Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 06.12.1979, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 06.12.1979, Blaðsíða 8
»De faderløses fader« fylder 80 år 16. dec. En sjælden grønlandspioner fyl- der 80 år den 16. december. Det er Suko eller K'ilaluvarniaK, hvidfi- skefangeren, med det — blandt grønlændere aldrig brugte — dø- benavn, Andreas Lund-Drosvad. Hans livs eventyr er spændende som få. Ingen udsendt i dag hu- sker så meget fra det forsvundne Grønland som han. Han var nybagt lærer, da han for 57 år siden kom til ManitsOK, Sukkertoppen, som huslærer hos fiskemester Nielsen. Fiskemeste- ren var tillige en statsansat hval- fanger. Ved Agpamiut fik han en hel masse hvidehvaler i garn. Det varede ikke længe før den nyan- komne unge mand lærte fagets fi- duser. Han nedsatte sig som hval- fanger og udstedsbestyrer langt mod nord i Prøven ved Uperna- vik. Da oprandt nye tider på det lil- le sted med overflod af mattak og kød. Snart blev Suko udstedets socialforsorg. I den lange mørke- tid arrangerede han store ædegil- der, hvor menuen stod på suaus- sat og kød. Inden længe vandt han befolkningens hjerter men også det smigrende tilnavn: atå- taKångitsut atåtåt, de faderløses fader. Som barn har jeg beundret Su- ko, når han med sit flotte hunde- spand og iført bjørneskindsbuk- ser, hvide kamikker og renskinds- pels ankommer til vort lille ud- sted Uvkusigssat i UmanaK- fjorden. Tænk, denne KavdlunåK har fanget flere hvidehvaler end nogen grønlænder! Der må være noget særligt ved ham. Det var der også. Suko er en in- Socialhjælper Sisimiut kommuniata inunnik isumaginninnermi allaffiani so- cialhjælperitut atorfik imaluunniit isumaqatigiinneq malillu- gu inuttassarsiunneqarpoq. Aningaasarsiat atorfinitsitaanerlu maleruaqqusat 27/9-1977- meersut malillugit pissaaq. Illoqarfiup avataaniit qinnuteqartoqassappat ilaqutariit amerlassusai malillugit inissarsinissamut ikiuukkumavoq, taamatuttaaq angalanermut nuunnermullu aningaasartuutit akilerneqarnissaatisumaqatigiissutigineqarsinnaapput. Qinnuteqaateqartut annertunerusumik paasisaqarusukkunik socialinspektør Elisæus Kreutzmann, tlf. 1 40 77, lok. 55- imut saaffiginnissinnaapput. Qinnuteqaat paasissutissanik qanoq ilinniagaqarsimanermut sumilu sulereersimanermut kiisalu ilinniagaqarsimanermut allagartat, suliffigisimasallu oqaaseqaatai ilanngullugit kin- gusinnerpaamik 28/12-1979 nallertinnagu uunga nassiunne- qassapput: Sisimiut Kommune Postbox 95 <?j—;\ 3911 Sisimiut \>s»]> ikingune Kununguax 100-ngortorsiorneKarmat Suko erfalassumik tunissuteKarpoK llulissane katerssugausivigtåmut. tåssa erfala- ssulertOK junip 7-iåne 1979. På vennen Knud Rasmussens 100 års dag skænkede Andr. Lund-Drosvad et til flag til fødehjemmet i Ilulissat, Jakobshavn. Her hejser han flaget foran museet den 7. juni 1979. (åss. foto: Jørgen Bovin). teressant person med mange jern i ilden. At han er en fængslende personlighed og en gudbenådet fortæller erfarede jeg på en af sommerens skønne sejladser. Hans dagbøger fra 1922 til hen i 50-erne er en kulturhistorisk skat for Grønland. Intet under, at Na- tionalmuseet er interesseret i dag- bøgerne. På utallige måder har Suko ydet sit bidrag til udviklingen i Grønland. Man har lyttet til den Deres ur er i gode hænder hos os ... Vort moderne reparationsværk- sted modtager gerne Deres ur el- ler brille til reparation. nalunaencutåiKat uvavtinut suliarititarniaruk årdlencutiginago... sutdlivivtine moderniussume na- lunaerKutårxat issarussatitdlunit suliariumaKåvut. URMAGER JOHN GRAUTING Torvet 1 - 7620Lemvig erfarne mand. Det gjorde man og- så, da han foreslog Søndre Strømfjord som et godt sted til at anlægge en landingsbane på. I ju- li 1923 var han derinde sammen med 30 kajakker og 6 konebåde. Det var den skønneste tid i hans liv. Da skød han et stort rensdyr. Skindet bruges idag som væg- tæppe hos TukaK Teatret i Fjalt- ring. Tukan er netop en af de mange, som Suko omfatter med særlig interesse. Gennem årene lykkedes det for Suko at samle et helt museum af grønlandsk kunst. Samlingen er nu kommet museerne i Uperna- vik, Jakobshavn, Sukkertoppen og Godthåb til gode. På sin grøn- landstur i sommer besøgte han den to-etages stokværksbygning fra det syttende århundrede, som nu solidt er genopført i Kirkebug- ten i Sukkertoppen og indrettet til frilandsmuseum. I det hus boe- de han selv som huslærer i 1922. Huset rummer i dag nogle af Su- kos skønne samlinger. Men også grønlænderhuse i Danmark har han betænkt. Hans jagttrofæer og nogle af hans bedste skulptu- rer i ben og vægsten findes nu i grønlænderhuset i Holstebro. En god skribent er han også. Han har udgivet bøger og digt- samlinger om Grønland. I dag er der rift om skildringerne af usæd- vanlige grønlændere. Disse har Suko udgivet som privattryk i be- grænset og nummereret oplag. Men han har også haft føling med, hvad der rører sig hos grøn- lændere og har deltaget i grøn- landsdebatten i danske og grøn- landske blade. Så tidligt som i 1924 skrev han således om grøn- landsk Siumut i et dansk blad. Og i AG har han gennem mange år været en varm fortaler for spiri- tusforbud. Det blev ikke farvel til Grøn- land, da han rejste sydpå. Gang på gang kom han tilbage til lan- det i sommermånederne, hvor han sammen med ornitologen Finn Salomonsen ringmærkede hun- dreder af søfugle. På sine ældre dage bosatte Su- ko sig på Gran Canaria »for at pleje sin gigt«. Men han brød ikke forbindelsen med Grønland. Han korresponderer livlig med sine venner, og han er i sit es, når hån på sin solrige ø får besøg af efter- kommere af ungdomsvennerne. Fra AG ønsker vi ham hjertelig til lykke med det ærværdige run- de tal. Julut Vilhelm Lynge. Vilhelm Lynge, K'aKortu- me erinarssoKatigingnik sujulerssuissqK AG-mit Ki- nuvigineKardlune nunavti- ne erinarssoKatigigtarneK erinarssornerdlo pivdlugit erinarssornerup ukiua i- luagtitdlugo emarsauter- ssorsimavoK. erinarssoKatigfitigneK likatarineKalerdlitoK K'ANGA: ilitsorilerpugut kalåle- Kativut inussautsimikut nangmi- nerssorniardluaKalutik —pikorig- dlutigdlo inunertik atordluarniar- torssugåt. nunavta — imavtalo pigssarititai napåssutigivdluar- dlugit angisumik ingmingnut piu- mavfigalutik inussut. taimatut- dlo inunermingnut peKatigititdlu- go erinarssuatårnermik tugsi- arnermigdlo nuånarissaKardlu- tigdlo pingårtitaKardluinartu- ssut. mérauvdluta nunaKarfivtine palaseKarfiussume —»Katånguti- gingniat« (ndrdlit) nunaKarfigisi- massane Agdluitsume inungorsi- massugut angumerisimassavut kinguline emartulasavåka. AgdluitsoK palaseKarmat emå- miuminit ornigarneKardluartarsi- mavoK. taimåitumigdlo ilagiu- ssutsip tungåtigut sulivdluarni- artunik tåssamtOKarsimavdlune. nunaKarfit ardlaligssuit taimani- kut Agdluitsup palasenarfianut atåput, taimåitumigdlo nagdliu- tunik ilagiussutsimut tunganeru- ssunik pissoKåsatitdlugo umiat ardlaligssuit Kajarpagssuitdlo ti- kerartarsimavdlutik. taimalo eni- terukångamik asule tarfiniåinar- tarsimångitdlat, unangmissaKå- tårnernigdle iliuseKartOKartarsi- mavdlune, sordlo: arpaliutdlutik OKilanendsåunerit efdtarnerit — nornunerit — kalagtut arssarne- rit (isingmikåtarneK) Kåinanik ki- ngussaKåtårnerit — sukaniune- rit, sorpagssuitdlo ingerdlånenar- tarsimavdlutik. kisalo puigunait- sorsiavta ilåtut emaimassarpara: silame inugpålugssuit atautsi- mortut nåKasungnånguanut pior- tuteriardlutik — ardlarigdlutik a- kilerigdlutik erinarssOKåtautdlar- mata, akianltut nipangertutdlo — igdlua tungånitut agpitardlutik, ilumume issigissat tusåssatdlo mérauvdlune tupingnardlutigdlo nuånissusé. taimane pissutsit tai- måiput! isumaliu terssut MANA: s6rnguname pissutsit avdlångorsimaKaut. atortorigsåruterpagssuit nipi- lerssuterpagssuitdlo kussanå- ssutsimikut pitsaunerKissautut kalåtdlinit pigineKalersimåput. (nåme taimane) taimåitumigdlo å- ma inussauseK avdlångorsimaKa- lune. atugarigsåleriartorneK pi- gigsåleriartornerdlo mana putdla- vigissariaKalersimåput, — aanga inussauseK takornartångulersi- mavdlune, ilame ilisimanéruka- lugtuinalersimavdlune. taimane nunavta inuisalo nipåinerat sing- nagtuinångulersimåput. uvavti- nutdlo uvdlut ukiutdlo nutåt åma avdlaussunik piumassaKartut i-

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.