Atuagagdliutit - 11.01.1984, Qupperneq 16

En feinmandskomité, der blev ned-
sal af rådspræsidiet og de nordiske
statsministre for et år siden, afleve-
rede i sidste uge en betænkning om
samarbejdsformerne mellem Nor-
disk Kåd og Nordisk Ministerråd til
de nordiske statsministre og med-
lemmerne af Nordisk Råd præsidi-
um.
Betænkningen indeholder en
række forslag om effektivisering og
bedre udnyttelse af ressourcerne.
Hovedhensigten er at styrke politi-
kernes rolle og at skabe en organisa-
tion med en klarere ansvarsforde-
ling.
Komiteen foreslår, at man på ses-
sionerne koncentrerer sig mere om
hovedspørgsmålene i samarbejdet.
Regeringssamarbejdet foreslås
styrket ved at samarbejdsministre-
ne både i den enkelte regering og i
nordisk sammenhæng får større
myndighed. Der peges også på, at et
fælles budget for alle nordiske sa-
marbejdsaktiviteter og et samlet
sekretariat for ministerrådet vil
kunne give muligheder for bedre
oversigt over og bedre prioritering
af de nordiske samarbejdsopgaver.
Grønland med
Nu er der fra dansk side åbnet ad-
gang for Grønlands repræsentation
og adgang til deltagelse i det nordi-
ske samarbejde. En lignende ratifi-
kation vil, hvis den ikke allerede er
foretaget, ske i henholdsvis Fin-
land, Island, Norge og Sverige.
Det betyder, at Grønland ved den
førstkommende session i Nordisk
Råd, kan træde ind i samarbejdet.
Denne session vil blive afholdt i
slutningen af februar og starten af
marts 1984, og møderne afholdes i
Stockholm.
Fra grønlandsk side vil delegatio-
nen bestå af folketingsmedlemmer-
ne Preben Lange, Siumut, og Otto
Steenholdt, Atåssut. Som repræ-
sentant fra landsstyret — regerings-
repræsentant — er landsstyrefor-
mand Jonathan Motzfeldt blevet
udpeget. lod.
gutdlo avKutigssiuvdlugulo isu-
mangnaertariaKarparput.
ukiorpagssuarne aulisarnerme
aulisagkat aulajangersimassuneru-
ssut inutigssarsiutitut såmineicarsi-
måput, tamåna uvdlumikut nåma-
ginarungnaersimavoK, aulisagkat
atauslnaunerussut piunårdlugit pe-
riarfigssatnitdlo agdlanigtaoK pig-
ssarsivfiusinaussunik tikuausinau-
ssut periarfigssiuneicarnigssåinik
sulissutigissarsimassagut måna ki-
nguartiterieigtariaoruput avKUtig-
ssiuneKartariaicalerdlutigdlo.
ukiup 1983-p kingumut iciviarne-
rane taungitsorumångilara ukiup
matuma angnerssåne agdlagfigta
pissortaKånginera. tamåna ilau-
ssortavta sutdlingniarneråne åmalo
uvagut nangmineK suliniarnivting-
ne angnertumik ajornartorsiutigisi-
mavarput ilåtigutdlo pissariateå-
ngitsumik kukulugtortarsimavdlu-
ta, tamånalo ajussårutigivdluinar-
parput.
ukioK 1984autdlartipoK nalorni-
nartumik, ilisimatut imamik misig-
ssuissussut imap sule siornarnit nig-
dlernerunera ilisimatitsissutigåt ta-
månalo aulisarnikut pitsångoriar-
nermik kingunetcarnaviangikaluar-
toK taimåitoK tamavta nerioKati-
gingniarta ukioK 1984 tåssauju-
mårtOK tamavtingnut inutigssar-
siornikut sujuariarfiussoK, tamå-
nalume peicatigmgnivtigut angusi-
naussavarput. taima neriuteicar-
dluta ukioK iserfigilarput, nunar-
ssuavtine perKarnétcissume inuvfi-
giuminaitsumilo atugagssagut Ka-
nortoK OKilisarnetcarilit, tamavse
ukiortåme pivdluaritse. Nikolaj
Heinrich.
Nikolaj Heinrich.
KNAPK-imit 1983-ime
kingumut KmalåmeK
ukioK 1983 kingumut iciviaruvtigo
isumatcarpunga kukusananga oxa-
ruma ukiussoK ukiune 30-ne ki-
ngugdlerne ukiut inutigssarsiorni-
kut pitsånginerssarigåt.
ukioK kingumut iciviaruvtigo
sagdlerpåtitdlugit ericåjumassagut
tåssåuput inoicatmguagut inutig-
ssarsiutimik ingerdlåniarnerane i-
nunermingnik akiginigtariaicarsi-
massut. tåuko ataricivdlugit ertcai-
niarpagut, ilaKutaussunutdlo tei-
magausimassunut misigingneica-
taunerput ingerdlatencigkumavar-
put, nunavtine ajunårnerit taimåi-
tut pissarångata ilaicutaussut kisi-
mik pinatik nunarputdle tamarme
ånaussaicartarmat Kitornaminik i-
korfarissaminik.
1983 ukiuvoK aulisarnikut pi-
niarnikutdlo malungnautilingmik
kinguariarfiussoK, nauk igdluati-
gut inflniarnikut aningaussartuti-
gut KagfariauteKaraluartut, tama-
tuma sut kingunerisagai påtsorne-
KarsinåungilaK, aningaussarsiorni-
kut kinguariarneKarpat akerdlia-
nigdle aningaussartutit Kagfagsi-
måpata tauva inuniarnikut atugka-
tigut pitsångoriarsimanaviångit-
dlat tamånalume agssortorneicarsi-
nåungilaK.
miserratigiumångilara piniarneK
ericarsåtigalugo aningaussarsiorni-
kut pitsångorsainiarnigssaK ajor-
nartorsiornarnerumat aulisarnerup
pitsångorsaivigericingnigssåningå-
nTt. uvdlumikut piniartut tunissag-
ssiaisa akimikut Kagfagkiartiingi-
nerat piniartOKarfingne inuniarne-
rup artornarsiartorneranik angner-
tumik misigivfiuvoie, tamånalo år-
Kingniardlugo suliniarnerput pi-
niartOKarfingnigsaoK aulisarnikut
niorKutigssiornerup angnertusar-
neKartuarnigssåta sulissutiginera i-
ngerdlatmartariaicarparput, soru-
nalime piniartutuvtaoK inutigssar-
siuteKarnerme OKilisautausinau-
ssut ujartortuartariaKarpagut, ang-
nertunerussumik aningaussarsior-
sinauneK avKutigssiukumavdlugo.
aulisarneK tamarme ukiume Kå-
ngikavtingne kinguariarfiorKig-
poK, angnertunerpåmik malung-
narnerpåmigdlo kapisilingniarneK
kinguariapilordlune. pfssutsit tai-
mailinerat torKigssisimanånge-
KaoK pingårtumik erKarsåtigigåine
nunavtine inutigssarsiutit pingår-
nerssåta ajornartorsiuleriartuinå-
sagune kingunerisinaussait sussut.
unTnagsångilagutdle ingerdlar-
Kigsaugut aulisarnerput inuiaicati-
git pingitsorsinåugitdluinarpåt, tai-
måimat piorsåniarnerput ingerdla-
tinartariaKarparput, aulisagkat u-
ngavarnerulerput tåukulo aineicåg-
såpata tauva aulisariutitigut sule
piorsånerit avKutigssiutariaicar-
put. tamånalo ingmivtinut ilisare-
Katigingnivtigut suleKatigingnivti-
Nordisk Råd
ønsker en
klarere profil
En nordisk femmandskomité afleverede i sidste uge en
betænkning om samarbejdsformerne mellem Nordisk
Råd og Nordisk Ministerråd
Taktiuk! Kalaallit nunaaliartunut
llisimasariaoarpat Kastrup-tml aqartcwiassaarnikuumat ttmmisartumu-
kaqqusIBuml.
Ilaasussat tamarmlk qinnuvigineriarput aallamissaq 15 min. auloqqul-
lugu ttmmisartumareaqquBugit.
Kinguainaarluni ttkiukkaanni inissaq altamut tunniunneqaratmasin-
naammat.
ikinfigutinnersumik inuulluarltsi
SAS

SAS-ip timmisartuanut inortuisunut. SAS naqitiganngualiortitsisi-
mavoq qallunaatut, tyskisut, tuluttut kalaallisuliu oqaasertalimmik
iiaasunut Kalaallit Nuaaliartussanut ilisimatitsissutigalugu timmi-
sartumut Kast rupip timmisartunut mitaarfianiil aallartussamut aal-
lariartoqqusilluni kalerrisaarisoqarneq ajormat. Ilaasussanuttaaq
ilisimatitsissutigineqarpoq aallamissaq sioqqullugu kingusinner-
paamik minuttinik 15-inik sioqqutsilluni ikiartorfissameereertoqar-
tassammat, kingusinnerusukkut aggertut inissaat ilaasussanut alla-
nut utaqqareersunut tunniunneqaratarsinnaasarput. Naqitigaaraq
nassatanik tunniussinermi tunniunneqartartoq Kalaallit Nunaaliar-
niartut inortuisartut ikilinerannik suli kinguneqarsimanngilaq. — /-
laasussat naqutigaaqqamik pisimagaluartulluunniit itigartittaria-
qartarsimavavut, Otto Jensen Danmark/Grønlandimi angalatitsi-
vimmeersoq oqarpoq. — Tassa ikiartorfissamut kingusinaarlutik
annguttarmata. Åssersuutigalugu oqaatigineqarsinnaavoq juullip
tungaanut ataasinngornermi kingullermi timmisartup aallarnissaa
mittunik 15-inik sioqqulugu ilaasussat 50-it missaat amigaatigine-
qarsimasut tamatumalu kinguneraa ilaasussaagaluanik itigartitsi-
soqartariaqarsimanera. Ajoraluartumilli tamanna taamaaliorni-
tuarinngilarput.
Kommer for sent til S AS-flyet. SAS har ladet fremstille en lille fol-
der, som på dansk, tysk, engelsk og grønlandsk gør passagererne til
Grønland opmærksom på, at der IKKE foretages udkald til flyet i
Kastrup Lufthavn. Endvidere oplyses passagererne om, at de skal
være ved udgangen til flyet senest 15 minutter før afgangstid, og at
senere fremmøde kan medføre, at pladsen i flyet er givet til en vente-
plads-passager. Den lille folder, som passagererne modtager ved
indvejningen af baggagen, har dog endnu ikke ændret på dette for-
hold, at mange grønlandspassagerer kommer for sent. —Desværre
har vi måtte afvise passagerer, selv om de har modtaget folderen, si-
ger Otto Jensen fra rutesector Danmark/Grønland. — De kommer
for sent ud til gate. Mandag før jul manglede der således ca. 50 pas-
sagerer 15 minutter før afgang og resultatet blev at vi måtte afvise
passagerer. Det er desværre ikke første gang. lod-
16 NR. 2 1984
ATUAGAGDLIUT1T