Atuagagdliutit - 31.05.1979, Qupperneq 20

AG
Vandkraftværk
til uranfabrik
klar i 1980-erne
Det er sandsynligvis teknisk muligt, noget andet er,
hvad økonomien og politikerne siger.
Der er stor sandsynlighed for, at
Grønlands første større vand-
kraftværk bliver opført i Johan
Dahl Land engang i 1980-erne
med det hovedformål at levere
elkraft til uranbrydning i Kvane-
fjeldet ca. 40 km fra Johan Dahl
Land. Forudsætningen er natur-
ligvis, at de igangværende under-
søgelser giver realistisk grundlag
for at bryde uranen, og at grøn-
landske og danske politikere be-
slutter sig for uranproduktion.
Men hvis disse to forudsætnin-
ger er opfyldt, så kan vandkraft-
værket i Johan Dahl Land blive
en realitet. For få uger siden be-
vilgede finansudvalget 4,4 mili.
kr., som handelsministeriet vil
anvende til at fremskynde og ud-
vide forundersøgelserne i Johan
Dahl Land med henblik på vand-
kraftværket. Det sker som et led
i handelsministeriets energiforsk-
ning. Undersøgelserne foretages
af Grønlands Tekniske Organisa-
tion i samarbejde med Grønlands
Geologiske Undersøgelse.
FIN BELIGGENHED FOR VAND-
KRAFTVÆRK
Ingeniør N. V. Sørensen leder den
praktiske del af GTOs undersø-
gelsesarbejde. Han fortæller:
- De seneste fire år har GGU
og GTO været i gang med at un-
dersøge mulighederne for vand-
kraftanlæg i Vestgrønland fra Ilu-
lissat (Jakobshavn) i nord til Na-
nortalik i syd. Johan Dahl Land
er et af de områder, som har til-
trukket sig opmærksomheden i
disse undersøgelser, fordi der her
er tre højtbeliggende søer, hvoraf
én modtager en væsentlig del af
vandet fra indlandsisen, men
navnlig fordi området ligger i u-
middelbar nærhed af flyvepladsen
i NarssarssuaK, relativt tæt på
byerne Julianehåb og Narssaic og
ca. 40 km fra Kvanefjeldets uran-
forekomster, siger N. V. Søren-
sen.
UNDERSØGELSERNE OPTRAP-
PES
Han fortsætter:
- De 4,4 mili. kr., som handels-
ministeriet har bevilget, skal an-
vendes til en optrapning af de
igangværende undersøgelser net-
op i Johan Dahl Land. Hvis ar-
bejdet går planmæssigt, kan man
i løbet af 1982 afgøre, om de nød-
vendige naturbetingede forudsæt-
ninger for at opføre kraftværket
er til stede.
lej en bil nu
fil ferien
derhjemme
så står den
parat til Dem
når De
kommer hjem
h'os Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien — et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien — det går legende let hos Pitzner Auto!
PITZNER
AUTO
INTERNATIONAL AUTO UDlEjMNG
TROMMESALEN 4 1614 KOBENHAVN V
Telegramadresse: PITZNERAUTO
agdlagkerinermut illniartut sisamat, Ole Grønvold, UmånaK, Britta Lange, I lulissat, Panik Rosing åma Lo-
uise Stach, K’aKortoK'illniarnertik nåmagsivåt. iliniarneK nutåjussoK agdlagkerinermut illniartunut KGH-ip
suliarisimasså NOngme nåmagsineKarpoK maj-ip 9-éne, illniartutdlo tamarmik angussivdluarput. iliniarneK
ukiut pingasut sivnilårdlugit sivisugssuseKarsimavoK atuarnermik sulinermigdlo akoKartarsimavdlune K’av-
dlunåt-nunåne Kalåtdlitdlo-nunåne. åssillssame takuneKarsInåuput J. A. Hansen soraerumérsitsissoK, Pa-
nik Rosing, Louise Stach, Ole Grønvold, Britta Lange, Ole Jakobsen åma Arne Buhi. kingugdlit mardluk
i I Inia rn e r m i k i n g e rd 1 atsi ss 0 p ut.
Fire postelever, Ole Grønvold, UmånaK, Britta Lange, llulfssat (Jakobshavn), Panik Rosing og Louise
Stach, K'aKortoK (Julianehåb) har netop afsluttet eksamen for postelever. Eksamen, der er en model ef-
der den nye uddannelse for postelever under KGH blev afsluttet i Nuuk'(Godthåb) den 9. maj, og alle be-
stod. Uddannelsen har varet i over tre år og har bestået af praktisk og teoretisk del henholdsvis i Dan-
rpark og Grønland. Posteleverne fordeles nu over Grønland. På billedet ses eksaminator J. A. Hansen,
Panik Rosing, Louise Stach, Ole Grønvold, Britta Lange og uddannelseslederne Ole Jakobsen og Arne
Buhi.
- Men det kendskab, vi har i
dag, synes meget at pege på, at
disse muligheder er til stede. Vi
har bl. a. målt vandindholdet og
gennemstrømningen i søerne. Ef-
ter et foreløbigt skøn er der til-
strækkelige vandmængder til et
kraftværk, som producerer op
mod 300 gigawatt-timer årligt.
Det er mange gange det forbrug,
som man i dag har i hele Syd-
grønland. Antagelig vil man ikke
bygge et kraftværk med så stor
kapacitet, men vælge et mindre
værk til en årsproduktion på for-
mentlig 200 gigawatt-timer, hvad
der er rigeligt i første omgang.
Værket kan bygges, så senere ud-
videlser er mulige.
N. V. Sørensen tilføjer, at de
kommende undersøgelser også
skal fastslå omkostningerne og de
tekniske betingelser ved opførel-
se af kraftværket og det tilhø-
rende transmissionsnet (lednings-
net), der formentlig skal føres via
højspændingsmaster langs Skov-
fjorden til uranminen samt til
NarssaK, NarssarssuaK og Qaqor-
toq (Julianehåb). Undersøgelserne
vil også kaste lys over, hvilken
type kraftværk, der kan anbefa-
les.
- I øjeblikket synes det mest
formålstjenligt at etablere kraft-
værket ved en indsprængning i en
fjeldside, således at også vandtil-
førslen fra søerne sker i rørled-
ninger og tunneller, der ind-
sprænges i fjeldet. Når vandmas-
serne har passeret kraftværkets
turbiner, ledes det ud i Skovfjor-
den. Det betyder, at fjorden til-
føres ferskvand hele året i et an-
det forhold end i øjeblikket. Det
kan igen betyde ændringer m h t.
tilfrysning af fjorden samt even-
tuelle ændringer af dyre- og plan-
telivet nær ferskvandsledningen,
som også skal undersøges nærme-
re. Ferskvand fryser jo lettere
end saltvand.
ANLÆGSUDGIFTER PÅ 400-500
MILL. KR.
N. V. Sørensen siger, at foreløbige
beregninger anslår udgifterne til
opførelse af kraftværket og trans-
missionsnettet til 400-500 miil. kr.
Et moderne kraftværk i den stør-
relse kører i høj grad på automa-
tik, så der bliver formentlig kun
behov for 10-15 ansatte for at
drive selve vandkraftværket, slut-
ter N. V. Sørensen.
Det kan tilføjes, at hvis under-
søgelserne frem til 1981-1982 skal
resultere i et fyldestgørende be-
slutningsgrundlag for både uran-
minen og kraftværket tilfreds-
stillende, så skal vandkraftunder-
søgelserne yderligere intensiveres
i 1980-1981. Og det vil i de nævn-
te år koste endnu 8-9 miil. kr.
Dette fremgår af handelsminister
Arne Christiansens oplysninger
til finansudvalget.
-h.
aperssortera-
letugtorfik
aperssortinerme åsseKarnig-
ssaK eraaimaviuk? åssilissar-
toK OKalonatigiuk.
LIL, Tlf. 2 34 61 nal. 12.00 å-
ma 14.00 akornåne.
Regnskabsassistent
Grønlands Hjemmestyre
En stilling som assistent ved Grønlands Hjemmestyres regn-
skabsafdeling i Godthåb er ledig til besættelse 1. august 1979
eller efter aftale. Ansøgeren må have en god regnskabsmæs-
sig uddannelse, gerne fra revisionskontor - dog ingen betin-
gelse, med handelseksamen samt statskontrolleret højere fag-
prøve i regnskabslære, idet vedkommende må påregne at
skulle udføre selvstændigt og afvekslende arbejde.
Sekretariatet vil være behjælpelig med tilvejebringelse af
bolig efter de gældende regler.
Aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Handels-
og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark og Ministeriet
for Grønland.
Udover lønnen ydes der fri rejse til - og efter 2 års tjeneste -
fra Grønland.
For assistenter, som anses at være hjemmehørende i Grøn-
land sker aflønning i henhold til overenskomst mellem S.I.K.
og Ministeriet for Grønland. Der ydes fri rejse til tjeneste-
stedet i Grønland.
Skriftlig ansøgning med oplysning om tidligere beskæftigelse
bilagt afskrift af eksamensbeviser og evt. anbefalinger stiles
til Grønlands Hjemmestyre, box 615, 3900 Godthåb.
Ansøgningsfristen udlbber den 1. juni 1979.
Grønlands Hjemmestyre
Box 615 . 3900 Godthåb.
20