Atuagagdliutit - 06.12.1979, Blaðsíða 2

AG
Kuånerssuarne...
(Kup. suj. nangitaK)
— Kårusungme sulinen ingrru-
kut itunik ajornartorsiuteKaler-
sitsissarpoK. Kaertitsinenarångat
pujoralanigtarpoK, maskinat pu-
jue gasimik penarput KåKamilo
radiup Kingornerinik peKartume
sulivugut. Kånap iluane Kuvner-
Katigut angmassuarKatigutdlo
sagfiugagssamitdlo Kaertiterdlu-
go piagkamit silåinaK radiup Ki-
ngornerinik penartOK radon ania-
russårtarpoK. KanOK angitigissu-
mik aniassoKartarnera aulaja-
ngerneKartarpoK Kåname KanoK
angitigissumik uraneKarnermit
Kånavdlo Kanon uvsigtigissusia-
nit.
— Kalåtdlit-nunåta sagfiugag-
ssautåne tåssane uran angnikit-
soralåginånguvoK, tonimut a-
tautsimut 340 gram migssilior-
dlugo, sagfiugagssardlo uvsigso-
rujugssuvoK seKumarigsorujug-
ssuvdlunilo. taimåitumigdlo Kuå-
nerssuarne radiup Kingornerinik
aniassoKarnera silarssuarme ura-
nisiorfingnut avdlanut nalemiut-
dlugo mikissoralåndngnårarssu-
VOK.
såkortumik silåina-
lersorfeKarnigssaK
— »mikissoralåmingnårarssuaK«
KanoK angitigå?
— ima sungitsigaoK KanoK a-
ngitigissumik atautsimut katit-
dlugo pisinåunginermut naler-
Kiutdlugo pingåruteKarnane.
Kaertitsissarnernit pujoralaKaler-
sarneK pissutigalugo Kårusung-
me såkortumik silåinarigsarneKå-
saoK. tåunalo angnertussutsimi-
gut radonip ajornartorsiutaune-
ranik nungutitsivdluarsinauvoK.
Kårusungmilo angmåinartume si-
låinaK radonimik akulik anorimit
tingineKartuåsaoK. nunarssuar-
me sumilunit silåinaK radonimik
akoKarpoK, inime uvane, silåinaK
Narssap KulåmtoK, sungingåra-
mile ajoKutåungitdluinartumik.
apemutaulerpoK Kuånerssuarne
Kårusungme silåinaK radonimik
akulik anginerunersoK. angerdlu-
go akissagssauvoK. ingmikutdle
anginerussutaussoK tåuna silåi-
narigsartOKarnerane mikissora-
lårssuvoK. Kårusungme silåina-
rigsarneK unigtikuvtigo, pivfig-
ssap sivisujungitsup ingerdlane-
rane radon katerssorneKartOK a-
ngivatdlålisaoK akuerineKarsi-
naunane. radonile uvdlumikut Kå-
rusungme agdlangneKartartoK a-
merdlåssutsip akuerineKarsinåu-
ngitsup atånltorujugssuvoK.
nunap tamåmtup
KanoK-fssusia
pingortitap tamatuma emåta Ka-
noK-issusianik misigssuinernut
tungatitdlugo sujugdlermik o-
KautigitsiartariaKarpoK natrium-
fluorid (fluor). augtitagssauvoK i-
mermik avrrortineKarsinaussoK,
sagfiugagssanik KåKame piainer-
me pérneKartartoK angnertu-
ngåtsiartorssuvdlunilo samumer-
tartOK. taimåitumik autdlarter-
Kårnermitdle Narssap kuata nat-
riumfluoridimik KanoK imaKarti-
gineranik misigssuinigssat inger-
dlanigssåt sulissutigineKarérsi-
mavOK. sagfiugagssamik piaineK
autdlartinginerane kup sagfiu-
gagssamik piaivfigissagssap ku-
lånltup natriumfluoridimik Ka-
noK imaKartiginera misigssorpar-
put, taimatutdlo kuk sagfiugag-
ssamik piaivfigssap atånltOK. tai-
måitumigdlo måna ugpernarsine-
KarsinaulisavOK kuk siagdlerne-
rane aputivdlunit aungneranik
sagfiugagssamik katerssuivfing-
mérsumigdlo akuneKartitdlune
natriumfluorideKarnera angineru-
lersarnersoK.
— Narssame natriumfluoride a-
kussOK angingåtsiarérpoK, Arne
Sørensen nangitdlune OKarpoK,
Kanordlo angnertussuseKarnera
avdlångorarpoK pissutsit uvagut
påsiniagagssaringisavut pissuti-
galugit. pissutsinit piorérsunit
sagfiugagssamik piainerup inger-
dlanera maligdlugo avdlångutau-
sinaussut ugtortarnigssåt uvagut
pingårnerutitdlugo suliarisavar-
put.
pujoralak uranertalik
— sagfiugagssame uran — navia-
nartortaKarpa?
— Kaertiterinermit pujoralak
uranimik imaKarsinauvOK, silåi-
nauvdlo pujoralaKarnigssånut
»pemingnigssaK pivdlugo kig-
dligssarititaussumik« taineKar-
tartOK tamatuma åpartipå, kisiå-
ne angivatdlångitsumik. kigdlig-
ssarititaussOK tåuna sulianik nå-
kutigingnigfeKarfingme måna o-
KaloKatigissutigårput. nalingi-
naussumik kigdligssarititauvoK
silåinaK ilungmut anersåriussaK
kubikmeterimut atautsimut 3—5
milligramimik imaKåsassoK. pu-
joralait uraniussut, Kårusungme
piainermut tungassumik silåinar-
mut akulerutut, pemingnigssa-
mut tungatitdlugo kigdligssariti-
taussoK tåuna 5 procentip mig-
ssånik åpartipåt. taimalo OKar-
dlungalo kingumut OKautigemi-
savara, Kårusungme ima såkortu-
tigissunik silåinariigsarfeKartu-
gut, silåinaK radonimik uranimig-
dlunit akulik ajornartorsiutåusa-
gunarane.
fabrikime »matussa-
me« sulinermik
ingerdlatsineK
Arne Sørensen nangitdlune OKar-
poK:
— fabrikeKalisagaluarpat a-
nguniagagssarårput ingmikorti-
terinerup ingerdlanera tamåt ma-
torKavdluinartiniardlugo. atausi-
tuaK imaKa taimatut ingerdlåne-
KarsinåungitsoK tåssa aserorteri-
neK nangmineK. åmalo avdla pu-
joralangmik pingitsuivfigineK sa-
pigarput tåssa sagfiugagssamik
Kaertiteralune piaineK. Kaertitsi-
nerit tamarmik pujoralangmik pi-
lersitsissarput. Kårusungme suli-
nivtine anersårtornermut igdler-
sut ingmikut sanåjussoK atorpar-
put. sulissut tamarmik ingmikut
niaKuarnavérKUteKarput ingmi-
kut sanåjussumik, tåunalo puku-
sup nalåtigut supissoKarpoK si-
låinarmik minguersagaussumik
sulissup kinånut tamarmut supi-
ssiuartumik. niaKuernavémutit
tåuko Kaertiterinerme fabrikimilo
sulinerme pujoralagfiussume ta-
mane atorneKarsinåuput.
Kanorme tauva
igitagssartait?
uran ingmikortineKarérpat sag-
fiugagssat sivnikuisa torKorsima-
neKarnigssånik ajornartorsiut
KanoK årKivfigineKåsava?
— tåssarpiauvoK Risøme misi-
ligainerme ilautineKartoK, sagfiu-
gagssamik piainerme igitagssat,
tailingimik taineKartartut, KanoK
torKortarineKarsinaunerinut pe-
riarfigssat åssigingitsut misig-
sssuivfigineKarnerat. tamanut
tungatitdlugo aulajangersumik o-
KautigineKarsinauvoK tailingime
radiup Kingornerinik peKarneK a-
merdlåssutsimut aulajangersima-
ssumut mikissoralårssussoK. tai-
lingimitOKarpordle uranip suliari-
neKarneranit pissunik avdlanik
radiup KingornertaKartunik. tåu-
kulo måna samumerdlutigdlo Ka-
noK pinenarsinaulerput, sordlo
errortuinerme sagfiugagssaml-
katdlarnermingnit anginerussu-
mik tailing tåuna seKumarigsu-
vok agtordlugo cementimut er-
Kainardlune.
ilitsivTt misiligainer-
mut atortut sisamat
— tailingip Kanon tomortarine-
Karnigssånut tungatitdlugo misi-
ligaivugut Risøme ilitsiverujug-
ssuarnik sisamanik sanavdluta,
sagfiugagssamik 5000 tonsit mig-
ssiliordlugit angnertussusiling-
mik suliarineKartumik imaKarsi-
naussunik.
Uran...
(Kup. suj. nangitaK)
et radioaktivt fjeld. Gennem
sprækker og porer i fjeldvæggene
og fra den udsprængte malm sker
en udsivning af den radioaktive
luftart radon. Udsivningen be-
stemmes af uranmængden i fjel-
det og af fjeldmassens tæthed.
— Der er en forholdsvis lille
uranmængde i den grønlandske
malm, ca. 340 gram pr. ton, og
malmen er overordentlig tæt og
finkornet. Derfor er radonudsiv-
ningen i Kvanefjeldet meget lille
sammenlignet med andre uranmi-
ner i verden.
Kraftig ventilation
— Hvor meget er »meget lille«?
— Mængden er så ringe, at den
ikke spiller nogen rolle i det sam-
lede dosisbillede. Af hensyn til
støvet fra sprængningerne venti-
leres meget kraftigt i tunnellen.
Det er rigeligt til helt at fjerne ra-
donproblemet. Og i en åben mine
vil radongasserne blæse væk. Der
findes radon i luften overalt på
kloden, i dette værelse, og i luften
over Narssaq, men i helt uskadeli-
ge mængder. Spørgsmålet er, om
der findes mere radon i luften i
Kvanefjeldstunnellen. Og svaret
er ja. Men den ekstra mængde er
meget lille, når vi ventilerer. Hvis
vi standsede ventilationen i tun-
nellen, så ville den i løbet af nogen
tid blive opbygget utilladelige
mængder af radon. Men de mæng-
der, der i dag registreres i tunel-
len, er langt under det utilladelige
niveau.
Omegnsmiljøet
— M.h.t. undersøgelserne af om-
egnsmiljøet, så først et par ord
om stoffet natriumfluorid. Det er
et vandopløseligt mineral, som
bliver frilagt og blottet i betyde-
ligt større mængder, når der bry-
des malm fra fjeldet. Derfor har
vi straks fra starten iværksat et
måleprogram vedrørende natri-
umfluorid-indholdet i Narssaq-
elven. Før brydningen begyndte,
målte vi natriumfluoridindholdet
i elven på et sted overfor bryd-
ningsstedet og på et sted i elven
neden for brydningsstedet. Det
vil derfor nu være muligt at påvi-
se, om natriumfluorid-mængden
stiger, når der tilføres elven regn-
vand og spildevand fra oplagsp-
ladsen for malm og fra tunnellen.
— Natriumfluoridindholdet er i
forvejen temmelig højt ved Nars-
— ilitsivit imertagkatut sanåt
sujugdliåne tailing matOKartine-
KåsaOK, åipåne tailing Kulenångi-
laK sarKumlnardlune, sialugdlo
tåssunarKutOK misigssorneKå-
saOK. pingajuåne tailing ujarår-
Kanik mikinerussunik angineru-
ssunigdlo KagdlemuserneKåsaOK
anorip suniuteKarnigsså akornu-
serniardlugo, ilitsivitdlo sisamå-
ne tailing imermik matuneKå-
saoK.
ilitsivik fmigagssa«
3 kilometerinik
takissusilik
uran uvdlumikut ilisimaneKartu-
mik angnertussusilik piarneKå-
sagpat ilitsivigssaK KanoK ang-
nertutigissoK Kuånerssuit emåne
tailingimut atorneKåsava?
— tailing KåKamit piarneKartu-
mit taimatut angnertussusiling-
mit 40 procentip migssåne initu-
neruvoK. migssingersutlnardlugo
Kuånerssuarne uranimit tailing i-
miuneKarsinauvoK ilitsivigssia-
saq, tilføjer Arne Sørensen, og
mængderne svinger op og ned af
årsager, som det ikke er vores op-
gave at klarlægge. Vi koncentre-
rer os om at måle eventuelle afvi-
gelser fra de eksisterende forhold,
efterhånden som brydningen skri-
der frem.
Uran-bærende støv
— Uranen i malmen — er den en
risiko?
— Støvet fra brydningen kan
være uranbærende, og det sænker
den såkaldte »hygiejniske græn-
seværdi« for støv i luften, men ik-
ke ret meget. Vi drøfter i øjeblik-
ket med Arbejdstilsynet denne
grænse. Den normale grænsevær-
di er 3-5 milligram pr. kubikmeter
luft, som indåndes. Uranpartik-
lerne, der forekommer i luften i
forbindelse med brydningen i tun-
nellen, sænker den hygiejniske
grænseværdi ca. 5 pct. Jeg skal
her gentage, at vi har en så kraf-
tig ventilation i tunnellen, at jeg
ikke tror, radongasser eller uran
bliver noget problem.
En »lukket«
fabriksproces
Arne Sørensen fortsætter:
— I en eventuelt kommende
fabrik vil vi stile efter at holde
malmen i et helt lukket system
under udvindingsprocessen. Det
eneste sted, det måske ikke lader
sig gøre, er ved selve knusnings-
processen. Et andet sted, hvor vi
ikke kan undgå støv, er ved ud-
sprængningen af malmen. Hver
sprængning giver en støvsky. Vi
har ved arbejdet i tunnellen taget
en speciel åndedrætsbeskyttelse i
brug. Hver arbejde har en speciel
hjelm, som i nakken har påmonte-
ret en blæser, som konstant pu-
ster filtreret luft ned over ansig-
tet på arbejderen. Disse hjelme
kan bruges både ved brydningen
og ved de processer i fabriksan-
lægget, der støver.
Hvad med affaldet?
— Hvordan løses problemet med
opbevaringen af malmresterne,
når uranen er udvundet?
— Det er netop et led i vores
forsøgsprojekt på Risø at under-
søge forskellige muligheder for
opbevaring af affaldet fra malm-
udvindingen, den såkaldte tai-
ling. Generelt kan man fastslå, at
radioaktiviteten i tailingen er
meget lille pr. mængdeenhed.
Men i tailingen findes en lang
række radioaktive følgestoffer fra
uranets henfaldskæde. Og de lig-
me imigagssame igdluatungåti-
gut 1 kilometerimik silissuseKar-
tume igdluatungåtigutdlo 3 kilo-
meterinik takissuseKartume 14
meterinigdlo portussuseKartume.
ilångutdlugo misigssorneKartug-
ssauvoK Kuånerssup erKårutoK
TaseK pilerssåruteKarnermut ila'
ngutineKarsinaunersOK imaihv'
dlugo, tatsip ervnga uranimik
niorKUtigssiornerm atorneKardlu-
ne taimailerérpatdlo tailing tatsi-
mut imiutdlugo.
— Narssavdie emåne Korortat
sapingisaK tamåt aserornavérsår-
niarpavut, ingeniør Arne Søren-
sen naggatåtigut OKarpoK. — na-
Kugukutdlunit emarsautigingi"
såinarsimavarput Narssap kuata
imermut atornikumut kugfigR1'
nigsså KorKUvdlunit tailingimut
tomorsiviunigsså. tailingip imer-
mik matuneKarnigsså ajornåsag'
pat tauva emarsautigineKarsi-
nauvoK augtitagssarsiorfiup er-
Kånut iliorarneKarnifgsså, ujar-
Kanik ujaråmanigdlo Kaertiter-
nerdlukunik matordlugo.
-h.
ger nu mere blottede og tilgænge-
lige for f. eks. udvaskning, end da
de var bundet i malmen. Tailingen
er fintmalet, nærmest at føle på
som cement.
Fire forsøgsbassiner
— Vi gennemfører forsøg med op-
bevaring af tailing ved at indrette
fire store bassiner på Risø, som
skal rumme de ca. 5000 tons
malm, der forarbejdes.
— I det ene bassin tildækkes
tailingen med låg, i det andet lig-
ger tailingen under åben himmel,
og regnvandet, som siver igen-
nem, skal undersøges. I det tredie
bassin dækkes tailingen med grus
og skærver for at hindre vindens
påvirkninger, og i det fjerde bas-
sin opbevares tailingen under
vand.
Et 3 kilometer
langt bassin
— Hvor meget vil tailingen fylde i
landskabet ved Kvanefjeld, hvis
de kendte uran udvindes?
— Tailingen fylder ca. 40 pct.
mere end den tilsvarende fjeld-
masse. Skønsmæssigt vil tailin-
gen fra Kvanefjelds uranforekom-
ster kunne rummes i et bassin,
der er 1 kilometer på den ene led,
3 kilometer på den anden og 14
meter i højden. Det skal bl. a. un-
dersøges, om Taseq-søen i nærhe^
den af Kvanefjeld kan inddrages i
projektet på den måde, at søens
vand bruges ved uranproduktio-
nen, og at tailingen derefter læg-
ges i søen.
— Men vi skal for enhver pris
undgå at ødelægge dalmiljøet ved
Narssaq, slutter ingeniør Arne
Sørensen. — Vi har på intet tids-
punkt spekuleret på at bruge
Narssaq-elven som afløb for spil-
devand eller dalen som depot for
tailing. Hvis det ikke lader sig gø-
re at lægge tailingen under vand,
så kan man overveje at lægge den
i nærheden af minen, overdækket
med sten og skærver fra brydnin-
gen.
-h.
Kujassut
novemberip 28-iåne 25-llnivtine i-
laKutarpagssuagut ikingutivut-
dlo nuånåKataussut Kutsavigå-
vut. tamavse jutdlime pivdluarit-
se.
Peter Petrine mérnavutdlo
GRØNLANDSPOSTEN
2