Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 10.05.1979, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 10.05.1979, Blaðsíða 10
Narssap kommunia ......................mi ........~.. . .................~ . ..... .>\\v Barndommens drøm at blive minkfarmer gik i opfyldelse nerssutautilik Knud Jakobsen (talerpigdlex) pissortautitardlo Hans Rasmussen minkinik nerdlersuerKåmersut. (åssiltssoK: NarssaK Foto). Pelsfarmer Knud Jakobsen (th) og bestyrer Mans Rasmussen, der lige har fodret minkene. (Foto: NarssaK Foto). Knud Egede købmand POSTBOX 77 . 3921 NARSSAK' . TLF. 312 88 Knud Jakobsen, NarssaK, har udskiftet hammer og sav med ræve og mink. Han overtog den 1. februar NarssaK Pelsavl, og trives godt som farmer. Det var m gai .nel drøm, der gjk i opfyldelse, da Knud Jakobsen, NarssaK, den 1. februar i år plud- selig blev farmer. Da overtog han NarssaK Pelsavl, som ligger mel- lem NarssaK by og Kvanefjeldet. Den består af tre haller på hver ca. 500 kvadratmeter. I øjeblikket er der på farmen omkring 200 mink og 50 ræve, og det daglige arbejde klares af bestyrer Hans Rasmussen og Knud Jakobsen selv. - Jeg har været her i 25 år, og jeg har siden 1956 haft forretning som tømrermester, fortæller Knud Jakobsen. Men jeg har altid in- teresseret mig for dyr, og da jeg så pludselig fik at vide, at farmen var til salg og at det skulle ord- nes inden fire timer, fik jeg travlt. Jeg havde ikke set i avi- sen, at den var til salg. Men med velvillig hjælp fra Grønlandsban- ken lod det sig gøre. Der skulle jo penge til, og til den slags gives der ikke erhvervsstøtte. Men det var Erhvervsstøtten jeg købte af - de drev farmen på det sidste - og de garanterer mod almindelig prioritering, men på almindelige lånebetingeser gennem banken. - Det er godt nok. PLADS TIL DET TREDOBBELTE - De fleste af dyrene var slagtet, da vi overtog farmen. Vi havde kun omkring 200 mink og 50 ræve - men der er plads til det tredob- belte. Så nu skal vi se at få det reetableret. Vi trænger til lidt blodfornyelse sydfra, men det ko- ster jo også penge. Det første år bliver nok penge ud af lommen, men det skulle så gerne komme ind igen. Det er ikke noget, man stabler på benene sådan lige i en fart. Det tager et par år, inden man er oppe på mærkerne. Det er jo ikke som i en anden virksom- hed hvor man siger, at nu er det her ikke populært mere, og så skifter man produktion i løbet af otte dage. Her tager det et år el- ler to, før vi kan skifte om. Det er lidt af et lotterispil. Lige nu er det ved at være tiden, hvor vi skal have unger derude. Vi er lige knap nok færdige til at mod- tage dem, selv om vi har sat lidt mere fart på i den sidste tid. - Ved I noget om, hvor mange unger I får? - Nej, det er ligesom Storm P. sagde: Det er svært at spå .... - Men vi håber at få 200-250 ræve- hvalpe. Det kan sådan nogenlun- de dække foder- og bestyrerud- gifter. Med minkene er det ikke let at sige. Der kan måske komme 4-500 stykker. FODER FRA KGH - Hvad satser I mest på. Mink eller ræve? - Det kommer an på tendensen i Danmark. Lige i øjeblikket er det ræve. De er også lettere at have med at gøre, og er ikke så sarte med hensyn til foder. Vi er ret afhængige af foder, og der har vi en ualmindelig fin aftale med KGH’s fiskefabrik. Der henter vi fiskeriaffald og slagteriaffald som opbevares i fryser fra forårsslagt- ningerne. Vi får faktisk affaldet for en symbolsk betaling, når vi selv henter det. Det er hovedbe- standdelen af føden. Dyrene får hakket fiskeaffald, vitaminer og frosset blod, som vi tør op og kommer i. Ræve og mink får samme slags foder, men minkene er de mest kræsne. Rævene spiser alt. Vi er ret afhængige af KGH’s fabrik, men de er som nævnt me- get forhandlingsvenlige. Og når den nye fabrik snart står klar, skulle der ikke være nogle pro- blemer. Det er jo ikke så let at tage ud og pilke torsk til 1.000 dyr.... - Hvordan foregår afsætnin- gen? - Vi skal selv pelse, og så går skindene til pelsauktioneme i Glostrup. Det er en af Europas største og her kommer købere fra hele verden. Vi skal sende skin- dene dertil og så ordner de re- sten. Det er ikke noget, man selv kan gå og sælge, det kan ikke be- tale sig. MODEN BESTEMMER EFTERSPØRGSLEN - Hvordan er priserne? - Jeg ved det ikke rigtigt, for jeg har jo ikke solgt endnu - auk- tionen er i januar. Prisen afhæn- ger af størrelse og farve. Et mink- pissortautitaK Hans Rasmussen teriangniatdlo ilåt. teriangniaK ineKauna- raluarpoK Kanigdlivatdlåråinile kisisinauvoK. (åssilissoK: NarssaK Foto). Bestyrer Hans Rasmussen med en af rævene. Den ser sød ud, men den kan godt bide, hvis man kommer for nær. (Foto: NarssaK Foto). skind ligger vel på mellem 200 og 250 kroner, hvorimod ræveskind ligger på mellem 400 og 500 kro- ner. Men det er moden, der be- stemmer, og der er åbenbart mo- de i ræveskind for tiden. Arten kaldes blåræv, men de er både hvide, brogede og blå. Min- kene har også alle mulige farver, både spættede, sorte og grå. Men hvilken farve, der er højst i kurs, bestemmer moden. - Hvad siger familien til at I er blevet farmere? - De var helt med på den - men vi er ikke flyttet derud endnu. - Nu er der ved at blive etableret elektricitet i området, så det er fint. Vi har ellers vores eget el- værk. Om sommeren har vi næsten automatisk vanding til dyrene - der løber en elv lige ved siden af. Men om vinteren må vi hente vand i byen. - Svarer det at være farmer til din barndoms drøm? - Ja, jeg er meget glad for det. Den gang kunne det ikke realise- res - nu er det lykkedes. Men nu må du huske på, at det hele lige er i støbeskeen. Jeg har ikke gjort så mange erfaringer som pelsfar- mer endnu, slutter Knud Jakob- sen. mh. KOLONIAL — FRUGT og GRØNT — DYBFROST — ØL og VAND — SPIRITUS nerissagssat — paormat nautitatdlo — Kerititat ImiårKat imeruersautitdlo — imigagssat Malermester Ove Rasmussen 3921 NARSSAK' 10

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.