Atuagagdliutit - 04.08.1982, Side 12

Tandsundheden giver
grund til optimisme
Men der er stadig lang vej, til målet er nået — Over 100 fagfolk
fra tandsplejen på kursus
Der er grund til at nære optimisme
omkring tandsundheden her lan-
det, men man skal ikke tro, at alle
problemer er løst. Ikke mindst er-
næringspolitisk er der langt igen,
inden man kan sige, at der er gjort,
hvad gøres kan, for at de opvok-
sende generationer kan være sikret
et godt bid livet igennem.
Optimismen var en af de ting, der
slog igennem, da godt 100 fagfolk
inden for tandplejen her i landet var
samlet til kursus i Nuuk i de sidste 14
dage. Ikke mindst de højt kvalificere-
de faglærere fra Danmark, som del-
tog på lærersiden i kurset, mente at
kunne iagttage en støt udvikling i ret-
ning af det bedre.
Den nye uddannelse
Kursustraditionen for personalet ind-
en for tandplejen er ikke af særlig
gammel dato her i landet. I 1968 ar-
rangeredes det første efteruddannel-
seskursus for tandlæger i Grønland,
og i 1972 kom klinikassistenterne
med i en efteruddannelsesplan.
Denne kursusvirksomhed er selv-
sagt en betingelse for, at personalet
kan holdes a jour med udviklingen,
og efteruddannelsen er nødvendig for
det gode resultat.
Det, der i øjeblikket satses aller-
mest på i tandplejen er imidlertid ud-
dannelsen af tandplejere, de såkaldte
kigutigissaasut.
Denne »skræddersyede« grønland-
ske uddannelse består dels af et brev-
skolekursus, der udarbejdes af Tand-
lægehøjskolen i Århus, dels af »me-
sterlæren« på de enkelte tandklinik-
ker og endeligt af deltagelse i et kur-
sus som det, der netop er sluttet i Nu-
uk.
40 kigutigissaasut i 1990
I øjeblikket er situationen den, at 10
kigutigissaasut er færdige med deres
uddannelse, og syv nye er på vej. —
Vi regner med, at vort behov inden
Pattagissamik marluulluni pattattoqarsinnaavoq, aammali kigutit nakorsaasa
marluk kigutilerisassaq ataaseq marluussinnaavaat. Uani Gregor Gurevitschip
kigutit nakorsaaneri Axel Rom, Ammassalimmeersoq (saamerleq) aamma
Olaf Bojen, Qaanaameersoq, suleriaatsimik sulilluarnavissumik taassuminnga
ilitsersorpai.
Man kan spille firhændigt på et klaver, men to tandlæger kan også arbejde
samtidig på en patient. Her instruerer Gregor Gurevitsch distriktstandlægerne
Axel Rom, Ammassalik (di venstre) og Olaf Bojen, Qaanaaq, i denne meget
rationelle arbejdsmetode. (Foto: LIL)
Suliassat oqaluuserineqarput. Pikkorissarnermi ilinniartitsisut marluk (nikor-
fasut), tassa kigutit nakorsaat Bodil Birn aamma Gert Pedersen assiliseqatigB1'
mallugit Karoline Senderovitz, Pauline Hegelund aamma Pauline Schmidt.
Der tales om opgaverne. To af kursets lærere (stående), nemlig tandlægerne
Bodil Birn og Gert Pedersen, ses her sammen med Karoline Senderovitz, Pauli-
ne Hegelund og Pauline Schmidt. (Foto: LIL)
for denne personalekategori er dæk-
ket omkring 1990, hvor vi gerne skul-
le have mellem 30 og 40 kigutigissaa-
sut, siger ledende tandlæge Frank
Senderovitz, Nuuk.
Vi havde lejlighed til at tale med
såvel Senderovitz som to af arrangø-
rerne fra Danmark, tandlægerne Bo-
dil Birn og Gert Pedersen.
Det er generelt, at man vurderer
betydningen af den nye uddannelse
højt, blandt andet — og ikke mindst
— fordi kigutigissaasut udfører &
stort opsøgende arbejde uden f°r
tandklinikkerne.
— Et af de næste skridt må imid-
lertid være en virkelig gennem-
gribende forbedring af kostvanerne
her i landet, siger alle tre. Hidtil har
man ikke kunnet konstatere nogen
form for opbakning af disse ønsker,
og for eksempel synes det helt umu-
ligt at komme igennem hos KGH,
som jo dog bringer langt de fleste fø-
devarer ind i landet p.
Samme regler for
rensdyrjagten
Rensdyrjagten starter i år 10. au-
gust, og som det gælder datoen, er
det også tilfældet med faktisk alle
andre bestemmelser for jagten: De
er mage til de bestemmelser, der
gjalt sidste år, altså i 1981.
Hjemmestyrets erhvervsdirektorat
har dog fundet anledning til at præci-
sere visse hovedpunkter i bestemmel-
serne, som vi gengiver her:
1. Jagttiden er fra den 10. august til
den 23. september, begge dage inclu-
sive.
2. Danske statsborgere med fast
bopæl i Grønland har ret til at ned-
lægge tre dyr pr. husstand.
3. Personer med blåt fangtsbevis
må ligeledes nedlægge tre dyr pr. hus-
stand.
4. Personer med rødt fangstbevis
(bierhververe) må nedlægge otte dyr
pr. husstand.
5. Personer med grønt fangstbevis
(hovederhververe) må frit drive rens-
dyrjagt.
6. Alle andre skal løse jagttegn hos
politiet. Jagttegnet koster 3.000 kro-
ner og giver ret til at nedlægge to
rensdyr.
Endeligt anføres, at der er indført
særlige kvoteringsordninger for jagt
på rensdyrbestandene på Disko-øen,
Nuussuaq-halvøen og i Tasiilaq kom-
mune. Licenser til jagt i disse områ-
der skal søges hos de pågældende
kommunalbestyrelser. Licenserne til-
deles gratis.
Den holder til dig
Køb ESKIMO produkter
De nye tider stiller større krav til kvaliteten
derfor!
r/ mt/
HAVENES KONGE
Mercury er som skabt til de barske grønlandske forhold.
Rustfri propel og drivaksel, platinfri tændingssystem,
oliecirkulerings-system, der tillader kørsel ved lav fart
time efter time. Meget fin brændstoføkonomi. Utrolig
stærk motor.
Mercury kalatdlit junanut naierqutdluarsagavoq oliamik
kavititserqigsaertarpoq sakukitdllisimasinauvdlune nal.
Akunerpagssuine. Qajangnatsumik sarpilik akseliligdlo
sisangnik mangertornertangitsunik. Motore tupingnar-
tumik nakuaq.__________________________________________
Birger Hansen, tlf. 4 36 40
Disko Marine, tlf. 4 36 75
Ilulissat- Jakobshavn
12