Atuagagdliutit - 14.05.1981, Page 5

AG
Sibiriami
naggueqatitsinni
inuuneq
Jurij Rytkheu ulluinnarni inuunermik
naalakkersuinerlu tunngavigalugu suliniarnermik
oqaluttuarpoq.
Russeq atuakkiortoq Jurij Rytk-
heu nunatsinneeqqammerpoq I-
nuit peqatigiiffiinik attavissarsi-
orniarluni. Tikeraarnera kingune-
qaratarsinnaavoq suleqatigiinne-
rulernermik.
Kingullermik Rytkheup aper-
sorneqarnera ilanngupparput,
tassani oqaluttuarpoq »eskimo« t
sibiriamiittut pillugit aammalu
suleqatigiinneqarsinnaanera taa-
sarlugu. Matumani Jurij Rytk-
heup oqaatsit atugaanerat naa-
lakkersuinermullu tunngasut eq-
qartorpai.
— Ukiuni siullerni sisamani a-
tuartut namminneq oqaatsimin-
nik atuillutik atuartuusarput. Ta-
matuma kingorna russit oqaasii
atuartitsinermi atugaalersarput,
kisianni nammineq oqaaserisat a-
tuartitsissutitut pinngitsuugas-
saanngitsutut ukiut atuarfiusut
qulingat ilanngullugu atuarne-
qartarput. Nammineq oqaatsit a-
torlugit ukiumut atuakkiat nam-
minersuutit marluk pingasut saq-
qummertarput atuakkallu ilinniu-
tit aamma taamatut. Sapaatip a-
kunneranut sisamariarluni atua-
gassiaq saqqummertarpoq. Ra-
diomi tamatumunnga atasumi tu-
sagassat minutsinik qulinik sivi-
sutigisumik aallakaatitsisarpoq,
taakkulu saniatigut Anadyr-imit
radioqarfimmit sapaatip akunne-
ranut pingasoriarluni nalingin-
naasumik aallakaatitsivigineqar-
tarpugut. Anadyr eqqatsinni illo-
qarfiit annersaraat.
Ulluinnarni oqaatsit
Rytkheu oqaluttuarpoq nammi-
neq oqaaserisat ulluinnarni ator-
neqartartut, aammalu ileqqutoq-
qat atorlugit tunuliaqutaralugillu
assigiinngitsunik iliuuseqartoqar-
tartoq. Anadyrimi »eskimo« pior-
sarsimassusiat tunngavigalugu
katersugaasiveqarpoq.
— Inuiattut ikittunnguatut
soorunami inuiaqatigiinnit avata-
ngiisitsinnit piorsarimassutsik-
kut tatisimaneqarpugut. Kisianni
annertunerujartuinnartumik
nuuttunit piorsarsimassuserput
ataqqineqariartorpoq, taakkualu
meeraasa annertuumik oqaatsi-
gut atuarfinni ilinniarpaat.
»Eskimo«t inuiaat sanilitik
Tjuktit peqatigalugit namminer-
sornerunermut assersuunnartu-
mik nunaminni oqartussaassuse-
qarput. Pingaartumik pisorsarsi-
massutsikkut tunngassuteqar-
tut, inuutissarsiutit piusut ata-
tiinnarnissaannut tunngasut pin-
ngortitallu illersornissaanut tun-
ngasut sunniuteqarfigaat.
Naalakkersuinermut
tunngasut
— »E skimo« t naalakkersuineq
»socialistiussutsimik« tunngavi-
lik inuiaqatigiissusermillu aaqqis-
suusseriaaseq akueraat?
— »Socialistiussuseq« tunnga-
vigalugu isummat assigiinngit-
sorpassuit uagut nammineq inoo-
riaatsitsinnut assingupput, soor-
lu piginneqatigiinneq. Ilinniarsin-
naanermut, peqqinnissaqarner-
mut, piorsarsimassutsikkullu su-
liniuteqartarnertigut assigisaasi-
gullu pisinnaatitaanerit inger-
laannaartumik akuerisinnaasima-
vavut.
— Pissutsinik naammaginngi-
sassinnik peqarpa?
— Naamik. Kisianni mumisitsi-
neq ukiunik 100-inii kingusinaar-
luni takkukkaluarpat ajornartor-
siutinik pilersoqassagaluarpoq.
Sovjetimi »socialistiussuseq«
tunngavigalugu ingerlatsineq eq-
qunneqarmat »eskimo«t akornan-
ni naalakkersuinermut tunngatil-
lugu isummersortarneq ilitsoq-
qussaanngilaq. Inuit susoqarner-
soq iluamik nalilersorsinnaanngi-
laat.
— Ullumikkut naalakkersuinik-
kut eqeersimaarneqarpa?
— Aap, soorunami. »Kommuni-
stit parti«anni ilaasortartaqarpu-
gut, aammalu inuiaqatigiinni alla-
ni pisarnertulli naalakkersuineq
tunngavigalugu suliniuteqartar-
pugut, Jurij Rytkheu oqarpoq.
-h.
Jurij Rytkteu Sibiriap avannaa'kangiani Uelenimi inunngorpoq. Sovjetimi inuit issit-
tormiut pillugit arlalinnik atuakkiaqarpoq. Atuakkiaa tulleq siunissamut takorlooru-
taavoq. — Imarissavaa nunarsuaq qanoq ililluni aserornagu pigiinnarneqarsinnaaner-
soq eqqissinissarlu qanoq ilillugu qularnaarneqarsinnaanersoq inuit tamatumunnga
sapiissuseqarlutillu piumassuseqarpata, aammalu ileqqutoqqat inuunermilu malitassi-
at maannamut ilaatigut suli eskimot piorsarsimassusianni pigineqartut ataqqineqar-
sinnaagaluarpata, oqarpoq. Atuakkiani russisut tjuktitulluunniit allattarpai. »Eski-
mo«t oqaasii atuakkiornermi namminersuutitut atussallugit orniginnginneruai. Sior-
natigut Københavnimi tikeraarnermini ilisimatooq Robert Petersen kalaallisut oqalo-
qatigeriarsimanerarpaa. — »Kisianni iluatsivinngilaq«, oqarpoq.
Jurij Rytkheu er født i Uelen i det nordøstligste Sibirien. Han har skrevet en lang
række bøger om de sovjettiske polarfolk. Hans næste bog bliver en fremtidsroman.
— Den skal handle om, hvordan verden kan bevares og freden sikres, hvis menne-
sker har mod og vilje dertil, og hvis man respekterer traditioner og normer, som
bl.a. findes i eskimo-kulturen, siger han. Han skriver sine bøger på russisk eller tjuk-
tisk. Eskimo-sproget finder han mindre egnet til skønlitteratur. Han har ved et tidli-
gere besøg i København prøvet at snakke grønlandsk med professor Robert Peter-
sen, — »men det var ikke en stor succes«, siger han.
Inuit-sproget lever stadig
i Sovjetunionen
De første fire år undervises der på modersmålet
siger russisk forfatter.
onelle kultur, f.eks. fællesejet.
Retten til uddannelse, sundheds-
væsen, kulturel udfoldelse, m.v.
har vi umiddelbart kunnet akcep-
tere.
— Er der forhold, I er mindre
tilfredse med?
— Praktisk talt ikke. Men hvis
revolutionen var kommet med
100 års forsinkelse, så kunne der
nok være opstået problemer. På
det tidspunkt, socialismen indfør-
tes i Sovjet, var der imidlertid in-
gen egentlig politisk bevidsthed
hos eskimo-befolkningen. Det var
svært for befolkningen at bedøm-
me, hvad der egentlig foregik.
— Er eskimo-befolkningen i
dag politisk aktiv?
— Ja, selvfølgelig. Vi har med-
lemmer i det kommunistiske par-
ti, og vi deltager i politisk arbejde
på linie med alle andre i samfun-
det, siger Jurij Rytkheu. -h.
Den russiske forfatter, Jurij
Rytkheu, har netop været i Grøn-
land for at komme i kontakt med
Inuit-organisationer. Besøget
kan komme til at betyde, at de
russiske eskimoer kommer med i
det fælles Inuit-samarbejde, der
er i gang — bl.a. ICC.
Vi bragte et interview med
Rytkheu i sidste nummer, og her
fortalte han bl.a. om det mulige
samarbejde, der kan komme i
gang og om forskellige forhold for
de sovjetiske eskimoer. I dette
nummer fortæller Jurij Rytkheu
om sproget og om den politiske si-
tuation.
— I de første fire skoleår er un-
dervisningssproget eskimobefolk-
ningens eget modersmål, siger Ju-
rij Rytkheu. — Derefter bliver
russisk undervisningssprog, men
modersmålet opretholdes som ob-
ligatorisk fag til og med 10. skole-
år.
Der udgives 2-3 skønlitterære
bøger på eskimoisk årligt samt et
par undervisningsbøger. Fire gan-
ge ugentligt udkommer en lokal-
avis. Der er tre ugentlige nyheds-
udsendelser på 10 min. i lokalradi-
oen, og desuden sendes tre ugent-
lige, almene radioprogrammer på
eskimoisk fra radiostationen i
Anadyr, den største by i området.
Sproget i hverdagen
Rytkheu fortæller, at modersmå-
let bruges i hverdagen, og at der
foregår forskellige kulturelle ak-
tiviteter med baggrund i den
gamle eskimo-kultur. I Anadyr er
der et museum for eskimoisk kul-
tur.
— Som et lille mindretal er eski-
mo-befolkningen naturligvis ud-
sat for et kulturpres fra det øvri-
ge samfund. Men vi oplever sti-
gende respekt for vores kultur
blandt tilflyttere, hvis børn i et
ikke ringe omfang lærer eski-
moisk i skolen.
Eskimo-befolkningen har sam-
men med en anden befolknings-
gruppe, tjukterne, en form for
hjemmestyre, hvor de især har
indflydelse på kulturelle forhold,
bevarelsen af traditionelle er-
hverv og miljøbeskyttelse.
Forbindelsen mellem den me-
get lille eskimoiske befolkning på
ca. 1500 personer i det nordøstli-
ge Sibirien og Inuit i Alaska, Ca-
nada og Grønland har hidtil væ-
ret yderst begrænset. Men nu
sker der noget. Den sovjetiske
forfatter Jurij Rytkheu, hvis mor
var eskimoisk, er i begyndelsen af
maj det grønlandske hjemmesty-
res gæst. Han rejser som forfat-
ter i forbindelse med et unesco-
projekt. Men han vil også bruge
rejsen til at få kontakter med
grønlændere og med repræsen-
tanter for ICC.
Unesco-projektet går ud på at
publicere bøger i en serie »Polar-
folk om sig selv«.
— Der er skrevet i tonsvis af
bøger om polaregnene og polar-
folk af forfattere fra helt andre
områder. Inden for rammerne af
Unesco-projektet skal vi nu prøve
at få publiceret vore egne bøger,
fortæller Rytkheu.
Forbindelsen må udbygges
Jurij Rytkheus mening er, at for-
bindelsen mellem den eskimoiske
befolkning i Sovjetunionen og
inuit i Alaska, Canada og Grøn-
land bør udvikles. — Det er også
grunden til, at jeg besøger Grøn-
land. Jeg har kendskab til ICC-or-
ganisationen, og jeg tror, der er
mulighed for, at vi fra Sovjet kan
deltage i dette samarbejde. Det er
mit indtryk, at de sovjetiske myn-
digheder ønsker, at et samarbejde
skal igang, og jeg vil personligt
være meget åben for kontakter,
mens jeg er i Grønland.
— Har du forhandlet med sov-
jetiske myndigheder om disse mu-
ligheder?
— Nej, men eftersom jeg har få-
et visum og tilladelse til rejsen til
Grønland, må jeg opfatte dette
som en officiel tilskyndelse fra
myndighedernes side til, at jeg
opnår sådanne kontakter. Jeg hå-
ber også, at der kan blive mulig-
hed for delegationer fra inuit i
Grønland og de øvrige områder til
at besøge Sibirien.
— Har eskimo-befolkningen ak-
cepteret den socialistiske politik
og samfundsform?
— Mange af socialismens ideer
falder sammen med vores traditi-
TV
‘limiq projektoren
----------JRS 3000
EUMlGs TV-Toneprojektor er den mest komfortable
måde at se sine tonefilm på. Ingen forberedelser,
ingen projektionsskærm, ingen mørkelægning, men
lige til at gå til - nøjagtig som enTV-skærm. Det er bare let.
□ Kontant................. kr. 2995,00
eller
□ Foto-konto med udbetaling kr. 300,00
+ 10 mdr. å kr. 327,00 (ialt 3570,00)
NØRREGADE 16.7800 SKIVE . TELEFON 07 - 52 44 66
5