg har over for
Grønlandsrådet givet udtryk for at
Landsrådet og kommunerne efter
evne bør være med til at klare
boligproblemerne, så vi fra grøn-
landsk side viser vor gode vilje.
Folketingsmedlem Leif Glens-
gaard, Fremskridtspartiet, erklæ-
rede, at boligstandarden efter hans
partis opfattelse er „urimelig høj"
i Grønland. Standarden må ned-
sættes væsentligt. Så kan der må-
ske blive råd til flere boliger.
ADVARSEL MOD AT SÆNKE
STANDARDEN
Både Jonathan Motzfeldt og Lars
Chemnitz advarede imod, at
Grønlandsrådet kort før hjemme-
styret begynder at fastsætte frem-
tidens boligstandard i Grønland.
Ingen af dem ønskede standarden
nedsat. (Den er i forvejen langt
under den danske boligstandard,
hvad angår kvadratmeter pr. ind-
bygger - red.). Men Lars Chem-
nitz sagde, at man naturligvis skal
drøfte med boligteknikere, hvad
der eventuelt kan spares i bygge-
udgifter, uden at det går ud over
byggeriets kvalitet. -h.
NarssaK-fabrikken
skal genopbygges
Grønlandsrådet har givet sin til-
slutning til, at fiskefabrikken i
Narssaq snarest genopbygges, og
at det i videst muligt omfang sker
med lokal arbejdskraft. Rådet
mener ikke, at nybygningen nød-
vendigvis -skal være en kopi af
den gamle. Tværtimod ønsker
man, at der ved planlægningen af
byggeriet skal tages hensyn til
produktionsforholdene i hele Syd-
grønland.
10