Atuagagdliutit - 02.07.1981, Blaðsíða 19

ilagit Kupernerat / Kirkesiden
Narssap oKalugfia
agdlineKarpoK inungnut 100-nut nautsorssussamik
ukiamutdlo inertugssauvoK
Narssame onalugfik tagdlineaarpoK igalåue sisamaugaluartut arfinili-
ngusavdlutik.
ukiune måkunane OKalugfingnik
nutåliutdlagtårtoKartitdlugo å-
ma OKalugflt piorérsut nutarti-
gaussalerput. taima pineiiartut
^agåt Narssame onalugfik ukion
^ana suliarinenartoK agdlinenå-
savdlune. Narssame onalugfik
sanassut nålaganit nanortormiu-
ftiit Pavia Høeghimit titartarne-
Kardlunilo sananenarsimavon
1927-milo atornårtinenarsimav-
^lune. onalugfinguan angingit-
s°k, pukipåjon napassuliartå
Portusorssungitson nunamut er-
Kamirutumut nalernutdlune ku-
asanarton. atulerame taimane
Narssap inuinut namagdluarsi-
N>agaluarpon inugtusiartorner-
ilårdlugo nagdliutune nag-
dlidtorsiorfingnilo avdlane miki-
gissornarsivigsimavdlune.
månamut onalugfik angissuse-
karaluarpon 150 m2-inik saner-
Kamigut sisamanik igalånardlu-
ne- ilåssutigsså 63 m2-ivon tai-
ftialo 213 m2-inik angissusenali-
savdlune. igalåve sisamåinauga-
•Uartut mardlungnik ilanenardlu-
tik arfinilingusåput ilåssutålo
niungnut 100-nut nautsorssu-
ssauvdlune. nutåmik kiagsauser-
nenarpon radiatorilingmik, peru-
suersarfenalisaon torssussamilo
atissanut nivingaivfigssanalisav-
dlune. taimailivdlune onalugfik
issikumigut tåunauginåsagaluar-
dlune uvdluvtine piumassari-
ssaussunut nalernunerulersine-
nåsaon.
ernartornenardlunilo agdlau-
serinenartarsimagaluarpon ona-
lugfiup tagdlineratigut issikua
igpingnartungorsinausson, pi-
ngårtumik napassuliartåta ami-
nera portuvatdlangineralo pissu-
tigalugit. taimåitumik issikug-
ssavingmisut ilinigsså agsut ni-
lanårnardlunilo pisanganarpon
ilåtigut isumanaravta tagdlissu-
tå avdlångutaorujugssuarnaviå-
ngitson. takusavarpume.
iluata nåvatalo pissusé nali-
pautailo avdlångortinenåsångit-
dlat.
ukiamut inernigsså nautsor-
ssutiginenarpon nalipangnerata-
lo nalåne atuarfiup initaisa ilane
nålagiartaratdlarnigssan piarér-
simavfiginenarpon.
S. O.
Materiale til
søndagsskole-
undervisning
Information om hvor hjælpemid-
ler til brug i hjem og søndags-
skoleundervisning kan rekvire-
res:
Materialecentralen, Frederiks-
berg Alle 10 A, 1820 København
V, tlf. (01) 24 92 50.
Materialecentralen er en orga-
nisation hvortil alle kirkelige ret-
ninger sender undervisningsma-
teriale. Udstillingen er tilgænge-
lig efter aftale og er systematisk
opbygget i afdelinger med bøger,
audiovisuelle hjælpemidler og
ting til kreative formål.
Krista Juul
At fortælle sine
børn om Jesus
Forlaget Arnold Busck udgav i
*978 en inspirations- og debatbog
*°r forældre om børns kristne op-
dagelse. Her bringes uddrag af
et par af forfatterne til bogen.
Kirken døber — og hvad
sd?
Frider denne overskrift skriver
Karsten Nissen bl. a.:
»Derfor skal I forældre opdra-
jeres barn i den kristne tro og
oede for det, for at det må blive i
Kristus, ligesom det nu ved dåben
er indpodet i Ham«.
Dåben rummer altså en forplig-
telse for mennesker.
Det er forældrenes pligt at ska-
“o de bedste vilkår for at barnet
*aå blive i den Kristus, som det er
d>bt at tilhøre og det er kirkens
P%t på enhver måde at bistå for-
aldrene i løsningen af denne op-
gave.
Når man hører ordene oplæring
®Uer den kristne børnelærdom,
taenker man uvilkårligt på en eller
kllden form for skolepræget un-
'Nrvisning, hvor man tilegner sig
stof. Det er imidlertid en mis-
forståelse at ville betragte foræld-
es oplæring af de døbte børn på
måde. Ganske vist findes der
en række kristne grundbegreber,
som man bør kende, men den
kristne oplæring, som finder sted
i hjemmet bør være noget leven-
de, som har sin naturlige og har-
moniske plads i hjemmets og fa-
miliens daglige liv.
Det er derfor givet, at oplærin-
gen af barnet i hjemmet kan anta-
ge mange forskellige former. Der
gives ikke en bestemt form, som
er den rigtige. Men hvad indhol-
det angår, må dåbsoplæringen
sigte imod at bringe børnene den
opfattelse, at kristendommen er
levende og har noget med livet at
gøre. Derfor må menigheden nød-
vendigvis blive et af de steder,
hvor oplæringen finder sted. Den
døbtes deltagelse i søndagsguds-
tjenester, familiegudstjenester og
børnegudstjenester må være en
naturlig følge af dåben.
Omkring et levende ord
I gudstjenesten understreges det
nemlig klart og tydeligt, at leven-
de mennesker samles omkring et
levende ord og en levende kirkes
Herre. Når man derefter ser på
hjemmets og familiens daglige
liv, gør man også vel i at anvende
menigheden som udgangspunkt.
Også i den lille menighed, der dan-
nes af familien, kan den døbte
vokse og trives.
I en tid, hvor man sporer en
stadig tydeligere opdeling mellem
den opdragelse, der øves af for-
ældre i hjemmet og den pædago-
gik, der praktiseres af uddannede
pædagogiske eksperter, må det
være på sin plads at understrege
den kristne oplærings faste place-
ring i hjemmets miljø og atmos-
fære. En ting er i alle tilfælde gi-
vet, vi svigter vore børn hvis vi
ikke giver dem svar på alle deres
religiøse spørgsmål.
Sådanne spørgsmål kender alle
børn, fordi ethvert barn fødes
med et religiøst behov. Hvis vi
slår de religiøse behov hen, på
grund af vor egen usikkerhed,
bliver barnets religiøse behov ik-
ke dækket. Dette vil medføre, at
børn og unge søger religionssur-
rogater, erstatninger for det
udækkede religiøse behov. Den
antagelse ligger nær, at når man
kan spore rastløshed og rodløs-
hed blandt unge i dag, når man
kan finde næsten religiøse dyrkel-
ser af popgrupper og andre idoler,
når spiritus- og narkotikaproble-
mer er fremherskende, så er det
ikke uden sammenhæng med de
unges udækkede religiøse behov.
I de senere år har man talt me-
get om folkekirkens ubekymrede
dåbspraksis. Med disse ord sigter
man til den situation, vi befinder
os i, hvor kirken med tak tager
imod de små og døber dem i tillid
til at forældrene vil løse deres op-
læringsforpligtelse. Det er da og-
så sandt, at forudsætningen for
barnedåben er, at denne tillid til
forældrene er til stede. Men intet
menneske kan måle den oplæring,
der finder sted i hjemmet.
Derfor må kirken ikke stille
krav, men klart og tydeligt under-
strege forældrenes pligt og samti-
dig give forældrene al mulig
hjælp til, at dette bliver en kær
pligt.
Officielt
Under 9. juni 1981 er der i Aktiesel-
skabs-registeret, Afdelingen for An-
partsselskaber, optaget følgende ny
selskab:
»ASX 1547 ApS«, hvis hjemsted er
Godthåb kommune, Grønland, post-
adresse Box 59, Godthåb. Selskabets
vedtægter er af 2. april 1981. Formå-
let er at drive fiskeri, handel og indu-
stri og dermed beslægtet virksomhed.
Indskudskapitalen er 30.000 kr. fuldt
indbetalt, fordelt i anparter på 500 kr.
og multipla heraf. Hvert anpartsbeløb
på 500 kr. giver 1 stemme. Der gælder
indskrænkninger i anparternes omsæt-
telighed jfr. vedtægternes § 3. Be-
kendtgørelse til anpartshaverne sker
ved anbefalet brev. Stifter er: Advo-
katfuldmægtig Carsten Højer Jensen,
Box 59, Godthåb, Grønland. Direkti-
on: Nævnte Carsten Højer Jensen. Sel-
skabet tegnes af en direktør alene. Sel-
skabets revisor: De forenede Revi-
sionsfirmaer, Box 20, Godthåb, Grøn-
land. Selskabets regnskabsår: 1.
oktober-30. september. Første regn-
skabsperiode: 2. april 1981-30. septem-
ber 1982.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 16. juni 1981
Atuagagdliutit
19