Atuagagdliutit - 09.12.1981, Qupperneq 30

Allakkiat oqaluuse-
rineqartut allanneqan-
ngisaannarsimanerpat?
Lars Chemnitz: aasiit siiginnaqqippoq. Arqaluk
Lynge: allakkiat taakkuunngillat. EF-imi
paasissutissiinermut pisortaq: taamaattunik
allakkiortoqarsimanngilaq
EF-imi paasissutissiinermi pisor-
tap Niels Jørgen Thogersenip taa-
manikkut landsrådip pisortari-
saanik Lars Chemnitz-imik oqalo-
qatiginnissimanera pillugu allak-
kiaq tamanut tusagassiarineqaq-
qullugu sapaatip akunnerani ki-
ngullermi Inuit Ataqatigiit siulit-
taasuata Arqaluk Lyngep qinnu-
tigaa. Inatsisartut allattoqarfia-
ta allakkiaq saqqummiuppaa, Ar-
qaluk Lyngeli oqarpoq allakkiaq
taannaanngitsoq.
Radioavisikkut innersuussuti-
gaa allakkiap Niels Jørgen Tho-
gersenip ukiut tallimat matuma
siorna taamanikkut EF-kommi-
ssæriusumut Finn Gundelach-i-
mut nassiussaa, EF-ip siunissami
Kalaallit Nunaanni paasisitsini-
aanissaani politikissaq pillugu.
Immikkoortuisa sisamaal imatut
naggaserneqarsimasoq:
»Landsrådip siulittaasua siu-
nissami suleqatigiinnissarput pil-
lugu annersutigut kusakkisaarlu-
Mystisk omtale af
notat, der ikke findes
Lars Chemnitz: endnu en fuser. Arqaluk Lynge:
forkert dokument. EF-informationschef: notatet
eksisterer ikke
Et notat fra 1976 om daværende
landsrådsformand Lars Chem-
nitz’s samtaler med EF-informa-
tionschef Niels Jørgen Thogersen
blev i sidste uge forlangt offent-
liggjort af Inuit Ataqatigiit’s for-
mand Arqaluk Lynge. Lands-
tingssekretariatet har frigivet et
dokument, men Arqaluk hævder,
at det ikke er det rigtige.
I Radioavisen henviste han til
det brev, som Niels Jørgen Tho-
gersen for fem år siden sendte til
daværende EF-kommissær Finn
Gundelach om EF’s fremtidige in-
formationspolitik i Grønland. I
slutningen af afsnit 4 står der:
»Generelt var Landsrådsfor-
manden særdeles positiv over for
samarbejde med os fremover (fast
kontakt med os, FU-besøg hos os
til efteråret, Landsrådets eventu-
elle besøg i Bruxelles i 1977/78
etc.). Se vedlagte interne notat fra
Landsrådssekretariatet om vore
samtaler.«
God samvittighed
Det er omtalen af dette notat, der
har vakt Arqaluk Lynges nysger-
righed.
— Jeg vil gerne vide, om de
grønlandske organisationer, insti-
tutioner og administrationen var
vidende om hensigten med EF-in-
formationskontorets arbejde i
Grønland, forklarede han i radioa-
visen.
Lars Chemnitz sagde ved sam-
me lejlighed, at han ikke var ban-
ge for at få notatet offentliggjort.
— Jeg har arbejdet med god
samvittighed, sagde han. — Det,
vi skulle gøre dengang, var at
ændre den forkerte opfattelse af
EF til den rigtige for at få det
sande billede frem.
Den tidligere landsrådsfor-
mand havde ingen erindring om
dokumentets indhold. Senere har
Landstingssekretariatet frigivet
et dokument, som ifølge sekreta-
riatschef Gunnar Mårtens er det
eneste, der eksisterer om sagen.
Det er offentliggjort andet sted i
bladet.
Notatet eksisterer ikke
Lars Chemnitz siger efter doku-
mentets frigivelse, at »det blev en
fuser — en endnu større fuser end
offentliggørelsen af Niels Jørgen
Thogersens interne breve.«
Arqaluk Lynge er af en anden
opfattelse: — Dette her er slet ik-
ke det rigtige dokument. Mårtens
har gravet det frem, men det har
intet med sagen at gøre.
På EF-Kommissionens kontor i
København menes det, at notatet
sandsynligvis aldrig har eksiste-
ret.
— Jeg har spurgt to steder i
Bruxelles, hvor notatet findes, og
ingen af stederne findes bilaget,
siger Niels Jørgen Thogersen.
— Der ser ud til at være sket en
smutter, når bilaget er nævnt,
men ikke har været vedlagt nota-
tet, siger informationschefen, der
garanterer, at der ingen hemme-
ligheder er i sagen. solsi
innarpoq (aalajangersumik atas-
suteqarfigilernissarput, FU-p u-
kiamut tikeraarnissaa, Landsråd-
ip 1977/78-imi Bruxealesimut ti-
keraarsinnaanera, il.il.). Takukkit
oqaloqatigiissutivut pillugit
Landsrådip allattoqarfiata allak-
kiai uagutsinnuinnaq tunngasut«
Annilaangassutissaqann-
gilaq
Allakkiap taassumap oqaatigine-
qarnerata Arqaluk Lynge paasin-
nikkusulersippaa.
— Paasiumavara peqatigiiffiit,
sulisitsiviit allaffeqarfillu Kalaal-
lit Nunaanniittut ilisimatinneqar-
simanersut EF-ip pasissutissii-
nermut allaffiata Kalaallit Nu-
naanni sulinermini siunertaa pil-
lugu, radioavisimi nassuiaavoq.
Lars Chemnitz-ilu taamanikkut
oqarpoq, allakkiap saqqummiun-
neqarnissaa annilaanngatigin-
ngikkini.
— Suliarisimasakka pillugit an-
nilaanngatissaqanngilanga, oqar-
poq. — Taamanikkut suliarissa-
maagarput tassaasimavoq EF-i-
mik paasinninneq eqqunngitsoq
allanngortinneqassasoq eqqortoq
paasineqaqqullugu.
Landsrådip siulittaasorisima-
saata allakkiaq qanoq imaqarsi-
manersoq eqqaamanngilaa. Ki-
ngusinnerusukkullu Inatsisartut
allattoqarfiata allakkiaq saqqum-
miuppaa, allattoqarfiup pisortaa-
ta Gunnar Martensenip oqaasii
naapertorlugit suliaq pillugu ki-
siartatuaasoq. Allakkiarlu taan-
na normumi uani quppernermi al-
lami takuneqarsinnaavoq.
Taamaattumik
allakkiaateqartoqanngil-
aq
Allakkiap saqqummiunneqarne-
rata kingorna Lars Chemnitz o-
qarpoq »qaartartoq siiginnarpoq
— Niels Jørgen Thogersenip al-
lakkiai saqqummiunneqarmata
qaartartuliigaluarnermit suii sii-
ginnarnerulluni«.
Arqaluk Lyngeli allatut isuma-
qarpoq: — Taakku allakkiat allar-
Tusagassiornermi pisortaq Niels
Jørgen Thogersen.
Informationschef Niels Jorgen
Thogersen.
luinnaapput. Martensenip nas-
saarisimavaami, taakkuli pine-
qartumut attuumassuteqanngd'
luinnarput.
Københa vnimi EF-kommis-
sionip allattoqarfiani isumaqarto-
qarpoq, taamaattumik allakkior-
toqarsimannginnguatsiartoq.
— Bruxellesimi marlunni, al-
lakkiamik tigusisimasinnaasunt
paasiniaasimagaluarpunga, ar-
laannaanniluunniilli allakkiap as-
silineranik tigummissaqartoqan-
ngilaq, Niels Jørgen Thogersen o-
qarpoq.
— Assilineranik peqartoqarne-
raaneq kukkuluttornerusimagU"
narpoq, tassami allakkiamut
taanna ilanngunneqarsimagunan-
ngimmat, paasissutissiinermut
pisortaq oqarpoq, uppernarsaal-
lunilu suliaq isertugartaqanngit"
soq.
solsi
KGH akitsuivoq
Angallassat billetillu akii KGH-ip
ukiortaamiit qaffassavai. Akitso-
riartuutit nalinginnaasut peqqu-
taatinneqarput.
Imarpik ikaarlugu usinik Ka-
laallit Nunaannukaassineq ag-
guaqatigiissillugu 4,7 procenti-
mik qaffassaaq. Usit Kalaallit
Nunaanneersut akii tamarmik, ki-
nguppaat qalipaajarneqanngitsut
kisimik pinnatik, agguaqatigiis-
sillugu 13,7 procentimik qaffas-
sapput.
Usit sinersortaatitigoortinne-
qartartut akii agguaqatigiissillu-
gu 12,4 procentimik qaffassap-
put. Sinersortaatinili ilaanermut
billetit akii allanngussanngillat.
Imarpik ikaarlugu umiarsuarmut
ilaanermut akit kisimik qaffas-
sapput, 13,7 procentimik qaffas-
sagamik.
KGH forhøjer
taksterne
KGH forhøj er fragtrater og bil'
lettakster fra årsskiftet. Som be-
grundelse anføres stigende otf>"
kostninger.
For atlanttrafik med skib sti-
ger godsbefordring til Grønland
med 4,7 procent i gennemsnit-
Alle takster for godsbefordring
fra Grønland med undtagelse af
skalarejer forhøjes med i gen-
nemsnit 13,7 procent.
For kysttrafikken med skid
sættes godsbefordring op med 1
gennemsnit 12,4 procent. Billet-
priserne for rejse med kystskibe'
ne ændres ikke. Kun rejser over
Atlanten bliver dyrere: de stiger
med 13,7 procent.
Å.TUAGAGDLIUTIT
GRØNIANDSPOSTEN
30
Atuagagdliutit