Atuagagdliutit - 02.06.1982, Blaðsíða 25

Vore børn ser TV
i stedet for at lege
Canadiske inuit er bekymrede over fjernsynets
indflydelse på deres kultur

TV-p maligaasai Canadami aallakaatinneqartarput atortuutit
qaammataasatigoortut nutaaliaalluinnartut atorlugit.
TV-bolgerne udsendes i Canada med meget moderne satellit-
udstyr.
igennem flere dage i marts 1975
var begge telefonlinjer til den ca-
nadiske bygd Igloolik i Canadas
ord vest teritorium blokeret af
Journalister, og breve fra sam-
fundsforskere og studerende an-
kom i sækkevis.
Årsagen til opmærksomheden
omkring denne ellers næsten
Ukendte bygd? Igloolik havde i en
^stemning taget den i Amerika
Uaesten helt uhørte beslutning at
sige »nej tak« til at få fjernsyn.
Resultatet af en afstemning om
spørgsmålet blev, at 49 af indbyg-
gerne stemte »ja« til TV, mens 53
stemte »nej«.
Bygderådet gav 3 grunde til, at
fjernsyn var uønsket: For det før-
ste frygtede man, at børnene ville
få problemer med deres moders-
mål Inuktitut, der er nært be-
slægtet med grønlandsk, som føl-
6e af den massive engelsksproge-
de påvirkning fra TV.
For det andet, at de 18 forenin-
ger i byen måtte indstille deres
virksomhed, fordi møderne fandt
sted i fjernsynets sendetid.
Og for det tredie, at traditionel-
le håndværk som at sy i skind og
oygge både ville uddø, fordi de
udøves i fritiden, når der er TV på
skærmen.
Igloolik fastholdt igen i 1978
sit nej til fjernsyn. Afslaget byg-
gede på de erfaringer, som canadi-
ske Inuit i andre byer og bygder
uar gjort.
Børnene leger ikke mere
'1 osepi Padlayat er direktør for
Inuit Broadcasating Corporation
IIBC), der er et TV-selskab for In-
uit i Canada.
— TV har haft en del virknin-
ger, som ikke ligefrem er positive,
siger han. — For eksempel sidder
®n masse børn nu klistret til skær-
men hele dagen i stedt for at være
aktive udenfor og lege. Nogle for-
ældre er ligefrem bange for, at det
kan være skadeligt for børnenes
helbred med alt det fjernsynskig-
geri — at deres øjne måske vil ta-
8e skade i det lange løb.
Inuit-mø de
om
kummunikation
Hadiofonichef Peter Fr. Rosing
ug program sekretær Henrietta
Rasmussen fra Kalaallit Nunaata
Radioa tager idag afsted til Mont-
teal, hvor de i den næste uges tid
skal drøfte presse og kommunika-
ti°n indenfor Inuits område med
repraesentanter fra Alaska og Ca-
nada.
Per Berthelsen fra Inuit Cir-
Rosemarie Kuptana, en redak-
tionel medarbejder ved IBCs kon-
tor i Ottawa, er bange for TVs
indflydelse på hendes modersmål
inuktitut:
— I det vestlige Arktis, som
jeg stammer fra, er der folk på
min egen alder, som ikke mere
kan tale deres eget sprog. Og TV
har i høj grad skylden. Det er et
meget magtfuldt medium — visu-
elt, nemt at tænde for. Man kan
ikke undslippe det. TV bliver et
alternativ til de traditionelle kul-
turelle aktiviteter som at gå på
besøg hos hinanden, spise sam-
men, lege.
Fire timer om ugen
IBC, der begyndte sine udsendel-
ser i januar, forsøger at give et al-
ternativ til de rent engelsksproge-
de programmer fra Canadas nati-
onale fjernsyn, Canadian Broad-
casting Corporation (CBC). Fore-
løbig sendes 4 timer om ugen på
inuktitut, hvilket J osepi Padlay-
at villigt indrømmer er alt for lidt.
— Vi får vores penge fra rege-
ringen, siger han. — Men da der er
tale om forholdsvis begrænsede
summer, er vi ikke i stand til at
købe os den sendetid, vi gerne vil-
le have.
Resten af tiden præsenterer
fjernsynet de canadiske inuit for
amerikanske og canadiske TV-
serier og lignende programmer,
krydret med reklamer for katte-
mad og vaskepulver. I Rosemarie
Kuptanas ord er der i al for stor
udstrækning tale om udsendelser,
som »ikke tillader folk at tænke
en selvstændig tanke og som ikke
præsenterer seerne for nogen
form for reel information«. Ind
imellem sendes dog nyhedspro-
grammer, som kan være ganske
gode.
Så godt som ethvert hjem i det
nordlige Canada har TV, og der er
noget på skærmen det meste af
dagen. IBCs programmer, der er
afhængige af CBCs satellit, ud-
sendes ofte efter midnat, når
cumpolar Conference (ICC) oply-
ser, at et af emnerne på dagsorde-
nen for mødet blivér oprettelsen
af et slags nyhedsbureau for Inuit
og udveksling af medarbejdere
indenfor radio og TV.
Desuden skal drøftes, hvordan
satellitforbindelsen mellem Grøn-
land og Canada kan gøres mere
hensigtsmæssig, så signalerne ik-
ke som nu skal den dyre omvej
via Skandinavien.
Som repræsentant for Inuit i
Canada deltager bl.a. præsiden-
ten for Inuit Broadcasting Corpo-
ration, Josepi Padlayat. solsi
mange mennesker alligevel har
slukket for apparatet.
De fleste af de udsendelser,
som IBCs 30 ansatte producerer,
bliver først optaget på bånd. I
sidste måned blev det for første
gang muligt at udsende samtidig-
heds TV fra studiet i Frobisher
Bay.
Råd til Grønland
AG: — Har du et godt råd til
Grønland, som nu er på vej ind i
TV-alderen?
Josepi Padlayat: — Det vigtig-
ste er at bevare kontrollen med
mediet. I må være klar over, at
TV vil få indflydelse på befolknin-
gen. Der vil være folk, som vil ar-
bejde mindre og i stedet blive
hjemme og se TV. Børn vil fore-
trække at se fjernsyn fremfor at
lege. Og en del vil hellere blive
hjemme foran apparatet end at gå
i kirke eller deltage i et offentligt
møde.
— Men sådan behøver det ikke
at være. Hvis I ikke lader kontrol-
len med mediet glide jer af hænde,
kan I undgå mange af de negative
effekter.
solsi
Den
magiske skærm
Grønland er på vej ind i TV-
alderen. Lokale TV-foreninger
og video-udstyrets hastige
fremtog er allerede en kends-
gerning, og til november tages
det næste store skridt med
indførelsen af samtidigheds-
TV i Kalaallit Nunaata Radios
regi.
TV har alle andre steder i
verden betydet store forand-
ringer i samfundet. Politikerne
har måttet indrette sig på, at
udseende og fremtoning har
betydning for deres mulighe-
der for at blive valgt. For ek-
sempel mener mange, at den
tidligere filmstjerne Ronald
lleagan aldrig var blevet præ-
sident i USA, hvis ikke TV
havde været til.
Fjernsynet har også mange
steder forandret famililiv,
sprog og andre kulturelle
træk. For at få en idé om den
tryllebindende skærms mulige
indflydelse i Grønland har AG
set på TVs indflydelse i Cana-
da, hvor selv de meget små
samfund via satellit har været
forsynet med billeder fra den
store verden gennem flere
år. solsi
Atdagagdliutit
25