Atuagagdliutit - 07.09.1978, Blaðsíða 11

rejermarneK
imaxa agdlagar-
ta Ka rtfn e Ka I fsao k
rejet kilisautine fltiterérdlugit su-
liarineKartut, nuname suliarine-
Karnigssåt sujunertaralugo Keriti-
neKartartunit iluanåruteKarnar-
neruput. pårdlagtuanigdle nuna-
me sulivfigssuarne sulissartut su-
livfigssaileKilersineKåsaput. ajor-
narlorsiut tamåna grønlands-
rådip Påmiune OKatdlisigå. ilåti-
gut ima inerneKartumik, rådip
Kalåtdlit-nunånut minnisterimut
sujunersutiginiarpå, månamut Di-
fckobugtime sulivfeKarfingne téu-
kunane mardlungne oKimaeKati-
gigsilsineK atortlneKåinarniåsa-
SSGK.
OKatdlinerit kingunerisa åma i-
lagåt, grønlandsråde tugdliane a-
tautsimmigssamine Københavni-
me isumerfiglsagå, kilisautit re-
jerniartut avatåne utiterissut ag-
dlagartaKartineKartalernigssåt.
KGH KinuvigineKåsaoK sarKumiu-
tagssiorKuvdlugo. agdlagartana-
lernigssamut sujunertarineKåsaoK,
rejenut kilisautit rejenut utiteri-
nigssamut akuerineKarnigssa-
mingnut akiliuteKartalerngssåt/a-
kilåruteKartalernigssåt. tamatu-
munåkut anguniarneKarpoK i-
nuiaKatigit iluanårutitigut pig-
ssarseKataussarnigssait, taimai-
sivdlune iluanårut tamåkivig-
dlune kilisautautilingut pisanane.
folketinginut ilaussortaK Leif
Glensgaard, fremskridtpartinér-
sok, tunissagssiorneK angnerpå-
mik iluanåruteKarfiussartoK så-
kortumik KinerneKarnigsså ta-
persersorpå. kisiånile folketingi-
mut ilaussortap Søren B. Jørgen-
sen (socialdemokratinérsoK), Jo-
nathan Motzfeldt, Lars Emil Jo-
hansen Otto Steenholdtivdlo er-
sserKigsarpåt, sinerissame igdlo-
Karfingne sulivfigssaKartitsiniar-
nerit inuiaKatigitdlo erKarsautigi-
ssariaKartut.
grønlandsrådivdlo åma OKatdli-
sigåt Kalåtdlit-nunåne inutig-
ssarsiornerne savalingmiormiut
pigingneKatigigfiat “Fiskasøla“-p
„tiguaiartornera" grønlandsrådip
agdlagfeKarfiata tugdliane ataut-
siminigssame agdlagaK sarKumiu-
inuiaKatigmgruit
sutdlfsinigssamut
sujunersut tiguv-
dluarneKartoK
folketingimut ilaussortap Lars
Emil Johansenip sancumiusså, i-
nusugtut pingitsoratik inuiaKati-
git akomåne sutdlississarnigssåt,
grønlandsrådime tiguvdluarne-
KartOK. månalo landsrådip imalu-
nit landstyrip suliagssaK inger-
dlatentitagssarilisavait. sapåtip
akunerane Kångiutume AG sar-
KumiutaK nalunaerutigigaluai'på
pingitsailissutéungitsutut, kisiå-
nile tåssa imåipoK inusugtut 18-it
sivnerdlugit ukiugdlit tamarmik
pingitsoratik inuiaKatigingnut
sutdlississåsåput.
-h.
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
niarpå, pigingneKatigigfik tåuna
Kalåtdlit-nunåne Kanen suleriau-
seKartoK, suleriausiatalo KanoK
niorKutigssiorneK tuniniainerdlo
suniuteKarfigisimagai.
Lars Emil Johansen: — „Fiska-
søla“ Kalåtdlit-nunåne amerdla-
Kissutigut sarKumilårpoK. inatsisi-
leritutut agdlagfeKarfik aulaja-
ngersimassoK „Fiskasøla“-mut
sivnissuvoK (sulissussivoK). inat-
sisileritutdlo tåuko agdlagfeKar-
fiata sulissutai ardlaligpagssuit
savalingmiormiut pigingneKati-
gigfiånut tåssunga åtaveKarfiler-
suneKalerput sulivfigssuarnik au-
lisariutinigdlo pigissaKartunut.
-h.
grønlandsrådip agdlagfeKarfiane pissortartaoK fuldmægtig Arne
Christiansen (såmerdleK) sujuligtaissordlo professor P. Nørregaard
Rasmussen.
Grønlandsrådets nye sekretariatschef, fuldmægtig Arne Christian-
sen (tv.) og rådsformanden, professor P. Nørregaard Rasmussen.
BOLIGNØD I NUUK
At få bolig i Godthåb by betyder
VENTE
VENTE
Boligsituationen i Godthåb by er katastrofal.
Boligsituationen i Godthåb er idag således, at kommunens boligkontor mangler ca 550 boliger for at klare efterspørgslen. I perioden
frem til 1983 bliver der bygget omkring 300 boliger. Men prognoserne viser, at vi i 1983 vil mangle ca 700 boliger.
Det bliver således værre og værre..........
Bolignøden vil forstærkes i de kommende år og bliver endnu værre ind i 1980’erne.
Hvad har kommunen gjort for at imødegå denne situation?
Det sagde borgmesteren til statsministeren den 7.8.1977 i Godt-
håb Forsamlingshus:
»De står idag hr. statsminister i den by i hele det samlede dan-
ske rige, der har den STØRSTE BOLIGNØD.
De fleste af os kender baggrunden for denne situation. Politiske
følelsesladede beslutninger i landsråd og grønlandsråd om en
afdæmpning af Godthåbs vækst, har tvunget grønlandsministe-
ren til at bruge BOLIGNØD som et middel til at holde igen på
byens udvikling .— en udvikling der ikke alene er naturlig —
men for de fleste mennesker at se også fornuftig.
Skulle vi derfor idag fra Godthåb kommunalbestyrelses side øn-
ske en udvikling ændret — da måtte det være — at statsministe-
ren kunne igangsætte en udvikling, hvor staten og Godthåb
kommune kunne indgå i et aktivt samarbejde om løsningen af
boligproblemerne i Godthåb — OG FÅ BOLIGNØDEN AF-
SKAFFET.
HELLER IKKE DETTE HJALP.
— gentagne gange i årenes løb har kommunalbestyrelsen på-
peget situationen overfor landsrådets og grønlandsrådets med-
lemmer.
— endnu flere gange har kommunalbestyrelsen påpeget situati-
onen overfor ministeren for Grønland.
— stedse har vi påpeget situationen overfor landshøvdingen,
som er boligstøtteudvalgets formand.
— vi har flere gange rettet henvendelse til BIKUBEN og andre
private kredse for at gøre disse interesserede i boligbyggeri i
Godthåb by.
— i marts 1978 brugte kommunalbestyrelsens økonomiudvalg
en hel uge i københavn for at overbevise ministeren for Grøn-
land og ministeriets embedsmænd om den alvorlige situation.
MEN INTET HAR HJULPET.........
Kommunen har allerede og vil fortsat fremover indenfor sine
økonomiske rammer og med hensyntagen til andre presserende
anlægsopgaver i beskedent omfang bygge boliger.
DET HJÆLPER LIDT — MEN DET LØSER IKKE PROBLE-
MET.
Konsekvenserne idag og fremover:
at vi må fraråde tilflytning til Godthåb by, så længe forholdene er som idag.
at boligsituationen for byens borgere bliver ringere.
at de eksisterende institutioner og arbejdspladser vil komme til at fungere dårligere.
at det nye skibsværft formentlig ikke kan fungere.
at lufthavnen formentlig ikke kan fungere.
at hjemmestyret formentlig ikke kan fungere.
Hvad kan De som borger — eller som institutionsleder — eller som leder af en større arbejdsplads gøre sammen med os:
1. VISE FORSTÅELSE FOR SITUATIONEN.
2. SKABE DEBAT OM EMNET.
3. HJÆLPE OS MED AT RÅBE GRØNLANDSMINISTEREN OG DE BEVILGENDE MYNDIGHEDER OP HER I
SOMMERVARMEN.
LAD OS SAMMEN PRØVE OM VI KAN LØFTE DENNE OPGAVE I ÅR VED SIDEN AF JUBILÆET.
MED VENLIG HILSEN
NUUK KOMMUNE
BOLIGUDVALGET ØKONOMIUDVALGET
11