Atuagagdliutit - 06.10.1982, Blaðsíða 2

Atuagagpuutit
GRØNLANDSPOSTEN
autdlarnerput. Grundlagt 1861.
naKiterisitsissoK: sulivfeKarfik ingminut pigissoK Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Udgiver: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
akissugssaussoK. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Danmarkime årKigssuissonarfik. Danmarksredaktion:
Dr. Tværgade 30, 2. sal, 1302 København K. Telf.: 01 15 95 91. Telex: 15805
tusagagssiortut: Korrespondenter:
Uummannaq: Josef Motzfeldt, llulissat: Kaja Mørup, Qeqertarsuaq: Jørgen Hammer, Si-
simiut: Per Steen Hansen, Maniitsoq: Otto Berthelsen, Paamiut: Pia Rosing Sørensen,
Tasiilaq: Roland Thomsen.
pissartagaKarneK annoncitdlo: Abonnement og annoncer:
Sdr. Herrnhutvej, boks 39, 3900 Nuuk. Telf. 2 10 83. Telex 90631 agagag gd. tuniussivig-
ssax: pingasungornermesarKumerfigssaK sap. ak. sujorxutdlugo nal. 12.00.
Indleveringsfrist: Onsdag kl. 12 ugen før udgivelse.
annoncit Danmarkime. Annoncer i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S. Dr.
Tværgade 30, 2. sal. 1302 København, K. Telf.: 01 13 86 66. Telex 15805.
annoncit akiat spaltemillimeterimut.
Annoncepris pr. spaltemillimeter: kr. 2,85. for annoncører i Grønland, 3.00 kr. for an-
noncører i Danmark,
pissartagaralugo akia ukiumut:
Mungme kr. 320. sinerissame kr. 494. Danmarkime: kr. 650.
Abonnementspris pr. år: Nuuk kr. 320. Kysten: kr. 494. Danmark: kr. 650.
amerdléssusé: Ugentlig oplag: 6100
naKiterneKarfia: Kujatåta NaKiterivia, Nuuk.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
agtOKinasigik
P.M.P. akit nåkutigineicarnigssånut tungassumik nunavtine inatsise-
KångilaK, taimatutdlume åma niuvernikut kisermåussissut nåkutigine-
Karnigssånik inatsiseicångilaK. taimaingmat ånilåmissårsimavugut nu-
navtinut ministere Tom Høyem nålagkersuissuvtalo sujuligtaissuat Jo-
nathan Motzfeldt sapåtip akunerane kingugdlerme paitsortariaKaru-
nångitsumik oicamissårmata sitdlimavfigissariaKarigput akigssarsiat
åipågumlt Kagfariartorungnaernigssåt.
DanmarkimigOK aningaussarsiorm'kut sukangasunik iliuseicartoKar-
niarmat nunavtine isumakuluteKångivigdlune ingerdlåinarneK ajorna-
k30k! politikerit tåuko nuimassut mardluk taimatungajak OKauseicar-
put, sorunalume OKautsisik kussagssarpait »nangmaKatigigtariaKar-
neK« »akissugssaoKatigingnerdlo« taivnaralugit. nakorsåumiuna ma-
måipatdlårångat sukulilårdlugo luminarnerussartOK — politikimisaoK
taimåipoK.
eKungåssut politikerit ivko erKartugåt tåssa sut tamarmik akitsoriar-
tuinardlutik aningaussat nalérukiartuinarnerat, tamånalo Danmark-
ime nålagkersuissortåt pissuteicarsoråt akigssarsiat angnertuvatdlålersi-
manerånik.
mianerssorKussutiginiarparput akigssautitigut akuliunigssaic piler-
ssårutigineKånguatsiartoK, måssa tamåna sule erssendgsumik OKauti-
gineKångikaluartOK ministerip imalurut nålagkersuissuvta Kutdlersåta
tungånit. mianerssorKussiniarpugut ånilångatigigavtigo akigssarsiaki-
nerpåt angnerussumik erKorneKartugssaussut.
måname nunavtine inuniarnerme aningaussartutit Kagfariartortuar-
put. åipågo nioncutigssat akitsoncisåput nunavtinut ministere OKarér-
mat aningaussallssutigssat ilait 5 mili. perneteartariaKalersut taimatut
matussutigssineicåsassut. »Magnus Jensen«ip umiuneratigut agssartui-
nerme akiussut 19 pct-imik Kagfagput, ministerilo ilisimatitsivoie sule
KagfaissoKarsinaussoK. GTO akigititaminik Kagfaerujugssuaneåmer-
poK. avisiliortut suliumajungnaeraluarmata landstingip tåkordliupå
tunuarsimårfigingitdluinarine suliagssaK naKisimaneKångitsumik a-
tautsiméKatmgnikut nåmagsineKartugssaugaluaK. landstinge någgår-
KåmerpoK utorKait aumarssuarnik ikiorserneKartarnigssånut, ktsalo
tupa, imigagssat l'miårKatdlo 8,5 pct-imik akitsorput KGH-ip amigar-
toruterujugssue pissutigalugit.
pissutsit taimaititdlugit akigssarsiat Kagfariartorungnåisagpata ta-
måna angnermik encuissugssauvoK inungnik akigssarsiånguamingnik
nåmagtusårilortartunik.
politike taimåitOK nåpertuavdluåingineruvoK.
aningaussarsiorneK iluarsiniarneKåsagpat avdlatut iliuseKartOKarta-
riaKarpoK, politikerit kukussumik encarsarnerat tunutdlugo.
landstinge landsstyrilo kåmagtorniarpavut isumalioncutigencuvdlu-
go SIK-ip sujunersutå akigssarsiancortunerit angnermik akilerårtine-
Kartarnigssånik, tåssa akigssarsiat agdliartortitdlugit akilerårutip ag-
dliartortarnera encuneKarKuvdlugo. Danmarkimisut akilerårutitigut
paitsivérunigssaK kigsautigingilarput, kigsautigissarputdle tåssa akig-
ssariaKarnerussut angnerussumik akilerårtarnigssåt. tamåna nangma-
KatigingneruvoK.
isumaKarpugutaoK pisissartut soKutigissait igdlersortariaKartut akit
nåkutigineKarnigssånik inatsisiliornikut. erssencigsumigdlo måna o-
Kautigiumavarput: akigssarsiakinerit agtOKinasigik!
Fingrene væk fra
lavtlønsområdet
P.M.P. Vi har ikke nogen priskontrollov her i landet, og der findes ik-
ke noget monopoltilsyn. Derfor var det med bange anelser, vi i sidste
uge oplevede, at grønlandsminister Tom Høyem og landsstyreformand
Jonathan Motzfeldt mere end antydede, at vi næste år må indordne os
under et lønloft.
— Når Danmark må underkaste sig en hestekur, kan Grønland ikke
fortsat spille det muntre føls ubekymrede rolle! Sådan omtrent lød ar-
gumentationen fra de to toppolitikere, og der blev naturligvis pyntet på
den med så smukke begreber som »solidaritet« og »fælles ansvar«.
Det har jo altid været godt med en skefuld sukker, når bitter medicin
skulle siuges. — Også i politiske sammenhænge.
Det misforhold i samfundet, som grønlandsministeren og landssty-
reformanden gerne vil til livs, er inflationen. Det vil sige den »skrue
uden ende«, som efter en borgerlig regerings standunkt pr. definition
starter med, at lønningerne bliver for høje.
Vi vil gerne advare mod de lønindgreb, som øjensynligt ligger i luf-
ten, selv om de ikke er blevet klart formuleret endnu, hverken fra
grønlandsministerens eller fra landsstyreformandens side. Vi vil adva-
re, fordi vi er bange for, at de kommer til at ramme hårdest i en sam-
fundsgruppe, der i forvejen er hårdt belastet. Vi tror, at de laveste ind-
komstgrupper kommer til at lide mest under de bebudede indgreb.
Sagen er jo den i dagens Grønland, at vi igen og igen oplever store
stigninger i leveomkostningerne. Fra næste år stiger priserne i butik-
kerne, fordi grønlandsministeren for 1983 allerede har kappet fem mil-
lioner af grønlandsbevillingens nettoramme. »Magnus Jensen«s havari
gav fragtraterne et tryk opad på 19 procent, og efter ministerens ud-
sagn kan noget lignende sagtens gentage sig. Der er gennemført en i
høj grad diskutabel forhøjelse af priserne inden for GTOs sektor.
Landstinget har i journalistkonflikten bevist, at det ikke viger tilbage
for at lovgive på et område, der ifølge almindelig anstændighed er un-
derkastet frie forhandlinger.
Landstinget siger nej til kulhjælp til ældre, selv om også kullene har
været udsat for en væsentlig stigning. Og endeligt er tobak, spiritus og
øl steget med 8,5 procent som følge af KGHs kæmpe-underskud.
At dekretere lønloft i en sådan situation vil først og fremmest ram-
me de mennesker, der allerede nu har vanskeligheder ved at få en lille
indkomst til at slå til.
Det er amoralsk politik.
Vil man redde landets økonomi, må der startes et andet sted. Hvad
politikerne har i øjeblikket, er et godt og solidt greb i den forkerte ende
af redningsplanken.
Vi vil opfordre Landsstyret og Landstinget til at tage SIKs forslag
om progressiv indkomstbeskatning op til overvejelse. Vi ønsker ingen
skattejungle som i Danmark, men vi vil gerne have indført det sunde
princip om, at de højeste indtægter beskattes mest. Det er efter vor me-
ning solidaritet og følelse af fælles ansvar.
Og vi mener også, at forbrugernes interesser bør beskyttes gennem
en priskontrollov, og i hvert fald ønsker vi at sige een ting meget tyde-
ligt: Fingrene væk fra de laveste indkomstgrupper!
2
ATUAGAGDLIUTIT