Atuagagdliutit - 03.04.1980, Síða 23

AG
inatsissartunit - Fra landstinget - inatsissartunit - Fra landstinget - inatsissartunit - Fra landstinget - inatsissartuni
-
Over 300 MAXIM
solgt på kun 10 mdr.
MAXIM er en helt ny familie-mo-
torbåd med faciliteter, der fryder
onhver motorbådsentusiast. Ag-
terkahyt, 5-6 køjepladser - økono-
misk Volvo Penta dieselmotor,
64 HK med s-drev. Max. fart ca.
14 knob.
SUVERÆN MAXI-FINAN-
CIERING over 8 år til p.t.
17% p.a. •- billigere end
bankernes bådlån.
Se den indendørs og få flere
oplysninger hos:
Maxi-bådene
fra Pelle Petterson
Højvangen 6 - 3060 Espergaerde
Tlf. (03) 23 22 00
^ Åbent ma^-fr^ 9-16.30^ sø^ 14-J7 ^
A. E. SØRENSEN
REDERI
Svendborg
Bendt Frederiksen, Upernavik.
Tilskud til bygdernes
el-priser
Under en debat i Grønlands
landsting om el-taksterne i byg-
derne lovede landsstyremedlem
for bygder og yderdistrikter, An-
ders Andreassen, Siumut, at søge
at rette op på denne sociale skæv-
hed og bebudede et forslag om en
tilskudsordning til nedsættelse af
elpriserne i bygderne til lands-
tingssamlingen til efteråret.
Fremstillingsprisen pr. kwh lig-
ger i bygderne i dag mellem 1.50
kr. og 2.50 kr., hvilket bl.a. hæn-
ger sammen med, at el-
produktionen Udelukkende er ba-
seret på olie. Enkelte kommuner
yder tilskud til nedbringelse af
taksterne, men Anders Andrea-
sen regner med at kunne finde
frem til en fælles ordning med de
grønlandske kommuner og den
grønlandske landskasse, så tak-
sterne kan nedsættes i alle byg-
der. Der er enhedsprissystem i al-
le byer i grønland, således at alle
forbrugere »slipper« med at beta-
le 88 øre pr. kwh. (kilowattime),
hvilket er godt dobbelt så meget
som den normale tarif i Danmark.
Men i bygderne, hvor dette sy-
stem ikke gælder, er der tariffer
på helt op til 2.54 kr.
Lokale bygdeudvalg på
eget initiativ
Bendt Frederiksen ikke tilfreds med svaret fra sek-
retariatet.
Landstingsmedlem Bendt Frede-
riksens forslag om nedsættelse af
et lokalt udvalg i bygderne til at
bistå landsstyremedlemmet for
Bygder og Yderdistrikter er nu
blevet behandlet i landstingets
sekretariat.
Bendt Frederiksen anbefaler,
at de lokale udvalg skal fungere
som kontaktudvalg i bygderne,
dvs. som kontakt mellem bygder-
ne og landsstyremedlemmet for
Bygder og Yderdistrikter.
Af besvarelsen fremgår det, at
der stadig er mange opgaver, der
skal klares, selvom der nu er poli-
tisk valgte bygderåd. Kravene i
forbindelse med udviklingen har
medført store behov for, at der
kan foregå en kvalificeret og
pTindig drøftelse i den enkelte
bygd. Det må ikke glemmes at
sekretariatshjælpen stort set kun
findes i de enkelte kommuners by-
er, skriver sekretariatet i sin be-
svarelse.
Det vil tjene et gavnligt for-
mål, at den enkelte bygd på eget
initiativ nedsætter udvalg, komi-
teer, arbejdsgrupper og støtte-
grupper. Det behøver ikke at væ-
re bygderådene som nedsætter
disse udvalg, men i bedste fald
bygdens befolkning. Formålet
med disse udvalg kan være at ar-
bejde med et specielt emne eller
en særlig opgave. Det kan funge-
re som en rådgivende kontaktfla-
de i bygden, mener sekretariatet.
I øvrigt mener Sekretariatet at
bygderådet i mange henseender
fungerer som et kontaktorgan
mellem bygden og kommunalbe-
styrelsen, men landsstyret sørger
for at kontakte bygderådene en-
ten skriftligt eller i forbindelse
med rejser rundt til bygderne.
Særlige arbejdsgrupper eller ud-
valg vil naturligvis også kunne
fungere vejledende eller rådgiven-
de. I den udstrækning udvalgene
har brug for det, kan de skrive di-
rekte til landsstyret og landssty-
ret vil da besvare sådanne skrivel-
ser.
Bendt Frederiksen var ikke til-
freds med besvarelsen. Han hav-
de håbet på, at forslaget blev
drøftet i landsstyret.
— Jeg føler, at grunden til at
mit forslag blev henvist til admi-
nistrativ besvarelse var, at be-
grundelsen, der var affattet i et
telegram ikke blev forstået.
AG: — Har du nogen planer om
at fremsætte forslaget igen?
— Jeg vil først vente og se,
hvad der sker, og så vil jeg ind-
hente flere meninger omkring
bygdebefolkningen før jeg frem-
sætter forslaget igen, sagde
Bendt Frederiksen.
Rentakker må fortsat
indsamles i jagttiden
Forslaget om forlængelse af indsamlingstiden ud-
løste den første tværpolitiske afstemning i land-
stinget.
Indsamling af rentakker en en
god forretning både for renjægere
og KGH. Sidste år havde en en-
kelt kommune således haft en ind-
tægt på over en million kroner af
rentakker, der bruges til at for-
skønne livet hos mænd i det fjer-
de østen.
Ikke så underligt, at der i
landstinget var ønsker om at give
Jægerne øgede muligheder for ind-
tjening ad denne vej.
Et forslag om en eventuel for-
længelse af indsamlingens tiden
æed en måned var resultatet af
Børnetilskud
uden indtægts-
regulering
Ordningen træder i kraft fra og med nytår 1981.
disse bestræbelser. Men emnet
var af en sådan interesse, at Atås-
sut kom med et ændringsforslag.
Det gik ud på, at enkelte kommu-
ner kan ansøge landsstyret om til-
ladelse til indsamling uden for
jagttiden.
Status quo og efterspil
Det udløste et par ting, som man
måske ikke havde forudset. Før-
ste gang i den grønlandske poli-
tiks historie blev der stemt tvær-
politisk. Landsstyremand Moses
Olsen stemte med Atåssut’erne,
hvorved stemmerne stod lige.
Dagen efter blev der stemt om
forslaget og ændringsforslaget.
Men atter stod stemmerne lige 9
mod 9. Tre Siumutter, Anders
Andreassen, Bent Frederiksen og
Frederik Rosbach stemte ikke.
Og dermed faldt begge forsla-
gene til jorden. Der må fortsat
kun indsamles takker i jagttiden.
Den tværpolitiske afstemning
fik et hile efterspil. Atåssut-
formanden Lars Chemnitz var ik-
ke tilfreds med pressens behand-
ling. I landstinget bebrejdede han
radioavisen. Radioen fandt den
ikke omtale værd. I stedet kon-
centrerede man sig om fredning af
vilde får i Ameralikfj orden. Og
det var efter Lars Chemnitz me-
ning ikke så vigtigt som den før-
ste tværpolitiske afstemning.
Julut
Bra nytår 1981 får Grønland en
pørnetilskudsordning, der ikke er
uidtægtsreguleret. En sådan ord-
fting skulle være indtrådt for læn-
se siden, men kommunernes
Manglende tilsagn om at yde bi-
drag har været en hindring. Men
n.u har de meddelt, at de er villige
LI at dele byrderne med landskas-
Sen på det område. Og det var år-
Sagen til, at landsstyremand Mo-
ses Olsen genfremsatte sit forslag
fra 1979 om en ikke indtægtsreg-
uleret børnetilskudsordning.
Både Atåssut og Siumut støt-
tede forslaget, som færdigbe-
handles og ventes vedtaget på ef-
terårssamlingen.
Forslaget vedrører også uddan-
nelsesstøtte. Efter 1. januar bli-
ver uddannelsestilskudet til unge
mennesker ikke længere reguleret
efter forældrenes indtægt.
Julut
Ingen tilskud til
gødningsstoffer
Landstingsmedlem Peter Oster-
manns forslag om tilskud til gød-
ningsstoffer til fåreavlen er nu
blevet behandlet i Erhvervsdirek-
toratet.
Begrundelsen for forslaget er
at anvendelsen af NPK-gødning
har været stigende ved gødning
af den vildt opvoksende halm og
givet gode høstresultater, samt
at anvende de ressourcer landet
selv kan give for dermed at ned-
bringe importen af foderstoffer til
fåreavlen.
Efter en henvendelse til »Sa-
vaatillit Peqatigiit Suleqatigiis-
sut« (fåreholderforeningen) vil Er-
hvervsdirektoratet arbejde videre
med sagen. SPS støtter på mange
punkter Peter Ostermanns for-
slag. Det fremgår at brugen af
foder- og gødningsstoffer har væ-
ret tiltagende i de seneste år.
Det har medført større udgifter
for fåreholderne, men har samti-
dig haft stabiliserende indflydelse
på produktionen og indtægterne.
Peter Ostermann var ikke til-
freds med besvarelsen. Der vil ik-
ke være nogen mulighed for til-
skud alligevel. Derfor vil Peter
Ostermann stille sit forslag én
gang til efterårssamlingen.

g . . „ „
i - ■■
’ •
.
■
-"x... * .s * i
-X \ - • * V_ - • ■ ,
DET GRØNLANDSKE
OLIEAKTIESELSKAB
leverer olieprodukter fra centralanlaegget POLAROIL I Færin-
gehavn med tankskibet M/S IRLA LUPE (tidl. M/S IRLAND) til
grønlandske byer, der har havnetankanlæg for forsyning med
kysttanksskib.
kalåtdlit uliamik
pigingneKatiglgfiat
åliagssat POLAROIL-ime Kangerdluarssorutsimitumit agssartut
M S IRLA LUPE (tidl. M/S IRLAND) atordlugo kalåtdlit igdlo-
KarflnukåussorneKartarpoK, sinerssortautinit imigagssanik perKu-
mausivilingnut.
En annonce i
GRØNLANDSPOSTEN
læses af ca. 20.000
i Grønland og Danmark
23