Atuagagdliutit - 06.10.1982, Blaðsíða 17

— Landsstyret ønsker at under-
strege, at offentlig deltagelse ikke
blot må betragtes som et mål i sig
selv, men først og fremmest som et
middel til at øge det offentliges
indsigt i, styring af og kontrol med
olievirksomheden, herunder også
målsætningen om størst mulig
økonomisk udbytte af denne virk-
somhed.
Det fremhævede landsstyremed-
lem Lars Emil Johansen, da han i
landstinget fremlagde årsberetningen
fra »Fællesrådet vedrørende mineral-
ske råstoffer i Grønland«, hvor pla-
nerne om olie- og gas-aktiviteter i Ja-
meson Land bliver omtalt i en væ-
sentlig udstrækning.
— Erfaringerne fra andre lande,
tilføjede Lars Emil Johansen, har
imidlertid vist, at de samme faktorer,
som gør selve området ustyrligt og
dermed skaber behov for et offentligt
olieselskab, også er med til at gøre
styringen af et offentligt olieselskab
langt mere problematisk end styrin-
gen af andre offentlige selskaber.
Ikke forhaste sig
Da en offentlig deltagelse på råstof-
området ovenikøbet skal varetage så-
vel de danske som de grønlandske of-
fentlige interesser, er det langt fra en
let opgave at udforme et styringssy-
stem, der på een gang er effektivt og
stiller få resourcekrav, sagde Lars
Emil Johansen.
Han mente derfor, det er nødven-
digt at sikre en »sammenhængende
planlægning af aktiviteterne og en
koordineret myndighedsbehandling
heraf«, hvor ikke mindst landstingets
Landsplanudvalg må impliceres.
Lars Emil Johansen oplyste, at de
involverede selskaber, det amerikan-
ske Arco og Nordisk Mineselskab,
har hævdet, at tempoet i forhandlin-
gerne om et nyt koncessionsgrundlag
i Jameson Land er for langsomt, og
at tingene tager for lang tid.
— Landsstyret er ikke enig i disse
betragtninger, sagde Lars Emil Jo-
hansen. — Alle, også selskaberne,
må kunne forstå, at der for landssty-
ret er tale om en alvorlig sag, som
kræver tid at sætte sig ordentlig ind i
— især da det drejer sig om beslut-
ninger, som rækker mange år frem
og derved vil få stor betydning for så-
vel Danmark som Grønland.
Grundigt hensyn
Vendinger som »ganske forsigtigt«,
»grundigt«, »størst mulig hensyn til
miljø og erhverv« og »største bevå-
genhed« prægede Siumut-gruppens
bemærkninger om planerne vedrø-
rende Jameson Land. Gruppens ord-
fører i denne sag, Age Hammeken,
der selv repræsenterer befolkningen i
dette område, lagde stor vægt på, at
undersøgelsen og planlægningen af
eventuelle olie- og gas-aktiviteter ikke
skal forhaste og at der skal tages
grundigt hensyn til alle aspekter, bå-
de til miljøet, befolkningen og dens
hovederhverv — fangererhvervet.
— Og hvis den tid oprinder, hvor
man blandt andet skal til at tage
konkret stilling til, hvor udskibnings-
havnen skal placeres, så må der tages
størst hensyn til, at fanger-erhvervet
ikke bliver udsat for forstyrrelser,
sagde Åge Hammeken. — Vi vil på
forhånd på det kraftigste kræve, at
selv forsyningsskibet under efter-
forskningsfasen ikke placeres i Kan-
gerderajiva (Hurry Fjord), men i ste-
det vil anbefale een af de nordlige be-
liggende fjorde.
Åge Hammeken lagde endvidere
vægt på, at kommunalbestyrelsen og
befolkningen i IgdlorKortomiut fort-
sat informeres nøje om undersøgel-
sernes forløb.
Koncessionsprincipperne
Lars Emil Johansen sagde også i sin
fremlæggelse af Fællesrådets beret-
ning, at »landsstyret gennem sine re-
præsentanter i Fællesrådet hidtil pri-
mært har lagt vægt på at præge prin-
cipperne for udformningen af de vil-
kår, som selskabskoncessionen skal
bestå af, fremfor udelukkende at for-
fægt de — så at sige — traditionelle
synspunkter om, at aktiviteterne ikke
må indebære negative konsekvenser
for omgivelserne, det vil sige bl.a.
miljø- og erhvervsinteresserne i områ-
det«.
— Dette er imidlertid ikke ensbety-
dende med, at disse hensyn vil blive
tilsidesat, tilføjede Lars Emil Johan-
sen. — Men det er et udtryk for, at
det er landsstyrets opfattelse, at der i
den indeværende fase først og frem-
mest er brug for at fastsætte en ræk-
ke fundamentale principper for ud-
formningen af koncessionsvilkårene
— blandt andet hvad angår forplig-
telser, beskatning og omfang af of-
fentlig deltagelse.
Ligesom APP?
Uden dog direkte at give udtryk for
modstand mod aktiviteterne i Jame-
son Land, stillede Atåssuts Peter
Ostermann en række spørgsmål he-
rom. Han sammenlignede situatio-
nen med det canadiske supertanker-
projekt APP, som har mødt en enig
modstand fra grønlandsk side.
— Det emne, vi nu drøfter, har
mange lighedspunkter med APP.
Kan vi tillade os at kritisere andre,
endda kraftigt, og gøre selv næsten
det samme?, spurgte Peter Oster-
mann.
Denne sammenligning blev
prompte imødegået af Lars Emil Jo-
hansen:
— Situationen har indlysende, sto-
re forskelle med APP. I forbindelse
med APP står råstofferne klar til ud-
vinding, og udvindingen og transpor-
ten tænkes afviklet med den teknolo-
gi, vi kender i dag. Derimod er Jame-
son Land på nuværende tidspunkt
kun fremtidsmusik. Der er endnu ik-
ke konstateret, om der virkelig kan
hentes olie eller gas derfra. Og der er
endnu ikke givet koncession til hver-
ken det ene eller det andet selskab.
s.
Inatsisartunit • Landsting
ukiune kingugd/erne IgdlorKortormiut erKåne nunap pi'ngortitavdlo pissuså
ilisimatunit misigssutdlagtårneKartuarpoK. åjuna ujaragsioK uvdlonnut sang-
missagssane nåmagserérdlugit angerdlarloK.
I de senere år har der været mange geologiske og miljømæssige undersøgel-
ser i området omkring IgdlorKortormiut (Scoresbysund). Her er en geolog,
der er på vej hjem efter dagens dont.
Olievirksomheden
skal være styret
af det offentlige
Jameson Land-aktiviteterne endnu engang til debat i
Landstinget
Fuldmægtig
Med tiltrædelse 1. januar 1983 søges en fuldmægtig med en
bred kommunal uddannelse og erfaring.
Arbejdet:
Sagsområderne omfatter koordinering af en række service-
funktioner for kommunerne. Vurdering af nye love og forord-
ningers administrative konsekvenser for kommunerne. Generel
sagsbehandling.
Kvalifikationer:
Stillingen ønskes besat med en person med et bredt kendkab til
kommunal forvaltning fra Grønland eller Danmark. Der lægges
vægt på selvstændighed og gode samarbejdsevner. Ansøgere
med en uddannelse svarende til AKO I og AKO II eller Dan-
marks Forvaltningshøjskolers kurser vil blive foretrukket.
Løn m.v.:
Løn- og ansættelsesvilkår i h.t. overenskomst mellem Det of-
fentlige Aftalenævn og vedkommendes faglige organisation.
Bolig anvises mod betaling efter gældende regler. For perso-
ner, som anses for ikke-hjemmehørende i Grønland ydes fri
flytning og tiltrædelsesrejse og efter 12 måneders ansættelse
en årlig feriefrirejse.
Nærmere oplysning om stillingen kan indhentes ved henven-
delse til sekretariatschef Ole Bjørn Hansen, tlf. (0014) 2 21 00.
Skriflig ansøgning bilagt eksamensbeviser og referencer samt
nærmere oplysninger om tidligere beskæftigelse sendes inden
den 29. oktober 1982 til:
De grønlandske kommuners
Landsforening
3ox 10 . 3900 Godthåb
De grønlandske kommuners Landsforening er en sammenslutning af
de 18 grønlandske kommuner. Sekretariatet ligger i ny selvstændig
kontorbygning i Godthåb og består af et ungt team på 8 personer.
ATUAGAGDLIUTIT
17