Atuagagdliutit - 10.02.1982, Blaðsíða 32

Oqallinneq / Debat
Killuutiginninneq
Uanga EF-imut naaggaarpunga
nunarput nammineq aquttariaqa-
ratsigu qinikkavut aqqutigalugit.
EF-imut ilaasortaaginnarnissa-
mik sulissuteqartut siuttui nam-
minersornerulernissamik piuma-
saqartunut ilaasimapput, mas-
sakkullu EF-imut ilaasortaagin-
narnissamik sulissuteqarnerat
nunagisamik killuutiginninnertut
taarusuppara EF-imi ineriartor-
neq Nunattalu namminiileriartor-
nera imminnut akprliulluinnarma-
ta.
Killuutiginninnerunngilami
inuiaat namminiileriartornissa-
mik kissaataat tunussallugu?
uagut nunarput ukiuni 250-ini
nunasiaareersimavoq taakkulu
suli ukiunik 250-inik ilarusunngi-
lagut.
EF-imut ilaasortaaginnarniar-
tut nunartik tuniniarpaat akiler-
sittartuLut inuilu ilivitsuinnar-
mik putusaarlugit ersisaarlugillu.
Advarsel til
grønlandske
vælgere
Den 23. februar står Grønland
over for en afgørelse, som rækker
mange år ud i fremtiden, og dét er
vel nok den vigtigste kendsger-
ning i forbindelse med denne af-
stemning.
De grønlandske vælgere kan
denne dag gå hen og træffe en
skæbnesvanger afgørelse, som ik-
ke kan gøres om.
Man kunne endda forstå dette,
hvis vejledningen om at stemme
sig ud kom fra folk, som i enhver
henseende er 100 % troværdige
og pålidelige.
Desværre er dette nok ikke til-
fældet, for når man bedømmer
den kreds, som f.eks. Lars Emil
Johansen har plejet omgang med
på Christiansborg, må man sige,
at det drejer sig om folk, der i høj
grad er belastet af deres kommu-
nistiske fortid.
Under et par samtaler med
Lars Emil har jeg forsøgt at for-
klare ham, hvorfor 90 procent af
danskerne ikke kan acceptere
denne handlemåde fra denne del
af de grønlandske folketingsmed-
lemmers side, men indtil videre
uden resultat.
Min fornemmelse er imidlertid,
at han slet ikke er klar over sin
fejltagelse; men mit ønske er, at
jeg gennem dette læserbrev kan
advare de grønlandske vælgere
herom. Der er sandt at sige parti-
er nok i folketinget — hvorfor så
udse sig et af »de værste« som
partnere?
Knud Eskildsen
handelsoverlærer
Postbox 25
7200 Grindsted
Ersisaarutaasa ilagaat anigut-
ta akileraarutit qaffarujussuar-
nissaat.
Taamaattoqanngilluinnarpoq!
Akerlianilli EF-imit anigutta
inuuniarneq oqinnerulissaaq ni-
oqqutissat akikinnerulernerisigut
akissarsiallu pisissutaasinnaane-
rata annerulerneratigut.
EF-imiiginnarnissamik oqalut-
tut salluinut pututitsiniutaannul-
lu ilivitsuinnarnut erseqqissaa-
taavoq Folketingimut ilaasortari-
niaraluakkatta aappaata Tunumi
qinersisartut salloqittarsaarisi-
mammagit ima oqalulluni: EF-
imit anigutta perlerassasut, in-
naallagissiorfik qaminneqassasoq
il. il. Taamatut periaaseqarneq
amiilaarnaqaaq kanngunarlunilu.
Akileraarutit pillugit eqqaasit-
sissutigilaassavara EF-imut ilaa-
sortanngoratta akileraarneq ajo-
ratta aatsaalli EF-imut ilaasor-
tanngoreerluta akileraartalerni-
kuulluta. Annilaangasaarisulli
Danske vælgere
Jævnligt møder man danskere,
der giver udtryk for, at de ikke vil
stemme den 23. februar. Som be-
grundelse herfor anføres, at det
må være grønlænderne selv, der
skal afgøre tilhørsforholdet til
EF.
Stemmeretten er en ret og kal-
des endda også en pligt. Lad det
med pligten ligge. Det er jo i og
for sig noget pjat, når man samti-
dig har en ubestridt ret til at und-
lade at afgive sin stemme.
Næh, det interessante i sagen
er, at nogle formynderiske danske
mener, at grønlænderne selv bør
afgøre tilhørsforholdet. For hvor-
for nu det? Fra såvel modstander-
som tilhængerside appelleres der
nemlig jævnligt i radioen om dan-
skernes stemmer den 23. februar
1982. Begge grupper siger du skal
hjælpe Grønland, ved at afgive
din stemme. Hvorfor så ikke hjæl-
pe Grønland, alt efter sin bedste
overbevisning, til enten at kom-
me ud eller forblive i EF.
Og når nu begge grupper hen-
vender sig til de danske vælgere
med anmodning om at stemme,
ja, så kan politikerne ikke efter af-
stemningen tillade sig at give ud-
tryk for, at danskernes stemmer
var udslagsgivende for resultatet.
Dette må både EAS og AN ISA
huske.
Vi er mange, der vil huske, at
opfordringen til at stemme, kom
fra begge sider.
Lars-Erik Rybro
Godthåb
Kalåtdlit-nunåne
pisiumassoKartaKaoK
Atuagagdliutine
neKeroruteKarit
namminneq akileraarutinik qaf-
faannguallaaraat soorlu Nuummi
Atassutip amerlanerussuteqarfi-
ani.
Nuummi rådhusi 52 milll.-inik
akeqarpoq. Borgmesterillu oqaat-
sini eqqortissimavai oqarami
nuummiut rådhusimut akiligas-
saqartut naak tamanna nuummi-
ut kissaatigisimanngikkaluaraat.
EF-imut naaggaarluarniarisi
nunap matuma ineriartornera
nammineq aqukkusukkussiuk.
Naaggaarussi aamma EF-inu1'
ginnarnissamik sulissuteqartut
periaasii naaggaassavasi.
Taasiartorluarniarisi.
Ole Berthelsen, Nuuk
K'asigiånguar-
miunut
erKåmiuinutdlo
Bikuben-ime fuldmægtig Svend Dueholm K'asi-
giånguanTniarpoK, mardlungornermit 23. februar
tatdlimångornermut 26. februar 1982, Sømands-
hjemmimilo najugaKåsavdlune.
aningaussanik atornigssamut, ilissinigssamutdlu-
nTt, påpiari<anik nalilingnik pisinigssamut tunissi-
nigssamutdlunit, nangmineK sulivfiutitårniardlutik
autdlartitsiniardlutik soKutigingnigtut imalunTt ar-
dlåtigut aningaussat tungaisigut sujunersorneKa-
rumassut Kulåne taineKartumut sågfigingnigsf-
nåuput tikerårnerane imalunTt atautsiméKatiging-
ningnigssamingnik inimérim'kut Bikuben-ip atå-
ssuteKarfinut avKutigalugit, tåssa hr. Konrad
Steenholdt, telefoneKartoK 4 50 55, imalunTt hr.
Chr. Lybert, telefoneKartoK 4 50 69
Til beboerne
i K'asigiånguit
(Christianshåb)
kommune
Bikubens fuldmægtig Svend Dueholm aflægger i
perioden tirsdag den 23. til fredag den 26. februar
1982 besøg i K'asigiånguit (Christianshåb) hvor
han kan træffes på Sømandshjemmet.
Interesserede, der ønsker en samtale om udlån,
indlån, køb/salg af værdipapirer, opstart af egen
virksomhed, eller som ønsker anden rådgivning,
kan kontakte ovennævnte under besøget eller af-
tale møde med Bikubens kontaktpersoner, hr.
Konrad Steenholdt, på telefon 4 50 55, eller Chr.
Lyberth, på telefon 4 50 69.
@ Bikuben
32
Atuagagdliutit