Atuagagdliutit - 09.12.1981, Side 7

Iluaqutaanngilaq
Ukiarmi inatsisartut imigassaq
pillugu oqallinnerisa kinguneraat
irnigassamik nioqquteqarnissa-
mut akuersissutit naalakkersui-
sunit aqunneqalernissaannik si-
Unnersuut. Tamanna pillugu isu-
Waginninnermi naalakkersuisoq
Moses Olsen oqarpoq, ministere-
qarfimmik oqaloqatiginninnerit
aallartereersimasut. Akuerine-
qassappullu imigassaarniartup
iluanaarutaanit akileraarut
Landskassemut isertitassanngo-
fumaartoq.
Nalitsinni qallunaat naalakker-
suisuisa inatsisaat tunngavigalu-
git kommunet akuersissutinik tu-
nioraasinnaatitaapput.
— 1979-imi pointit atuutilerne-
rannit Landsrådimi Siumup sule-
qatigiissitaata siunnersuutaa
tunngaviuvoq. Isummap allan-
ngortinneqarneranut suut pissu-
taappat?
— Pointit atuutilernerisigut
inuit taamaattussaanngikkaluit
inatsisinik unioqqutitsisunngor-
tinneqarsimapput. Tassa pointi-
nik nioqquteqarnissamut inatsi-
sartut peqqussutaat sakkortusi-
galuarmalluunniit taamaaliortar-
neq annikillisimanngilaq, ulluin-
narnilumi nakkutigineqarsinnaa-
nera killeqarsimaqaluni. Taa-
maattumik Landsrådeqarnerani
Siumup suleqatigiissitaasa nas-
suerutigisariaqarsimavaat aaq-
qissuussineq taamaattoq inuiaqa-
tigiinnut iluaqutaanngitsoq.
— Ajoqutaasut ilagaattaaq
inuiaqatigiinnut iluaqutaasumik
oqallinnissaraluarnut tunuartit-
sissutaasimanerat. Tassa ullu-
mikkut oqallissutaanerpaanut
ilanngussimanerat, taamaalilluni
inuit pissutsinik ajornartorsiu-
taasunik oqallinnissaraluat maa-
ngaannartinneqartarluni.
— Imigassaarniarfinni qanor-
mitaava sunniuteqarsimava?
— KGH-p nalunaarutaasigut
takusinnaavarput angerlarsimaf-
finni immiornissanut atortuusin-
naasut pisiarineqartarneri qaffa-
rujussuarsimasut.
— Soorlu suut?
— Qapunnit 79-imi ukiup affaa
kingulleq pisiarineqartartunit 80-
ip ukiuata affaa siulleq pisiarine-
qartartut 242 procentimik qaffar-
simapput. Tassa 79-imi pisiarine-
qartartut pingasoriaataa-affaa-
nik amerdlisimallutik. Taamat-
taaq sioraasat pisiarineqartut 79-
imiit 80-imut 46 procentimik
amerlisimapput.
— KGH-mi imigassat pisiarine-
qartartut ikiliallassimagaluit
imerniartarfinni amerlisimapput.
1977-imi imerniartarfiit isertitaat
20 millioner kroneniiit 80-imi 24,3
millioner kronemut qaffassimam-
mata. Kommunenit ataasiakkaa-
nit aamma nalunaarutigineqar-
Det har ikke hjulpet
Debatten om spiritus i Landstin-
gets efterårssamling 81 endte
med, at muligheden for Landssty-
rets overtagelse af spiritusbevil-
ling skal undersøges. Socialmini-
ster Moses Olsen siger at for-
handlingerne med Ministeriet for
Grønland er i gang. Og hvis det
bliver tilfældet vil spiritusafgif-
ten komme landskassen tilgode.
I dag er det kommunerne, der
giver licens ifølge folketingslo-
ven.
— Da pointsystemet trådte i
Lraft i 1979 var det Siumut-grup-
Pens forslag i Landsrådet, der var
det afgørende. Hvad skyldes det
meningsskift?
— Pointrationeringen krimina-
liserer selv folk, der aldrig har
drømt om at vige udenom loven.
Og selvom vi har prøvet at skær-
Pe loven om salg af point, har det
været meget vanskeligt at gøre
noget ved det. Derfor har Lands-
fadets Siu-mut-gruppe måttet
mdrømme at denne ordning ikke
er acceptabel for det grønlandske
samfund.
— En anden negativ virkning
er. at point er blevet et samtale-
emne alle vegne. Dermed bliver
andet samfundsrelevant diskussi-
on tilsidesat.
— Hvordan har sælgerne mon
mærket rationeringen?
— KGHs rapporter viser klart,
at ingredienserne til hjemmebryg
har fået stor fremgang. Salg af
gær er i løbet af et halvt år steget
med 242 procent og sukker med
46 procent. Og selvom KGH sæl-
ger mindre spiritus, er spiritus-
salg på værtshusene blevet stør-
re.
— Er der planer om at gøre no-
get ved folks holdning til drikkeri-
et?
— En af vore planer er at indfø-
re obligatorisk undervisning i spi-
ritus og andre giftstoffer på sko-
lerne. Vi kan ikke længere holde
befolkningen i hænderne fra myn-
dighedernes side. Det er voksne
mennesker, der selv ved hvad de
vil.
— Vil det åbne salg indebære
andre virkninger, for eksempel
ved prisstigninger?
— Der bliver ikke større pris-
forhøjelser på vin og øl for at op-
retholde den fremgang af salget
af dem. Derimod sker der en bety-
delig prisstigning af stærkere spi-
ritusvarer.
— Men dette spørgsmål bliver
berørt igen til Landstingets for-
årssamling?
— Til foråret skal jeg komme
med alternative forslag til afskaf-
felse af pointrationeringen. uju
Moses Olsen
poq spritimik nujarissaammillu
pisiortornerit annertusiallassima-
sut. Anngiortumik eqqussiniar-
tut paasisoortittut taamattaaq
amerlisimapput.
— Naalakkersuisut tungaan-
niit qanoq iliuuseqarniarpisi imi-
gassamik atuineq allanngortinni-
arlugu?
— Maannamut pilersaarutit
ilagaat atuarfitsigut imigassaq,
toqunartullillumi allat, pillugit
pinngitsoorneqarsinnaanngitsu-
mik atuartitsissutaasalernissaat.
— Maannalu saqqummersitta-
riaqalerparput inuiaqatigiit qul-
lersaniit tasiuinnarneqarsinnaan-
ngitsut. Namminermi aalajangii-
sinnaapput.
— Killilersuiunnaarnissaq alla-
tigut malunniuteqassava, soorlu
akitsuinertigut?
— Isumaginninnermi qullersa-
qarfimmiit suleqatigiissitamit
maluginiarneqarsimavoq killiler-
suinerup aallartinnerata kingorna
imigassat kimikinnerusut, viinnit
immiaaqqallu, pisiarineqarneru-
lersimasut. Tamanna tunngavi-
galugu suleqatigiissitaq siunner-
suuteqarsimavoq killileqanngit-
sumik ammaanissamut taakku
akii qaffanneqarpallaassanngit-
sut, kimittuulli akii qaffangaatsi-
arneqassasut, pisiarineqarpal-
laannginnissaat anguniarlugu.
— Apeqqulli upernaaru inatsi-
sartuni oqaluuserineqaqqissaaq?
— Upernaamut uanga killiler-
suiunnaarnissamut taartissatut
siunnersuummik saqqummiisus-
saavunga. uju
Nuummi Røde Korsip
Meeqqanut angerlarsi-
maffia
1. assistent lønramme 11-imi pissarsiariniarneqarpoq inuu-
suttunut immikkoortortaqarfimmi, 1. marts 1982-imi suli-
lersussaq.
Atorfik sulisoreriikatsinnit tiguneqassagaluarpat assistenti-
tut atorfik lønramme 8-miittoq inuttalerneqartussanngus-
saaq.
Meeqqat angerlarsimaffiat inissaqarpoq 32-inut meeqqanut
inuusuttunullu, inuusuttut qulit 14-iniit 18-inut ukiullit
inuusuttunut immikkoortumiitsikkatsigit, immikkut illuta-
qartumi, meeqqallu 22-it 0-iniit 14-inut ukiullit meeqqanut
immikkoortortami.
Sulisuupput forstander 1, kingoraartissaa 1, immikkortorta-
mi pisortaq 1, 1. assistentit marluk, assistentit pingasut,
meeqqerinermi ikiortit marluk, igaffimmi pisortaq 1, kiffallu
3, taakkunannga inuusuttunut immikkoortortamiipput im-
mikkoortortami pisortaq 1, 1. assistent 1, assistentit 2.
Akissarsiaqartitsineqarlunilu atorfinitsitsineqassaaq MfG-
ip SL-illu isumaqatigiissutaat 12. maj 1978-imeersut naa-
pertorlugit.
Atorfinittussaq piumassuseqassaaq pisariaqalersillugu
meeqqanut immikkoortortami sulisarnissamut.
Illussamik innersuussisinnaanngilagut.
Kalaailisut qallunaatullu oqalussinnaasoq tiguj umaneqarne-
russaaq.
Qinnuteqaat ilinniarsimanermik suliffeqarsimanermillu paa-
sissutissartalik soraarummersimanermi allagartat ilanngul-
lugit nassiunneqassaaq uunga:
Tilsynsrådet for Røde Kors Børnehjemmet
Box 99 . 3900 Godthåb
Qinnuteqarfissaq naassaaq 6. januar 1982.
Atuagagdliutit
7