Atuagagdliutit - 20.07.1983, Side 20

Piorsarsimassuseq • Kultur
Inuit nunaKarfikue
Nup kommuneane
»malugigssauvordle Baals Revier
nagdlerneKarnane pitsaunerpau-
ssok Grønlandip kitåne lamarme.
tåssame arferit angnerpåt encåiså-
ngi'kuvkit tamåne Kitiussututdlu-
sok itume ingmata nunap imavdlo
pigssarititai tamarmik«.
taimatut agdlagpoK niuvertOK
Lars Dalager 1752-ime. tåussuma Ka-
tångutåta uvigå Jacob Severin, nu-
narput åtartordlugo niuvernermik i-
ngerdlatsissoK 1734-imit 1749-imut.
Dalager kalåtdlit taissarsimavåt
»Larsikutdlak«. OKautsivtinik piko-
rigdlulnartusimavoK agsutdlo ilisima-
ssaKardlune nunap plssusianik kalåt-
dlitdlo inussausiånik.
Lars Dalager Nup kangerdlugssua-
ne, hollandimut Baals Revierimik tai-
gugåne, angalaortarmat ukiut 200-er-
piait Kångiutut, itsarnisarsioK inusug-
toK Nålagauvfiup Katerssugausivig-
ssuanérsoK, Jørgen Melgaard suleKa-
tålo Georg Nellemann misigssulput
Nup kommuneane nunaKarfikunik i-
malunit ukivikunik. sinerissap ilå ta-
måna itsarssuardle inoKarsimavoK. i-
nuiait sancarmiortugait tugtuniartar-,
simåput tamåne kangerdlup Koruine
oncussune ukiut 3000-it matuma su-
jornagut. ukiut tusintigdlit Kångiung-
mata OKalugtuatoncane tusåmassa-
vut tornglt sikume agdlusiortarsimå-
put Kutdlmguaic uvkusigssaK Kulit-
sarssuarmingnut pulatitdlugo når-
mioralugo kfssagsautigalugo. ukiut-
dlo tusintilerpait matuma sujornagut
Kavdlunåtsiait tåkuput nerssutaute-
Kardlutik nunausiordlutigdlo igdlor-
ssuartalingmik kangerdliumarngit i-
luine kulingne.
Jørgen Melgaardivdle suliagssarå
kalåtdlit sujuaissaisa nunaKarfikui-
nik nalunaerssuinigssaK. Inuit tåuko
Canadamit ikårsimåput Avanerssup
ikikinerssågut ukiup 900-ip migssåne
sinerissamutdlo siaruarsimavdlutik.
Jørgen Melgaardip OKalugtuartisima-
vai utorKait, nunaKarfikunik ukivi-
kunigdlo ilisimassaKardluartut, ta-
måkulume Nup kommuneane 350-u-
put.
ukiut 20-it Kångiungmata Jørgen
Melgaardip misigssuineranit suliå na-
Inuit-bopladser
i Nuuk-kommune
»Det er ellers at mærke, at Baals
Revier er den ypperligste og bedste
egn på hele den venstre side af
Grønland; thi når jeg udtager de
største hval-fiske, findes der som i
et centro, alt hvad land og vand
formaar at yde«.
Sådan skriver købmand (handel-
schef) Lars Dalager i 1752. Han var
svoger til Jakob Severin, som forpag-
tede Grønland fra 1734-49. Grønlæn-
derne kaldte Dalager »Pudserlige
Lars«. Han var særdeles dygtig i lan-
dets sprog og havde stort kendskab til
landet og befolkningens levevis.
Nøjagtig 200 år efter, Lars Dalager
havde sin gang ved Baals Revier, som
hollænderne kaldte Godthåbs fjord-
kompleks, rejste den unge arkæolog
Jørgen Melgaard fra Nationalmuseet
og hans makker Georg Nellemann
rundt i fjorden og registrerede tiz lige-
re bosteder i Nuuk-kommune, som
strækker sig fra Isblinken i syd til Fi-
skefjorden i nord. Den del af kysten
er en ældgammel bolig for menne-
sket.
Her i fjordens lune dale jagede
Saqqaq-folket rener på den tid Ram-
ses II regerede i Ægypten. Et tusind
år senere skiftede sceneriet. Nu var
det sagnfolket Torngit, som var på
sælfangst i åndehuller på isen og var-
mede sig ved en lille vægstenslampe
ind under skindkappen. Og netop for
et tusind år siden kom nordboerne
med deres husdyr og byggede gårde
ved elvlejer i beskyttede vige.
Men Jørgen Melgaard havde til
opgave at registrere bosteder efter
forfædre af Grønlands nuværende
beboere. Disse inuitter kom fra Ca-
nada over Smidth Sund omkring år
900 og bredte sig ud over kysten. Jør-
gen Meldgaard fik gamle, stedkendte
folk til at fortælle om de forskellige
lokaliteter og der er 350 af dem i Nu-
uk kommune.
Tyve år efter Jørgen Meldgaards
undersøgelser fortsattes registrerings-
arbejdet af hans unge kolleger Hans
Christian Gulløv og Hans Kapel,
som foretog den første store udgrav-
ning af Hans Egedes første boplads
på »Håbets Øer«.
Nu har Hans Christian Gulløv for
Landsmuseet og Nationalmuseet ud-
givet resultaterne fra dette registre-
ringsarbejde. Og det er en ganske in-
teressant bog, hvor hustomter, grave,
varder, teltfundamenter, rævefælder
o.s.v. er beskrevet, fotograferet og
tegnet. I bogens slutning findes et
spændende afsnit om de forskellige
inuit-boligtyper: rundhuse, langhuse,
trapezformede huse og kvadratiske
huse. Og der er et kort over Godt-
håbs distrikt med samtlige stednavne
og register over ressourceudnyttelsen
omkring år 1900.
Det er en stor og fornem dobbelt-
sproget bog i 300 kroners klassen.
Men takket være Nuuk-kommunes
tilskud kan denne vejviser i inuit-kul-
turens bopladser i Nuuk distrikt er-
hverves for en foræringspris af ca. 40
kr. Julut
ngineKarpoK itsarnisarsioKatainit i-
nusugtunit Hans Christian Gulløvi-
mit Hans Kapelimitdlo. tåuko sujug-
dliuvdlutik angnertumik agssåiput
Hans Egedip nunaKarfencåvane Ig-
dluerunerne.
måna Hans Christian Gulløv a-
tuagkiorsimavoK Nunavta Katerssu-
gausiviata ama Nålagauvfiup Kater-
ssugausivigssuata naKitertitånik mi-
sigssuinerit tamåko inernerat agdlau-
seralugo. atuagardlo soKutiginarpoK
agdlauserineKardlutik, åssilineKar-
dlutik titartarneKardlutigdlo igdlu-
kut, ilivitoncat, inugsuit, tupeKarfi-
kut, putdlatit il. il. atuagkap nånera-
ne agsut soKutiginartumik encartor-
neKarsimåput Inuit igdluliortause å-
ssigTngitsut. taimatutdlo ilånguneKar-
simavoK Nup erxåta nunap åssinga,
nunap anca tamaisa ilångutdlugit na-
lunaerssorneKarsimavdlutigdlo nu-
nap pisussutaisa atorneKarnere ukiup
1900-ip migssåne.
atuagaK kalåtdlisut åma nugtigau-
vok agdlausitåmik, nunatdle ance ag-
diausitorKamik agdlagauvdlutik.
Kuianåinartumigdle kalåtdlisornera-
ne nunaKarfit ukivitdlo pivfingnik
taigorneKarsimåput. Kulamångilat'
migOK sussoKarsimåsaoK! OKautsiv-
ttnik pmguarneK tåssa taimatut ki-
nguneKarsinauvoK.
atuagarssuax agsut akimarpalug-
poK 300 krunit inornagit akeKåsa-
ngatlnardlune. Nuvdle kommunea
tapIssuteKarsimagatdlartitdlugo tåu-
na Inuit Nup encåne nunaKarfigisi'
massåinik nalunaerssuivfik pineKar-
smauvoK taimågdlåt 40 kr. migss. a-
kilerdlugo. jQlut
utorKaKånginame?
Kanga sujunivtigut uvagutdlo merau-
nivta nalåne inersimalernerput tikit-
dlugo utorKait merartamingnik pår-
ssivdluarput. pingårtumik nåkutigi-
ssarpåt unukut unuamilumt mcnca-
mik angerdlarsimanigssåt asule su-
ssaKaratik silamlnatik. atausiarnanga
takussarpåka aussame unukut ancar-
ngup erKånilurut angajorKåt ardlåta
Kitornane inusugtOK aigå, tåssa pi-
gårnera namagileramiuk.
uvdlume malugissarpara méncat i-
nusugtunguitdlo piumassait angina-
gauvatdlålersut, agdlåme tamåna
mencat atuarfiånut ångutardlune.
uvdlume mencat atuarfiat ih'niagait-
dlo issornartorsiorneKartalerput.
méncångOK inusugtuancatdlo ilait
nalencutingitsunik ih'niartineKarner-
tik Katsutdlugo atuångitsortalerput,
ilåne uvdlut ardlerdlugit.
uvanga ih'niartitssisorussarlerner-
male nalåne mencat inusugtuancat-
dlo taimailerérput.
meraK inusugtuarardlurut ajoKute-
Kånglkaluardlune atuarfingmut tåku-
tingitsortalerångame uverissortar-
poK. taimailigångame atuariartorå-
ngame ilencua plssusilersorneralo ku-
ssanaitdlissarpoK atuaKatiminutdlo
encigsisimajungnaertitsissardlune, i-
laminut agdlåme ih'niartitsissiminut
nålagaunialersardlune. tauvalo atuar-
titsineK malingnauvfiginiångivigdlu-
go OKåsaoK: »filmerta« imalunit »a-
nérta!« ilånilo nerrivingmut paluv-
dlune sinigtutut plssusilersortardlune
taimalo nal. ak. atuarfiussoK aseror-
slnaussardlugo.
mencat ilaisa taimailissarnerånut
suna atuartitsi'ssutaussoK pissunane
méncavdle eKiatitårdlune uernaru-
jungnera pissussarpoK. tamånalo pi-
ssuteKartarpoK unaungmat pigårpat-
dlårsimaneranik, angerdlardlune ag-
dlatagssaraluaminik suliaringmngit-
sorneranik kinguneKartumik.
autdlancåumut aperilanga: utor-
KaKånginame? imalo akilanga: me-
raK inusugtuarardlumt atuartutitdlU'
go angajoncåt OKartugssaussutdlunit
nåkutigissagssaråt unukut encigsiv-
dlune angerdlarsimanigsså.
mencap atuariartungitsorneranut
tamanut ih'nigagssaK pissunane nåku-
tiginerdlugaunera pissussarpoK.
ingminut åssersutigilanga: panig'
put 18-inik ukioKalertinago aulaja-
ngersimassumik unukut angerdlarfe-
Kartiparput, Kaencussaugpat anca-
nermut kigdlilertardlugo.
15-inik ukioKardlune ancaneK Kå-
ngermago arnålo taxamik aivarput-
ukiup åipagsså 16-inik ukioKardlune
arfimngorrukut nuånagtunut Kaencu-
ssaussoK ancaneK Kångermago taxa-
mik aivarput. uvavtinut aputdlutalo
OKarfigåra: takuk, angerdlarfigssat
Kångeragko taxamik ingerdlatitsi-
ssok 100 kr-mik akilerpara. kingug-
dlermik unuåinarssuaK angalatfkuvti-
gut angerdlåussissoK 200 kr-mik aki-
Usavara«.
avdlamik OKångilanga navingilara-
lunlt. tåssalo 18-inik ukioKalernigssa-
me tungånut ancaneK Kångingisåi-
narpå.
imåipoK mencap angerdlarsimav-
fingmine nåkutigineKarnera atuar-
fingme atuarneranut suniuteKartar-
poK ajortumik ajungitsumigdlunit.
åma méraK peroriartortitdlugo >'
neKugivatdlårtariaKångilaK. pissaria-
Kalersitdlugo mencamut navérsineK
atortariaKarpoK. uvanga ussernartor-
siutigissarpara méraK nålångitsoK a-
tuarfingme nuluisigut slmisanerdlu-
go.
imaKa amerdlanertigut ikingnerti-
gutdlurut atuarfik méncavtinut peror-
saissugssatut issigineruvatdlårtarpar-
put, uvagut mencamut akissugssau-
nerput puigordlugo. K. MøHer
MamtsoK
FERIE
På grund af ferie lukker de Grønlandske Andelsforeningers
Sammenslutningskontor i Holsteinsborg fra den 18. juli til den
15. august 1983.
Kapikat 49
20 NR. 29 1983
ATUAGAG.DLIUT1T