Atuagagdliutit - 20.07.1983, Side 25

Folkeskolen og
fangererhvervet
Skolen må blive mere udadvendt og udbygge
Undervisningen om de grundlæggende erhverv
ordan ser fangererhvervets ud-
Ø'ere på skolen? Det var een af de
spørgsmål, der blev drøftet i Qaar-
Sut 83. Emnet er ganske nærlig-
Sende, idet samtlige deltagere på
urset kommer fra fangerdistrik-
erne og en betydelig del af delta-
gende skolenævnsmedlemmer og
ulkevalgte selv er fangere.
Er det et job — en samfundsfunk-
i°n — at være en fanger, ligesom det
er et job — en samfundsfunktion —
at være en kontorassistent eller en
rørlægger? Svaret er selvfølgelig ja.
^ogle deltagere i Qaarsut 83 gav dog
Uc*tryk for, at man i de store omgivel-
Ser af og til fornemmer en tvivl om
det!
udbygges og forbedres
samtlige fangerdistrikter praktiserer
I
skolerne undervisning i emner med
erøring til fangererhvervet.
Men undervisningen må udbyg-
ges og indbygges bedre ind i skolemil-
Jøet> siger udøverne af erhvervet.
Det er dog ikke nok med at øge
antallet af undervisningstimer, siger
skolefagfolkene. — Der skal for fa-
8et udarbejdes et detaljeret læseplan,
s°m alle kan bruge. Læseplanerne
udarbejdes på centralt plan i Nuuk.
e fylder 3-5 sider for alle andre fag,
,lens fangererhvervet er blevet nævnt
^d en halv side. Manglende ret-
Ujugslinier er en svaghed for under-
bringen, ligesom underviserne, der
s°m regel selv er fangere, har brug
°r hjælp i form af kursustilbud for
eksempel.
En smidigere skole
J^år man taler om skolens undervis-
es > fangererhvervet, så tænkes der
Pu hingstundervisning til drengene og
udervisning i skindbehandling/sy-
Atuartitsissutit agguataarnagit ukioqatigiinngitsunik atuartitsinermut najoq-
qutassanik siunnersuusiortoqarpoq.
Der blev udarbejdet forslag til retningslinier for fag- og aldersintegreret under-
visning.
Illorsuarni piniartut peqatigiiffiata
siulittaasua Otto Ottosen Qaarsut 83-
imi peqataasut ilagaat.
Formanden for fangerforeningen i II-
lorsuit Otto Ottosen, var blandt del-
tagerne i Qaarsut 83.
ning til pigerne. Det ugentlige timetal
herfor er henholdsvis fire og to nor-
malt. I Uummannaq kommune er
der givet mulighed for overskridelse
med maximalt ti timer om måneden,
og muligheden er blevet benyttet
blandt de syv bygdeskoler i kommu-
nen.
Timelærer i skindsyning, Marian-
ne Kristensen, fra Aappilattoq ved
Upernavik: — To timer om ugen til
skindbehandling er slet ikke nok.
Hvis det skal være rigtigt, så kan vi
jo ikke stoppe midt i det hele og lade
den videre behandling af skindet ven-
te til næste uge.
Således er det heller ikke smidigt
konsekvent at indebure fangstunder-
visningen i på forhånd givne antal ti-
mer. Man skal også kunne tage bør-
nene med ud på fangst — hvilket der
allerede er gode eksempler på — og
lade dem på en realistisk måde lære
om fangst- eller fisketeknik, vejrliget
og behandling af fangsterne.
— Skolen må satse mere på emner
omkring de grundlæggende erhverv.
Skolen må være mere udadvendt og
ikke bygge sin undervisning alene
indenfor klassetilværelsets fire væg-
ge, sagde kommunalbestyrelsesmed-
lem og formand for skolenævnet i 11-
lorsuit, Jørgen Korneliussen.
Undervisningen må starte
tidligere
Hvornår skal man så starte denne un-
dervisning?
I en bygd som Niaqornat ved
Uummannaq indføres faget fra 4.
klasse for både piger og drenge, i Sio-
rapaluk ved Qaanaaq fra 5. klasse og
i Kuummiut ved Tasiilaq først fra 8.
klasse.
I Nuugaatsiaq ved Uummannaq
starter man så tidligt som fra 1. klas-
se.
I Qaarsut 83 var der stemning for
en tidlig start — ihvertfald må under-
visningen begynde, når barnet har
fyldt syv år. En alt for sent indføring
i faget har en lidet virkning.
Skolenævnsformand, kommunal-
bestyrelsesmedlem Hans Nielsen, Qa-
arsut:
— Undervisningen om fangerer-
hvervet må ordnes således, at den føl-
ger erhvervsudøverens beskæftigelse i
løbet af året. I dén årstid er der fiske-
ri efter hellefisk, så gælder det om
undervisning i teknik i den form for
fiskeri. I en anden årstid bliver der
satset på andre fangstobjekter, så
gælder det også om at følge det op i
skolen. Man må fra starten af indfø-
re børnene i faget, ikke først fra 9.
klasse. Det hjælper ikke rigtigt. Da-
gens børn kan ikke engang bygge en
slæde. Fra starten af må de lære at
fremstille fangstudstyr på den rigtige
måde. Det hjælper fangerens daglige
tilværelse. s.
^‘kkorissaqatigiinnermi Qaarsut 83-imipeqataasut ilaat, AappUattumi Upernaviup eqqaaniittumi timelæritut atuartitsi-
0cl Marianne Kristensen.
^en af deltagerne på Qaarsut 83-kurset, timelærer Marianne Kristensen fra Aappilattoq ved Upernavik.
Salg af fabriksnye afgiftsfrie
biler af alle mærker.
Vi sørger for alle formaliteter
— også paragraf arbejdet.
Udlejning af nye biler fra kr.
850,00 pr. uge / ekskl. moms.
Rekvirer vort udlejningsprog-
ram.
Ring eller skriv og De får straks
vort fordelagtige tilbud.
CHR. BUKKEHAVE
& SØN AUTOMOBILER
PO BOX 140 DK-5700 Svendborg
Tlf 09-21 14 57
Telex 58164 Buear DK
Qaarsut '83
ATUAGAGDLIUT1T
NR. 29 1983 25