Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 14.05.1981, Qupperneq 11

Atuagagdliutit - 14.05.1981, Qupperneq 11
Angallammi tiinganeq aporfissaqaqaaq Annanniutip arnap kusanassusia assersunngilaa. Redningsvesten tager ikke charmen fra pigen ombord. Nakorsaq qallunaajusoq Tage Voss tamanna pillugu isumaliutersorpoq, taamaalillunilu sammisassaq nipangiutiinnartagaq aallaqqaaserlugu. Nakorsap qallunaajusup ilisima- neqartup Tage Vossip atuagassi- ami »Bådnyt«-imi sammineqar- sinnaasoq soqutiginartoq imma- qalu paquminakujuttoq sammisi- mavaa qulequtserlugu: Angalal- luni tiinganeq? Tage Vossip oqaatigaa tiinga- nermi piumassuseqarneq peru- sussuseqarnerlu piniaraanni toq- qissisimaneq, kialaarneq qaarsi- laarnerlu pisariaqartut. Angala- sartullu tassunga tunngatillugu nalussanngilaat taakku pingasut ataatsikkut angallammi misigi- nissaat nalinginnaanngitsoq. Uunnassimaarneq qaarsilaar- nerlu ajornarpallaanngilaq. Kisi- anni toqqissisimaneq? — Toqqissisimaneq tamatu- munnga tunngatillugu tassaasin- naavoq minutsini tulliuttuni 10, 20 30-ni pisoqariataarsinnaanera- nut sillimmateqarnermik, siumut takorlooriinngisanik pisoqarsin- naanera, suullu ilimaginngisat pi- nissaat tamaasa eqqarsaatigina- git, Tage Voss allappoq. — Kia- luunniit angallateerarsortartup angallammi toqqissisimajuarnis- saq qaqutigorsuaannaq pisartu- tut ilisimavaa. — Aammalu toqqissisimane- rup piuminaassusianut ersiutaa- sartoq soorlu ullormut anartar- fimmi issialluni anarnissamut pe- riaqqaartartut akornusersorne- qarnikkut aallariaruminaatsinne- qartarneri eqqaaginnarneqarsin- naapput, tamannalu tunngaviga- lugu tiinganermi perusulersarner- mut aallariaqqaartartut piffissa- mik ataasiinnarmillu samminer- mut tunngasut aallariartinnis- saat ajornarnerujussuusinnaasar- put, nakorsap nangissutigaa. Meeqqat akornutaanerat Tage Vossip isumaa malillugu akornusersuutit annerit ilagaat meeqqat, ilaasut peqataasullu al- lat. Angallatini amerlanerni inis- saaleqineqartarpoq. Arlaqanngil- lallu paarsisuugallartarnernik pi- lersitsiniartartut, initamik ilisaa- jaasartut peqatigisaminnullu na- lunaartartut »uagut innangalaa- rallarpugut akornusersoqinati- gut«. Inuit marluinnaalluni angala- nissamik isuma Tage Vossip aam- ma upperivallaanngilaa taamaali- Angallammik piseqqusaarut arnatsiarsuarmik takoqqusaarisulerluni — angallammi pisartut allaanerusaqaat. Båd-annoncerne lokker med pigen på soldaekket — realiteterne til søs er en anden sag. Sex til søs — en besværlig sag! Den danske læge Tage Voss filosoferer over et forsømt emne ornikkut ajornartorsiutit aju- gaaffigisaanngimmata. Taamaali- ornikkut inuit allat isiginnaarni- arsinnaanerat imaluunniit »illi- guummerseqattaarneqarsinnaa- nerat« anigorneqarsinnaagaluar- poq. Kisianni sumiissusersiorner- mut ajornartorsiutit qaangerne- qanngillat. Angallat sumi nakku- tigiunnaarneqarsinnaava? Naallu umiatsialivimmut kiserliornartu- mut uloriananngitsumullu pilluni eqqissiniarnermi nipi sungiusi- manngisaq tusarneqarpat tupaal- lannartarinnginnerpa? Maannalu soorlu angallat allamut saappal- lattoq imaluunniit anorlerneruler- soq? Sammisassat eqqarsaatillu siniffimmi asasamik tutitaqarni- arnermik akornusersuisut qalle- raatiinnartarput, samminiagaa- galuarlu tamakkua naggataati- (Kup. tugdl nangisaon) Den kendte danske læge, Tage Voss har i bladet »Bådnyt« taget et interessant, men måske lidt prekært emne op: Sex til søs? Tage Voss siger, at forudsæt- ningerne for at have lyst og at kunne er, at man er tryg, varm og mæt. Og her vil sejlvante straks erkende, at det faktisk ikke er særlig hyppigt, at man ombord er alle tre ting på een gang. Varme og mæthed er man no- genlunde herre over. Men tryg- hed? — Tryghed kan her beskrives som en vis sikkerhed for, at man helt kan overskue, hvad de næste 10, 20, 30 minutter vil bringe, at der ikke er optræk til uforudsete hændelser, og at alt i det hele ta- get vil forløbe som forventet, skriver Tage Voss. — Enhver er- faren sejler ved, at en sådan tryg- hed uhyre sjældent kan etableres ombord. Og — tilføjer han — blot det velkendte besvær, som man kan have ved at skabe fornøden tryg- hed til at få de ydmyge refleksme- kanismer til at træde i funktion ved det daglige wc-forehavende antyder jo, hvor vanskeligt den langt mere tids- og koncentratri- onskrævende sexualfunktion kan sikres. lige hen og lægger os en times tid«. Tage Voss finder heller ikke ideen med at sejle ud kun to i den tro, at problemet så er løst. Gan- ske vist er de to så fri for andres overvågen eller deltagende ind- sigt i det intime samvær. Men de er ikke fri for navigationsmæssi- ge problemer. Hvor kan man overlade båden helt til sig selv? Og selvom man skulle have fun- det en ensom og sikker havn, hvad var det så for en lyd, der (Fortsættes næste side) Coronet 38 Commanderip ajornartorsiut isumaliutigisimavaa initallu ilaat imatut pi- satsersorsimallugu. Aappariit innangaartarfissamik ajorsannguaratik innangaffigisin- naasaat, kisianni malissuartumi qanoq najummatsertarnerput. I den nye Coronet 38 Commander har man taget tyren ved hornene med denne indretning af en af kahytterne. Her er rigelig plads i den store ægteseng, men hvor- dan holder man sig på lejet i uroligt vejr? Generende børn En meget væsentlig hurdle er ef- ter Tage Voss’ mening børnene, gæsterne og makkerne ombord. Der er pladsmangel i de fleste bå- de. Og der er ikke mange, der har lyst til at etablere en vagtord- ning, rydde en kahyt for uved- kommende og meddele, at »vi går

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.