Atuagagdliutit - 09.12.1981, Side 29

Ilulissani
qaleraliisatsippaat
kGH-mi suliffissuup ingerlatsisua: Ukiunut
siuliinut naleqqiullugu appariarujussuarneqarpoq
Ilulissani qaleraliisatsippaat. Ta-
oianna aalisartut, aalisakkerivim-
^ sulisartut Diskobugtimilu illo-
larfimmi alianaatsumi tassani
Qunmit malugisimavaat.
— Siornamut naleqqiullugu au-
SUstip aallartisimalernerani ap-
pariarujussuarneqarpoq, KGH-ip
suliffissuaataani ingerlatsisoq
Poul Bagger oqaluppalaarpoq. —
Ukiukkut aalisarneq ajorneruga-
juttaraluarpormi, kisianni taama
ajortigissanani.
— Sapaatip akunneranut pisia-
Sinerissami arlalinni qaleralinniarnerliorput.
hellefisken svigter fiskerne flere steder på kysten.
Hellefiskene
svigter Ilulissat
RGHs fabriksleder: Enorm nedgang i
lndhandlingen i forhold til tidligere år
lleliefisken svigter Ilulissat. Det
øler både fiskerne, fabriksarbej-
dere og hunde i den kønne by ved
diskobugten.
~~ Der har været en enorm ned-
lag i indhandlingen siden be-
gyndelsen af august i sammenlig-
ning med samme periode i de fore-
gående år, siger fabriksleder Poul
"agger fra KGH. - Normalt er
iskeriet dårligere om vinteren,
nien ikke så dårligt.
~~ Vi har modtaget 5-10 tons
Øtti ugen mod normalt 20-50 tons,
ortsaetter fabrikslederen. — Det
nøjeste indhandlingstal for en en-
*jelt uge har været knap 20 tons.
. et højeste tal for samme periode
11979 var 72 tons.
^ nand afskediget
har afskediget 14 mand i fi-
aeafdelingen, der nu beskæftiger
“*'16 mand. De deler arbejdet
n^llern sig ved at arbejde hver an-
uen Uge \ rejeafdehngen er til-
landene normale.
I lulissats fiskere mærker også
Problemerne. Mange har investe-
fel i bedre materiel, og flere har
aøbt 30 fods kuttere af glasfiber,
^len det er svært at betale af på
lånene, når der ikke er fisk at fan-
ge.
Fiskeri med langline på Isfjor-
den går fortsat nogenlunde nor-
malt. Sne er der dog ikke meget
af, hvilket gør slædeturen frem og
tilbage lidt besværlig.
Mangel på hundefoder
Også Ilulissats 5000 firbenede
indbyggere mærker, at hellefi-
sken er blevet mere sjælden. De
plejer nemlig at spise affaldet fra
produktionen på fiskefabrikken.
Omkring halvdelen af hellefi-
sken ender i hundenes gab. I den-
ne tid er der altså 2,5-5 tons om
ugen til deling mellem dem, hvil-
ket kun giver et kilogram pr.
hund om ugen. Mange hundeejere
er begyndt at importere foder fra
Danmark.
På den private fabrik, Ilulissat
Fiskeindustri (IFI) går det nogen-
lunde normalt, siger driftsleder
Frederik Chemnitz. Isfjordsfi-
skerne leverer fire til fem tons om
ugen. Om det er ringere eller be-
dre end normalt kan driftslederen
vanskeligt udtale sig om, da IFI
først i år har fået autorisation til
at indhandle hellefisk. solsi
risartakkavut 5-10 tonsiusarput
20-50 tonsiusaraluarlutik, sulif-
fissuup pisortaa nangippoq. —
Sapaatip akunneranut tunisat
amerlanerpaagamik 20 tonsit
missaannaanniipput. Siorna pif-
fissami tassani amerlanerpaat 72
tonsiupput.
14-it soraarsinneqarput
KGH-ip aalisakkerivimmiit angu-
tit 14-it soraarsittariaqarsimavai,
maannalu angutit 14-16-it kisiisa
sulisorilerlugit. Taakku sapaatip
akunnikkuutaartumik ilioruullu-
tik suliassat agguataartarpaat.
Ilulissanissaaq aalisartut ajor-
nartorsiutit malugaat. Amerla-
suut atortussanik pitsaanerusu-
nik pisiortorsimapput arlallillu
kutterinik 30 fodsinik glasfiberiu-
sunik pisisimallutik. Taamali pi-
sassakitsigitillugu taarsigassarsi-
at taarsersorniarnerat ajornaku-
soorpoq.
Kangerlummi ningittagarsor-
luni aalisarneq suli pisarnermisu-
ngajak ingerlavoq. Aputeqanngi-
ngajapporli, tamatumalu qimus-
serluni pisanik angerlaassuiniar-
neq ajornartorsiornartippaa.
Qimminut
nerukkaatissaaleqineq
Ilulissanissaaq sisamanik niullit
5000-it missaanniittut qalerallit
qaqutigoornerulersimanerat ma-
lugaat. Tassami perlukut suliffis-
suarmeersut nerisarisaraluara-
mikkik.
Igitassat affaasa missaat qim-
mit nerisarpaat. Imaappoq ulluni
makkunani 2,5-5 tons sapaatip
akunneranut, tamamillu piniassa-
gunik sapaatip akunneranut
ataatsimut kilo ataaseq qimmi-
mut ataatsimut. Qimmiutillit i-
laat nerukkaatissanik Danmarki-
miit tikisitsisalersimapput.
Namminersortut suliffissuaa-
taanni, Iluhssat Fiskeindustri
(IFI)-mi pissutsit pisarnermissu-
ngajak ingerlasut ulluinnarni
ingerlatsisup Frederik Rosbachip
oqaatigaa. Kangerlummi aalisar-
tut sapaatip akunneranut 4-5 ton-
sinik tikiussisarput. Tamanna pi-
sarnermit pitsaanerunersoq ajor-
nerunersorluunniit oqaatigiumi-
naatsippaa, IFI aatsaat ukior-
manna qaleralinnik pisisinnaati-
taalersimammat. solsi
Kalaallit Nunaanni na-
lunaarasuartaateqar-
nermut pisortaqaf-
fimiit nalunaarut
Dobbeltsidebåndstelefoniip atorunnaarnissaa
Angallatini timmisartunilu radioqarfiit pillugit Nalunaarut
21. august 1974-imeersume (9. januar 1975 narqinneqartoq)
paragraf 7 stk. 2-mi aalajangerneqarpoq A3-mik pineqartar-
toq, dobbeltsideååndstelefoni (DSB), 1. januar 1982 atorqu-
saaj unnaassasoq.
Taamaattumik radioqarussi malugerquneqarpoq dobbeltsi-
debåndstelefoni (DSB) 31. december 1981-ip kingornagut
atorqussaajunnaarmat.
Radiomut atortut taamaattut radioqarfimmiit peerneqas-
sapput piaarnerpaamik, kingusinnerpaamillu 1. april 1982.
MF-imut radioqarfissi 1. januar 1973-ip kingornagut per-
qussutit malillugit ikkussorneqarsimagune enkelt.sideåånds-
telefoniimut iluarsisaasimassaaq (ESB) — taamalu SSB-ul-
luni, tassalu peertariaqassanani piumasat nutaat malillugit
sanaaj usimassagami.
Nutaamik pisorqamut taartaasumik radiulersortikkaanni
pisarnertut immersugassamik immersorsimasumik maanga
nassitsisariaqarpoq.
Kalaallit Nunaanni nalunaarasuartaateqarnermut pisorta-
qarfiup (GT)-p radiunik ikkussuisartut nalunngisani matu-
mani pineqartunik ilisimatippai taamalu nalornisoornermi
paasiniaavigalugit saaffigineqarsinnaallutik.
Uani pineqanngillat 1-Wattimut atortut 3302 kHz-imik fie-
kvensillit. Tamakku maannamutut atorneqaannarsinnaagal-
larput. 1-Wattimut atortut 3302 kHz-iunngitsunik frekvens-
illit inerterqutaalissapput 31. december 1981-ip kingorna.
Annertunerumik paasisaqarumagaanni GT saaffigineqarsin-
naavoq:
Angmagssalik tlf. 1 82 55
Qaqortumi tlf. 3 82 55
Nuummi tlf. 2 12 55
Aasiannilu tlf. 4 22 55
Atuagagdliutit
29