Atuagagdliutit - 09.12.1981, Side 39

Oqallinneq / Debat
Billigere at holde
møder i Danmark
Formændene for de grønlandske
kommuners kultur- og undervis-
ningsudvalg har på mødet i Hol-
stebro den 4.-9. november 1981
besluttet at knytte følgende kom-
mentarer til den af borgmester
Henrik Lund, K’aKortOK, rejste
kritik af skolefolks danmarksrej-
se med overskriften: »Den grøn-
landske skole skal være børnenes
°g forældrenes skole«.
Først skal det pointeres, at det
var politikerne (udvalgsformæn-
dene), der i deres separate møde
under mødet i Ebeltoft sammen
med ledende skoleinspektører sid-
ste år krævede, at der i fremtiden
holdes årlige møder mellem leden-
de skoleinspektører og undervis-
ningsudvalgsformænd, og ikke
som Henrik Lund i SermitsiaK nr.
43 1981 påstod, at »især skolein-
spektorerne stik imod de egentli-
ge grønlandske interesser med al
magt arbejder på at rejse til Dan-
mark.«
I erkendelse af at kultur- og un-
dervisningsudvalgets opgave er
at efterleve styrelses- og folkesko-
leforordningen på kommunalbe-
styrelsens vegne (det står direkte
• styrelsesforordningens kapitel 2
stk. 16) og med de knappe midler
vi har til rådighed, har vi netop
behov for at alle politikere (ud-
yalgsformænd) og ledende skole-
mspektører mødes regelmæssigt,
da vi føler os ansvarlige for efter-
levelse af landstingets beslutning
°m at skabe en grønlandsk skole.
Het skal i denne sammenhæng er-
indres, at vi i sin tid gjorde op-
mærksom på det betænkelige ved
kommunernes overtagelse af sko-
levæsenet, før den økonomiske si-
de var afklaret. Berettigelsen af
betænkeligheden mærker vi nu.
Vi føler os forpligtet til at mø-
des regelmæssigt, især i disse
overgangsår efter kommunernes
overtagelse af skolevæsenet, af
bl.a. følgende grunde:
— at vi fælles må udveksle er-
faringer
— at udvide vores horisont
mdenfor skolens verden
— at udveksle erfaringer om
de med tiden opståede problemer
— at udveksle erfaringer om
besparelsesmuligheder
— at udjævne forskelle inden
far skolevæsenet, som skyldes de
særlige forhold i Syd- og Nord-
grønland.
— at forbedre forhold i bygder-
nes skoler
— at varetage borgernes og
Undervisernes interesser inden for
skolens verden, og derfor må vi
fortsat vedligeholde og udvide vi-
den om forhold inden for begge
grupper.
— at skabe kendskab og ven-
skab mellem de mennesker, der til
daglig politisk beskæftiger sig
med skolen.
m.m. . . .
Derfor undrer det os, at borg-
mester Henrik Lund har beslut-
tet, at Sydgrønland »enigt« ikke
skal repræsenteres ved møderne
af udvalgsformand, hvis mødet
foregår i Danmark, og i stedet
holder deres kredsmøde indenfor
de sydgrønlandske kommuner
(som efter vores erfaring ikke var
besluttet enigt, end ikke drøftet
på kommunal basis). Vi vil op-
fordre K’aKortOK til at vise an-
svarsfølelse og med os drøfte fæl-
lesproblemer og ved fælles be-
stræbelser skabe en grønlandsk
skole, i stedet for at søge at sabo-
tere og udbasunere som Henrik
Lund gør, blot for at gøre folk op-
mærksom på, at man eksisterer.
Vi vil gerne gøre opmærksom
på, at mødestedet vil være afhæn-
gig af økonomi og faciliteter. At
møderne holdes i Danmark skyl-
des, at det er billigere at holde
dem der, og at mødet i år afhold-
tes i Holstebro er ikke en tilfæl-
dighed, da byen jo er landskendt
for forskellige kulturelle aktivite-
ter, som vi er meget imponeret af,
og har fået kendskab til — dels
ved foredrag — dels ved det, vi
selv har set og erfaret.
Møderne vil kunne holdes i
Narssarssuan eller i hvilken som
helst by på kloden, blot stedet op-
fylder de krav, vi stiller.
I øvrigt skal det påpeges, at
visse kommuner, især yderdi-
strikterne benytter turen til at
klare flere opgaver for deres kom-
mune, såsom venskabsbybesøg,
holde møder med forskellige in-
stancer, firmaer m.m. — Vi me-
ner, at man i denne sammenhæng
ikke kan sammenligne med andre
forvaltninger så som social-, bo-
lig-, teknisk og skatteforvaltnin-
ger, som Henrik Lund er bange
for at spilde penge til, såfremt de
også skulle holde årlige møder,
idet disse forvaltninger har været
i kommunernes regi i årtier. Dog
synes vi, såfremt der er behov for
kursus eller lignende for medlem-
mer af disse udvalg, at sådanne
må tilstræbes, idet vi mener, at de
politikere der er involveret i områ-
derne og således skal betjene bor-
gerne, må vide hvad de laver, idet
vi hermed gerne gør opmærksom
på, at vi på vores område, har go-
de erfariner med de årlige sam-
menkomster.
Vi citerer Henrik Lund: »Til-
nærmelsen til nærdemokrati, det
kommunale selvstyre, er ung her i
Grønland. Derfor gælder det om
her og nu at markere denne positi-
on, hvis man ikke vil risikere at
overlade denne enestående chance
til centrale myndigheder.«
Vi kender ikke forholdene mel-
lem Henrik Lund/politikerne i
K’aKortOK kontra centrale myn-
digheder, men vi mener, at tilnær-
melsen til nærdemokrati, det
kommunale selvstyre, er ung her i
Grønland, derfor gælder det her
og nu om at markere denne positi-
on ved samarbejde og fordragelig-
hed for at undgå evt. diktatoriske
tendenser inden for systemet, der
ignorerer forordningerne.
Ved en vurdering af formålet
inuiaKatigingnik mérartavtinig-
dlo uvdluvtine agsorssuan ilu-
ngersuteKarpugut emigsisåisav-
dluta agsorssuardlo avKUtigssai-
leKivdluta suna autdlarnerfigi-
savdlugo?
sordlo tamavta nipangiussinar-
tugut akornutaussoK nalungika-
luardlugo mémamut någdliugtit-
sissoK imerajugtunigdle iluatigi-
neKanissoK imigagssaK. ilå imi-
gagssan åma inatsissartut ataut-
simlneråne erKarsautigssissutigi-
neKartarpoK imiortarnigssaK. na-
nortoK tåuna pilersitauniaKinane.
måna pivdlugo: igdlune imiortar-
neK pilernårmat isumaKarsima-
vugut ajungitsoK erKarsarsima-
ssoKaranilo inuiaKatigingnut ajo-
KutåusångitsoK. imiortarnerdle i-
ma ajortigilersimavoK agdlåt uv-
dlukut imiugaK unungitsoK imer-
neKarsinångordlune. taimalo per-
Kingnigssamut ulorianauteKaler-
dlune inuiaKatigingnutdlo akor-
nutingordlune. manåkutdlo igdlu-
ne imiortarnigssaK pilersineKå-
sagpat sule anginerussumik akor-
nutingortugssau vok .
manåkut pissutsit emarsauti-
galugit kinalunit manåkut suju-
nersuteKartartut sianigissångilåt
inuiaKatigingnut akornutåungi-
nigsså. imåitariaKarame perérsut
imåinåungitsumik takutitsissar-
mata, imåitumigdlo inatsisena-
ravta kinalunit inuk inuiaKati-
gingnut akornutausinaussumik
suliaKarsimassoK imalunit suju-
nersuissoK erKartussissunut su-
liarineKåsaoK. kinalunit inatsit u-
na tupåtdlautiginaviångilå ator-
neKarneK ajormat imalunit inuia-
Katigit Kanorissusé KiviarneKar-
KårneK ajormata. taima uvdluvti-
ne sujumut sukatigilerpugut susa
suna tamåt Kångiåinardlugo, Kå
sujumut tuave.
taima isumaKarneK Kangani-
sarpalungneKarnaviångilaK, uv-
dluvtine inup atugarisså sujumu-
karnerup issigineKarneranut na-
lemutugpat. åmalo nalerKUtuso-
rineKarsinåungilaK uvdluvtine
sujumukarnerup Kånginartåsag-
pagit, sujunigssame isumavdluti-
vut isumernerdliorfigineKartar-
pata. una atuagagdliut isumavti-
nik nunarput inuiaitdlo patajait-
sumik sujumut ingerdlånigssåt
pivdlugo uvdluvtine atusavdlugo
med møderne må man vide, hvad
man vurderer, og vi mener K’a-
KortoK ikke i tilstrækkelig grad
har fået chance til at være med til
at vurdere.
Vi håber K’aKortOK i fremtiden
vil være mere forstående og re-
præsenteres ved næste samling.
På kultur- og undervisnings-
udvalgsformænds vegne
talsmanden
Bjarne Kreutzmann
nalemukaluaKaoK. sulilo isumer-
tOKångilaK Kularnaitsumik ilua-
KUtigssamigdlo kinguligssavti-
nut. suliaKåsavdlune misilisso-
Kartaranilo erKigsisimassumik i-
neriartornigssånut.
imaKa uparuartuneKångitsu-
mik sujumut ingerdlalisagaluar-
pugut mianerssornerussumik inu-
sugtuarartavtinut atarningning-
nerussumik ingerdlatitsileruvta,
sujunigssamilo imaKångitsumik
pilersitsisagaluarpugut imigag-
ssartaKångitsumik sujunigssaK
suliariguvtigo. imåitoKarnaviå-
ngilarme: inuiangne sujunigssaK
isumangnaitsoK anguniardlugo
sujunigssame ingerdlatitsissug-
ssat KanoK issusé sunalo nikanar-
sautigigåt nalungikaluardlugo i-
ssigingitsussårneKarsinåungit-
dlat.
imaKa uvdloK nagdlerpat inui-
angnut apemut? imigagssaK pi-
sava pisångilalunit. tåssaKalunit
KigsimingneKåsåpat uvdluvtine
mérartavut imigagssaK pissuv-
dlune atugardliornerat. åmalo
partine ikangnerussuteicartune
sujunigssavta kinguligssavtalo i-
sumangnaitsunigssånut norKae
Kissut erKarsautigisavåt i-
sumangnaitsunigssaK suminga
nit autdlarnisassoK.
aitsåtdligOK autdlarnigagssaK
imånak taigutilingmik: nunav Unit
imigagssaK anile! sordlo imåito-
KartOK: Anisa. imaKa imaKångit-
sumik pitsaussumigdlo kingulig-
ssavut uvdlugssanik uvdlunigdlo
ingerdlaKatigilisagaluarpavut.
uvdlutinime sujumut ingerdla-
nerput mémat atugåinut åridnig-
ssamut imaKångilaK. åle angajor-
Kåjussugut kinguågssavtinut isu-
mangnaitsunigssånutdlo sulia-
Kartugut KanortoK una agdlaga-
mininguara issornartorsiorneKar-
dle sianissusera takusagaluarpa-
ra.
Mathias Andersen
UmånaK
En annonce i
GRØNLANDSPOSTEN
giver kontakt til
mange tusinde kunder
over hele Grønland
Atuagagdliutit
39
misilisa tungaveKar-
sorinartumik