Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 11.01.1984, Blaðsíða 24

Atuagagdliutit - 11.01.1984, Blaðsíða 24
EF-imeersut Nuummi ataatsimiissasut Europa-parlamentimi socialdemo- kratit sapaatip akunnerani kingul- lermi aalajangerput siulersuisut martsimi ataatsimiinnissaat Nuum- mi ingerlanneqassasoq. Taama ili- simatitsivoq suleqatigiit siulittaa- suat Belgiameersoq Ernst Glinge. — Ataatsimiinneq Kalaallit Nu- naanni ingerlanneqassaaq pissuti- galugu ilaasortatta ilaasa nuna, in- nuttaasut partiillu Europa-parla- mentimi ikinngutigilluakkanit Finn Lyngemit sinniisuuffigineqartut ili- sarilerniassammatigik, — taanna AG-mut taama oqarpoq. — Ka- laallit Nunaat tamarmik oqaluuse- raat ikittuinnaalli tikeraarsima- vaat. Siulersuisut Kalaallit Nunaanni ataatsimiinnissaannik siunnersuu- tiginnittuuvoq Finn Lynge, siun- nersuulli siulersuisunut saqqum- miunneqarpoq hollandimiumit Hemmo Muntinghimit arlaleriarlu- ni Kalaallit Nunaanneereersimasu- mit. Socialistit siulittaasuata tullia, siornatigut ministeriusimasoq Eva Gredal oqarpoq, siunnersuut siu- lersuisuni akerliuffigineqarani a- kuersissutigineqartoq. — Nuummi ataatsimiikkumal- lersimanermut tunulequtaavoq parlamentimi ilaasortat Kalaallit Nunaanniittarsimasut tamarmik u- tertarmata nuna pillugu allaaneru- jussuarnik isumaqalersimallutik. Tappavaneereersimasut paasinnin- nerujussuanngortarput akerliujun- naartarlutillu, Eva Gredal oqar- poq. — Suleqatigiinni suli ilaqarunar- pugut Kalaallit Nunaanni pissutsit pillugit eqqunngilluinnartunik isu- maliortartunik. Soorlu assersuuti- galugu nassuiaakkuminaattorujus- suusarput aalisakkat puisillu innut- taasunut qanoq pingaaruteqartigi- nerannik. Eqqarsaatigisarpaat nu- na nammineq nunamittut illuni il- loqarfeqartoq, orpippassuaqarluni suliffissuaqartiterluni. Sikulli pin- ngortitarlu takoreeraangamikkik takorluugaat allanngorluinnartar- put. Issittuni politikki Siulersuisut ataatsimiinnissaanni Kalaallit Nunaata ilaasortaajun- naarniarnera oqaluuserineqartu- nut pingaarnernut ilaassaaq. — llatta eqqumiigaat Kalaallit Nunaata kisimiilluni aniniapal- laannarnissaa maanna eqqaaneqar- talermat, tamannalu nassuiarne- qartariaqarpoq, pitsaanerpaamillu nassuiarneqarsinnaavoq tappavani — Eva Gredal oqarpoq. Finn Lyngettaaq sulissutiginnin- neratigut socialistit issittuni naa- lakkersuinermut tunngasut anneru- sumik soqutigilersimavaat. — Sulimi Europami paasilluar- neqarsimanngilaq issittuni politik- kimik taaneqartartumik peqarne- ra, — Eva Gredal oqarpoq. Isuma- qarpoq tamatumap paasilluarne- qarnissaa pingaartuusoq. Kalaallit Nunaata ilaasortaajunnaarnissaa tamatumunnga qanoq sunniuteqa- rumaarnerpoq? — Aammattaaq soorlu assersuu- tigalugu Amerikamut Kujallermut politikkimik taaneqartartumik i- ngerlataqarpugut. — Taava sooq aamma uagut ilatsinnut tunngasu- mik ingerlataqassanngilagut? — Canadattaaq isumaqatiginnis- suteqarfigisimavarput ilaatigut aa- lisarnermut tunngasumik. Tassani- lu canadamiut naalakkersuinermik suliaqartuisa isumaat kisimik tun- ngavigineqarput tamatuma issittut sinnerinut qanoq sunniuteqarsin- naanera eqqarsaatiginagu — allam- mi oqartoqarsinnaavoq Parlamen- tip Kalaallit Nunaat APP-mut a- kerlilersuinerani naammattumik tapersersorumagunanngikkaa. Europa-parlamentittaaq sulias- samik allamik issittunut attuumas- suteqartumik oqaluuserisaqarni- kuuvoq, tassalu puisit amiinut tun- ngassuteqartumik. Eva Gredalilu oqarpoq qularutissaanngilluinnar- toq kalaallit suliassamut tassunga tunngatillugit isumaat maanna par- lamentimi paasilluarneqarsimasut. — Tassunga tunngatillugu Finn Lynge mikinngitsumik suliaqarsi- mavoq, Eva Gredal oqarpoq. — Suliallu maani parlamentimi pit- saasumik suliarineqarsimasut pis- sutaaqataavoq taavunga angalatit- sisoqarsimanera. EF-politikere holder møde i Nuuk Den socialistiske gruppe i Europa- parlamentet besluttede i sidste uge at holde bestyrelsesmøde i Nuuk til marts. Det oplyser gruppens belgi- ske formand Ernst Glinne. »Mødet bliver afholdt i Grøn- land for at flere medlemmer af gruppen kan stifte bekendtskab med landet, dets befolkning og det parti, som er repræsenteret i Euro- pa-parlamentet af min gode ven Finn Lynge«, siger han til AG. »Grønland er et land, der bliver talt meget om, men som kun få har be- søgt«. Ideen om at holde bestyrelsesmø- de i Grønland kommer fra Finn Lynge, medens selve forslaget blev fremsat overfor bestyrelsen af hol- lænderen Hemmo Muntingh, der selv har været i Grønland flere gan- ge. Den socialistiske gruppes næst- formand, tidligere minister Eva Gredal, siger, at forslaget gled smertefrit gennem bestyrelsen. »Baggrunden for at holde mødet i Nuuk er, at der tidligere har været parlamentarikere i Grønland, og at de alle er vendt tilbage med et langt mere nuanceret syn på landet. De, der har været deroppe, forstår langt bedre og taler ikke imod«, siger hun. »Der er stadig folk i gruppen, som har et vrangbillede af grøn- landske forhold. Det kan for ek- sempel være meget svært at få dem forklaret, at fisk og sæler er så væ- sentlige for befolkningen. De fore- stiller sig et land med byer, skove og industrier som deres eget land. Men når de først har set isen og naturen, ændres deres billede totalt«. Arktisk politik På bestyrelsesmødet bliver grøn- lands udmeldelse af EF et af hoved- punkterne. »Der er folk i vores gruppe«, siger Eva Gredal, »som føler, at det er mærkeligt, at Grøn- land nu tænker på en ensidig ud- meldelse. Det kræver en forklaring, og den gives meget bedre deroppe end hernede«. På initiativ af Finn Lynge vil so- cialistgruppens bestyrelse også tale om arktisk politik i almindelighed. »Det er ikke slået igennem i Eu- ropa, at der er noget, der hedder arktisk politik«, siger Eva Gredal. Hun mener, at det er vigtigt af få gjort klart, at dette begreb eksiste- rer. Men hvad rolle kan EF spille i arktisk politik, når Grønland har meldt sig ud? »Vi beskæftiger os også med f.eks. sydamerikansk politik«, sva- rer Eva Gredal. »Hvorfor skal man så ikke beskæftige sig med vort eget område«? »Desuden har EF aftaler med Ca- nada på bl.a. fiskeriområdet. Hvis EF retter sig efter den canadiske po- litik uden tanker for, hvad det kan betyde for resten af arktisk — ja, så havde parlamentet her nok ikke støttet Grønland imod APP«. Europa-parlamentet har også be- skæftiget sig med en anden sag med relation til arktis, nemlig sæl- skinds-spørgsmålet. Eva Gredal si- ger, at der ikke er tvivl om, at der i parlamentet er skabt forståelse for de grønlandske synspunkter i den sag. »Der gjorde Finn Lynge jo et kæmpe-arbejde«, siger hun. »At sagen fik et acceptabelt udfald her i parlamentet er ikke mindst fordi han har haft folk deroppe«. solsi Ny vuggestue i Aasiaat Aasiaat kommunalbestyrelse vil gøre alt for at sikre flere vuggestue- pladser. På kommunalbestyrelses- mødet i oktober blev der afleveret en protest med 497 underskrifter, hvor forældre udtrykte deres vrede over manglende vuggestuepladser. Kommunalbestyrelsen beslutte- de på den baggrund, at der vil blive tilbudt midlertidige vuggestueplad- ser indtil en ny vuggestue er bygget færdig i 1985. Et forslag om midler- tidige vuggestuepladser vil være ud- arbejdet til kommunalbestyrelsens novembermøde. Kommunen er derfor gået igang med at undersøge hvor stort det akutte behov for vuggestuepladser i Aasiaat er. Så vidt vides mangler der i øjeblikket 80 pladser. Kommunaldirektør Poul Jensen oplyser iøvrigt, at landskassen har meddelt Aasiaat en bevilling på 1,3 millioner kroner til starten på opfø- relsen af en ny vuggestue i 1984, svarende til 50 procent af udgifter- ne. På den baggrund har kommu- nalbestyrelsen besluttet, at frigive et tilsvarende beløb fra kommu- nens anlægsfond, således at dette byggeri ikke belaster anlægsbud- gettet i 1984. Der er således afsat knapt 2,7 millioner kroner til den nye daginstitution i 1984 og et til- svarende beløb afsættes i 1985. Det er planen at opføre en alders- integreret daginstitution — det vil sige en kombineret børnehave og vuggestue — med plads til 44 børn. I dag er der to børnehaver og en vuggestue i Aasiaat. I børnehaver- ne er der plads til 90 børn mens der i vuggestuen kun er plads til 35 børn. På kommunens budget for 1984 er der desuden afsat 500.000 kroner til midlertidige vuggestuepladser. pk Otte nye frimærker forberedt til 1984 Grønlands Postvæsen har forbe- redt udsendelsen af otte nye fri- mærker i 1984. Det første er på trapperne allerede og skal udkom- me 9. februar. Det bærer en gengi velse af et af Karale Andreassens malerier. I 1000-års serien kommer der tre mærker i marts. Det er årene 1500-1600, 1600-1700 samt 1700 til 1800, der skal være motiver på fri- mærkerne. Det er Jens Rosing, der står for tegningerne. 6. juni kommer der et mærke, som kun ved landenavnet adskiller sig fra et ganske tilsvarende dansk. Det er prins Henriks 50-års fødsels- dag den 11. juni, der er anledningen til denne udgivelse. Qasigiannguits 250-års byjubilæ- um skal levere motiv til et mærke med udgivelsesdag den 25. juli. Henrik Lund kommer til at pryde et frimærke i serien af erindrings- mærker for grønlandske kunstne- re. Her er det Kiistat Lund, Narsaq, der har stået for tegning af mærket. Midt i oktober kommer så den sidst planlagte udgivelse. Det er se- rien med de flerfarvede mærker, al- le med fiskemotiver, som supple- res. Jens Rosing står for tegningen af dette mærkes motiv, der bliver en plettet havkat. p. 24 NR. 2 1984 ATUAGAGDLIUTIT

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.