Atuagagdliutit - 02.07.1981, Blaðsíða 18

ilagit Kupernerat / Kirkesiden
mentat Jésusimik
OKalugtunigssåt
mérKat kuisimassut kristumiutut perorsarneKartugssåuput. tamånalo
angajomåt tamanit angnermik akissugssauvfigåt.
De døbte børn har krav på en kristen opdragelse. Det er først og frem-
mest hjemmet, der har ansvaret herfor.
atuagkanik naKiterisitsissarfik
Arnold Busck 1978-ime sarKu-
mersitsivoK angajorKånut OKat-
dlisigssiamik isumagssarsiorfig-
ssamigdlo mérKat kristumiutut
perorsarneKartarnerat pivdlugo.
tåssane agdlautigissat mardlug-
suit mauna ilånguneKarput.
kuisitarput — tauvalo?
taima Kulenutserdlugo Karsten
Nissen agdlagpoK ilåtigut ima:
»taimaingmat ilivse angajor-
Kåt mérKase perorsåsavase kri-
stumiut ugperissånik Kinutardlu-
gitdlo, Kristuse kuissutikut iku-
ssauvfigtik aulajangerfigituinar-
Kuvdlugo.«
taimaingmat kuisineK inung-
nut pissugssauvfeKalersitsivoK.
angajomåt pissugssauvfigåt
mémat Kristusimik åtavenartu-
åinarnigssat pitsaunerpåmik pe-
riarfigssiniåsavdlugo ilagitdlo pi-
ssugssauvfigåt suliagssap tama-
tuma nåmagsiniarnerane anga-
jomåt tamatigut tapersersusav-
dlugit.
mernat kristumiutut perorsar-
neKarnigssåt tusåinardlugo er-
KaemajånarpoK atuarfingne
mémanik atuartitsineK. påsiner-
dluineruvordle angajomåt mér-
Karringnik kuisimassunik illniar-
titsinerat taimatut issigisavdlu-
go. kristumiutut isumanik
tungaviussunik peKaraluarpoK
ilisimassariaKartunik, angerdlar-
simavfingnile kristumiutut pe-
rorsaineK umåssuseKartussaria-
KarpoK, ilaKUtarigtut inunerup
pissusigssamisortumik ilagissa-
riaKardlugo.
taimaingmat nalunångilaK
mérKat angerdlarsimavfingne
taimatut perorsarneKarnerat
åssigingitsorpagssuarnik inger-
dlåneKarsinaussoK. aulajangersi-
massumik periauseKångilaK er-
Kortutut issigissariaKartumik.
kuissutivdle iliniartitsissutigine-
Karneratigut mérKat påsitiniar-
tariaKarput kristumiussuseK
umåssuseKartussoK inunermut-
dlo tungassoK. taimaingmat ila-
git taimatut perorsainerme pe-
KataussariaKarput. kuisimassut
peKataunerat mémat nålagiarne-
råne, ilaKutarit nålagiaKatiging-
neråne mématdlo sapåme ugpe-
rissamik ajoKersorneKarneråne
tåssaussariaKarput kuissutip pi-
ssugssauvfigilinere pissusigssa-
misortut.
oKauseK umåssusilik
nålagiarnermime paitsugagssåu-
ngitsumik erssemigsarneKartar-
poK inuit umassut katerssutar-
tut OKautsimut umassumut, Nå-
lagkap umassup OKalugfiane.
tauvalo ilaKutarit uvdluinarne
inunerat Kiviåsagåine ilagit aut-
dlåvigtut atortariaKarput. åmå-
taoK ilaginguane, tåssa ilaKUta-
ringne kuisimassut agdliartorsi-
nåuput peroriartordlutigdlo.
angajorKåt angerdlarsimav-
fingne perorsainerat iliniarsima-
ssutdlo ingmikut påsisimassag-
dlit atuarfingne perorsainerat
nalivtine ingmikortineKariartui-
narmat, pissusigssamisorpoK er-
sserKigsåsavdlugo kristumiutut
perorsainerup aulajangersumik
inigssisimanera angerdlarsimav-
fingne. atauserdlo nalunångilaK:
mémavut sumiginåsavavut aper-
KUtait ugperissamut tungassut
akingikuvtigik.
tamåkuninga mérKat apereru-
sugtarput, mérKåme tamarmik
inungortaramik ugperissamik pi-
ssariaKartitsivdlutik. nangmineK
nalornissornerput pissutigalugo
mémat apemutait akissångikuv-
tigik, mérKat ugperissamik pi-
ssariaKartitsinerat sumiginarne-
KåsaoK. taimailissoKartitdlugo
mérKat avdlamik taortausinau-
ssumik ujardlilersarput. tai-
maingmatdlo tupigissagssåungi-
laK inusugtut uvdlumikut erKig-
sivitsuvdlutigdlo tomåmavitsu-
ngorsimassut erinarssortartunik
ima nuånaringnigtigissarmata
agdlåt tamåko ugperissarsiorfi-
gissutut itardlugit. imigagssaK
ikiarornartutdlo inusugtune tai-
ma atugautigingmata isumaKar-
nångitsungilaK tamatumane pi-
ssutaussoK tåssaussoK ugperi-
ssamik pissariaKartitsigaluarneK
sumiginagaussordle.
ukiune kingugdlerne agsut
OKaluserineKartarsimavoK ilagit
nålagauvfingmit tapersersorne-
Kartut, tåssa lutherikussut kuisi-
ssarnerat, kristumiutut perorsai-
nigssamik isumakuluteKaratik.
tåssamiuna ilumårtussoK mér-
Kat kuineKåsagpata apemutauti-
neKåsavdlune angajomånut tati-
gingningneK tåuko kristumiutut
perorsainigssånik. kisiånile inup
kialunit ugtorsinåungilå anger-
dlarsimavfingne taimatut peror-
saissarneK.
taimaingmat ilagit tunganit
angajomåt piumavfigineKåså-
ngitdlat mématik perorsåsagait
kristumiutut. ilagitdle tunganit
paitsugagssåungitsumik ersser-
KigsarneKartåsaoK angajorKåt
pissugssauvfeKartut, peKatigalu-
gulo angajomåt ilagit tunganit
De voksne siger vi skal la være
med at skændes.
Nu skændes de selv.
De råber og biir røde i hovedet.
Det er væmmeligt.
Jeg vil kravle ind under bordet
og gemme mig
lissom vores hund
når den skammer sig.
Kære Gud, lad dem snart holde
op!
Godmorgen, Gud!
Min søster siger at man ikke må
sige
godmorgen til Gud.
Men det er jeg ligeglad med.
Når det nu faktisk er en god
morgen. . .
Hørte du hvor jeg sang under
bruseren?
I-østen-stiger-solen-op.
Selv om de siger at jeg synger
falsk.
Englene synger godt!
Men jeg kan ikke vente til jeg
biir en engel.
God morgen, Gud!
sapingisamik tapersersorneKåså-
put pissugssauvfik tamåna nuå-
nersungomuvdlugo.
Af og til biir min mor træt af
mig,
og det gør min far osse,
og mormor hun biir allerhurtigst
træt,
og jeg — jeg biir af og til træt af
alle.
Men Gud
han må aldrig blive træt af no-
gen.
For han er jo Gud.
Ikke engang af Brian Jensen!
Kan du forstå hvorfor de er så
vigtige,
hva’ Pjuske?
Racehundene og dem der har
dem.
Hvad er det dog der er så sær-
ligt ved dem?
Du er i hvert fald mindst lisså
god!
Du er klog som en gravhund
og sjov som en foxterrier
og modig som. . .
som en løve!
Der har vel lov til at være alle
slags til.
Ikke Pjuske?
ånrigssuissut, redaktion: Ri-
chardt Petersen, Jane Enna,
Nuuk, Samuel Olsen, NarssaK,
Kristian Mørch, Ilulissat.
nagsitsivigssaK, adresse: Box
90, 3900 Nuuk.
Jeg vil spørge Gud
Digte for børn af Britt G. Hallqvist
Udgivet af Det kgl. Vajsenshus’ Forlag Haase
18
Atuagagdliutit