Atuagagdliutit - 14.05.1981, Blaðsíða 11

Angallammi
tiinganeq
aporfissaqaqaaq
Annanniutip arnap kusanassusia
assersunngilaa.
Redningsvesten tager ikke charmen
fra pigen ombord.
Nakorsaq qallunaajusoq Tage Voss tamanna pillugu
isumaliutersorpoq, taamaalillunilu sammisassaq
nipangiutiinnartagaq aallaqqaaserlugu.
Nakorsap qallunaajusup ilisima-
neqartup Tage Vossip atuagassi-
ami »Bådnyt«-imi sammineqar-
sinnaasoq soqutiginartoq imma-
qalu paquminakujuttoq sammisi-
mavaa qulequtserlugu: Angalal-
luni tiinganeq?
Tage Vossip oqaatigaa tiinga-
nermi piumassuseqarneq peru-
sussuseqarnerlu piniaraanni toq-
qissisimaneq, kialaarneq qaarsi-
laarnerlu pisariaqartut. Angala-
sartullu tassunga tunngatillugu
nalussanngilaat taakku pingasut
ataatsikkut angallammi misigi-
nissaat nalinginnaanngitsoq.
Uunnassimaarneq qaarsilaar-
nerlu ajornarpallaanngilaq. Kisi-
anni toqqissisimaneq?
— Toqqissisimaneq tamatu-
munnga tunngatillugu tassaasin-
naavoq minutsini tulliuttuni 10,
20 30-ni pisoqariataarsinnaanera-
nut sillimmateqarnermik, siumut
takorlooriinngisanik pisoqarsin-
naanera, suullu ilimaginngisat pi-
nissaat tamaasa eqqarsaatigina-
git, Tage Voss allappoq. — Kia-
luunniit angallateerarsortartup
angallammi toqqissisimajuarnis-
saq qaqutigorsuaannaq pisartu-
tut ilisimavaa.
— Aammalu toqqissisimane-
rup piuminaassusianut ersiutaa-
sartoq soorlu ullormut anartar-
fimmi issialluni anarnissamut pe-
riaqqaartartut akornusersorne-
qarnikkut aallariaruminaatsinne-
qartarneri eqqaaginnarneqarsin-
naapput, tamannalu tunngaviga-
lugu tiinganermi perusulersarner-
mut aallariaqqaartartut piffissa-
mik ataasiinnarmillu samminer-
mut tunngasut aallariartinnis-
saat ajornarnerujussuusinnaasar-
put, nakorsap nangissutigaa.
Meeqqat akornutaanerat
Tage Vossip isumaa malillugu
akornusersuutit annerit ilagaat
meeqqat, ilaasut peqataasullu al-
lat. Angallatini amerlanerni inis-
saaleqineqartarpoq. Arlaqanngil-
lallu paarsisuugallartarnernik pi-
lersitsiniartartut, initamik ilisaa-
jaasartut peqatigisaminnullu na-
lunaartartut »uagut innangalaa-
rallarpugut akornusersoqinati-
gut«.
Inuit marluinnaalluni angala-
nissamik isuma Tage Vossip aam-
ma upperivallaanngilaa taamaali-
Angallammik piseqqusaarut arnatsiarsuarmik takoqqusaarisulerluni — angallammi pisartut allaanerusaqaat.
Båd-annoncerne lokker med pigen på soldaekket — realiteterne til søs er en anden sag.
Sex til søs — en besværlig sag!
Den danske læge Tage Voss filosoferer over et
forsømt emne
ornikkut ajornartorsiutit aju-
gaaffigisaanngimmata. Taamaali-
ornikkut inuit allat isiginnaarni-
arsinnaanerat imaluunniit »illi-
guummerseqattaarneqarsinnaa-
nerat« anigorneqarsinnaagaluar-
poq. Kisianni sumiissusersiorner-
mut ajornartorsiutit qaangerne-
qanngillat. Angallat sumi nakku-
tigiunnaarneqarsinnaava? Naallu
umiatsialivimmut kiserliornartu-
mut uloriananngitsumullu pilluni
eqqissiniarnermi nipi sungiusi-
manngisaq tusarneqarpat tupaal-
lannartarinnginnerpa? Maannalu
soorlu angallat allamut saappal-
lattoq imaluunniit anorlerneruler-
soq? Sammisassat eqqarsaatillu
siniffimmi asasamik tutitaqarni-
arnermik akornusersuisut qalle-
raatiinnartarput, samminiagaa-
galuarlu tamakkua naggataati-
(Kup. tugdl nangisaon)
Den kendte danske læge, Tage
Voss har i bladet »Bådnyt« taget
et interessant, men måske lidt
prekært emne op: Sex til søs?
Tage Voss siger, at forudsæt-
ningerne for at have lyst og at
kunne er, at man er tryg, varm og
mæt. Og her vil sejlvante straks
erkende, at det faktisk ikke er
særlig hyppigt, at man ombord er
alle tre ting på een gang.
Varme og mæthed er man no-
genlunde herre over. Men tryg-
hed?
— Tryghed kan her beskrives
som en vis sikkerhed for, at man
helt kan overskue, hvad de næste
10, 20, 30 minutter vil bringe, at
der ikke er optræk til uforudsete
hændelser, og at alt i det hele ta-
get vil forløbe som forventet,
skriver Tage Voss. — Enhver er-
faren sejler ved, at en sådan tryg-
hed uhyre sjældent kan etableres
ombord.
Og — tilføjer han — blot det
velkendte besvær, som man kan
have ved at skabe fornøden tryg-
hed til at få de ydmyge refleksme-
kanismer til at træde i funktion
ved det daglige wc-forehavende
antyder jo, hvor vanskeligt den
langt mere tids- og koncentratri-
onskrævende sexualfunktion kan
sikres.
lige hen og lægger os en times
tid«.
Tage Voss finder heller ikke
ideen med at sejle ud kun to i den
tro, at problemet så er løst. Gan-
ske vist er de to så fri for andres
overvågen eller deltagende ind-
sigt i det intime samvær. Men de
er ikke fri for navigationsmæssi-
ge problemer. Hvor kan man
overlade båden helt til sig selv?
Og selvom man skulle have fun-
det en ensom og sikker havn,
hvad var det så for en lyd, der
(Fortsættes næste side)
Coronet 38 Commanderip ajornartorsiut isumaliutigisimavaa initallu ilaat imatut pi-
satsersorsimallugu. Aappariit innangaartarfissamik ajorsannguaratik innangaffigisin-
naasaat, kisianni malissuartumi qanoq najummatsertarnerput.
I den nye Coronet 38 Commander har man taget tyren ved hornene med denne
indretning af en af kahytterne. Her er rigelig plads i den store ægteseng, men hvor-
dan holder man sig på lejet i uroligt vejr?
Generende børn
En meget væsentlig hurdle er ef-
ter Tage Voss’ mening børnene,
gæsterne og makkerne ombord.
Der er pladsmangel i de fleste bå-
de. Og der er ikke mange, der har
lyst til at etablere en vagtord-
ning, rydde en kahyt for uved-
kommende og meddele, at »vi går