Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 06.12.1979, Qupperneq 2

Atuagagdliutit - 06.12.1979, Qupperneq 2
Kuånerssuarne... (Kup. suj. nangitaK) — Kårusungme sulinen ingmi- kut itunik ajornartorsiuteKaler- sitsissarpoK. KaertitsineKarångat pujoralanigtarpoK, maskinat pu- jue gasimik peKarput KåKamilo radiup Kingornerinik peKartume sulivugut. Kånap iluane Kuvner- Katigut angmassuarKatigutdlo sagfiugagssamitdlo Kaertiterdlu- go piagkamit silåinaK radiup Ki- ngornerinik penartoK radon ania- russårtarpoK. KanoK angitigissu- mik aniassOKartarnera aulaja- ngerneKartarpoK KåKame Kanon angitigissumik uraneKarnermit KåKavdlo Kanon uvsigtigissusia- nit. — Kalåtdlit-nunåta sagfiugag- ssautåne tåssane uran angnikit- soralåginånguvOK, tonimut a- tautsimut 340 gram migssilior- dlugo, sagfiugagssardlo uvsigso- rujugssuvoK seKumarigsorujug- ssuvdlunilo. taimåitumigdlo Kuå- nerssuarne radiup Kingornerinik aniassoKarnera silarssuarme ura- nisiorfingnut avdlanut nalemiut- dlugo mikissoralåmingnårarssu- VOK. såkortumik siléina- lersorfeKarnigssaK — »mikissoralårKingnårarssuaK« KanoK angitigå? — ima sungitsigaoK Kanon a- ngitigissumik atautsimut katit- dlugo pisinåunginermut naler- Kiutdlugo pingåruteKarnane. Kaertitsissarnernit puj oralaKaler- sarneK pissutigalugo Kårusung- me såkortumik silåinarigsarneKå- saoK. tåunalo angnertussutsimi- gut radonip ajornartorsiutaune- ranik nungutitsivdluarsinauvoK. Kårusungmilo angmåinartume si- låinaK radonimik akulik anorimit tingineKartuåsaoK. nunarssuar- me sumilurut silåinaK radonimik akoKarpoK, inime uvane, silåinaK Narssap KulånltoK, sungingåra- mile ajoKUtåungitdluinartumik. aperKutaulerpOK Kuånerssuarne Kårusungme silåinaK radonimik akulik anginerunersoK. angerdlu- go akissagssauvoK. ingmikutdle anginerussutaussoK tåuna silåi- narigsartoKarnerane mikissora- lårssvivOK. Kårusungme silåina- rigsarneK unigtikuvtigo, pivfig- ssap sivisujungitsup ingerdlane- rane radon katerssorneKartoK a- ngivatdlålisaoK akuerineKarsi- naunane. radonile uvdlumikut Kå- rusungme agdlangneKartartOK a- merdlåssutsip akuerineKarsinåu- ngitsup atånitorujugssuvOK. nunap tamåmtup KanoK-issusia pingortitap tamatuma erKåta Ka- nOK-issusianik misigssuinernut tungatitdlugo sujugdlermik o- KautigitsiartariaKarpoK natrium- fluorid (fluor). augtitagssauvOK i- mermik avrrortineKarsinaussoK, sagfiugagssanik KåKame piainer- me pérneKartartOK angnertu- ngåtsiartorssuvdlunilo samumer- tartoK. taimåitumik autdlarter- Kårnermitdle Narssap kuata nat- riumfluoridimik KanoK imaKarti- gineranik misigssuinigssat inger- dlanigssåt sulissutigineKarérsi- mavoK. sagfiugagssamik piaineK autdlartinginerane kup sagfiu- gagssamik piaivfigissagssap ku- lånltup natriumfluoridimik Ka- non imaKartiginera misigssorpar- put, taimatutdlo kuk sagfiugag- ssamik piaivfigssap atånltOK. tai- måitumigdlo mana ugpernarsine- KarsinaulisavoK kuk siagdlerne- rane aputivdlunit aungneranik sagfiugagssamik katerssuivfing- mérsumigdlo akuneKartitdlune natriumfluorideKarnera angineru- lersarnersOK. — Narssame natriumfluoride a- kussOK angingåtsiarérpoK, Arne Sørensen nangitdlune OKarpoK, Kanordlo angnertussuseKarnera avdlångorarpoK pissutsit uvagut påsiniagagssaringisavut pissuti- galugit. pissutsinit piorérsunit sagfiugagssamik piainerup inger- dlanera maligdlugo avdlångutau- sinaussut ugtortarnigssåt uvagut pingårnerutitdlugo suliarisavar- put. pujoralak uranertalik — sagfiugagssame uran — navia- nartortaKarpa? — Kaertiterinermit puj oralak uranimik imaKarsinauvoK, silåi- nauvdlo pujoralaKarnigssånut »perKingnigssaK pivdlugo kig- dligssarititaussumik« taineKar- tartoK tamatuma åpartipå, kisiå- ne angivatdlångitsumik. kigdlig- ssarititaussoK tåuna sulianik nå- kutigingnigfeKarfingme måna o- KakwatigTssutigårput. nalingi- naussumik kigdligssarititauvoK silåinaK ilungmut anersåriussaK kubikmeterimut atautsimut 3—5 milligramimik imaKåsassoK. pu- joralait uraniussut, Kårusungme piainermut tungassumik silåinar- mut akulerutut, pemingnigssa- mut tungatitdlugo kigdligssariti- taussoK tåuna 5 procentip mig- ssånik åpartipåt. taimalo OKar- dlungalo kingumut OKautigerei- savara, Kårusungme ima såkortu- tigissunik silåinariigsarfeKartu- gut, silåinaK radonimik uranimig- dlunlt akulik ajornartorsiutåusa- gunarane. fabrikime »matussa- me« sulinermik ingerdlatsineK Arne Sørensen nangitdlune OKar- POk: — fabrikeKalisagaluarpat a- nguniagagssarårput ingmikorti- terinerup ingerdlanera tamåt ma- torKavdluinartiniardlugo. atausi- tuaK imaKa taimatut ingerdlåne- KarsinåungitsoK tåssa aserorteri- neK nangmineK. åmalo avdla pu- joralangmik pingitsuivfigineK sa- pigarput tåssa sagfiugagssamik Kaertiteralune piaineK. Kaertitsi- nerit tamarmik pujoralangmik pi- lersitsissarput. Kårusungme suli- nivtine anersårtornermut igdler- sut ingmikut sanåjussoK atorpar- put. sulissut tamarmik ingmikut niaKuarnavérKuteKarput ingmi- kut sanåjussumik, tåunalo puku- sup nalåtigut supissOKarpoK si- låinarmik minguersagaussumik sulissup kinånut tamarmut supi- ssiuartumik. niaKuernavérKutit tåuko Kaertiterinerme fabrikimilo sulinerme pujoralagfiussume ta- mane atorneKarsinåuput. Kanorme tauva igitagssartait? uran ingmikortineKarérpat sag- fiugagssat sivnikuisa tomorsima- neKarnigssånik ajornartorsiut KanoK årKivfigineKåsava? — tåssarpiauvOK Risøme misi- ligainerme ilautineKartoK, sagfiu- gagssamik piainerme igitagssat, tailingimik taineKartartut, KanoK torKortarineKarsinaunerinut pe- riarfigssat åssigingitsut misig- sssuivfigineKarnerat. tamanut tungatitdlugo aulajangersumik o- KautigineKarsinauvoK tailingime radiup Kingornerinik peKarneK a- merdlåssutsimut aulajangersima- ssumut mikissoralårssussOK. tai- lingimltOKarpordle uranip suliari- neKarneranit pissunik avdlanik radiup KingornertaKartunik. tåu- kulo mana sarKumerdlutigdlo Ka- nOK pineKarsinaulerput, sårdlo errortuinerme sagfiugagssami- katdlarnermingnit anginerussu- mik tailing tåuna seKumarigsu- vok agtordlugo cementimut er- Kainardlune. ilitsivTt misiligainer- mut atortut sisamat — tailingip KanoK torKortarine- Karnigssånut tungatitdlugo misi- ligaivugut Risøme ilitsiverujug- ssuarnik sisamanik sanavdluta, sagfiugagssamik 5000 tonsit mig- ssiliordlugit angnertussusiling- mik suliarineKartumik imaKarsi- naussunik. — ilitsivit imertagkatut sanåt sujugdliåne tailing matOKartine- KåsaoK, åipane tailing KuleKångi- laK sarKuminardlune, sialugdlo tåssunarKutoK misigssorneKå- saoK. pingajuéne tailing ujarår- Kanik mikinerussunik angineru- ssunigdlo KagdlemuserneKåsaoK anorip suniuteKarnigsså akornu- serniardlugo, ilitsivitdlo sisama- ne tailing imermik matuneKå- saOK. ilitsivik imigagssaK 3 kilometerinik takissusilik uran uvdlumikut ilisimaneKartu- mik angnertussusilik piarneKå- sagpat ilitsivigssaK KanOK ang- nertutigissoK Kuånerssuit erKåne tailingimut atorneKåsava? — tailing KåKamit piarneKartu- mit taimatut angnertussusiling- mit 40 procentip migssåne initu- neruvOK. migssingersutmardlugo Kuånerssuarne uranimit tailing i- miuneKarsinauvoK ilitsivigssia- me imigagssame igdluatungåti- gut 1 kilometerimik silissuseKar- tume igdluatungåtigutdlo 3 kilo- meterinik takissuseKartume H meterinigdlo portussuseKartuine- ilångutdlugo misigssorneKartug- ssauvoK Kuånerssup erKånltoK TaseK pilerssåruteKarnermut ila- ngutineKarsinaunersoK imaibv' dlugo, tatsip ervnga uranimik niorKUtigssiornerm atorneKardlu- ne taimailerérpatdlo tailing tatsi- mut imiutdlugo. — Narssavdle erKåne Korortat sapingisaK tamåt aserornavérsår- niarpavut, ingeniør Arne Søren- sen naggatåtigut OKarpoK. — K&" Kugukutdlunit erKarsautigingi- såinarsimavarput Narssap kuata imermut atornikumut kugfigi^1' nigsså KorKUvdlunit tailingimut torKorsiviunigsså. tailingip imer- mik matuneKarnigsså ajornåsag" pat tauva erKarsautigineKarsi- nauvoK augtitagssarsiorfiup er- Kånut iliorarneKarnifgsså, ujar- Kanik ujarårKanigdlo Kaertiter- nerdlukunik matårdlugo. -h. Uran... (Kup. suj. nangitaK) et radioaktivt fjeld. Gennem sprækker og porer i fjeldvæggene og fra den udsprængte malm sker en udsivning af den radioaktive luftart radon. Udsivningen be- stemmes af uranmængden i fjel- det og af fjeldmassens tæthed. — Der er en forholdsvis lille uranmængde i den grønlandske malm, ca. 340 gram pr. ton, og malmen er overordentlig tæt og finkornet. Derfor er radonudsiv- ningen i Kvanefjeldet meget lille sammenlignet med andre uranmi- ner i verden. Kraftig ventilation — Hvor meget er »meget lille«? — Mængden er så ringe, at den ikke spiller nogen rolle i det sam- lede dosisbillede. Af hensyn til støvet fra sprængningerne venti- leres meget kraftigt i tunnellen. Det er rigeligt til helt at fjerne ra- donproblemet. Og i en åben mine vil radongasserne blæse væk. Der findes radon i luften overalt på kloden, i dette værelse, og i luften over Narssaq, men i helt uskadeli- ge mængder. Spørgsmålet er, om der findes mere radon i luften i Kvanefjeldstunnellen. Og svaret er ja. Men den ekstra mængde er meget lille, når vi ventilerer. Hvis vi standsede ventilationen i tun- nellen, så ville den i løbet af nogen tid blive opbygget utilladelige mængder af radon. Men de mæng- der, der i dag registreres i tunel- len, er langt under det utilladelige niveau. Omegnsmiljøet — M.h.t. undersøgelserne af om- egnsmiljøet, så først et par ord om stoffet natriumfluorid. Det er et vandopløseligt mineral, som bliver frilagt og blottet i betyde- ligt større mængder, når der bry- des malm fra fjeldet. Derfor har vi straks fra starten iværksat et måleprogram vedrørende natri- umfluorid-indholdet i Narssaq- elven. Før brydningen begyndte, målte vi natriumfluoridindholdet i elven på et sted overfor bryd- ningsstedet og på et sted i elven neden for brydningsstedet. Det vil derfor nu være muligt at påvi- se, om natriumfluorid-mængden stiger, når der tilføres elven regn- vand og spildevand fra oplagsp- ladsen for malm og fra tunnellen. — Natriumfluoridindholdet er i forvejen temmelig højt ved Nars- saq, tilføjer Arne Sørensen, og mængderne svinger op og ned af årsager, som det ikke er vores op- gave at klarlægge. Vi koncentre- rer os om at måle eventuelle afvi- gelser fra de eksisterende forhold, efterhånden som brydningen skri- der frem. Uran-bærende støv — Uranen i malmen — er den en risiko? — Støvet fra brydningen kan være uranbærende, og det sænker den såkaldte »hygiejniske græn- seværdi« for støv i luften, men ik- ke ret meget. Vi drøfter i øjeblik- ket med Arbejdstilsynet denne grænse. Den normale grænsevær- di er 3-5 milligram pr. kubikmeter luft, som indåndes. Uranpartik- lerne, der forekommer i luften i forbindelse med brydningen i tun- nellen, sænker den hygiejniske grænseværdi ca. 5 pet. Jeg skal her gentage, at vi har en så kraf- tig ventilation i tunnellen, at jeg ikke tror, radongasser eller uran bliver noget problem. En »lukket« fabriksproces Arne Sørensen fortsætter: — I en eventuelt kommende fabrik vil vi stile efter at holde malmen i et helt lukket system under udvindingsprocessen. Det eneste sted, det måske ikke lader sig gøre, er ved selve knusnings- processen. Et andet sted, hvor vi ikke kan undgå støv, er ved ud- sprængningen af malmen. Hver sprængning giver en støvsky. Vi har ved arbejdet i tunnellen taget en speciel åndedrætsbeskyttelse i brug. Hver arbejde har en speciel hjelm, som i nakken har påmonte- ret en blæser, som konstant pu- ster filtreret luft ned over ansig- tet på arbejderen. Disse hjelme kan bruges både ved brydningen og ved de processer i fabriksan- lægget, der støver. Hvad med affaldet? — Hvordan løses problemet med opbevaringen af malmresterne, når uranen er udvundet? — Det er netop et led i vores forsøgsprojekt på Risø at under- søge forskellige muligheder for opbevaring af affaldet fra malm- udvindingen, den såkaldte tai- ling. Generelt kan man fastslå, at radioaktiviteten i tailingen er meget lille pr. mængdeenhed. Men i tailingen findes en lang række radioaktive følgestoffer fra uranets henfaldskæde. Og de lig- ger nu mere blottede og tilgænge- lige for f. eks. udvaskning, end da de var bundet i malmen. Tailingen er fintmalet, nærmest at føle på som cement. Fire forsøgsbassiner — Vi gennemfører forsøg med op- bevaring af tailing ved at indrette fire store bassiner på Risø, som skal rumme de ca. 5000 tons malm, der forarbejdes. — I det ene bassin tildækkes tailingen med låg, i det andet lig' ger tailingen under åben himmel, og regnvandet, som siver igen- nem, skal undersøges. I det tredie bassin dækkes tailingen med grus og skærver for at hindre vindens påvirkninger, og i det fjerde bas- sin opbevares tailingen under vand. Et 3 kilometer langt bassin — Hvor meget vil tailingen fylde i landskabet ved Kvanefjeld, hvis de kendte uran udvindes? — Tailingen fylder ca. 40 pet. mere end den tilsvarende fjeld- masse. Skønsmæssigt vil tailin- gen fra Kvanefjelds uranforekom- ster kunne rummes i et bassin, der er 1 kilometer på den ene led, 3 kilometer på den anden og 14 meter i højden. Det skal bl. a. un- dersøges, om Taseq-søen i nærhe^ den af Kvanefjeld kan inddrages i projektet på den måde, at søens vand bruges ved uranproduktio- nen, og at tailingen derefter læg- ges i søen. — Men vi skal for enhver pris undgå at ødelægge dalmiljøet ved Narssaq, slutter ingeniør Arne Sørensen. — Vi har på intet tids- punkt spekuleret på at bruge Narssaq-elven som afløb for spil' devand eller dalen som depot for tailing. Hvis det ikke lader sig g0" re at lægge tailingen under vand, så kan man overveje at lægge den i nærheden af minen, overdækket med sten og skærver fra brydnin- gen. -h. Kujassut novemberip 28-iåne 25-linivtine i- laKutarpagssuagut ikingutivut- dlo nuånåKataussut Kutsavigå- vut. tamavse jutdlime pivdluarit- se. Peter Petrine mémavutdlo GRØNLANDSPOSTEN

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.