Atuagagdliutit - 04.08.1982, Síða 2

G R 0 N LANDS POST EN
autdlarnerput. Grundlagt 1861.
naKiterisitsisson: sulivfeKarfik ingminut pigissoK Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Udgiver: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
akissugssaussoK. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Danmarkime årKigssuissoxarfik. Danmarksredaktion:
Dr. Tværgade30, 2. sal, 1302 København K. Telf.: 01 15 95 91. Telex: 15805
tusagagssiortut: Korrespondenter:
Uummannaq: Josef Motzfeldt, I lu lissat: Kaja Mørup, Qeqertarsuaq: Jørgen Hammer, Si-
simiut: Per Steen Hansen, Paamiut: Pia Rosing Sørensen, Tasiilaq: Roland Thomsen.
pissartagaKarnex annoncitdlo: Abonnement og annoncer:
Sdr. Herrnhutvej, boks 39, 3900 Nuuk. Telf. 2 10 83. Telex 90631 agagag gd. tuniussivig-
ssax: pingasungornerme sarKumerfigssax sap. ak. sujorxutdlugo nal. 12.00.
Indleveringsfrist: Onsdag kl. 12 ugen før udgivelse.
annoncit Danmarkime. Annoncer i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S. Dr.
Tværgade30, 2. sal. 1302 København, K. Telf.: 01 13 86 66. Telex 15805.
annoncit akiat spaltemillimeterimut.
Annoncepris pr. spaltemillimeter: kr. 2,85. for annoncører i Grønland, 3.00 kr. for an-
noncører i Danmark,
pissartagaralugo akia ukiumut:
Nungme kr. 320. sinerissame kr. 494. Danmarkime: kr. 650.
Abonnementspris pr. år: Nuuk kr. 320. Kysten: kr. 494. Danmark: kr. 650.
amerdlåssusé: Ugentlig oplag: 6400
naKrterneKarfia: Kujatåta NaKiterivia, Nuuk.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
niitarsiagssaK artitsiner-
mut piumassarissaK
P.M.P. Kavdlunåt avTsiliortut peKatigivfiat pissortatdlo isumaicati-
giniartartoKatigive junip autdlartinerane avisiliortut aningaussarsiaisa
isumaKatigfniarfigssame tugdliutume angnertussusigssåt oKaloKatigf-
ssutigisimavåt. sordlo siornatigut pissarérsoK, akerdlent isumaKati-
gilersinåungitdlat, tamatuma inerneranik isumaKatigissutiginiagka-
mut siiinersut nunavti'ne avisiliortut peKatigivfiåne ilaussortaussunit
tamanit taiujissutigineKarpoK.
måna tikitdlugo sule naluvarput avisiliortut isumatigmiutigissamut
KanoK OKarsimanersut, kisiånile isumaKatigfsinåunginerup kingune-
rissai ardlaleriardluta misigissaKarfigererparput. tamatumuna radio-
aviseicångitsdrtarnera encarsautigårput. tusagagssaKartitsiniarnerme
»putut« måne nuname misigissaKarfigisimavagut, tåssa Kalåtdlit nu-
nåta rådioane sulissut isumaKatigfniutigineK artunik sancumivfigine-
Karnerata kingornatigut. suleKataussut aulajangerput måna maligta-
rissagssat maligdluinardlugit sulissoKalisassoK. tamatuma kinguneri-
ssaisa ilagåt KångiugtorumajungnaerneK, tamåna pivfigssauvdluartu-
kut kalerrisårutigineKarsimångigpat, tåssa avisiliortut suleKataussut
suliagssåinut aulajangersimassunut ilånguneKarérsimångigpat. ma-
lungnarsivordle KångiugtorneK ardlaleriardlune pissariaKartarsima-
ssok uvdlormut sisamariardlune radioayise suliarineKåsagpat.
taimalivdlune nunavtine periauseK akuerssårneKarsinåungitsoK pi-
lerpoK. nuna tamåkerdlugo avisit sapåtip akuneranut mardloriardlu-
tik sancumertaraluarput, kisiånile nunavtine amerdlaKissut radioavi-
se kiserdluinåt uvdlormut nutårsiagssaKarfigissarpåt. Europamlngila-
gut Amerikamilunit avangnardlerrriinatik, tåukuame radio avdlamut
nuatdlåinarsinauvåt tusagagssatdlo tåukordluinåt autdlakautitsiving-
mit avdlamit tusåsinauvdlugit.
månale imåinguatsiarpoK amerdlaKissut radioaviseKångitsorneK
nåmagmarsinauvdlugo. amerdlasut påsinigtarnerat najoneutaralugo
taima nutårsiagssaKartitåungingneK amigautaorujugssuartarsimagu-
nångilaK sordlo nalunaerasuartauteKarfingne sulissut nåparsimaving-
nilunit sulissut »maligtarissagssat maligdluinardlugit suligamik«
ingerdlatitsiniarsinaunerånit.
tamånale ulorianauteKartutut pissusilersorneruvoK, tusagagssaKar-
titsiniarnerme inuit tamarmik oKartugssaoKatautitdlugit ingerdlatitsi-
nerme. nunavtine tusagagssaKartitsiniarnermik piu massarissat
angnertorujugssuput, Kalåtdlit nunånilume tusardCviusinaussut ang-
nikitsoralånånguput.
taimåitumik KNR-p tusagagssaKartitsiniarnera KanoK iliorfigissa-
riaKarpoK. tusagagssaKartitsinerme pissortaKarpugut, tusagagssaKar-
titsinerme peKatigivfeKarpugut, åmaio kultureKarnerme atuartitsiner-
milo nålagkersuissoKarpugut. avisiliortut peKatigjvfiat pissortatdlo
isumaxatigisitsiniartartue isumaKatigissuteKarsmåungigpata Kulåne
taineKartut kingunigssaKartumik OKatdligsinaunigssamut isumagssar-
siortariaKarput.
GRØN LANDSPOSTEN
Krav på
nyhedsdækning
P.M.P. Dansk Journalistforbund og Det offentlige Aftalenævn havde
i begyndelsen af juni forhandlinger om journalist-lønninger for den
kommende overenskomstperiode. Som det er sket tidligere, kunne par"
terne ikke opnå enighed, og det resultat, der kom ud af forhandlinger
har nu — i form af en overenskomstskitse — været til urafstemning
hos journalistforbundets medlemmer her i landet.
Vi ved på nuværende tidspunkt ikke, hvad journalisterne har sagt tu
den overenskomstskitse, der foreligger, men et af resultaterne af den
manglende enighed har vi allerede oplevet flere gange. Det er de mang-
lende radioaviser, vi tænker på. Disse »huller« i nyhedsformidlingen
her i landet har vi oplevet, efter at medarbejderne på Kalaallit Nunaata
Radioa fik forelagt overenskomstskitsen. Medarbejderne besluttede
da, at der nu skulle arbejdes strengt efter reglerne. Det betyder blandt
andet, at man nægter at påtage sig overarbejde, når dette overarbejde
ikke er varslet så tidligt, at det kan komme med på den vagtplan, der
udarbejdes for de journalistiske medarbejdere.
Og den slags overarbejde har altså åbenbart været nødvendig nogle
gange for at producere de fire daglige udgaver af radioavisen.
Det er en helt uacceptabel situation, landet dermed er kommet ud i-
Ganske vist udkommer der landsdækkende aviser to gange om uge'1’
men for mange her i landet er radioavisen den eneste daglige nyhedskil-
de. Vi er ikke i Europa eller Nordamerika, hvor man ville klare en lig-
nende situation ved blot at skifte over til en anden kanal og høre de
samme nyheder fra en anden sender.
Nu er det uden tvivl således, at mange har forholdsvist nemt ved at
acceptere en manglende radioavis. I manges bevidsthed er hullerne 1
nyhedsdækningen sikkert knap så følelige, som det ville være, hvis f°r
eksempel televæsnets personale eller personalet på sygehusene iværk-
satte en lignende »arbejd-efter-reglerne-aktion«.
Dette er imidlertid en farlig holdning, for nyhedsdækningen er en
vigtig faktor for en demokratisk funktion. Informationsbehovet her i
landet er stort, og Grønland har ikke for mange medier — tværtimod.
Derfor må der ske noget med nyhedsdækningen på KNR. Vi har en
radiostyrelse, vi har en presseforening, og vi har et landsstyremedlem
for kultur og undervisning. Når aftalenævnet og journalistforbundet
ikke kan nå til enighed, må der fra disse tre sider tages initiativ til en
konstruktiv debat.
P
sanilerse aperisiuk
Philip TV xalipautilik sok Kinersimanera
(kal
akissutdlo unauvoK
tåssa pitsaunerpaK
(kalåtdlisut måna ilitsersutitaKalerpoK)
2
ATUAGAGtDLIUTIT