Atuagagdliutit - 06.12.1979, Blaðsíða 2

Kuånerssuarne...
(Kup. suj. nangitaK)
— Kårusungme sulinen ingmi-
kut itunik ajornartorsiuteKaler-
sitsissarpoK. KaertitsineKarångat
pujoralanigtarpoK, maskinat pu-
jue gasimik peKarput KåKamilo
radiup Kingornerinik peKartume
sulivugut. Kånap iluane Kuvner-
Katigut angmassuarKatigutdlo
sagfiugagssamitdlo Kaertiterdlu-
go piagkamit silåinaK radiup Ki-
ngornerinik penartoK radon ania-
russårtarpoK. KanoK angitigissu-
mik aniassOKartarnera aulaja-
ngerneKartarpoK KåKame Kanon
angitigissumik uraneKarnermit
KåKavdlo Kanon uvsigtigissusia-
nit.
— Kalåtdlit-nunåta sagfiugag-
ssautåne tåssane uran angnikit-
soralåginånguvOK, tonimut a-
tautsimut 340 gram migssilior-
dlugo, sagfiugagssardlo uvsigso-
rujugssuvoK seKumarigsorujug-
ssuvdlunilo. taimåitumigdlo Kuå-
nerssuarne radiup Kingornerinik
aniassoKarnera silarssuarme ura-
nisiorfingnut avdlanut nalemiut-
dlugo mikissoralåmingnårarssu-
VOK.
såkortumik siléina-
lersorfeKarnigssaK
— »mikissoralårKingnårarssuaK«
KanoK angitigå?
— ima sungitsigaoK Kanon a-
ngitigissumik atautsimut katit-
dlugo pisinåunginermut naler-
Kiutdlugo pingåruteKarnane.
Kaertitsissarnernit puj oralaKaler-
sarneK pissutigalugo Kårusung-
me såkortumik silåinarigsarneKå-
saoK. tåunalo angnertussutsimi-
gut radonip ajornartorsiutaune-
ranik nungutitsivdluarsinauvoK.
Kårusungmilo angmåinartume si-
låinaK radonimik akulik anorimit
tingineKartuåsaoK. nunarssuar-
me sumilurut silåinaK radonimik
akoKarpoK, inime uvane, silåinaK
Narssap KulånltoK, sungingåra-
mile ajoKUtåungitdluinartumik.
aperKutaulerpOK Kuånerssuarne
Kårusungme silåinaK radonimik
akulik anginerunersoK. angerdlu-
go akissagssauvoK. ingmikutdle
anginerussutaussoK tåuna silåi-
narigsartoKarnerane mikissora-
lårssvivOK. Kårusungme silåina-
rigsarneK unigtikuvtigo, pivfig-
ssap sivisujungitsup ingerdlane-
rane radon katerssorneKartoK a-
ngivatdlålisaoK akuerineKarsi-
naunane. radonile uvdlumikut Kå-
rusungme agdlangneKartartOK a-
merdlåssutsip akuerineKarsinåu-
ngitsup atånitorujugssuvOK.
nunap tamåmtup
KanoK-issusia
pingortitap tamatuma erKåta Ka-
nOK-issusianik misigssuinernut
tungatitdlugo sujugdlermik o-
KautigitsiartariaKarpoK natrium-
fluorid (fluor). augtitagssauvOK i-
mermik avrrortineKarsinaussoK,
sagfiugagssanik KåKame piainer-
me pérneKartartOK angnertu-
ngåtsiartorssuvdlunilo samumer-
tartoK. taimåitumik autdlarter-
Kårnermitdle Narssap kuata nat-
riumfluoridimik KanoK imaKarti-
gineranik misigssuinigssat inger-
dlanigssåt sulissutigineKarérsi-
mavoK. sagfiugagssamik piaineK
autdlartinginerane kup sagfiu-
gagssamik piaivfigissagssap ku-
lånltup natriumfluoridimik Ka-
non imaKartiginera misigssorpar-
put, taimatutdlo kuk sagfiugag-
ssamik piaivfigssap atånltOK. tai-
måitumigdlo mana ugpernarsine-
KarsinaulisavoK kuk siagdlerne-
rane aputivdlunit aungneranik
sagfiugagssamik katerssuivfing-
mérsumigdlo akuneKartitdlune
natriumfluorideKarnera angineru-
lersarnersOK.
— Narssame natriumfluoride a-
kussOK angingåtsiarérpoK, Arne
Sørensen nangitdlune OKarpoK,
Kanordlo angnertussuseKarnera
avdlångorarpoK pissutsit uvagut
påsiniagagssaringisavut pissuti-
galugit. pissutsinit piorérsunit
sagfiugagssamik piainerup inger-
dlanera maligdlugo avdlångutau-
sinaussut ugtortarnigssåt uvagut
pingårnerutitdlugo suliarisavar-
put.
pujoralak uranertalik
— sagfiugagssame uran — navia-
nartortaKarpa?
— Kaertiterinermit puj oralak
uranimik imaKarsinauvoK, silåi-
nauvdlo pujoralaKarnigssånut
»perKingnigssaK pivdlugo kig-
dligssarititaussumik« taineKar-
tartoK tamatuma åpartipå, kisiå-
ne angivatdlångitsumik. kigdlig-
ssarititaussoK tåuna sulianik nå-
kutigingnigfeKarfingme måna o-
KakwatigTssutigårput. nalingi-
naussumik kigdligssarititauvoK
silåinaK ilungmut anersåriussaK
kubikmeterimut atautsimut 3—5
milligramimik imaKåsassoK. pu-
joralait uraniussut, Kårusungme
piainermut tungassumik silåinar-
mut akulerutut, pemingnigssa-
mut tungatitdlugo kigdligssariti-
taussoK tåuna 5 procentip mig-
ssånik åpartipåt. taimalo OKar-
dlungalo kingumut OKautigerei-
savara, Kårusungme ima såkortu-
tigissunik silåinariigsarfeKartu-
gut, silåinaK radonimik uranimig-
dlunlt akulik ajornartorsiutåusa-
gunarane.
fabrikime »matussa-
me« sulinermik
ingerdlatsineK
Arne Sørensen nangitdlune OKar-
POk:
— fabrikeKalisagaluarpat a-
nguniagagssarårput ingmikorti-
terinerup ingerdlanera tamåt ma-
torKavdluinartiniardlugo. atausi-
tuaK imaKa taimatut ingerdlåne-
KarsinåungitsoK tåssa aserorteri-
neK nangmineK. åmalo avdla pu-
joralangmik pingitsuivfigineK sa-
pigarput tåssa sagfiugagssamik
Kaertiteralune piaineK. Kaertitsi-
nerit tamarmik pujoralangmik pi-
lersitsissarput. Kårusungme suli-
nivtine anersårtornermut igdler-
sut ingmikut sanåjussoK atorpar-
put. sulissut tamarmik ingmikut
niaKuarnavérKuteKarput ingmi-
kut sanåjussumik, tåunalo puku-
sup nalåtigut supissOKarpoK si-
låinarmik minguersagaussumik
sulissup kinånut tamarmut supi-
ssiuartumik. niaKuernavérKutit
tåuko Kaertiterinerme fabrikimilo
sulinerme pujoralagfiussume ta-
mane atorneKarsinåuput.
Kanorme tauva
igitagssartait?
uran ingmikortineKarérpat sag-
fiugagssat sivnikuisa tomorsima-
neKarnigssånik ajornartorsiut
KanoK årKivfigineKåsava?
— tåssarpiauvOK Risøme misi-
ligainerme ilautineKartoK, sagfiu-
gagssamik piainerme igitagssat,
tailingimik taineKartartut, KanoK
torKortarineKarsinaunerinut pe-
riarfigssat åssigingitsut misig-
sssuivfigineKarnerat. tamanut
tungatitdlugo aulajangersumik o-
KautigineKarsinauvoK tailingime
radiup Kingornerinik peKarneK a-
merdlåssutsimut aulajangersima-
ssumut mikissoralårssussOK. tai-
lingimltOKarpordle uranip suliari-
neKarneranit pissunik avdlanik
radiup KingornertaKartunik. tåu-
kulo mana sarKumerdlutigdlo Ka-
nOK pineKarsinaulerput, sårdlo
errortuinerme sagfiugagssami-
katdlarnermingnit anginerussu-
mik tailing tåuna seKumarigsu-
vok agtordlugo cementimut er-
Kainardlune.
ilitsivTt misiligainer-
mut atortut sisamat
— tailingip KanoK torKortarine-
Karnigssånut tungatitdlugo misi-
ligaivugut Risøme ilitsiverujug-
ssuarnik sisamanik sanavdluta,
sagfiugagssamik 5000 tonsit mig-
ssiliordlugit angnertussusiling-
mik suliarineKartumik imaKarsi-
naussunik.
— ilitsivit imertagkatut sanåt
sujugdliåne tailing matOKartine-
KåsaoK, åipane tailing KuleKångi-
laK sarKuminardlune, sialugdlo
tåssunarKutoK misigssorneKå-
saoK. pingajuéne tailing ujarår-
Kanik mikinerussunik angineru-
ssunigdlo KagdlemuserneKåsaoK
anorip suniuteKarnigsså akornu-
serniardlugo, ilitsivitdlo sisama-
ne tailing imermik matuneKå-
saOK.
ilitsivik imigagssaK
3 kilometerinik
takissusilik
uran uvdlumikut ilisimaneKartu-
mik angnertussusilik piarneKå-
sagpat ilitsivigssaK KanOK ang-
nertutigissoK Kuånerssuit erKåne
tailingimut atorneKåsava?
— tailing KåKamit piarneKartu-
mit taimatut angnertussusiling-
mit 40 procentip migssåne initu-
neruvOK. migssingersutmardlugo
Kuånerssuarne uranimit tailing i-
miuneKarsinauvoK ilitsivigssia-
me imigagssame igdluatungåti-
gut 1 kilometerimik silissuseKar-
tume igdluatungåtigutdlo 3 kilo-
meterinik takissuseKartume H
meterinigdlo portussuseKartuine-
ilångutdlugo misigssorneKartug-
ssauvoK Kuånerssup erKånltoK
TaseK pilerssåruteKarnermut ila-
ngutineKarsinaunersoK imaibv'
dlugo, tatsip ervnga uranimik
niorKUtigssiornerm atorneKardlu-
ne taimailerérpatdlo tailing tatsi-
mut imiutdlugo.
— Narssavdle erKåne Korortat
sapingisaK tamåt aserornavérsår-
niarpavut, ingeniør Arne Søren-
sen naggatåtigut OKarpoK. — K&"
Kugukutdlunit erKarsautigingi-
såinarsimavarput Narssap kuata
imermut atornikumut kugfigi^1'
nigsså KorKUvdlunit tailingimut
torKorsiviunigsså. tailingip imer-
mik matuneKarnigsså ajornåsag"
pat tauva erKarsautigineKarsi-
nauvoK augtitagssarsiorfiup er-
Kånut iliorarneKarnifgsså, ujar-
Kanik ujarårKanigdlo Kaertiter-
nerdlukunik matårdlugo.
-h.
Uran...
(Kup. suj. nangitaK)
et radioaktivt fjeld. Gennem
sprækker og porer i fjeldvæggene
og fra den udsprængte malm sker
en udsivning af den radioaktive
luftart radon. Udsivningen be-
stemmes af uranmængden i fjel-
det og af fjeldmassens tæthed.
— Der er en forholdsvis lille
uranmængde i den grønlandske
malm, ca. 340 gram pr. ton, og
malmen er overordentlig tæt og
finkornet. Derfor er radonudsiv-
ningen i Kvanefjeldet meget lille
sammenlignet med andre uranmi-
ner i verden.
Kraftig ventilation
— Hvor meget er »meget lille«?
— Mængden er så ringe, at den
ikke spiller nogen rolle i det sam-
lede dosisbillede. Af hensyn til
støvet fra sprængningerne venti-
leres meget kraftigt i tunnellen.
Det er rigeligt til helt at fjerne ra-
donproblemet. Og i en åben mine
vil radongasserne blæse væk. Der
findes radon i luften overalt på
kloden, i dette værelse, og i luften
over Narssaq, men i helt uskadeli-
ge mængder. Spørgsmålet er, om
der findes mere radon i luften i
Kvanefjeldstunnellen. Og svaret
er ja. Men den ekstra mængde er
meget lille, når vi ventilerer. Hvis
vi standsede ventilationen i tun-
nellen, så ville den i løbet af nogen
tid blive opbygget utilladelige
mængder af radon. Men de mæng-
der, der i dag registreres i tunel-
len, er langt under det utilladelige
niveau.
Omegnsmiljøet
— M.h.t. undersøgelserne af om-
egnsmiljøet, så først et par ord
om stoffet natriumfluorid. Det er
et vandopløseligt mineral, som
bliver frilagt og blottet i betyde-
ligt større mængder, når der bry-
des malm fra fjeldet. Derfor har
vi straks fra starten iværksat et
måleprogram vedrørende natri-
umfluorid-indholdet i Narssaq-
elven. Før brydningen begyndte,
målte vi natriumfluoridindholdet
i elven på et sted overfor bryd-
ningsstedet og på et sted i elven
neden for brydningsstedet. Det
vil derfor nu være muligt at påvi-
se, om natriumfluorid-mængden
stiger, når der tilføres elven regn-
vand og spildevand fra oplagsp-
ladsen for malm og fra tunnellen.
— Natriumfluoridindholdet er i
forvejen temmelig højt ved Nars-
saq, tilføjer Arne Sørensen, og
mængderne svinger op og ned af
årsager, som det ikke er vores op-
gave at klarlægge. Vi koncentre-
rer os om at måle eventuelle afvi-
gelser fra de eksisterende forhold,
efterhånden som brydningen skri-
der frem.
Uran-bærende støv
— Uranen i malmen — er den en
risiko?
— Støvet fra brydningen kan
være uranbærende, og det sænker
den såkaldte »hygiejniske græn-
seværdi« for støv i luften, men ik-
ke ret meget. Vi drøfter i øjeblik-
ket med Arbejdstilsynet denne
grænse. Den normale grænsevær-
di er 3-5 milligram pr. kubikmeter
luft, som indåndes. Uranpartik-
lerne, der forekommer i luften i
forbindelse med brydningen i tun-
nellen, sænker den hygiejniske
grænseværdi ca. 5 pet. Jeg skal
her gentage, at vi har en så kraf-
tig ventilation i tunnellen, at jeg
ikke tror, radongasser eller uran
bliver noget problem.
En »lukket«
fabriksproces
Arne Sørensen fortsætter:
— I en eventuelt kommende
fabrik vil vi stile efter at holde
malmen i et helt lukket system
under udvindingsprocessen. Det
eneste sted, det måske ikke lader
sig gøre, er ved selve knusnings-
processen. Et andet sted, hvor vi
ikke kan undgå støv, er ved ud-
sprængningen af malmen. Hver
sprængning giver en støvsky. Vi
har ved arbejdet i tunnellen taget
en speciel åndedrætsbeskyttelse i
brug. Hver arbejde har en speciel
hjelm, som i nakken har påmonte-
ret en blæser, som konstant pu-
ster filtreret luft ned over ansig-
tet på arbejderen. Disse hjelme
kan bruges både ved brydningen
og ved de processer i fabriksan-
lægget, der støver.
Hvad med affaldet?
— Hvordan løses problemet med
opbevaringen af malmresterne,
når uranen er udvundet?
— Det er netop et led i vores
forsøgsprojekt på Risø at under-
søge forskellige muligheder for
opbevaring af affaldet fra malm-
udvindingen, den såkaldte tai-
ling. Generelt kan man fastslå, at
radioaktiviteten i tailingen er
meget lille pr. mængdeenhed.
Men i tailingen findes en lang
række radioaktive følgestoffer fra
uranets henfaldskæde. Og de lig-
ger nu mere blottede og tilgænge-
lige for f. eks. udvaskning, end da
de var bundet i malmen. Tailingen
er fintmalet, nærmest at føle på
som cement.
Fire forsøgsbassiner
— Vi gennemfører forsøg med op-
bevaring af tailing ved at indrette
fire store bassiner på Risø, som
skal rumme de ca. 5000 tons
malm, der forarbejdes.
— I det ene bassin tildækkes
tailingen med låg, i det andet lig'
ger tailingen under åben himmel,
og regnvandet, som siver igen-
nem, skal undersøges. I det tredie
bassin dækkes tailingen med grus
og skærver for at hindre vindens
påvirkninger, og i det fjerde bas-
sin opbevares tailingen under
vand.
Et 3 kilometer
langt bassin
— Hvor meget vil tailingen fylde i
landskabet ved Kvanefjeld, hvis
de kendte uran udvindes?
— Tailingen fylder ca. 40 pet.
mere end den tilsvarende fjeld-
masse. Skønsmæssigt vil tailin-
gen fra Kvanefjelds uranforekom-
ster kunne rummes i et bassin,
der er 1 kilometer på den ene led,
3 kilometer på den anden og 14
meter i højden. Det skal bl. a. un-
dersøges, om Taseq-søen i nærhe^
den af Kvanefjeld kan inddrages i
projektet på den måde, at søens
vand bruges ved uranproduktio-
nen, og at tailingen derefter læg-
ges i søen.
— Men vi skal for enhver pris
undgå at ødelægge dalmiljøet ved
Narssaq, slutter ingeniør Arne
Sørensen. — Vi har på intet tids-
punkt spekuleret på at bruge
Narssaq-elven som afløb for spil'
devand eller dalen som depot for
tailing. Hvis det ikke lader sig g0"
re at lægge tailingen under vand,
så kan man overveje at lægge den
i nærheden af minen, overdækket
med sten og skærver fra brydnin-
gen.
-h.
Kujassut
novemberip 28-iåne 25-linivtine i-
laKutarpagssuagut ikingutivut-
dlo nuånåKataussut Kutsavigå-
vut. tamavse jutdlime pivdluarit-
se.
Peter Petrine mémavutdlo
GRØNLANDSPOSTEN