Atuagagdliutit - 10.05.1979, Side 6
Narssap kommunia
Vi bør bevare de gamle
traditioner i produktionen
Eskimo Pels-ime merssortarfingmit. Fra systuen på Eskimo Pels.
Egentlig industriel pelsproduktion i
Grønland startede i efteråret 1973 i
Narssaq med åbningen af af aktiesel-
skabet Greenland Pels.
Firmaet startede i en nedlagt bør-
neparkering med oplæring af grøn-
landske kvinder i en produktion over-
vejende bestående af souvenirs og
mindre brugsting.
I sommeren 1974 blev der i firmaet
holdt et kursus i fremstilling af pelse,
som man på det tidspunkt så småt be-
gyndte at planlægge fremstillingen
af. Man opnåede ret store ordrer til
tyske stormagasiner, bl.a. C. & A. og
Hertie.
I sommeren 1975 flyttede firmaet
ind i andre og mere tidssvarende loka-
ler, idet man købte et nedlagt tømrer-
værksted, som viste sig at være me-
get ideelt til formålet med en ganske
lille ombygning.
En kort overgang i sommeren 1975
beskæftigede man tre tilkaldte bundt-
magere fra Danmark og 12 grønlands-
ke kvinder.
Men som så ofte set i Grønlands
korte historie siden man indførte fri
næring, viste det sig også her, at der
var tale om en kolos på lerfødder. Man
arbejdede sig på det nærmeste ihjel
på grund af dårlige priskalkulationer
og indkøb af ikke særligt gode skind
til relativ høj pris ( hvilket naturligvis
er kommet de grønlandske fangere til
gbde).
I eftersommeren 1975 lukkede
Greenland Pels. idet man var kørt ø-
konomisk fast, og trådte kort tid efter
i insolvent likvidation.
Eskimo Pals
Såfremt der ikke var nogen, der var
trådt til, ville det have haft lange ud-
sigter med en genetablering af pels-
produktionen i Grønland, og hele ind-
satsen ville dermed have været tabt.
Bygningen stod klar, kvinderne fra
den tidligere produktion var for en
stor del rede til igen at starte, maski-
ner og værktøj var til stede, og ligele-
des var der en del nødvendige små-
ting. Kort sagt manglede man kun
skind.
I slutningen af 1975 opkøbte jeg
sammen med den tidligere bundtma-
ger et parti skind, så man kunne star-
te produktionen ret så omgående,
nemlig pr. 1. januar 1976. Firmaet
kaldte vi Eskimo Pels, idet navnet
»eskimo« er en international kendt
glose, som nu heldigvis også er aner-
kendt i selve Grønland uden tidligere
tiders lidt odiøse klang.
Produktionen er nu fortrinsvis sæl-
skinds-pelse af meget høj kvalitet, bå-
de hvad angår skindkvalitet og forar-
bejdning. Blandt de mest populære
modeller er de, der er inspireret af de
gamle eskimoiske klædedragter.
Fru Rie Schjøtt er firmaets desig-
ner, og sidste model »Ivalo« har vun-
det så stor popularitet, at man kun li-
ge netop har kunnet følge med i pro-
duktionen.
Kunder over hele verden
Da »Ivalo« for første gang blev vist i
en grønlandsk avis, så dronnong Mar-
grethe den og skrev til Eskimo Pels.
Hun bad om tilbud på 7 børnepelse,
og det blev da også til en ordre på ju-
legaver til hendes egne børn og sø-
skendes børn, efter at Rie Schjøtt
havde designet en barnepels efter mo-
del »Ivalo« og fremvist den på Ama-
lienborg sammen med datteren Mie,
der optrådte som mannequin.
Blandt Eskimo Pels’ kunder kan vi
fremvise bl.a. Illums Bolighus i Kø-
benhavn, som er internationalt kendt
for at sælge kvalitetsprodukter for
feinschmeckere, og det er således en
slags blåt stempel for Eskimo Pels,
som vi naturligvis er glade for.
Eskimo Pels’ kundekreds strækker
sig over et stort område. Nævnes kan
North West Territories og Youkon-
territoriet i Canada, norge, Sverige,
Danmark, Tyskland, England, Fran-
krig, Østrig, Schweiz, Italien, Island,
Japan.
Af resterne fra pelsproduktionen la-
ver man bl.a. hjemmesko, vanter
samt forskellige souvenirs, såsom ta-
skepunge, mini-sko, snørepunge og
puder. Det er således første klasses
råvarer, man bruger til denne bi-pro-
duktion og ikke som normalt industri-
skind.
Firmaet beskæftiger nu 8 medar-
bejdere plus hjemmeindustri ude i by-
en.
Bør bevare gamle traditioner
Det er meget vigtigt at få skabt nogle
industrielle arbejdspladser i Grøn-
land, idet der i de kommende år kom-
mer temmelig mange mennesker ud
på arbejdsmarkedet.
Skindproduktionen har den fordel,
at man kan skabe industrielle arbejds-
pladser på gammel grønlandsk livs-
stil. Eskimo Pels er nok den eneste in-
dustrielle virksomhed i hele Grønland,
der har en produktion, der kommer så
nær det, kvinderne traditionelt be-
skæftigede sig med i det gamle grøn-
landske fangersamfund, som nu man-
ge steder er gået i opløsning.
Jeg synes, det er meget vigtigt, at
man hele tiden prøver at bevare så
mange gamle traditioner som muligt i
det nye Grønland. Man kan på den
måde bidrage til at grønlænderne ikke
føler sig unødvendigt fremmedgjorte
i deres eget samfund. Thi hvad hjæl-
per det at have et teknokratisk per-
fekt samfund med alt for mange ulyk-
kelige mannesker. Det er vel her, vi
står ved indgangen til hjemmestyret.
Eskimo Pels prøver hele tiden at
produktudvikle, og der vil også frem-
over komme nyheder.
En ting, der betyder meget for os,
er, at vi er forbundet med omverdenen
med telefon og telex. Uden disse kom-
munikationslinier ville det være næ-
sten umuligt at placere en produktion
her. Ligeledes betyder placeringen af
en flyveplads med direkte helårs-be-
flyvning i vor kommune meget for os,
idet vi herved hurtigt og relativt bil-
ligt kan få varer frem fra så fjerne lan-
de som Japan (lynlåse), England (fo-
er), Canada (uld), samt skind købt på
de store pelsauktioner i Europa, (95%
er grønlandske netsider).
Hjertesuk
Hvis der også skal være et lille hjerte-
suk, så lad det være over priserne på
brugen af telefon (18 kr. i minuttet —
minimum 3 minutter) og telex (15 kr. i
minuttet). Mellem Danmark og Island
er prisen f.eks. 2,65 kr. i minuttet for
telex. Det ville også være rart, om
SAS ville indse, at der er et stort be-
hov for »grønne afgange« med en uges
varighed og direkte beflyvning af
Amerika.
Såfremt det i højere grad vil lykkes
os at få brudt den prismæssige isola-
tion, vi i dag befinder os i, tror jeg, at
man for relativt små midler vil være i
stand til at skabe en sund erhvervs-
mæssig udvikling, hvor kræfterne
kommer nedenfra og ikke som nu altid
ovenfra. Det har j o til fulde vist sig, at
ligegyldigheden og fremmedgørelsen
er fremherskende, når udviklingen
kommer fra oven. Om det er andels-
selskaber, aktieselskaber eller enkelt-
mands-foretagender synes jeg er lige-
gyldigt, blot de skabende kræfter er
til stede. Fri os for, at landsstyret nu
eventuelt skal til at overtage statens
rolle, f.eks. KGH’s fabrikker, idet vi
så er lige vidt.
Da vi står på tærsklen til hjemme-
styret, vil jeg udtrykke det håb, at
det vil lykkes os at få vendt admini-
strationen af Grønland således, at den
foregår herfra og ud i verden og ikke
som nu primært i København og via
København. Grønland er nu stort set
udbygget, og det har været en tekno-
kratisk bedrift, men nu må tiden være
inde til, at ideer og tanker udgår her-
fra.
Tage Schjøtt.
■*—1 —~
takornariat kisimik Narssame aussarsiorne« ajorput. auko mérKat igdloKarfingmiut Det er ikke kun turisterne, der nyder sommeren i NarssaK. Her er det byens børn,
aussaunerane naiorujortut. (NarssaK Foto). der får sig en dukkert på en varm sommerdag. (NarssaK Foto).
6