Atuagagdliutit - 04.11.1981, Qupperneq 28

Nunaqarfimmi ullorsiutinit:
Paaviaasup tikinnera
Erngup aqqutai iluarsaanneqareerput, pumpeli
milluaasussaq tikissimanngilaq.
tallimassaat.
Ungasinngitsukkut angutit as-
sut ipikujuttut pingasut tikip-
put. Illumiit illumut ingerlaqat-
taarput assut nammagaqarlutik.
Tassa paaviaasut marluk kissar-
suutilerisorlu ataaseq.
Sulisitsisuat nammineq inimi
ingilluni kaffisorusaajutigaluni
tupigusrusaartarpoq nunaqarfin-
ni sullissinerup aaqqissuullua-
gaanngissusia pillugu.
— Aggerpugut angallammik,
oqarpoq. — Taamaaliorneq aki-
soqaaq. Immaqa aqagu aggis-
sapput KGH-meersut GTO-
meersullu. Taakku angalanerat
aamma akisussaqaaq. Sooq a-
ngalanissat aaqqissuulluarneqar-
nerusanngillat, ataatsikkut a-
ngalasarsinnaagaluarpugut.
Soorlu assersuutigalugu uperna-
leqqaarnerani ataatsikkut agger-
luta ukiumi tassani Qassimiuni
suut suliassaanersut takusarlu-
git. Taava angerlaraanni — illo-
qarfimmi — suliassat aaqqissuul-
luagaanerusumik piareersarne-
qartarsinnaagaluarput. Suut ta-
maasa eqqaarsaatigalugit. Aki-
kinnerussaaq — ullumikkumullu
naleqqiullugu — nunaqarfimmiu-
nut naammaginarnerussagaluar-
luni.
Tassa kiassaatilerisoq Qaqor-
tumeersoq taamatut oqarpoq. 0-
qaasiilu isumatulluinnarsoraak-
ka. Eqqumiippoq tamanna isu-
massarsiarineqareersimanngim-
mat. Tassami angallatit tullerii-
aarlutik tikerarusaartuartarput.
Amerlasuutigut paasisimasaqar-
luartumik ataasiinnarmik ilaaso-
qarlutik.
Tamanna pitsaaviinngilaq, a-
ningaasanimmi akuersisartut a-
kornanni Qassimiut tusaama-
neqarnerannut sunniuteqassan-
nginnami. Tusaamaneqalissaar-
mi Qassimiunut suliartorniarneq
akisuvallaartoq. Tamannalumi
eqqunnginneragassaanani. Illup
najugarisatta kissarsuutaata
taarsernerani angallammik attar-
tornerinnaq 30.000 kr-inik ake-
qarpoq. Iluatsilluguli erngup aq-
qutai iluarsaallugillu pujorfinnik
paaviaasoqarsimagaluarunitaava
angallatip attartornerata akia i-
ngasagisassaajunnaassagaluar-
poq.
Imeqanngilaq, aalli
naammattorsuaq
Erngup aqqutaa — taanna
maanna iluarsaanneqareerpoq. I-
luaqutaanngilarli. Suli ullut ta-
maasa imeq liiterit hundredit
marlussuit qaqqap qaavanukaas-
sortuarpavut. Erngummi aqqu-
taani imeqanngilaq. Pumpilerne-
qaqqaarallassaarmi qerisoorna-
veersaataalu iluarsaanneqarluni.
Suli inuit ullut tamaasa nalunaa-
quttap akunnerata affaa ilivit-
sorluunniit »masassarnermut« a-
tortarpaat. Uangaluunniimmi —
qaammat naammatsillugu su-
ngiusartuareerlunga — minutsit
50-it missaat atortarpakka, ajo-
risassaanngilaq. Imertarnermi
uannut timersuutipajaanngorsi-
mavoq, sannginnerusulli imeq i-
leqqaartariaqartarpaat. Utoqqar-
nummi navianarsinnaavoq qaar-
sut quasattut ivikkallu masattut
aqqusaarlugit taama sivingatigi-
sukkut aterniartarneq qattat o-
qimaattut nassarlugit.
Radioavisimi tusarparput aali-
sartut Nuummeersut Paamiu-
neersullu Arsummiut aalisartui
puffaassimaarpalukkaat, taak-
kua nunaqarfimmi eqqaani qalor-
suarsorfissanik erliguussinerarlu-
git. Tamannalu pillugu pisuute-
qattaappaluttoqartoq. Maan-
ngaanniit nalunaarutigiinnarsin-
naavarput Arsuup eqqaani aaali-
sarneq — ilisimatinneqarnerput
malillugu — Qassimiormiut Ar-
summiullu akornanni eqqissima-
qatigiilluinnarnikkut ingerlanne-
qarmat.
Kiisami filmigassamik tikitto-
qarpoq, allaat meeqqanut iner-
teqqutaangitsumik. Toqutsine-
rit, ikuallannerit, pinngitsaalillu-
ni arnerinerit ammammillu
naammatorsuarmik. Filme ate-
qarpoq Bejleren. Uha, uha.
inuulluaritsi,
Jens Brønden.
Fra bygdedagbogen:
Skorstensfej ’ ren
sejled’ sig en tur
Nu er vandledningen repareret, men pumpen, der
skal sørge for at der kommer vand, er ikke kommet
Qassimiut 5. uge
Forleden gik et par sortsnuskede
mennesker i land her. De vandre-
de fra hus til hus med en masse
oppakning på ryggen. To skor-
stensfejere og en oliefyrmand.
Mester selv fik en kop kaffe,
og han sad her i stuen og undre-
de sig over, at man ikke koordi-
nerer servicearbejdet i bygderne
lidt bedre.
— Nu ligger vi og suser herud
i en båd, sagde han. — Det ko-
ster det hvide ud af øjnene. Og i
morgen kommer der måske nogle
KGH-folk og i overmorgen no-
gen fra GTO. Og hver gang ko-
ster det det hvide ud af øjnene.
Hvorfor stikker man ikke hove-
derne sammen og enes om den
sejltur? Det ku’ begynde med, at
man meget tidligt — lige når
vinteren er omme — tager af
sted i samlet trop for at skaffe
sig et overblik over, hvad der
kan gøres for Qassimiut i år. Så
kunne man — vel hjemme i byen
igen — tilrettelægge servicear-
bejdet så rationelt og så hurtigt
som muligt. På alle områder.
Det bliver billigere — i forhold
til nu — og også mere tilfreds-
stillende for dem i bygden. . .
Ja, det var hvad VVS-meste-
ren fra Qaqortoq sagde. Og på
det felt tror jeg han er en klog
mand. Det er mærkeligt, at ikke
andre har fået den ide. Den ene
båd kommer ganske rigtigt dam-
pende efter den anden. Ofte med
kun en enkelt ekspert om bord.
Det er da lidt skørt, og det
går uundgåeligt ud over Qassi-
miuts omdømme hos de bevil-
gende myndigheder. Det hedder
sig nemlig, at det er dyrt at lave
noget i Qassimiut. Og det er det
for så vidt også. Udskiftningen
af oliefyret i det hus vi bor i, ko-
stede 30.000 kr. alene i båd-leje.
Men hvis man samtidig havde
repareret vandledningen og fejet
skorstenene f.eks., så kommer
sejludgiften indenfor rimelighe-
dens grænser.
Ingen vand, men blod i
stride strømme
Apropos vandledningen — så er
den repareret nu. Men det hjæl-
per os ikke. Vi bærer stadig et
par hundrede liter vand op på
»fjeldtoppen« hver dag. Der er
nemlig ingen vand i ledningen.
Først skal der monteres en pum-
pe, og frostsikringen skal repare-
res. Folk her må stadig bruge en
halv til en hel time på »vandpja-
skeri« hver dag. Selv kan jeg —
efter en måneds intensiv træning
— klare det på 50 minutter, og
jeg kan jo sagtens. For mig er
det blevet en slags idræt, mens
mere affældige mennesker må
spare på vandet. Det kan nemlig
være farligt for de gamle at
sjokke op og ned på glatte klip-
per og i vådt græs med tunge
spande.
Vi har hørt i radioavisen, at fi-
skere fra Nuuk og Paamiut er
godt sure på Arsuk-fiskerne, for-
di de hævder deres ret til bund-
garnspladserne i omegnen af de-
res by. Der kom nogle slemme
beskyldninger frem i den anled-
ning. Herfra kan vi bare melde,
at fiskeriet ved Arsuk — så vidt
jeg er orienteret — foregår i for-
dragelighed mellem Qassimiutter
og Arsuk-folk.
Og så kom der en biograf-film,
der var tilladt for børn. Mord og
Lion’s Club-imit
40.000 kr-it
Sisamanngornermi 22. oktober
Lion’s Club-ip Nuummi ataatsi-
miinnerani, Lion’s Club-ip siulit-
taasuata Roar Christiansen-ip
Club-it taakkua Grønlandsfond-
iat sinnerlugu tunniuppaa check-
i 40.000 kr-inik aningaasartalik
Kalaallit Nunaanni Naqiterisitsi-
sarfiup siulittaasuanut Lars
Møller Lund-imut. Aningaasat
tapiissutissaapput Kalaallit Nu-
ildebrand og voldtægt i lange
baner og blod i stride strømme.
Bejleren, hed den. Uha, uha.
Venlig hilsen,
Jens Brønden
uvdlorsiutit mama
autdlarteridgput
ajussårutigårput årnigssui-
ssoKarfingmiut pissuvdluta
nunanarfingmit uvdlorsiutit
sivisumik ilångusimånginavti-
gik. manale autdlartemigput
uvdlunilo aggersune sapåtit a-
kunere tamaisa sarKumertå-
savdlutik.
Bygdedagbogen
starter igen
Vi beklager, at vi på grund af
redaktionelle dispositioner i
Nuuk ikke har bragt bygde-
dagbogen i længere tid. Men
nu starter den på ny og vil
komme hver uge i den »kom-
mende tid.
naanni uumassuseqartut pillugit
atuakkiarsuup, maanna kalaalli-
suunngortinneqalersup naqiter-
neqarnissaanut. Atuakkiarsuaq
allanneqarsimavoq Bent Muus-
imit, Finn Salomonsen-imit Chri-
stian Vibe-millu, ataatsimoortu-
milu atuakkiaalluni Kalaallit Nu-
naata aalisagai, timmiai uuma-
suilu pillugit. Atuakkiarsuaq
nutserneqarpoq Peter K. S. Heil-
mann-imit. Atuagaq Gyldendal-
imi saqqummissaaq qaammam-
mi tullermi.
-beth
28
Atuagagdliutit