Atuagagdliutit - 24.02.1982, Qupperneq 12

Niuemermik Ilinniarfimmi ilinniartut naatsorsuuserineq allagaleri-
nerlu kisiisa ilinniassanngilaat, aammali aalisakkat aalisakkanillu ni-
oqqutissiorneq ilisimatusarfigissavaat.
Handels- og kontoreleverne i Niuemermik Ilinniarfik skal ikke kun
lære regnskabsforing og kontorarbejde. De skal også have viden om
fisk og fiskeindustri.
Niuernermut Ilinniar-
fiup aulisarneK
sangminiarå
iliniartut åma Islandimut
påsissagssarsioriartorniarput
imåingilan aulisartut aulisagkeri-
vingnilo sulissartut kisimik auli-
sarneK aulisagkanigdlo niomu-
tigssiorneK pivdlugo ilisimassa-
KartariaKartut. åmale avdlarpag-
ssuit tamatuminga pissariaKar-
titsiput, tåssame inuiaKatigingne
ingerdlatsivit amerdlaKissut i-
map pisussutainik niorKutigssior-
nermut agtumåssuteKarmata
angnerussumik mingnerussumig-
dlunit.
tamåna pivdlugo nunavtine
Niuvernermik Iliniarfik Nungrnl-
tOK soKutiginartumik iliuseKarni-
arpoK martsip autdlamautånit
autdlartitugssamik. ingerdlånia-
gaK taigutenartineKarpoK »auli-
sagan«, sapåtivdlo akunerine tat-
dlimane ingerdlåneKésavdlune
aprilip uvdluisa åipåta tungånut.
sapåtip akunerisa tåukua inger-
dlaneråne Niuvernermik Iliniar-
fingme illniartut ilisimassagssåi-
nik tuniorarneKåsåput aulisagka-
nik niorKutigssiornermut tungå-
ssuteKartunik tamanik. åmale
atuartinenarneK kisime nåmångi-
laK. iliniartut åma pissutsinik pi-
viussunik misilisineKåsåput,
nangmingneK timimikut malug-
ssarfigisinauniåsangmåssuk auli-
sagkanik niomutigssiornerme su-
lissuvdlune KanoK inersoK — ima-
Kalo åma periarfigssaKarsinåuså-
put kutterimut kilisåumutdlunit
ilauvdlutik aulisanataunigssa-
mingnut.
ingerdlåniagkame »aulisagaK«-
me pisanganardluartunut ilauvon
sapåtip akunerine mardlunga-
jangne ilisimassagssarsiordlune
I slandiminigssaK. taimailivdlutik
iliniartut periarfigssaKåsåput au-
lisarnikut niorKutigssiorfeKarfig-
ssuit ilåne pissutsinik tipisiuinig-
ssamingnut.
pissusigssamisorpoK
ingerdlåniagkame »aulisagan«-
me sujulerssortaussut, Peter
Raahøj kisalo Niels Skouby,
OKarput soruname atuarfingme
taimåitume taimatut iliuseKaler-
nen agssortorfigssaKarsinaussoK
— tåssame pivfigssan sivisoK
atortariaKarpoK iliniartut suliag-
ssarpiamingnik atuartineKarne-
rat sivikitdlisaoK il. il.
kisiånile iliniartut iliniarner-
mingne nåmagsigunik aulisagka-
nik niorKutigssiornermut agtu-
måssuteKartunik suliaKartug-
ssåuput — agdlagfingmlkaluaru-
nik, pisiniarfingmlkaluarunik
imalunit nangmingneK aulisagka-
nik niomutigssiorfingme sulivfe-
Karaluarunik. tauvalo aulisagka-
nik niorKutigssiornermut tunga-
ssunik ilisimassaKarnerulerunik
angnerussumik periarfigssaKali-
såput imap umassuisa iluaKutigi-
niarneKarnerat pivdlugo OKatdli-
seKataunigssamingnut.
aulisagkanik niorKutigssiorneK
måne nunavtine niomutigssiorne-
rit angnerssaråt — sujunigssami-
lo agsut torKåmaviginiarneKar-
tugssauvoK Kalåtdlit-nunåne
inugtaussut atugarigsårnigssåt
pivdlugo.
— taimåitumigdlo pissusigssa-
misårpoK Niuvernermik Iliniarfi-
up kigsautigingmago sapingisa-
mik perKigsårtumik iliniartut
KåumarsarneKarnigssåt aulisag-
kanik niorKutigssiorneK pivdlu-
go, ingerdlåniagkame sujulerssor-
taussut OKarput.
ingmikut ilisimassagdlit
oKalugiåsåput
sapåtip akunerisa tatdlimat
ingerdlaneråne inuit ingmikut ili-
simassaKartut ardlagdlit OKalugi-
artineKartåsåput.
aulisagkanik ilisimatOK Klaus
Lehmann aulisagkat åssigingit-
sut imavdlo pisussutai avdlat piv-
dlugit OKalugtuåsaoK. ilisimatOK
avdla, Lars Birger Nielsen, inu-
ssutigssarsiorneK pivdlugo isu-
maliutigssissut aulisagkatdlo
kigdlilersorneKartarnerånik påsi-
ssutigssIsaoK.
SIK-p sujuligtaissuata
Lybethip sangmisavå aulisag
nik niorKutigssiornerme sukss
tut kåtuvfeKarnerat, kisalo s°
dlo Karl Olsenip KNAKP-mérs^
sangmisavai aulisarnerme sU
sissoKarneK sulisitsissutdlo
tuvfé. Nungme aulisagkanik
livfigssup pissortåt Eivind Ha
mundip erKartusavai niorKU &
ssioriautsit pilerssårusiorneru^
kisalo sulivfingne avatang>s^
nalilersorneKåsavdlutik Brin
Nielsenimit angatdlatinik na
tigdlissoKarfingmérsumit am
James Biancomit sulivfingriik n
ku tigdlissoKarfingmérsumit.
iliniartut agsut piukorP11^'
ingerdlåniagkamigdlo anin®.„.
ssagssaKartiniarneranut PeK
tausimavdlutik.
Stort projekt om
fiske-industri i
Handelsskolen
Eleverne skal blandt andet
Det er ikke kun fiskere og arbej-
dere på fiskeindustrien, der har
brug for viden om fisk og fiskein-
dustri. Også mange andre fag-
grupper har brug for den viden,
eftersom samfundsmaskineriet
mere eller mindre er baseret på
havets levende ressourcer.
På den baggrund starter Niuer-
nermik Ilinniarfik (Grønlands
Handelsskole) et spændende pro-
jekt 1. marts. Projektet har be-
tegnelsen »FISK« og afvikles i
fem uger frem til den 2. april. I
disse uger vil eleverne på handels-
skolen blive opfodret med teore-
tisk viden om alt, hvad der hører
med til fiskeindustrien. Men teori
er ikke nok. Eleverne bliver også
sendt ud i det praktiske liv og
prøver på deres egen krop, hvad
det vil sige at være ansat på fiske-
industrien — og eventuelt kan de
komme med på en kutter eller en
trawler på fiskeri.
Et højdepunkt i projekt
»FISK« bliver et to ugers studie-
ophold i Island, hvor eleverne vil
have mulighed for at danne sig et
indtryk af livet i een af de store fi-
skerinationer.
Naturlig opgave
for skolen
Lederne af projekt »FISK«, Peter
Raahøj og Niels Skouby, vil ikke
udelukke, at man kan argumente-
re imod at indføre et sådant pro-
jekt i en skole som Niuemermik
Ilinniarfik — det tager nemlig
lang tid, eleverne får mindre tid
til at udvide deres faglige kund-
skaber osv.
Men eleverne vil få en stor be-
røringsflade til fiskeindustrien ef-
ter endt skolegang, hvad enten de
kommer på kontor, i butik eller
bliver beskæftiget direkte i fiske-
industrien. Og projektets indhold
på studieophold i Island
vil give eleverne større mulig}1®^
for i det daglige at være med i ^
debat om udnyttelsen af de leveI
de ressourcer. g
Fiskeindustrien er den størS ^
industri, der findes her til lands
en industri, man har og fremo
vil satse meget på, fordi den »
være af afgørende betydn11^
fremover for velstanden i Gr
land.
— Det har derfor været na^Uir
ligt, at man på Handelsskolen ha
ønsket at oplyse eleverne så grU .
digt som muligt om fiskeindust
en, siger projektlederne.
Sagkyndige fortæller
I projektets forløb vil en raek
sagkyndige blive engageret s
foredragsholdere. n
Fiskeribiolog Klaus Lehmaa
fortæller om fiskearter og om 11
vets rigdomme i det hele tag
Cand. tech. soc. Lars Birger
sen fokuserer på erhvervsbeta?” _
ningen og fiskekvoterne. ^
hvervskonsulent Jacob P°u |i;.
fortæller om fiskeri med forsk®
ge fartøjsstørrelser.
Forbundsformand Jens Hr
berth fokuserer på fagbevæge*s .
indenfor fiskeri og fiskeindust •
mens folk som Karl Olsen r
KNAPK fortæller om fiskeris-
arbejdsgiverorganisationer. L
ind Hartmundt fra Godthåb ^
skeindustri fortæller blandt a
det om produktionsprocesser
planlægning, og arbejdsmilj0Pr,
blemer behandles af Brinck
sen fra Skibstilsynet og Jarn
Bianco fra Arbejdstilsynet.
Eleverne på Niuemermik P1”
niarfik er på forhånd velmoti',er
de og har selv gjort et stykke a
bejde for at skaffe penge til pr
jektets gennemførelse.
s.
12
Atuagagdliutit