Atuagagdliutit - 31.05.1979, Blaðsíða 18

m Meeqqanut . For Børn
Kalaallit oqaluttuatoqaat
AG
lliarsunnguit
Iliarsunnguinngooq marluk a-
qisserniaannartunnguit pisis-
seq kisiat sakkugalugu. Aqis-
serniaraangata nunaqqater-
passuisa aqissersaal piuniallu-
git piummakkaangamikkik.
Ilaanniaasiit aqisserniarlu-
tik aallarpuL, massakkul aqis-
seqarani. Kiisa angallavigineq
ajugarLik tikippaal. Nuerial-
laramikku qoororsuup naqqa-
ni soorluli sauna ujaraanani.
Aterfigilerpaat.
Pallc'iiallaramikkuk illun-
nguaq. Ornikkamikku tikip-
paat. QaavanuL pigamik
qingarsuatitfut iLsuariallarLuL
nukappiarannguaq natermi
qiorfimmik qajaqarluni qajaa-
saartoq kammiummik puute-
qarluni. Aappaata nuani kater-
sorlugu qiseriarpaa. Nuak sa-
niminut tuttoq takoriaramiuk
qummut qivialeriarmat tarrip-
paat.
Aappassaanik alakkarial-
laraat kingumut ileqqumisut
qajaasaalersoq. Aamma aap-
passaanik nuani kalersoriarlu-
gu qiserpaa paataa kammiut
eqqorlugu. Qimaammat iserfi-
geriallaraat kilumut iigarluni
qimaasimasoq, qiarusaarillu-
niluuna. Oqarfigaat:
»Kisimiippit?«
»Naagga, ualsiarli anaana-
ga aallarami suliaasiit peqan-
ngilaq.«
Oqarfigaat: »Kisimiittuuga-
vit ilagiumallutit ornippatsi-
git.«
Taania oqariarmata nater-
mut avalappoq.
Ualiartortillugu anisarnera
akulikilliarluinnarpoq. Taa-
maaleriarmat qimerluulerialla-
raat illup ilua terianniat qer-
nertut qaqoitullu amiinnaan-
nik iigalik.
llaanni iserlunilu oqarpoq:
»Taqqama erserpoq«.
1 Lsuariallaramikku anaanaa
nammangaarami, erseriarto-
qaluni. Tikiuppallariannguar-
toq Laamak qannguallaannar-
poq, sunaalia nammaaverami.
Iseriallarami kiaguarian-
nguarpoq. Ingillunilu oqar-
p°q:
» Anersalun nguaraarsu i nu-
ku. Kisimiittunnguaq qimak-
kakku-aasiit isumagillailugu
ilalersorsimavarsi.«
Taama oqarlunilu ernin-
nguani aperaa:
»Suli nerinngillat?«
Erninngua angerpoq. Ange-
riarmat Laqqama anivoq. Eq-
quleriallarai terianniat tuttul-
lu panei tui tunnorsuarnik ilul-
lugit. Kiisa taakku mamarsar-
tuatsianngorput. Taakku te-
rianniat panertui nerinngikka-
luaramikkik ooqattaaiial-
laraat taamak naleqanngillat
mamangaaramik.
Nerirujutaailutik inuullua-
Laaruttulersut erninnguata ar-
ni isussuuppaa. Arnaata oqar-
figai:
»Qarsunnguassi aappai erli-
ginngikkussigik uumannguup
piumagaluaramigit.«
Tuniuppaat. — Unnuk
naammagileramikku itinarlis-
saat akimut qaalersorpaa.
Qaalersoreerlugillu oqarpoq:
»llimasuer-lusi sininniarit-
si.«
Sinikkamik, sinikkamik i-
teriallaramik eqqumakatareer-
soq. Aallassamata qarsun-
nguit akilermigamigit namma-
gassaat naammatsiinnarlugit.
Aallalermata oqaluffigilerpai:
»Allaninngooq qarsuerniar-
toqallariaanani!«
— Aqisserniaannartunngua-
kasiit taakku tikimigimmata
nunaqqataasa ernumalerpaal.
Taamaalluni unnulerianngual-
larLoq nueralarput. Sioiaanit
paarhtffil ornikkamikkik, ii,
nammakkamik. Oqarfigaat:
»Sumiikkassi?«
»Inuunngitsorsuarmut ti-
keraaratta.«
Nammaal ooqattaarialla-
mikkik, aa naleqanngillat ma-
mangaaramik.
Taama oqarlutillu oqarput:
»Qarsunnguatta aappaasa tas-
sa akii.«
llaat oqalulerput: »Uagullu
qaisuerniaqisa!«
lliarsunnguit oqarput: »Aal-
laleratta ima oqarpoq: Kingor-
nagooq qarsuerniartoqal-
lariaanani!«
Taama oqarfiginiaraatik
sauna ttuinnarsuanngorput,
akii mamarinermil.
Aqaguani nammattorsuul-
lutik aallarput. lliarsunnguit
taakku piumanngikkaluara-
mik naalagarsiornermit kiisa
ilagiinnarpaat. Qoororsuaq
taanna nuigamikku soorlu
sanna illu peqarani. Tikikka-
luarpaat taama ujaqqamil-
luunniit angumerisaqanngil-
lat, quillu marluk tamarmik
peqaratik.
Sumunngooq taama aallar-
simanerput — kingornalugooq
aqisserniannguaraluarmina-
tik.
AG’s børnekrimi
Hvem myrdede Murmelberg?
IW.ij
Det var en mørk og stormfuld
vinteraften i den lille grønland-
ske by No-hope.
TV-direktør Murmelberg, inde-
haver af No-Hopes private TV-
forening, havde overarbejde. Han
sad og krydsede af, hvilke film
beboerne i byen skulle se næste
uge. Programmer som „TV-Ak-
tueit om banandyrkning i Zam-
bia", Blå Kors’ arbejde i Slesvig-
Holsten", „Violinkoncert fra Rus-
land" satte Murmelberg store
krydser foran, hvorimod han med
hidsige bevægelser stregede ud-
sendelser som „Gysertimen", „Ko-
jak“ og „Den Gamle" ud.
Vi har bedt en af AG’s unge
venner om at skrive en krimi
til os. I ser resultatet her. -
Men - slutningen på historien
må I selv klare! Og vi betaler
100 kr. for den mest spænden-
de, overraskende eller sjove
slutning. Det er bare med at
komme i gang. Forøvrigt vil vi
altid gerne høre fra vores yng-
ste læsere. Hvad I tænker og
mener om jeres egen situation.
Vi halvgamle kan jo ikke altid
følge med.
„Vold, vold og atter vold", suk-
kede han. „Hvad er det dog for
noget .. verden er af lave . . så-
dan noget skal mine seere i
hvertfald skånes for ..
Pludselig ringede telefonen i det
lille kontor.
„Ja .. No-Hope TV, Murmel-
berg .. “ sagde Murmelberg
raskt.
„Dette er sidste advarsel" sagde
en dunkel mandsstemme. „Hvis
ikke vi snart får noget ordentligt
at se i TV, vil De komme til at
fortryde det!!"
„Jeg f-f-forstår skam ikke,
hv-hvad De me-mener, hr." sag-
de Murmelberg. „No-Hope har
Grønlands fredeligste og fornuf-
tigste ugentlige TV-program..“
„Befolkningen er desperat" sag-
de mandsstemmen. „Vi stakler,
der hver aften må sidde og glo
på disse dødkedelige programmer,
kan snart ikke udholde det mere.
Hør min advarsel! Spil mindst 3
krimier i næste uge, ellers.. “
Klik. Røret blev lagt på. Murmel-
berg stirrede lidt ud i luften.
Så rystede han på hovedet og
satte en fed streg over „McCloud"
på listen over næste uges film.
Næste morgen låste Sekretær
Lammesteg sig ind på kontoret.
Hun undrede sig ikke videre over,
at der var så stille i hele huset.
Murmelberg mødte sjældent til
tiden.
Frøken Lammesteg var frygte-
lig lækkersulten. Og da hun vid-
ste, at Murmelberg havde nogle
afsindig lækre pebermyntepastil-
ler liggende på sit kontor, listede
hun sig derind. Forsigtigt åbnede
hun den knirkende dør til Mur-
melbergs kontor.
Så skreg hun.
På gulvet lå direktør Murmel-
berg . . kvalt med en TV-ledning.
På skrivebordet lå en seddel:
„Han VAR advaret.."
Politibetjent King havde sam-
let alle No-Hopes mistænkte. Der
var ialt 5 styk.
Alle andie havde, med vidner
på, siddet hjemme og set TV på
netop det tidspunkt, da mordet
på Murmelberg var blevet begået.
Men disse 5 havde overhove-
det ingen alibi, og desuden hadede
de alle Murmelberg dybt ind i
sjælen.
Den ene var skolelærer Mad-
sen fra No-Hopes skole.
„Jeg hadede Murmelberg" sag-
de han „fordi han overhovedet
har indført TV i No-Hope. Alle
mine elever er hver morgen død-
trætte fordi de har gloet TV hele
aftenen".
Den anden var en skummelt
udseende mand, kaptajn på No-
Hopes eneste større båd, forsy-
ningsbåden. Han hadede Murmel-
berg lord! han hver uge blev nødt
til at sejle til Godthåb for at
hente video-båndene med TV-ud-
sendelser.
Så var der en ung fyr, der ha-
dede Murmelberg fordi der aldrig
blev sendt krimier i fjernsynet,
og de sidste to, en amerikansk
turist og en gammel fisker havde
samme motiv for deres had til
Murmelberg.
Alle kunne de altså være skyl-
dige .. alk l'.avde de en grund
til at myrde TV-direktør Murmel-
berg.
Men HVEM var morderen? Det
er op til DIG. Find på en slut-
ning til historien, og send den til
AG senest 1. august.
Mærk kuverten „BØRNEKRI-
MI".
Digt en spændende slutning ..
du bestemmer, hvem morderen er!
Det er måske en helt sjette? AG’s
dommer vælger den bedste slut-
ning!
18