Atuagagdliutit - 04.08.1982, Blaðsíða 6

Landsmuseet kender til
flere mumiefund
Deriblandt flere fangere, der er gravlagt med deres kajakker —
Gåden om »Qilakitsoq-ulykken« har forskerne endnu ikke
kunnet løse
De fire bevarede og restaurerede
mumificerede lig fra Qilakitsoq-
fundet er nu anbragt i deres ud-
stillingsmontret på Landsmuseet i
Nuuk. Nok er der ubestrideligt
tale om et helt enestående stykke
historie, men mumierne i sig selv
er intet enestående her i landet.
Der er fundet talrige mumificere-
de lig i både Syd- og Nordgrøn-
land, og Landsmuseet ligger inde
med oplysninger om fund, som
måske er endnu mere værdifulde
end Qilakitsoq-fundet.
— Vi kender således til såvel be-
varede som nu forsvundne fund, si-
ger museumsleder Claus Abdreasen
til AG. — Det enestående i Qilakit-
soq-mumierne består i, at det er
toKungassut panernikut ilåta kigutai,
Kimeriailo nujaisalo ilait sule kussa-
navigput.
Her ses hovedet på en af mumierne
med velbevarede tænder, øjenbryn
og tit dels velbevaret hovedhår.
første gang, det er lykkedes at tage
mumificerede lig op af graven, gen-
nemføre et stort forskningsarbejde
på mumierne og derefter bevare
dem for eftertiden ved en grundig
konservering.
Fangere med kajak
Claus Andreasen fortæller videre, at
man måske endda kender til fund,
Jer er mere værdifulde i kulturhi-
storisk sammenhæng, end tilfældet
er med Qilakitsoq-mumieme.
— Der er optegnelser over om-
kring 10 til 15 mumiegrave på
Landsmuseet. Vi kender til både en-
keltgrave og grave med op til 10 lig,
fortæller han.
— Vi ved også, hvor der ligger
fangere begravet sammen med deres
kajak. — Særligt den sidste slags
fund kan meget vel vise sig at være
af større kulturhistorisk værdi end
Qilakitsoq-fundet, hvor der ikke var
gravgaver, men derimod mange
dragter samt forarbejdede og ufor-
arbejdede skind.
Et enkelt mumiefund fra Syd-
grønland er faktisk blevet tyvstjålet
i 1920’erne. Det var en amerikansk
antropolog ved navn Martin Luther,
der tog en hel skibsladning mumier
med til USA, hvor de nu findes på
Peabody University.
Der er en kontakt mellem dette
universitet og Landsmuseet i Nuuk,
og restaureringen af Qilakitsoq-mu-
mieme fører sikker til, at der nu og-
så skal drives intensiveret forskning
omkring de mange mumier på Pea-
body University.
Også et pengespørgsmål
Ligesom der fra Uummannaqs side
har været lagt pres på Landsmuseet
toKungassut panernikut pinaratik atissatdle amerdlaKissut Qilåkitsumértut sar-
Kumersitagssanut ilåuput. aujukulo Emil Rosing, Bendt Pedersen Claus
A ndreassen-ilo atissanik kussanaKissunik pingasunik sangmissaKartut.
Ikke blot mumierne, men også store dele af den dragtsamling, der fandtes i Qi-
lakitsoq, kommer på udstilling. Her er Emil Rosing, Bendt Pedersen og Claus
Andreasen i gang med tre af de fine dragter.
toKungassut panernikut issigalugit emigsinermik ingmikut itumik misigisirtto-
narpoK, amilårnartu nik takusangasimagaluaråne tauva pakatsivigssauvok-
auna nalungiarssuk ukuip Kermta migssånik pisoKåussusilik, ilivermut Hinf
Karnermine. tåunårånguaK arnax Kåvanut ilineKarsimavoK Kularnångitsuntik
anåminut.
Der er en særlig fredfyldt stemning over mumierne, og havde man ventet uhyg'
ge, bliver erts forventninger ikke indfriet. Her ses spædbarnet, som var ottt-
kring et halvt år, da det blev lagt i graven. Det lå oven på liget af en kvinde,
som sandsynligvis var dets moder.
for at få Qilakitsoq-fundet til Uum-
mannaq kommune, har også andre
kommuner presset på for at få mu-
miefund fra netop deres område be-
varet.
— Men selv om kommunerne er
villige til at betale en del af udgifter-
ne, er konserveringen stadig en fla-
skehals, såvel økonomisk som med
hensyn til den til rådighed stående
kapacitet, siger Claus Andreasen.
Alt i alt står optagning, restaure-
ring og udstilling af mumierne fra
Qilakitsoq således i den nette sum
af omkring trekvart million kroner.
Konserveringen er udført i Kø-
benhavn, hvor Nationalmuseets
konserveringsafdeling for jordfund
påtog sig opgaven. Efter Claus An-
dreasens vurdering er der imidlertid
gode chancer for, at kommende
konserveringsopgaver af lignende
art vil kunne gennemføres på
Landsmuseet i Nuuk.
— Vi skal ganske vist købe nogle
maskiner ind, men arbejdsprocesser-
ne er beskrevet i alle detaljer, og det
er sandsynligt, at vi vil kunne klare
en kommende opgave selv.
En konebådsulykke?
Det er talrige resultater, der er kom-
met ud af den intensive forskning,
der er blevet drevet omkring mumi-
erne fra Qilakitsoq. Der blev fundet
ialt otte lig i to grave, og meget ty-
der på, at de er gravlagt samtidig.
Sandsynligvis har deres skindklæd-
ning været våd, da de blev lagt i
graven, og tøjet er ikke snøret or-
dentligt til.
På trods af alle resultater forbliv-
er en gåde imidlertid ubesvaret:
Man ved stadig ikke, hvad de otte
mennesker — seks voksne kvinder
og to børn — døde af.
I 1979 fik Jens Rosing udgivet en
bog på forlaget Wormianum med
titlen »Himlen er lav«. Her udvikler
han den teori, at kvinderne skulle
være omkommet ved en ulykke
med konebåd. Baggrunden har væ-
ret antallet af lig, som svarer godt
til antallet af roersker i en konebåd,
men teorien har altså hverken kun-
net be- eller afkræftes.
Blot ved man, at et af ligene
en 40 til 45-årig kvinde — har haft
svælgkræft. Sygdommen har været
ret fremskreden, men om den har
ført til hendes død, kan ikke fast-
slås med endelig sikkerhed.
Et fredfuldt syn
Men nu er mumierne altså tilbage i
landet og udstillet i de montrer,
hvor de kommer til at ligge gennem
de næste mange år.
Umiddelbart skulle man tro, at
de var et uhyggeligt syn. Der er
næppe nogen, der forbinder 500 år
gamle lig med noget behageligt.
Mumierne er imidlertid alt andet
end uhyggelige. Det er snarere et
fredfyldt syn, der møder museums-
gæsten på førstesalen i det gamle
betonpakhus.
Det er meningen, at udstillingen
skal åbnes i morgen, torsdag den 5.
august. I stueetagen findes hoved-
parten af de klædedragter, der også
lå i gravene. Mumierne er som
nævnt på førstesalen. P-
RENAULT
SERVICE
^ Nye BILER
# AUTO- 0
£ RESERVEDELE f
M HURTIG 0
g EKSPEDITION |
lrif.(08) 12 71 240
S. J. CARSTENSEN
KASTETVEJ 15-AALBORG
TLF161211
6