Atuagagdliutit - 03.04.1980, Side 15

AG
inatsissartunit - Fra landstinget - inatsissartunit - Fra landstinget - inatsissartunit - Fra landstinget - inatsissartun
Billigere boliger eller mere
primitive boliger
Forud for den store boligkonference til efteråret har
tandstinget varmet debatten op. AG bringer her fire
af indlæggene, og landsstyremedlem for socialvæ-
sen, Moses Olsen, påpegede i sin redegørelse til
tandstinget, at der er kun to måder, hvorpå man kan
løse Grønlands måske alvorligste problem.
Samtlige de tre medlemforslag,
der til landstingets forårssamling
1980 er anmeldt vedrørende bolig-
området, tager udgangspunkt i
den øjeblikkelige boligmangel i
Grønland. I dette notat søges det
at gøre rede for nogle af de mulig-
heder, der er for at forcere bolig-
byggeriet ud over, hvad der alle-
rede er planlagt. Notatet tager ik-
ke sigte på at pege på bestemte
løsninger, hvilket dels skyldes, at
bele spørgsmålet ventes drøftet
På en bredt anlagt boligkonferen-
ce sidst i 1980, dels at landstinget
Under debatten vedrørende dags-
ordenen netop blot ønskede at få
lejlighed til en debat uden at læg-
ge sig fast på bestemte løsninger.
Det er heller ikke søgt at påvise,
hvor stor boligmanglen er, eller i
hvilken takt byggeriet bør inten-
siveres. Der tales altså kun om
principper.
Der er logisk set kun to mulig-
heder for intensivering, nemlig at
man bygger billigere boliger og/el-
ler at man skaffer mere kapital til
boligbyggeri.
I- Billigere boliger.
Billigere boliger kan principielt
tilvejebringes på følgende måder:
a) Boligtyper, der opfylder
mindst samme standard, som de
hidtil opførte, men som kan opfø-
res til en lavere pris.
b) en generelt indskrænket
standard for fremtidige boliger i
form af f.eks.:
1. Færre kvadratmeter til rå-
dighed for hver beboer.
2. »Skrabet« udstyr.
3. Større grad af fællesfacilite-
ter end hidtil (f.eks. flere lejlighe-
der om ét badeværelse m.v.), eller
kombination af disse muligheder.
II- Større kapital til
boligbyggeri.
Der kan her være tale om enten
a) Offentlig kapital, som nød-
vendigvis skal komme fra enten
1. staten
2. landskassen eller
3. kommunerne eller
b) Privat kapital, der enten kan
stamme fra
1. egen kapital, herunder lån
tca det offentlige eller fra private,
2. Kapital i form af arbejde
(selv- eller medbyggerhus).
Det må indledningsvis fastslås,
ut selv om man skulle finde frem
til boliger, der er billegere at opfø-
re> end de nuværende, vil bespa-
rdsen ikke være af en sådan stør-
relsesorden, at det vil sætte ret
^ange medborgere i stand til
fuldt ud at finansiere egen bolig.
1 dag er renteniveauet ekstra-
ordinært højt nemlig omkring
*>%, men selv ved rentesatser på
omkring 15%, som har været gæl-
dende i de forløbne år, vil et hus
med samlede opførelsesudgifter
På 400.000 kr. og en afdragstid på
^0 år komme til at koste ca.
01-000 kr. om året i renter og af-
drag, og så skal man betænke, at
man ved afdragsperiodens udløb
v'l have betalt godt 1,4 mill.kr. i
renter. Ved en afdragstid på 20 år
vu der blive tale om årlige ydelser
Pa knap 64.000 kr. (man vil til
Sengæld ved afdragsperiodens
udløb kun have betalt 900.000 kr.
1 renter).
De nævnte tal på over 60.000
kr. om året dækker kun den rene
forrentning og afskrivning af et
hus til denne pris. Hertil skal alt-
så under alle omstændigheder
lægges udgifter til opvarmning,
elektricitet, vand, renovation, for-
sikringer og vedligeholdelse, så de
samlede boligudgifter bliver af
størrelsesordenen 80.000 kr., og
det er klart, at finansiering over
lån til markedsrente — altså uden
subsidier — faktisk vil være en
umulighed for den altovervejende
del af befolkningen her i landet.
ad I. Billigere boliger
De inden for den senere tid frem-
komme oplysninger om, at det er
muligt at bygge svenskproduce-
rede eller andre udenlandske huse
til en væsentlige billligere pris,
end det hidtil har været gælden-
de i Grønland, må gøres til ge-
nstand for nærmere undersøgelse.
Som oven for anført letter det ik-
ke væsentligt den økonomiske
mulighed for at sidde i egen bolig.
Under forudsætning af, at der er
en bestemt kapital til rådighed til
subsidier, vil opførelsen af 10 hu-
se, der hver for sig er 10% billige-
re end de hidtil opførte typer, dog
resultere i, at antallet af boliger
forøges med 1. Det er imidlertid
nødvendigt at pege på, at under-
søgelserne omkring sådanne billi-
gere boliger også må dreje sig om,
hvorvidt overgang til sådanne
hustyper påvirker beskæftigel-
sessituationen. Hvis nemlig grun-
den til, at disse huse kan opføres
billigere, er at en meget stor del af
husene præfabrikeres uden for
Grønland, vil det få uheldige virk-
ninger på beskæftigelsessituatio-
nen, og ud fra et samfundsøkono-
misk synspunkt kan det altså i
sidste ende blive et spørgsmål
om, hvorvidt man »tjener ind på
gyngerne, hvad man har mistet
på karrusellen«. Det er meget
komplicerede udregninger, der
skal til for at klarlægge disse for-
hold, og det har ikke været muligt
at foretage sådanne beregninger
— selv ikke foreløbige — med den
korte tid, der har været til rådig-
hed.
Den anden løsning på at bygge
billigere boliger er at reducere bo-
ligernes standard. Det enkleste er
at formindske antallet af kvadrat-
meter, der stilles til rådighed for
hver noligsøgende, men det er be-
hersket, hvor meget der tjenes
herved, hvis man i øvrigt opret-
holder boligens udstyr. I hvert
fald for etageejendommenes ved-
kommende er det netop sanitære
installationer, der er dyre, og som
holder den gennemsnitlige kva-
dratmeterpris oppe. Men man
kan derfor overveje — i hvert fald
for de helt små lejligheders (1- og
2- rums) vedkommende — at lade
2 lejligheder være fælles om et ba-
deværelse og eventuelt køkken,
men det må understreges, at selv
om der herved vil komme en me-
get flexibel løsning (2 2-rums lej-
ligheder kan eventuelt senere læg-
ges sammen til én 4-rums), vil der
være en væsentlig niveausænk-
ning, som selvfølgelig vil gøre, at
folk fortsat vil stå i kø efter at få
del i de tidligere opførte lejlighe-
der.
GTO har tidligere oplyst, at
der i Sovjetunionen bygges bolig-
enheder med en meget skrabet
standard, d.v.s. med råstøbte be-
tongulve, jern vaske og lignende,
og noget sådant kan overvejes
indført her.
Hvad særligt antallet af kva-
dratmeter pr. boligsøgende perso-
ner angår, skal der peges på, at
det er et spørgsmål, om der i rent
socialt henseende opnås så for-
færdelig meget ved at indskræn-
ke. Man sparer naturligvis nogle
penge i opførelsesøjeblikket, men
må gøre sig klart, at de sociale
problemer ikke blot løses ved at
give personerne tag over hovedet,
fordi det trivselsmæssigt er me-
get væsentligt, at man har rime-
lig plads til sin personlige udfol-
delse.
ad II. Kapital til boligbyggeri
Det kan vist uden videre lægges
til grund, at der ikke kan opnås
større statslige bevillinger tU bo-
ligformål. Det er derimod muligt,
at man vil kunne opnå større ud-
nyttelsesgrad af disse bevillinger
ved f.eks. at øge antallet af de så-
kaldte 40/60-huse (hvor staten fi-
nansierer 40% og landskassen el-
ler kommunerne 60%). Herved
overvæltes den øvrige del af fi-
nansieringen altså på landskas-
sen og/eller kommunerne, med
mindre man da vil overføre en
større del af byrden til den priva-
te ejer af et énfamiliehuse eller lej-
er i etagehus. Samfundsøkoni-
misk set er det sådan set Ugegyl-
digt, hvordan man forholder sig,
fordi den del, som ikke dækkes af
staten, altså skal dækkes af of-
fentlige grønlandske kasser gen-
nem skatter, afgifter eller lignen-
de.
Hvad angår den private kapi-
tal, skal der peges på, at regneek-
semplet på side 2 viser, at kun
meget få borgere her i landet vil
have muhghed for at finansiere
byggeri ved optagelse af lån på al-
mindeUge vilkår. Der har ikke væ-
ret tid til at undersøge, om penge-
institutterne i Grønland er ind-
stillet på at yde yderUgerer lån til
disse formål. Pengeinstitutterne
er imidlertid forretningsforeta-
gender, og så længe deres kapital
forrentes på samme måde og med
samme sikkerhed, som det vil ske
ved udlån til andet formål, er der
vel ingen større tvivl om, at der
vil kunne etableres en ordning
med større udlån fra enten de
eksisterende pengeinstitutter el-
ler et særhgt realkreditinstitut.
Det vil imidlertid nok være helt
klart, at pengeinstitutterne eUer
realkreditinstituttet via sine ind-
skydere vil kræve mindst samme
rente, som man kan opnå ved an-
bringelse af kapital andetsteds.
Der er endvidere klart, at der vil
blive krævet sikkerhed for lånene,
og hvis renten skal holdes nede på
et niveau, hvor folk selv er i stand
til at betale, må det offentUge alt-
så indbetale løbende til pengein-
stitutterne. Hvis der endvidere
fra det offenthges side skal stilles
kaution, er det spørgsmålet, om
det ikke blot er en omvej at gå.
Når byggeri alligevel skal have of-
fentlige subsidier for at folk over-
hovedet kan få råd til at bo i det,
kan man vel Uge så godt undlade
mellemled mellem forbrugeren og
den myndighed, som i sidste ende
dels skal yde tilskud dels stille
kaution.
Anderledes stiller det sig ved
privat kapital i form af arbejde,
således som det kan praktiseres
ved opførelse af énfamiUehuse.
Disse er gennemførUgt og måske
både praktisk og pædagogisk i
forbindelse med opførelse af énfa-
miUehuse, hvis ellers betalings-
forholdene reguleres således, at
man virkeUg økonomisk set kan
mærke, at man har en gevinst på
selv at have bygget eUer medbyg-
get sit hus. En tilsvarende ord-
ning er imidlertid upraktisk og
formentUg uigennemførUg i for-
bindelse med opførelse af etage-
huse, og nogen helt radikal løs-
ning af boligproblemet opnås ikke
ad denne vej.
III. Husleje
Medens énfamiUehusene i Grøn-
land er opført over længere perio-
der, og dermed kan være meget
afvekslende i standard, gælder til-
svarende ikke for lejUghederne i
etagehusene. Selv om der er me-
get stor forskel på opførelsestids-
punkterne, er faciUteterne stort
set de samme. Dette gælder imid-
lertid ikke for huslejen. Den be-
regnes nemUg på grundlag af op-
førelsesudgifterne, og takket væ-
re den inflation, der har fundet
sted igennem de senere år, kan
man altså være heldig at få en lej-
lighed i den ældre boUgmasse, der
har samme standard som en lej-
Ughed i den nye, men hvor den
månedUge husleje måske kun er
en fjerdedel. Forholdene kan til-
dels udlignes gennem landsråds-
vedtægten om huslej etilskud til
økonomisk dårUgt stiUede, men
denne vedtægt udnyttes kun dår-
Ugt i øjebUkket.
Landsrådet bad allerede i 1974
ministeriet om at overveje en hus-
lej eudUgning, således at der beta-
les efter værdien af det lejede,
hvadenten det er opført tidligt el-
ler sent. En sådan udUgning er
endnu ikke gennemført, men vil
kunne ske og bør gennemføres
samtidig med, at ikkehjemmehø-
rende overgår til at betale husleje
efter samme regler, som gælder
for hjemmehørende. Efter det nu-
gældende lønstop, som er vedta-
get ved regeringsindgreb, kan
man ikke pålægge de ikke-
hjemmehørende at beftale hus-
leje, fordi deres lejevilkår er over-
enskomstmæssigt fastsat, men
det er spørgsmålet, om en rimeUg
huslegeregulering bør vente på,
at man kan få de udsendte med,
eUer om man i hvert fald ikke skal
påbegynde forarbejdet med regu-
lering, således at dette kan indgå
ved de forventede overenskomst-
forhandUnger i 1981.
Princippet om leje efter værdi
kan gennemføres meget detalje-
ret, eUer det kan gennemføres ef-
ter ret grove og let administrerba-
re principper, således som det
f.eks. er tilfældet med beregning
af boUgbidrag for ikke-
hjemmehørende i dag. Om man
skal gøre det mere eller mindre
nuanceret og dermed mere eller
mindre objektivt »retfærdigt«,
skal ikke nærmere berøres her.
Derimod skal der stilles spørgs-
mål om, hvorvidt man ved en hus-
lej eregulering kan intensivere bo-
ligbyggeriet.
Hvis reguleringen blot sker så-
ledes, at personer i den ældre bo-
Fortsættes næste side
Lakse- og rejekutter
»Dorthe Elisabeth« — GR-8-200 med redskaber til salg, fast
kontant pris: 165.000 kr.
Henvendelse: Børge Andersen, GTO, 3911 Holsteinsborg.
Telefon 1 41 19
nalunaerutigineKarsimavoK konto-normut matuma atåne ta-
ineKartut tåssa 950038, 951612, 962702, 963121, 964059,
967592 åma 968617 tåmarsimassut, taimåitumigdlo tåuku-
ninga pigingnigtut KinuvigineKarput Kåumatinik 3-nik piv-
figssalerdlugit nalunaernuvdlugit tåukuninga pigingnigtu-
nertik ugpernarsardlugo. taimailinenångigpat sparekassebø-
ge atortugssaujungnaerslneKåsaoK.
inugsiarnersumik inuvdluarnussivdluta
Grønlandsbanken A/S
Postbox 1033.3900 Godthåb
•
Da det er anmeldt, at bankbøgerne 950038, 951612, 962707,
963121, 964059, 967592 og 968617 er bortkommet, indkal-
des herved med 3 måneders varsel ihændehavere til at mel-
de sig og godtgøre deres ret til bankbøgerne, der i modsat
fald vil være mortificerede.
Grønlandsbanken A/S
Postbox 1033.3900 Godthåb
15