Atuagagdliutit - 11.10.1979, Blaðsíða 14

AG
internationale mobeltransporter
COPENHAGEN • (01) ‘24 44 44
TELEX 15177 DK
FREDERIKSBERG ALLE 54, DK - 1820 KOBENHAVN V.
Handlingsprogram
i skitseform for
bygdernes fremtid
Kangåtsiame umiarssualiviup ilå aussame 1979. (åssilissoK: LIL).
Et glimt fra havnen i Kangåtsiaq sommeren 1979.
høj kapacitetsudnyttelse på de
driftsmæssigt dyrere dele af an-
lægget. Standardmodellen skal
selvfølgelig påfylde gældende
veterinær- og andre myndigheds-
forskrifter. Standardmodellen
bør endvidere anvise retnings lini-
er for opstilling af driftskalkulati-
oner, vedtægtsforhold o.s.v.
Kursus
At få udarbejdet undervisnings-
materiale og standardforskrifter i
forbindelse med opstart af andels-
foreninger, er også en situations-
bestemt målsætning. Materialet
skal være udformet med henblik
på høj grad af selvstudium, ho-
vedsageligt til brug for voksne.
Derfor er der også på dette områ-
de brug for at mange interesser
finder sammen om opgaven.
Det er nødvendigt, at få opret-
tet kurser for driftsledere af pro-
duktionsanlæg i bygder. Lederne
skal foruden at være levneds mid-
delteknikere også være
regnskabs- og budgetkyndige.
Tilpasset teknologi
Endnu et situationsbestemt mål
er at få udarbejdet systematiske
oversigter over forarbejdningsme-
toder for bygdernes organiske rå-
varer og eventuelle biprodukter i
denne forbindelse. Oversigterne,
som tillige bør indeholde oplys-
ninger om holdbarhedstider og
eventuelle særlige krav vedrøren-
de opbevaring og transport, vil di-
rekte komme til gavn for en even-
tuel andelsforening, som arbejder
med tanker om at drive et pro-
duktonsanlæg.
Vedrørende de langsigtede mål-
sætninger for bygder og deres ud-
vikling, har jeg allerede nævnt
nogle principper i forbindelse med
de minimums- og situationsbe-
stemte handlingsprogrammer.
Det er således en målsætning for
udvikling af produktionssekto-
ren, at driftsomkostninger søges
holdt på et lavt niveau.
Det er også en målsætning for
udviklingen, at etablering af an-
læg, undervisningsmetoder og
udvikling i det hele taget, skal ske
som tilpasset teknologi. Hertil hø-
rer også, at befolkningen i den en-
kelte bygd har gennemdiskuteret
indholdet af et projekt, en admini-
strativ ordning o.lign., forinden
det gennemføres.
Inspiration fra Island
Decentraliseringsprincipper er en
bærende faktor i udviklingen for
bygderne. Vi finder derfor, at an-
delsbevægelse og kooperation er
hensigtsmæssige organisations-
former, hvad enten det drejer sig
om produktionsforhold eller an-
lægsarbejder. I forbindelse med
overgangen af KGH’s produkti-
onssektor til hjemmestyret, bør
der skabes en hensigtsmæssig
form for de mange spirende an-
delsvirksomheder i bygderne. I
denne forbindelse har vi haft blik-
ket rettet mod Island for at hente
inspiration. Den islandske eks-
portorganisation som et koopera-
tiv bestående af små lokale an-
delssalterier, andelsfryserier og
andelstørreanlæg fra de mange
små fiskeribygder. En række for-
hold peger i retning af, at grøn-
landske andelsvirksomheder i
bygderne hensigtsmæssigt kan
organiseres i en afsætningsorga-
nisation på andelsbasis.
»Et skelet«
Ovenstående er selvfølgelig langt
fra uddybende, ligesom mange
emner slet ikke er blevet nævnt.
Der er f.eks. således allerede ind-
hentet en redegørelse vedrørende
tandsituationen, og den af social-
direktoratet planlagte boligkonfe-
rence i 1980 vil absolut have inte-
resse for bygderne. Bygdekonfe-
rencen i 1978 beskæftigede sig
f.eks. også med emner som bygde-
rådenes kompetenceforhold,
sundhedsforhold, boligforhold og
skoleforhold.
Den fremlagte skitse til et
handlingsprogram kan imdlertid
tjene som et slags skelet, hvorpå
der gradvist kan hæftes flere mål
og programmer. Det er planerne,
at tage initiativer til udarbejdelse
af redegørelser, projekter og an-
det materiale. Vi har hertil behov
for at henvende os til erhvervsud-
dannelse, konsulentformidling for
erhvervslivet i Grønland, ministe-
riet for Grønland, kommunerne
og eventuelle private firmaer. Ini-
tiativerne har også til hensigt
nærmere at få belyst de økonomi-
ske konsekvenser.
Anders Andreassen
VENDELBO er Danmarks eneste specialfirma for
udlandsflytning.
Vor specialisering og erfaring betyder optimal sikker-
hed for Deres indbo under rejsen og giver tryghed for
Dem selv. Kontakt VENDELBO allerede i planlæg-
ningsfasen.
Inden De skal flytte, bør De rekvirere vort informati-
onsbrev og vor huskeliste. Der er jo så mange ting, som
ikke må glemmes, når man rejser så langt.
VENDELBO
nunaKarfik SatxaK avatånit issigalugo (åssilissoK: LIL).
Bygden Sarqaq set fra havsiden.
Landsstyremand Anders Andreassen fortæl-
ler i sin anden artikel om skitsen til et hand-
lingsprogram for bygderne
finde sted. I mange bygder er der
allerede forsamlingshuse og mø-
dehuse, men der er også bygder,
hvor de unge, foreningerne, byg-
derådet og andre har meget dårli-
ge rammer for udfoldelse af di-
skussionstraditioner, kulturelle
aktiviteter, fritidsaktiviteter og
oplysningsformål generelt.
Det tredje mål er at få etableret
et »servicehus« i bygderne. Et
servicehus er et sted, hvor vaske-
maskiner, redskaber, kar, rum,
el-, vand- og eventuelt varmefor-
syning står til rådighed for byg-
dens befolkning til f.eks. flæns-
ning, skindbehandling, reparation
af fangst- og fiskeriredskaber,
vask af skind og tøj, måske min-
dre syarbejder o.lign. Benyttelse
af servicehuset er åben for alle og
sker på fælles grundlag. Fordele-
ne er bl.a., at hver enkelt hushold-
ning kan undgå at investere i dyre
maskiner, redskaber o.lign., og
istedet kan opnå adgang til mo-
derne hjælperedskaber for hu-
sholdningen på en for alle billig og
rationel måde.
Brug for flere penge
Med hensyn til de situationsbe-
stemte målsætninger foreslås i
første omgang, at en række initia-
tiver sættes i gang.
Det mål, der står øverst på den-
ne liste over initiativer er, at inve-
steringsaktiviteterne som sådan
hæves for bygdernes vedkom-
mende.
I forslag til landstingsfinans-
lov for 1980 udgør ca. 34% af an-
lægsopgaverne tilskud til eller in-
vesteringer i bygderne. Det er til-
skudsordningen tU etablering af
el-, vand- og produktonsanlæg,
som vejer langt tungest, men det
må også hilses med tilfredshed, at
skolevæsenet og socialvæsenet
har haft opmærksomheden hen-
ledt på bygderne.
Staten har endnu ikke beslut-
tet, hvor stor en andel af de stats-
lige investeringer, der vil blive
bygderne til del, men via vore for-
handlingskanaler må situationen
nøje overvåges.
I den periode, hvor tilskudsord-
ningen til etablering af el-, vand-
og produktionsanlæg har eksiste-
ret, d.v.s. siden 1976, er der ydet
tilskud til opførelse af 20 bygdeel-
værker, 5 vandforsyningsanlæg
og 2 produktionsanlæg.
Rytmen vedrørende opførelse
af bygdeelværker forventes at
fortsætte i de kommende år, bl.a.
som følge af, at der af Grønlands
Tekniske Organisation er udar-
bejdet et forslag til et standard
bygdeelværk. StandardmodeUen
kan relativt nemt tilpasses den
enkelte bygd, og modellen inde-
holder tillige såvel budgetopstil-
linger som financieringsplaner
o.lign. GTO og erhvervsuddannel-
sen medvirker iøvrigt tU, at der
årligt gennemføres et kursus for
bygdeelværkspassere.
Der er i høj grad brug for noget
tilsvarende for såvel vandforsy-
ningsanlæg som for produktions-
anlæg.
Vedrørende etablering af vand-
forsyningsanlæg går det betyde-
ligt langsommere med at udarbej-
Bygder og
yderdistrikter
Artikel
de projekter, hovedsageligt fordi
anlæggene hidtil har været meget
store set i forhold til de opgaver,
som en andelsforening og en kom-
mune økonomisk og teknisk har
kunnet magte. Med hensyn til
vandforsyning i bygderne bør der-
for snarest igangsættes under-
søgelser og måske forsøgsprojek-
ter. Der må sættes bestræbelser i
gang for at teknikere, undersøge-
re, administratorer, politikere og
befolkning overvejer alternative
og måske utraditionelle mulighe-
der for at etablere rimelige vand-
forsyningsforhold.
Andelsforeningerne
De mange spirende andelsforenin-
ger rundt om i bygderne har et
stort behov for at blive imøde-
kommet på produktionsområdet.
Et forslag eUer en model for et
standardproduktionsanlæg til
bygderne vil derfor blive hilst
meget velkomment. Vi kender til
fryseanlæg, salterier, skindbe-
handlingshuse, tørrestativer, rø-
gerier o.lign., og der er brug for en
model, som giver den enkelte
bygd mulighed for at kombinere
de forskellige forarbejdningsme-
toder i ét anlæg.
En standardmodel, som er be-
regnet til opbygning trin for trin
efterhånden som behov for udvi-
delser måtte vise sig. Et anlæg,
som tillige opføres med det for-
mål, at den enkelte bygds ofte
mange forskellige råvarer kan for-
arbejdes. Der må lægges vægt på
at sikre så lave driftsomkostnin-
ger som muligt. Anlægget skal ik-
ke altid klare spidsbelastningspe-
rioder, men på den anden side bør
der skabes arbejdspladser, fær-
rest mulige indhandlingsstop og
En af hovedopgaverne for lands-
styreområdet for bygder og yder-
distrikter er at udarbejde hand-
lingsprogrammer for udviklingen
i bygderne. Af forskellig grunde
finder jeg, at det er hensigtsmæs-
sigt at dele handlingsprogram-
merne op i 3 kategorier:
1. Den første kategori omhandler
programmer vedrørende mini-
mumsforbedringer — mini-
mumsmål — for fællesskabet i
hver bygd.
2. Den næste kategori omhandler
aktiviteter af løbende karakter
— situationsbestemte mål. —
Der sigtes her mod forbedrin-
ger begrundet ud fra hver en-
kelt bygds specielle forudsæt-
ninger, størrelse og erhvervs-
grundlag.
3. Den tredie kategori omhandler
de principielle mål, eller man
kunnne betegne dem som lang-
sigtede målsætninger og mål
med bygderne. Det drejer sig
f.eks. om programmer for leve-
fods niveauer, organistations-
former, grad af selvforsyning,
omkostningsstrukturer o.s.v.
Produktionshuse
Med hensyn til minimumsmålene,
foreslås i første omgang følgende
3 basale forhold opfyldt på alle
bygder i Grønland: Det første for-
hold er, at der bør findes et pro-
duktionshus på alle bygder. An-
lægget bør tilpasses de lokale for-
hold, og kan sikkert i begyndelsen
have til formål at forarbejde byg-
dens egne råvarer af kød og fisk
med henblik på videresalg. Med
et produktionshus skabes nogle
arbejdspladser. Samtidigt etable-
res der betingelser for, at bygden
kan få mulighed for at udvikle
sig, efterhånden som kravene
skærpes fra det øvrige samfund,
hvis økonomi hviler på pengecir-
kulation. Det andet minimums-
mål er, at alle bygder bør være i
besiddelse af et hus, hvor møder
og fælles kulturaktiviteter kan
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
14