Atuagagdliutit - 23.08.1979, Síða 2

AG
KuperneK 2. side 2 . Kupernen 2. side 2
nipiga - mericåkalo
nipiga kussanarton anitagara
tugdlussutigmarpara.
sualungmik erinat ilikagkavut
såssut agpisimålerdlugit.
avatåne tusarnårtut påsivdlugit
nålaortut nipaerutdlutik.
kinat saimassut sordlo usorssitdlutik
pivdluarnartaKaoK ilumut.
sujuauvut maligkavtigit avdlatut
kisa mérKiulernarujoK.
nipiga kussanarton navinavenaon
årnitagssautivut pivdlugit.
nipiga nanilartOK tusarnenissoK
ajulerpoK, suångatdlugit.
nialersutdlo navna ajortitaraon,
åligOK, tåuko nagdligissat.
iluångitsOK årøingneKångikune
ikuatdlangnen sordlo pisson.
kinalunitdlo perorsainiåsagune
»ingminik« onalusångilan.
kukunika inunivne ardlananaut
ajuvigsut iginarissat.
ilumunginamik uterituanaut:
ivdlit åmingniåsavatit.
méraK agdligune nalunartavenaon
nanororme pilisanissoK,
ningmen nålagtaraon itume pigpane
nerssutåinaussoK — uvgalume.
angisungordlutit onalersararaut:
sorme — taimailiorpisigut?
saperatdlaravtauna perorsaissutit,
Kujanermik tunlnarpagit.
sataranga nitornama tåukuvdlutik:
Kårne, Kitigiarniarit!
uvagut suvugut? ivdlinå, suliat,
tungavingmlpugut — sordlalik.
tuniutarpara nipiga: inuk-å,
taimame tordlulaortarama.
sanassup sanarigkamit pisångilå:
kukuvigparma, ivdlit, ilå.
atugaussarpat taimåitunut nipiga
tauva årdlerinåsangilan.
toKulerdlunga agdlåt nipaerukuma
ilumut KujanåinåsavoK.
Kålinguan, Ausiait.
patt******
ovef
Herved bestilles:
Grønlands
Flora

\ ' vKGlF"
r o* ?
aia^s»ssatt''
GRØNLANDS FLORA ................... Kr. 81,00
Atlas-håndbog over GRØNLAND ....... Kr. 98,55
ESKIMOSPROGENES VILKÅR I DAG ...... Kr. 86,50
Navn/aten
sap. ak. åssertånut titartaissuvox Seth Mikiassen, Nuuk. sap. ak. åssertånut naKitat titartagkatdlo unga nagsiuneKåsåput:
AG, box 39, 3900 Nuuk.
Seth Mikiassen, Nuuk, har tegnet Ugens Billede denne gang. Tryk og tegninger til Ugens Billede sendes til: AG, box 39,
3900 Nuuk.
Kanga kalåtdlit
erKumitsuliait
atuagårKiaK pitsauvigsoK kalåtdlit europamiutut er-
Kumttsuliortalermata ukiunik sujugdlernik 80-inik
kalåtdlisut taigdlian nanitan su-
jugdlen agdlangnenarsimavoK
novemberip 30-åne 1729. tåuna
taigdliauvoK kungigssap Chri-
stiåp (Christiåt arferngata) inu-
vigsiorneranut tungatitdlugo, ag-
dlangnenarsimavordlo Friederich
Christiåmit ikingutånitdlo Pede-
rimit »karalinit koekkartunit«
(kuisemårtunit). nunarput piv-
dlugo atuagkiamine 1741-mérsu-
me Hans Egedep ilångupå taig-
dlan tåuna, imåipordlo:
Annigama irsigeik, amna aja aja
aja
Arvallirsullitlarmeta (erfalassu-
litdlarmata)
Opellungarsullarmeta (piarérsat-
dlarmata) amna aja aja
Erkaiseigamig og, (emåussigami-
ngon), amna, aja aja
Tauva okarvbigeik, amna aja aja
Saagerkaisovise, amna aja aja
Tava akkyanga: assuog nellerma-
go
Okiune annivine nellermago. am-
na aja aja.
ukiutdle 90 nångiungmata ait-
såt kalåtdlip titartagånik sujug-
dlermik tåkutonarpoK. tamåna
emumlpoK Inuime emumitsulior-
tungmata inunguseralugo, sordlo
tamåna Akilinerme nagguvena-
tivta erssersitdluaråt.
kalåtdlit påpiaramut titartaga-
nik sujugdlermik onalugtuarpoK
Ib Geertsen atuagåmiånguame
nålagauvfiup erKumitsulianut ka-
terssugausivigssuata sarKumer-
sitåne:
»kalåtdlip titartagå ilisimane-
KartOK pisOKaunerpåK 1818-ip
migssånérsuvoK titartaissordlo a-
tenarpoK Hans Zakæusimik. ti-
tartagkame takutinenarpoK ava-
nerssuarmiut europamiutdlo ing-
mingnut nåperKårnerat. tugdliut-
dlutik nålagauvfiup katerssugau-
sivigssuane tomortarineKarput
Kalipagkat arfinen mardluk, su-
liarineKarsimassut kalåtdlimit Is-
rael Nicodemus Gormansenimit
kitåmiumit 1840-ip migssåne. tå-
ssane emartorneKarput kalåtdlit
piniartausiat igdlulingnilo inune-
rat«.
KangaunerussoK kalåtdlit er-
Kumitsuliait åssiliartaliutdlugit
torratdlavigdlugo Ib Geertsenip
emartorpai kalåtdlit europamiu-
tut erKumitsuliortalerneråne (tå-
ssa påpiaramut titartaivdlune Ka-
lipaivdlunilo) ukiut sujugdlit 80-
it. atuagåmiame sangmineKar-
poK erKumitsuliortut kalåtdlit
25-t, tamarmik toKorérsut inune-
rat, taineKarsimåputaoK avaner-
ssuarmuiut emumitsuliortut ku-
lit migssåinitut arKe.
atuagårKiaK kalåtdlisungor-
dlugo sarKumersitariaKardluinar-
poK, kalåtdlime igdluine tamane
pigineKartariaKarpoK.
Julut.
Grønlandsk kunst fra ældre tid
En fortræffelig pjece om de første 80 år i grønlandsk
kunsthistorie på europæisk vis
Det første trykte grønlandske
digt stammer fra 30. november
1729. Det var et lejlighedsdigt i
anledning af »Cron-Printz Chri-
stians« (Christian den sjettes)
fødselsdag, og det var forfattet af
Friderich Christian og hans
»Cammerad Peder, som af Grøn-
land ere de første Døbte«. I sin
»Perlustration« bragte Hans Ege-
de digtet på originalsproget og i
egen oversættelse, som lyder:
Om morgenen der j eg kom ud og
saae
At man Vimplet og Flagede
Og man giorde sig reede
At Skyde: Canonere
Da spørge jeg:
Hvorfore skal I skyde
Og mig blev svaret fordi Kongens
Søns
Fødsels Dag var indfalden.
Men der gik 90 år før den første
grønlandske tegning indfandt sig.
Dette er i grunden mærkeligt, for-
di inuitterne er fødte kunstnere,
hvad vore frænders aktiviteter på
den anden side af Davidsstrædet
rigeligt beviser.
Om den første grønlandske teg-
ning på papir fortæller Ib Geert-
sen i en lille pjece, som Statens
Museum for Kunst netop har ud-
givet:
»Den ældste kendte tegning
udført af en grønlænder er fra ca.
1818 og af Hans Zakæus. Den
skildrer det første møde mellem
polareskimoer og europæere. Der-
næst findes der på Nationalmu-
seet i København bevaret syv ak-
vareller udført af grønlænderen
Israel Nicodemus Gormansen fra
vestkysten, dateret 1840. De for-
tæller i summariske streger og
farver, nærmest ornamenatalt,
om fangermetoder og hjemme-
liv«.
Med illustrationer af ældre
grønlandsk kunst og fortræffelig
tekst skildrer Ib Geertsen de før-
ste 80 års grønlandsk kunsthisto-
rie på europæisk vis d.v.s. tegnin-
ger og malerier på papir og lær-
red. Pjecen omfatter korte biogra-
fier over 25 afdøde grønlandske
kunstnere fra vestkysten samt
navne på en halv snes kunstnere
fra Thule.
Pjecen fortjener i høj grad at
blive udgivet på grønlandsk. Den
bør findes i ethvert grønlandsk
hjem.
Julut.
Annoncer i Grønlandsposten — det betaler sig
2