Atuagagdliutit - 10.02.1982, Blaðsíða 26

Et Grønland med
strande og palmer
OLT-området Ny Caledonien har en levestandard
hojere end Gronlands
Den store ø er stærkt afhængig af
tilskud fra moderlandet, der lig-
ger mange tusinde kilometer væk.
Befolkningen kan gennem en
hjemmestyreordning i vid ud-
strækning bestemme over sine
egne anliggender, men har ikke
egen udenrigs- og forsvarspolitik.
Formelt er øen en del af moderlan-
det og vælger to medlemmer til
moderlandets parlament.
En beskrivelse af Grønland?
Nej, af Ny Caledonien. Øen har
status som et fransk oversøisk
territorium og ligger i Stillehavet
øst for Australien — det vil sige
næsten modsat på jordkloden,
omtrent lodret under fødderne på
os.
AG har ringet til en journalist
på den fjerne ø for at få oplysnin-
ger om Ny Caledonien, der har
indgået en OLT-ordning med EP’
— altså samme associeringsform,
som Landsstyret vil forsøge at
opnå i tilfælde af et grønlandsk
»nej« den 23. februar.
Månedsløn 7500 kr.
Edouard Ventrillon, der er hy-
hedsbureauet AP’s mand på den
Kort fortalt om
OLT-ordningen
Et kig ind i fremtiden?
Hvis Grønland stemmer nej
den 23. februar, står en så-
kaldt OLT-ordning først i ræk-
ken af alternativer til fuldt
EF-medlemsskab.
I et forsøg på at kaste lys
over, hvordan Grønlands frem-
tid kan komme til at se ud, har
AG kontaktet to af de 17 over-
søiske lande og territorier
(OLT), der findes idag. Det før-
ste, Ny Caledonien, beskrives
idag, mens en omtale af De
Hollandske Antiller følger i
næste nummer.
Kort fortalt er OLT en asso-
cieringsform, der omfatter vis-
se handelsfordele og støttemu-
ligheder i forhold til EF. De er
dog ikke så store som ved
fuldt medlemsskab, men til
gengæld slipper det pågælden-
de land for de mange EF-reg-
ler, forde EF-traktaterne ikke
gælder for OLT.
OLT-ordningen er baseret
på en aftale, der genforhandles
hvert femte år. Det står et
OLT frit for at opsige aftalen,
hvis der skulle være stemning
for det. En del tidligere oversø-
iske lande og territorier er idag
blevet selvstændige lande.
16.000 kvadratkilometer store
Stillehavsø, fortæller, at levestan-
darden dernede er på højde med
Frankrigs og Australiens.
— En gennemsnitlig måneds-
løn er på 1000 amerikanske dol-
lars (7500 kr.), oplyser han. —
Nogle tjener så lidt som 3500 kr.
om måneden, mens overordnet
personale har en indtægt på ca.
21.000 kr.
I Grønland var den gennems-
nitlige skattepligtige indkomst i
1979 på 53.000 kr. svarende til
4417 kr. om måneden — eller
mindre end det halve af gennem-
snittet i Ny Caledonien.
Det harmonerer dårligt med
EF-kommissær Dalsagers udta-
lelser om, at indkomstniveauet i
Grønland skulle være så højt, at
det kan blive en hindring for at
opnå en OLT-ordning.
1,8 mia. kr. i tilskud
Det er ikke olierigdomme eller an-
dre kostbare ressourcer, der har
bragt levestandarden så højt op
for Ny Caledoniens 140.000 ind-
byggere. Salg af nikkel-malm,
kaffeproduktion, turisme og øens
øvrige indtægtskilder kaster
mindre af sig, end øen modtager i
tilskud fra Frankrig, oplyser
Edouard Ventrillon til AG. Til-
skuddet er på 1,8 milliarder kr.
om året.
Den palmeklædte sydhavsø im-
porterer hvert år for 2,5 milliar-
der kr. En trediedel af varerne kø-
bes i Frankrig, mens det øvrige
EF står for 8,9 procent. De reste-
rende 57 procent af importen
kommer fra tredielande som Au-
stralien, USA og Japan.
På eksportsiden er øerne lige-
som Grønland stærkt afhængige
af et enkelt produkt — dog ikke
fisk, men nikkel. Frankrig køber
det meste af produktionen, nem-
lig 59,6 procent. Næststørste af-
tager er Japan med 26,5 procent.
Tilskuddene fra Frankrig blev
fordoblet i perioden fra 1978 til
1980, fortæller Edouard Ventril-
lon. Han mener, at udviklingen
måske går lidt for hurtigt, og at
områder som uddannelse af lokal
arbejdskraft bliver forsømt.
Ny Caledoniens status som
oversøisk territorium finder han
udmærket — i hvert fald i teorien.
1 praksis lider den under lokale
politiske uoverensstemmelser.
På længere sigt er uafhængig-
hed en mulighed, men AP-journa-
listen mener, at noget sådant lig-
ger langt ude i fremtiden. Ny Ca-
ledonien vil længe være for af-
hængig af franske tilskud til at
klare sig selv, bl.a. fordi lønni-
veauet er holdt kunstigt oppe.
Ny Caledoniens udvikling i for-
hold til Frankrig har paralleller til
Najugaqartut 140.000-iusut nioqqutissat atugassamik amerlanersaat
nunanit EF-ip avataaniittunit pisiarisarpaat.
De 140.000 indbyggere importerer de fleste af deres varer fra lande uden
for EF.
Grønlands forhold til Danniar ■
Kun fem år efter, at Grønland to1^
melt blev en integreret del af nge_
Danmark, gennemgik Ny Caleo
nien samme udvikling. Som °v®’
søisk territorium vælger Ny Ca
donien to medlemmer af det ft a11^
ske parlament, ligesom Grønlan
vælger to medlemmer af Folkets
get.
Hvis Ny Caledonien ligne_
Grønland politisk, er der til ge?_
gæld stor forskel på andre 0111,3
der: naturen på stillehavsø® ^
spænder fra græsstepper til 11
raløer med snehvide, palmekia11
sede badestrande, ifølge turis
brochurerne har Ny Caledoni®1
tilnavnet »landet med evigt t°r
år«. Gennemsnitstemperaturen®
22 grader, og der er ikke nog®1.
der hedder vinter.
Ny Caledonien fik besøg af ®u j
ropæerne første gang i 1774 og
blev knap 100 år senere gjort P
»fængselsø«. Fire tusende pok1-1
ske fanger blev deporteret fra L
ropa til den fjerne ø, hvor de val
så tilpas langt væk, at de ikke
kunne forstyrre den politiske u
vikling i hjemlandet. Til genga® ;
opstod der problemer i Ny Ca*® j
donien: den lokale befolkning 11
sine marker ødelagt af europ®e^
nes kvæg, hvilket gav anledning |
til blodige sammenstød. ,
Idag består befolkningen a j
60.000 oprindelige indbygg®1^] ;
50.000 europæere, 18.000 fra la
hiti og 12.000 fra andre stedet'
blandt andet Indonesien og Vie1
nam.
sols1
umiartortoK
Efraim Semionsen,
Nanortalik
EF itigartitsiguk aulisartuvut
kinguåvutdlo aulisartungoru-
mårtugssat misilitagkavut na-
jorKutaralugit aulisarnermut
politikeKångitsumit politike-
Kalernigssånigdlo nalussavti-
nit aulisagautimingnik arsaer-
neKaixunagit. inussutigssar-
siutivta pingårnerssåta OKar-
tugssauvfigineKarnera aitusa-
guvtigo EF-imit ANISA.
26
Atuagagdliutit