Atuagagdliutit - 10.05.1979, Side 4

Narssap kommunia
En blomstermand i Narssax:
Ræve er bedre end gæs
Otto Sørensen — Ham fra hotellet — har ræve og
høns under samme tag.
Hvis NarssaK kun har én trold-
mand, så er det bestemt Otto Sø-
rensen —; bror til Klara, der dri-
ver hotellet. Han får blomster fra
fremmede lande til at gro, feder
gæs og sælger hønseæg i tusind-
vis — ja, det vil sige: æggene kan
ikke betale sig mere, for foderet
er steget fire gange, og æggene
kun fire øre.
Sidste år slog Otto Sørensen „et
stort brød op“. Han fik den idé,
at gses kan leve på friland — på
de frodige enge og skråninger i
NarssaK. Altså gæs — store hvide
danske gæs, og dem producerede
han så næsten 800 af, men selvom
klimaet var ideelt og fødemæng-
den og kvaliteten helt i orden, så
fik han kun 300 levende igennem
sommeren. Det var de slemme
ravnes skyld. De dræbte 300, og
nogle af byens børn tog sig af re-
sten.
— Men det er såmænd godt det
samme, siger Otto Sørensen med
sit velkendte lurendrejer-fnis. —
Vi kan nemlig ikke komme af
med dem, og der er stadig 100 til-
bage i fryseren.
* Otto vil naturligvis gerne sæl-
ge sine gæs, men han er ikke sær-
lig optimistisk. — Fragtpriserne
gør det næsten umuligt for almin-
delige mennesker at købe en gås
af mig. Det koster jo lige så me-
get at sende dem til en af nabo-
byerne som til Danmark.
BLÅRÆVE
Derfor har Otto Sørensen nu slået
sig på blåræve. Og det er en an-
derledes god forretning. Sidste år
købte han to ræve for 1.000 kr.,
og hvis han pelsede dem og deres
afkom nu, ville han — og hans
kompagnon — få en nettofortje-
neste på 20.000 kr. — Ræve er der
ingen afsætningsvanskeligheder
med, siger han. — De bliver sendt
til auktion i Danmark, og der får
vi simpelt hen den pris, de er
værd.
Otto Sørensen mener, at pelsavl
kan blive en helt ideel eksport-
produktion for Grønland. — Det
er noget, alle byer kan tage op,
siger han. — Der er udmærkede
fodermuligheder i affaldet fra fi-
skefabrikkeme, og klimaet er
glimrende.
AG: — Er grønlandske tamræve
bedre end f. eks. danske?
— Næh, det er nogenlunde det
samme. Men jeg tror helt bestemt,
at kulden er gavnlig, og det er
nok ikke så godt, at mine ræve
går i hønsehuset!
— Har du ræve gående i hønse-
huset?
—Det har jeg da. Så længe der
ikke er flere, kan det såmænd sag-
tens gå. Men til sommer skal vi
have noget mere i gang. Der er ni
tæver i øjeblikket og to hanner,
og de skal nok blive til en del.
HAN TOG LANDBRUGET MED
Otto Sørensen er først og frem-
mest kendt som blomstermand og
hønseriejer, og som sådan klarede
han sig en del år. Men tiderne har
som bekendt forandret sig, og be-
tingelserne for blomster og æg er
ikke de samme. Det er Otto Sø-
rensen derimod. Han er, som han
var. Oprindeligt var han land-
mand i Danmark, og da han flyt-
tede til Grønland, var det ikke
bare ham selv, men også hele
landbruget, vi blev „belemret
med", og selv om han har beskæf-
tiget sig med andre ting, så er det
dog jord og dyr, han er mest op-
taget af.
Og det er han stadig.
Og selv om priserne på hans
produkter bliver så elendige, at
han burde holde op, så fortsætter
Otto nok sit sydgrønlandske „bag-
havelandbrug" og „hønsehuskul-
tur“. Men han holder sig ikke til-
bage, når han får lejlighed til at
besvære sig og klage over de her-
skende forhold.
Når man f. eks. spørger ham,
hvorfor dette og hint ikke går
helt, som det skal — f. eks. blom-
sterhandel, gæs, æg, o.s.v., så er
han et stående svar: — Fragtpri-
serne!
DYR FRAGT
— Alle gode erhvervsinitiativer
bliver spoleret af de høje fragt-
priser, og jeg er efterhånden over-
bevist om, at man slet ikke ønsker
sunde foretagender her til lands,
siger Otto Sørensen.
— Undertiden får man det ind-
tryk, at erhvervsstøtten kun lå-
ner penge ud, hvis de er helt sikre
på, at de ikke får dem igen. Og
det er vel fordi erhvervsstøtten
ellers ville overflødiggøre sig selv.
Det er nok det samme som med
Blå Kors, der gik ind for totalfor-
bud, indtil de blev klar over, at
der så ikke mere ville være brug
for en afholdsbevægelse. Og så
skiftede de hest og gik imod. Ja,
sådan er det vel ...
Jeg kan altså ikke producere
æg til andet end eget forbrug. Jeg
kan ikke sælge mine gæs på grund
af fragtpriserne. Fåreavlerne kan
ikke komme af med deres kar-
tofler på grund af fragtpriserne.
Ingen verdens ting kan lade sig
gøre på grund af fragtpriserne.
AG: — Hvordan går hotellet?
— Det ved jeg snart ikke. For
de turister, man sagde skulle kom-
me til sommer, de kom ikke — i
alt fald ikke hotelturister. Men
lad os nu se. Børge Brodersen har
jo købt en turistbåd, og vil sejle
ture her i Sydgrønland. Det kan
vel nok betyde et par gæster til os.
Men man ved jo aldrig ...
-den.
oRa »THU LEM AN D«
SØLV ELLER GULD
GULD
STOR
8 kar. 698 kr.
14 kar. 1035 kr.
LILLE
8 kar. 285 kr.
14 kar. 498 kr.
RING
ELLER
SKRIV
NATURLIG STØRRELSE
SENDES OVERALT
MOD FORUDBETALING
(check eller po.indbet.)
eller
PR.EFTERKRAV
SØLV
STOR 216 kr.
LILLE 72 kr.
/
TELF. 31090
lings
KIS OG OLE
LINGS
POSTBOX 40
3921 NARSSAQ
auna nautitsissartoK, nunalerissoK, akisunik amilingnik kinguågssiortitsi-
ssok, kukukujutilik (åmalo hoteliutilik) igdluarKame nautitsivingme påske-
liljet tulipanitdlo akornåne.
Her står gartneren, landmanden, pelsavleren, hønseriejeren (og hotel
manden) mellem påskeliljer og tulipaner i drivhuset.
Louis Grønvold og Kaj Duus Hansen
DYKKER — TØMRER — ENTREPRENØRVIRKSOMHED
arxartartox — sanassox — sulisitsissoK
BOX44 . 3921 NARSSAK’ . TLF. 3 11 66 og TLF. 3 12 81
SPECIALISTER I BYGDEARBEJDE —
BJÆRGNINGSENTERPRISER UDFØRES
sanågssat sutdlunit — kivisimassunik KaKitsiniarneK isumagåvut
Tømrermester
NIELS P. JOHNSEN
TLF. 31096
Alt bygdearbejde
udføres
4