Atuagagdliutit - 02.11.1978, Síða 14

kalåtdlit Danmarkime peKatig?gf?sa atautsimmerat . Grønlænderforeningernes konference i Danmark . kalåtdlit Danmarkime peKa
- Kavdlunåtut
kalåtdlisutdlunft
peKatigfgfingme?
Århusime atautsimérssuarnerme OKaluserissat ilåt
— uvagut sujulerssuissuvtine xav-
dlunåmik atautsimik ilaussorta-
xarpoK, kalåtdlisut oxalungneK a-
jortumik kalålexardlunilo atautsi-
mik Kavdlunåtut sapersumik. ki-
ngugdleK taissara sujulerssuissu-
nut ilånguterKåmerpoK, taimåitu-
mik misiligtagaKångilagut, KanoK
sujulerssuissut atautsiminerånut
suniuteKartarneranik, kalåtdlit
peKatigigfiåne „K’ajaK“-me År-
husime sujuligtaissoK, Elna Sti-
gers, oKarpoK.
— kisiåne Kavdlunåx sujuler-
ssuissune ilaussortaK agsut inatsi-
kulavoK sujulerssuissut atautsiml-
neråne kalåtdlisut OKalorKuvdlu-
ta Kavdlunåtut nailisardlugo oxa-
lugtutinartardlugo OKatdliseKatau-
niåsangmat. isumaKarpunga ka-
låtdlisut OKatdlitåsagaluartugut
sujulerssuissut tamarmik sapingit-
supata. ersserKigsarusugparale.
isumaKånginama sujulerssuissut
suliniarnerånut akornutaussoK,
Elna Stigers OKarpoK.
uminartoK
ajornartorsiut Kavdlunåtut kalåt-
dldsutdlunit kalåtdlit peKatigigfine
OKatdlitoKartarnigssånik OKatdli-
sigineKarpoK Århus-ime atautsi-
mérssuarnerme, peKataussutdlo
ardlaKartut ersserKigsarpåt pi-
ngårtutitdlugo. kalåtdlit pexati-
gigfingme ilaussortaussut akugtu-
ngitsumik umigissarpåt peKatigig-
fingme Kavdlunåtut OKatdlitoKå-
sagångat Kavdlunåt ilaussortat
pivdlugit imalunit isersimassut.
Kavdlunåtdlo ilåne misigissarput
måtussauvdlutik susupagineKar-
dlutigdlo, atautsimoKatigingnerne
kalåtdlisuinaK oKalugtoKarångat.
Elna Stigers:
— isumaKångilanga måne ajor-
nartorsiut angisoK. sujulerssui-
ssune imalunit ilaussortat atautsi-
mlnerine KanoK pissarnigssamik
aulajangingilagut. pissusigssami-
suinarpoK erinarssornigut tamar-
mik kalåtdlisujussarmata. isuma-
Kångilanga Kavdlunåtut atausiåi-
nardlutalunit erinarssortugut u-
vanga 'ilaussaleramale.
— ardlaligssuarne Kavdlunånik
pulårteKartarpugut sordlo kom-
munimit sivnissunik. tauva oKaut-
sit mardluk atortarpagut. nalingi-
nax ilaussortat unugsioxatigingne-
rine Kavdlunåt åipaussut ilait pe-
Kataussut imåikajugtarput Kav-
dlunåtut oKalugtut atautsimortar-
dlutik avdlat kalåtdlisut OKatdlig-
tut.
inusugtut kalåtdlisut oxalugkusugtut
— ilåne oKalutinartitdluta er-
Kartortarparput kalåtdlit peKati-
gigfine kalåtdlisuinaK oKalugtåsa-
nerdluta. ilaussortat ilait — pi-
n t
u O
u c
I
MW 1000 1300 1000 000 1 650 f00 kHi
o-
131
Philips nye clockradio 180.
Sund fornuft til kroner 325.-
FM og mellembølge radio,
digitalur med LED-belysning.
Vækker med musik eller
summer. Hukommelsesenhed
i PHILIPS
Sund fornuft
for vækning op til 24 timer
senere.
Philips 180 - en raffineret
lille sag til en populær pris.
En gros for Grønland
RADIOGROS
9270 KLARUP
- Dansk eller
grønlandsk
i foreningen?
Et af emnerne, der blev drøftet på Århus-konferen
een
Hydrauliske
FISKERI • SPIL
DAN's program
omfatter mere end 20 forskellige
varianter fra 2-16 tons trækkraft samt individuelle
spil efter opgave.
Konstrueret til det intensive fiskeri. Enkel og drifts-
sikker opbygning.
6700 ESBJERG
Tlf. (05) 14 15 22 -Telex 54 160
- I vores bestyrelse er der eet
medlem, som ikke taler grøn-
landsk og een grønlænder, der
ikke taler dansk. Sidstnævnte er
netop indtrådt i bestyrelsen, så
vi har ingen erfaringer for, hvor-
dan det vil påvirke bestyrelses-
møderne, siger formanden for
Grønlænderforeningen „Kajak" i
Århus, Elna Stigers.
- Men med hensyn til det enlige
danske bestyrelsesmedlem, så er
31 tons aulisariut
kissuk tuniniagaK
M/k „ÅnguteK'1 Manitsc« matumuna tuniniarneKarpoK Er-
hvervsstøtteudvalgimit.
angatdlatip pissusai:
sananexarpoK 1966 Sæbyme.
takissusia 47 fods.
silissusia 16,4 fods.
itserna 6,6 fods.
sananeKautå: mångertumineK mångert.uminermut.
motoria: Alpha Diesel, type 402 V, ukiua 1966, HK 140—155.
angatdlatip KanoK pitsautigissusia Manitsume amutsiviup pi-
ssortånut påsiniarneKarsinauvoK, angatdlat tåssaningmat.
pisiaringnigkumassut agdlåsåput unga: ERHVERVSSTØT-
TEUDVALGET, bcx 600, 3900 Nuk, kingusingnerpåmik 5. de-
cember 1978.
Erhvervsstøtteudvalge ilimanångilaK „ÅnguteK" iluarsarnig-
ssånut tapisinåusassoK; kisiåne pisiniardlune taorsigagssarsi-
niartoKarniarune iluarsarnigssånut avdlångortiterneKarnig-
ssåtalo KanoK akeKarnigssåta migssingernera ilångutdlugo na-
iugkame kommunip agdlagfia avKutigalugo nagsiuneKåsåput.
ERHVERVSSTØTTEUDVALGET
Annoncer i Grønlandsposten — det betaler sig
Elna Stigers, Arhus.
ngårtumik inusugtut — isumaKar-
tarput, nangmingneK isumatik pi-
ngårnerussumik tungavigssaussar-
tut.
— Danmark-ime kalåliuneK piv-
dlugo uvanga nangmineK isuma-
Karpunga, imåitariaKartoK sapi-
ngisam-ik inussautsimut inuiaKati-
gitdlo Kavdlunåt putdlaviginiar-
dlugit. kisiånime uvanga ukior-
pagssuit Danmark-ime najugaKa-
rama, Elna Stigers naggasivoK.
-h.
hun meget flink til at opfordre os
til at tale grønlandsk på besty-
relsesmøderne og så give hende et
resume på dansk af og til, så hun
kan være med i drøftelserne. Jeg
vil tro, at vi ville tale grønlandsk,
hvis alle i bestyrelsen kunne
sproget. Men jeg vil godt under-
strege, at jeg ikke synes, det er
noget problem for bestyrelsesar-
bejdet, siger Elna Stigers.
IRRITATION
Problemet om der skal tales
dansk eller grønlandsk i grøn-
lænderforeningerne blev drøftet
på Århus-konferencen, og flere af
deltagerne fremhævede det som
medlemmer af foreningerne bli-
ver ofte irriterede, når der skal
tales dansk i foreningen af hen-
syn til danske medlemmer eller
gæster. Qg danskere føler sig of-
te isoleret og tilsidesat, hvis der
kun tales grønlandsk ved arran-
gementerne.
Elna Stigers.
- Det er ikke min opfattelse, at
der er et stort problem her. Vi
har hverken i bestyrelsen eller
på medlemsmøder taget nogen
principiel afgørelse. Det er en gi-
vet sag, at alt, hvad der synges,
sker på grønlandsk. Jeg tror ikke,
vi har sunget een eneste dansk
sang i den tid, jeg har været med.
- Ved adskillige lejligheder har
vi besøg af danske gæster, f. eks.
repræsentanter fra kommunen. -
Og så holdes talerne på begge
sprog. Ved almindelige medlems-
aftener plejer nogle af de danske
ægtefæller at deltage, og så sker
det ofte, at de dansktalende 'sæt-
ter sig i en gruppe for sig og
snakker dansk, mens vi andre
snakker grønlandsk.
DE UNGE VIL TALE
GRØNLANDSK
- Vi har sommetider uformelt
snakket om, hvorvidt der kun
skal tales grønlandsk i en grøn-
lænderforening. Nogle medlem-
mer - mest de unge - har den
opfattelse, og deres synspunkt er
først og fremmest af principiel
art.
- Med hensyn til det at være
grønlænder i Danmark, så har jeg
selv den mening, at man bør søge
at leve sig ind i de danske sam-
fundsforhold og livsformer. Men
jeg har også boet i Danmark i
mange år, slutter Elna Stigers.
-h.
14