Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 11.01.1984, Blaðsíða 26

Atuagagdliutit - 11.01.1984, Blaðsíða 26
Rejefabrik udvides og moderniseres -----------------ITSUARTORFIK Ruumamiut aqqusinUiaat Rejefabrikken i Qasigiannguit er stik imod kommunalbestyrelsens vurdering ved at blive udvidet og moderniseret. Derved bliver der plads til nedfrysning af nyfangede rejer samt plads til behandling af fisk i vinterperioden. Om fabrikkens muligheder blev kommunalbestyrelsen orienteret af Erik Sørensen fra KGHs produkti- onsafdeling i København. Omlæg- ningen af produktionen fra hermetik-rejer til frosne rejer er nu igang og i løbet af 1984 bliver den sidste etape færdig. Omlægningen betyder, at antal- jet af medarbejdere bliver reduce- ret. Filettering eller nedsaltning Men de ændringer der foregår på fabrikken medfører imidlertid, at der bliver mere plads i den såkaldte B-60 bygning til filettering eller pedsaltning af fisk. Viceborgmester Emil Zeeb mener, at nedgang i med- arbejderstaben, som vil foregå i forbindelse med omlægningen af rejeproduktionen, bliver opvejet af, at der skal bruges et tilsvarende antal medarbejdere til filettering el- ler nedsaltning. Den arbejdsstyrke, der bliver brug for til filettering og nedsalt- ning, afhænger af, hvor mangen tons fisk, der bliver indhandlet. Da fabrikken blev bygget om i 1960 gjorde man forsøg med at ned- fryse de nyfangede rejer for at gem- me dem til bearbejdning i løbet af vinteren når havnen er lukket af pen. Dette forsøg mislykkedes, produktionen var så dårlig, at man opgav at bearbejde nedfrosne rejer l løbet af vinteren. Ny behandlingsform Siden 1976 har Nordafar gjort for- søg med at nedfryse rejer til senere behandling. Og man er nået frem til en bestemt behandlingsform, der har givet gode resultater, oplyser Emil Zeeb. Den kongelige Grønlandske Handel påtænker nu, at arbejde vi- dere med denne nedfrysningsmeto- de, således at KGH fabrikken kan pedfryse rejer, som kan behandles i løbet af vinteren. Det betyder, at der også vil være arbejde på fabrik- ken om vinteren, siger Emil Zeeb. Hvor mange der kan komme i be- skæftigelse på denne måde om vin- teren og hvor mange rejer der kan indhandles til nedfrysning til senere behandling er endnu for tidlig at si- ge noget om. Emil Zeeb understreger imidler- tid, at moderniseringsarbejdet på fabrikken ikke er udsat, det er tvær- timod fremskyndet. Desuden har man på et tidspunkt være nødt til at flytte midler fra KGHs rammebe- villing, fordi KGH var nødt at læg- ge produktionen om fra hermetik rejer til frosne dybfrosne rejer. Det er nemlig blevet meget svært at sæl- ge hermetik rejer. Derfor er man nødt til at bygge anlægget om, så det kun producerer dybfrosne rej- er, som kunderne ønsker. Emil Zeeb siger videre, at KGH’s produktionsafdeling meget nødigt vil transportere råvarerne væk fra fangststedet. Man ønsker med an- dre ord at råvarerne skal bearbejdes på det sted, hvor de fanges, også i bygderne. Det stemmer overens med hjemmestyrets politik om at skabe mere beskæftigelse i lokal- samfundene. Det indebærer imid- lertid, at bygderne får bedre mulig- hed for at behandle råvarerne. Råvarerne skal bearbejdes lokalt Om råvaretilførslen til fabrikken i Qasigiannguit blev der iøvrigt stillet i udsigt, at man kan forvente at få tilført den mængde råvarer, som fabrikken kan behandle. KGH nævnte ikke præcist hvor meget, der kan produceres i Qasigiannguit, men det blev nævnt, at der har væ- ret en ret konstant tilførsel på mel- lem 3000 og 4000 tons rejer om året, som fabrikken har behandlet. 1 mødet deltog foruden Emil Ze- eb og Erik Sørensen, viceborgme- ster Daniel Petersen (Siumut), næstformand i arbejdsmarkedsud- valget Birte Nielsen (Siumut), fhv. borgmester Chr. Lyberth (Atas- sut), Boye Møller (suppleant for kommunalbestyrelsesmedlem Jens Sandgreen), handelschef Eigil Ohl- sen og fabriksleder Jørgen T. Gun- delach. I en telex i oktober udtrykte kom- munalbestyrelsen i Qasigiannguit utilfredshed med, at fabrikkens modernisering var blevet udsat. Kommunalbestyrelsen frygtede, at årsagen til denne udsættelse var planerne om at opføre en ny reje- fabrik i Aasiaat. På mødet med KGH’s produktionsafdeling er kommunalbestyrelsen nu blevet orienteret om at denne modernise- ring netop ikke er blevet udsat. Tværtimod er den blevet fremryk- ket, oplyser Emil Zeeb. pk Ruumamiut nunaminni aqquserngit ulloq manna tikillugu silarsuarmi aq- qusinnianit pitsaanerpaanngortip- paat. Tamakku sorsunnissaq siuner- taralugiu sanaajupput aammali niu- ernermut atassuteqaqatigiinniar- nermullu iluaqutaasimaqalutik. Me- sopotamiamiit Afrikap avannaa aq- qusaarlugu Europakkoorlutik allaat Skotland tikivillugu aqqusinniorfigi- simavaat. Ruuma pissanilissuugal- larmat nunaannaap aqquserngi 19-it tassunga ingerlapput — tassan- ngaanniillu oqaasinnaatoqqat piler- put imaattut: Aqquserngit tamarmik Ruumamut ingerlapput. Ruuma- miut aqqusiniliarsuini tamani qitiu- voq napasuliaq miilemik ataatsimik portussusilik Forum Romanum. Taannalu tunngavigalugu aqquser- ngit tamarmik uuttortarneqartarput, tamakkulu atuarneqarsinnaasarput aqquserngit sinaanni miililersuutit a- torlugit (1). Ruumamiut aqquser- niornialeraangamik qanoq pisariuti- ginissaa qanorluunniit akisutiginis- saa uniffigisanngilaat. Masarsuit i- maajarneqartarput qooqqullu kuun- nguillu ikaartarfiliorneqartarlutik. Aqquserngit qajannaatsuliaangaa- ramik ukiuni hundrediniluunniit a- serfallajaallisartariaqarneq ajorput. Toqqavigissaalluareernikkut uja- raaqqanik qallerneqartarput kalkce- mentimillu akoorneqartarlutik. Taassumallu qaavanut aatsaat uja- rassuit aqquserniuutissat iliorarne- qartarput imminnut atitittarlugit uuttortaqqissaarneqartarlutik, taa- malu aallaakkaalluinnalersarput. U- jarassuarnillu aamma sinaakkute- qartarlutik (2), pisuinnarnullu aqqu- tissaqartarlutik. Aqquserngit pi- ngaarneri silingaaramik qamutinit marlunnit sanileriinnit ingeriaffigine- qarsinnaapput. Aqquserngilli angal- laffiunnginnerusut qamutinit ataa- siinnarnit ingerlaffigineqarsinnaap- put. Puilasoqarsimappat angalasut nersutaataasalu imerfissaannik kuuffinngualiortarput (3). Miilinik aalajangersimasunik ungasissuse- qartukkuutaanik neriniartarfeqar- tarpoq allakkerisarfittuttaaq atortu- nik aammalu hiistinik taarsiiviusin- naasunik qamutinillu attartorfiusin- naasunik (4). Aqqusinitoqqat taak- ku ilarpassui ulloq manna tikillugu a- torput taakkualu ilagaat Europami nunaannaap aqquserngisa pisoqaa- nersaat Via Appia ukiut 2500-it ma- tuma siorna sananeqarsimasoq (5). neKeroruteKarit ATUAGAGDLIUTINE ... aki/ers/nauvoK 26 NR. 2 1984 ATUAGAGDLIUTIT

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.