Atuagagdliutit - 11.01.1984, Qupperneq 24

EF-imeersut Nuummi
ataatsimiissasut
Europa-parlamentimi socialdemo-
kratit sapaatip akunnerani kingul-
lermi aalajangerput siulersuisut
martsimi ataatsimiinnissaat Nuum-
mi ingerlanneqassasoq. Taama ili-
simatitsivoq suleqatigiit siulittaa-
suat Belgiameersoq Ernst Glinge.
— Ataatsimiinneq Kalaallit Nu-
naanni ingerlanneqassaaq pissuti-
galugu ilaasortatta ilaasa nuna, in-
nuttaasut partiillu Europa-parla-
mentimi ikinngutigilluakkanit Finn
Lyngemit sinniisuuffigineqartut ili-
sarilerniassammatigik, — taanna
AG-mut taama oqarpoq. — Ka-
laallit Nunaat tamarmik oqaluuse-
raat ikittuinnaalli tikeraarsima-
vaat.
Siulersuisut Kalaallit Nunaanni
ataatsimiinnissaannik siunnersuu-
tiginnittuuvoq Finn Lynge, siun-
nersuulli siulersuisunut saqqum-
miunneqarpoq hollandimiumit
Hemmo Muntinghimit arlaleriarlu-
ni Kalaallit Nunaanneereersimasu-
mit.
Socialistit siulittaasuata tullia,
siornatigut ministeriusimasoq Eva
Gredal oqarpoq, siunnersuut siu-
lersuisuni akerliuffigineqarani a-
kuersissutigineqartoq.
— Nuummi ataatsimiikkumal-
lersimanermut tunulequtaavoq
parlamentimi ilaasortat Kalaallit
Nunaanniittarsimasut tamarmik u-
tertarmata nuna pillugu allaaneru-
jussuarnik isumaqalersimallutik.
Tappavaneereersimasut paasinnin-
nerujussuanngortarput akerliujun-
naartarlutillu, Eva Gredal oqar-
poq.
— Suleqatigiinni suli ilaqarunar-
pugut Kalaallit Nunaanni pissutsit
pillugit eqqunngilluinnartunik isu-
maliortartunik. Soorlu assersuuti-
galugu nassuiaakkuminaattorujus-
suusarput aalisakkat puisillu innut-
taasunut qanoq pingaaruteqartigi-
nerannik. Eqqarsaatigisarpaat nu-
na nammineq nunamittut illuni il-
loqarfeqartoq, orpippassuaqarluni
suliffissuaqartiterluni. Sikulli pin-
ngortitarlu takoreeraangamikkik
takorluugaat allanngorluinnartar-
put.
Issittuni politikki
Siulersuisut ataatsimiinnissaanni
Kalaallit Nunaata ilaasortaajun-
naarniarnera oqaluuserineqartu-
nut pingaarnernut ilaassaaq.
— llatta eqqumiigaat Kalaallit
Nunaata kisimiilluni aniniapal-
laannarnissaa maanna eqqaaneqar-
talermat, tamannalu nassuiarne-
qartariaqarpoq, pitsaanerpaamillu
nassuiarneqarsinnaavoq tappavani
— Eva Gredal oqarpoq.
Finn Lyngettaaq sulissutiginnin-
neratigut socialistit issittuni naa-
lakkersuinermut tunngasut anneru-
sumik soqutigilersimavaat.
— Sulimi Europami paasilluar-
neqarsimanngilaq issittuni politik-
kimik taaneqartartumik peqarne-
ra, — Eva Gredal oqarpoq. Isuma-
qarpoq tamatumap paasilluarne-
qarnissaa pingaartuusoq. Kalaallit
Nunaata ilaasortaajunnaarnissaa
tamatumunnga qanoq sunniuteqa-
rumaarnerpoq?
— Aammattaaq soorlu assersuu-
tigalugu Amerikamut Kujallermut
politikkimik taaneqartartumik i-
ngerlataqarpugut. — Taava sooq
aamma uagut ilatsinnut tunngasu-
mik ingerlataqassanngilagut?
— Canadattaaq isumaqatiginnis-
suteqarfigisimavarput ilaatigut aa-
lisarnermut tunngasumik. Tassani-
lu canadamiut naalakkersuinermik
suliaqartuisa isumaat kisimik tun-
ngavigineqarput tamatuma issittut
sinnerinut qanoq sunniuteqarsin-
naanera eqqarsaatiginagu — allam-
mi oqartoqarsinnaavoq Parlamen-
tip Kalaallit Nunaat APP-mut a-
kerlilersuinerani naammattumik
tapersersorumagunanngikkaa.
Europa-parlamentittaaq sulias-
samik allamik issittunut attuumas-
suteqartumik oqaluuserisaqarni-
kuuvoq, tassalu puisit amiinut tun-
ngassuteqartumik. Eva Gredalilu
oqarpoq qularutissaanngilluinnar-
toq kalaallit suliassamut tassunga
tunngatillugit isumaat maanna par-
lamentimi paasilluarneqarsimasut.
— Tassunga tunngatillugu Finn
Lynge mikinngitsumik suliaqarsi-
mavoq, Eva Gredal oqarpoq. —
Suliallu maani parlamentimi pit-
saasumik suliarineqarsimasut pis-
sutaaqataavoq taavunga angalatit-
sisoqarsimanera.
EF-politikere
holder møde i Nuuk
Den socialistiske gruppe i Europa-
parlamentet besluttede i sidste uge
at holde bestyrelsesmøde i Nuuk til
marts. Det oplyser gruppens belgi-
ske formand Ernst Glinne.
»Mødet bliver afholdt i Grøn-
land for at flere medlemmer af
gruppen kan stifte bekendtskab
med landet, dets befolkning og det
parti, som er repræsenteret i Euro-
pa-parlamentet af min gode ven
Finn Lynge«, siger han til AG.
»Grønland er et land, der bliver talt
meget om, men som kun få har be-
søgt«.
Ideen om at holde bestyrelsesmø-
de i Grønland kommer fra Finn
Lynge, medens selve forslaget blev
fremsat overfor bestyrelsen af hol-
lænderen Hemmo Muntingh, der
selv har været i Grønland flere gan-
ge.
Den socialistiske gruppes næst-
formand, tidligere minister Eva
Gredal, siger, at forslaget gled
smertefrit gennem bestyrelsen.
»Baggrunden for at holde mødet
i Nuuk er, at der tidligere har været
parlamentarikere i Grønland, og at
de alle er vendt tilbage med et langt
mere nuanceret syn på landet. De,
der har været deroppe, forstår langt
bedre og taler ikke imod«, siger
hun.
»Der er stadig folk i gruppen,
som har et vrangbillede af grøn-
landske forhold. Det kan for ek-
sempel være meget svært at få dem
forklaret, at fisk og sæler er så væ-
sentlige for befolkningen. De fore-
stiller sig et land med byer, skove og
industrier som deres eget land. Men
når de først har set isen og naturen,
ændres deres billede totalt«.
Arktisk politik
På bestyrelsesmødet bliver grøn-
lands udmeldelse af EF et af hoved-
punkterne. »Der er folk i vores
gruppe«, siger Eva Gredal, »som
føler, at det er mærkeligt, at Grøn-
land nu tænker på en ensidig ud-
meldelse. Det kræver en forklaring,
og den gives meget bedre deroppe
end hernede«.
På initiativ af Finn Lynge vil so-
cialistgruppens bestyrelse også tale
om arktisk politik i almindelighed.
»Det er ikke slået igennem i Eu-
ropa, at der er noget, der hedder
arktisk politik«, siger Eva Gredal.
Hun mener, at det er vigtigt af få
gjort klart, at dette begreb eksiste-
rer. Men hvad rolle kan EF spille i
arktisk politik, når Grønland har
meldt sig ud?
»Vi beskæftiger os også med
f.eks. sydamerikansk politik«, sva-
rer Eva Gredal. »Hvorfor skal man
så ikke beskæftige sig med vort eget
område«?
»Desuden har EF aftaler med Ca-
nada på bl.a. fiskeriområdet. Hvis
EF retter sig efter den canadiske po-
litik uden tanker for, hvad det kan
betyde for resten af arktisk — ja, så
havde parlamentet her nok ikke
støttet Grønland imod APP«.
Europa-parlamentet har også be-
skæftiget sig med en anden sag med
relation til arktis, nemlig sæl-
skinds-spørgsmålet. Eva Gredal si-
ger, at der ikke er tvivl om, at der i
parlamentet er skabt forståelse for
de grønlandske synspunkter i den
sag.
»Der gjorde Finn Lynge jo et
kæmpe-arbejde«, siger hun. »At
sagen fik et acceptabelt udfald her i
parlamentet er ikke mindst fordi
han har haft folk deroppe«.
solsi
Ny vuggestue
i Aasiaat
Aasiaat kommunalbestyrelse vil
gøre alt for at sikre flere vuggestue-
pladser. På kommunalbestyrelses-
mødet i oktober blev der afleveret
en protest med 497 underskrifter,
hvor forældre udtrykte deres vrede
over manglende vuggestuepladser.
Kommunalbestyrelsen beslutte-
de på den baggrund, at der vil blive
tilbudt midlertidige vuggestueplad-
ser indtil en ny vuggestue er bygget
færdig i 1985. Et forslag om midler-
tidige vuggestuepladser vil være ud-
arbejdet til kommunalbestyrelsens
novembermøde.
Kommunen er derfor gået igang
med at undersøge hvor stort det
akutte behov for vuggestuepladser i
Aasiaat er. Så vidt vides mangler
der i øjeblikket 80 pladser.
Kommunaldirektør Poul Jensen
oplyser iøvrigt, at landskassen har
meddelt Aasiaat en bevilling på 1,3
millioner kroner til starten på opfø-
relsen af en ny vuggestue i 1984,
svarende til 50 procent af udgifter-
ne. På den baggrund har kommu-
nalbestyrelsen besluttet, at frigive
et tilsvarende beløb fra kommu-
nens anlægsfond, således at dette
byggeri ikke belaster anlægsbud-
gettet i 1984. Der er således afsat
knapt 2,7 millioner kroner til den
nye daginstitution i 1984 og et til-
svarende beløb afsættes i 1985.
Det er planen at opføre en alders-
integreret daginstitution — det vil
sige en kombineret børnehave og
vuggestue — med plads til 44 børn.
I dag er der to børnehaver og en
vuggestue i Aasiaat. I børnehaver-
ne er der plads til 90 børn mens der
i vuggestuen kun er plads til 35
børn.
På kommunens budget for 1984
er der desuden afsat 500.000 kroner
til midlertidige vuggestuepladser.
pk
Otte nye frimærker
forberedt til 1984
Grønlands Postvæsen har forbe-
redt udsendelsen af otte nye fri-
mærker i 1984. Det første er på
trapperne allerede og skal udkom-
me 9. februar. Det bærer en gengi
velse af et af Karale Andreassens
malerier.
I 1000-års serien kommer der tre
mærker i marts. Det er årene
1500-1600, 1600-1700 samt 1700 til
1800, der skal være motiver på fri-
mærkerne. Det er Jens Rosing, der
står for tegningerne.
6. juni kommer der et mærke,
som kun ved landenavnet adskiller
sig fra et ganske tilsvarende dansk.
Det er prins Henriks 50-års fødsels-
dag den 11. juni, der er anledningen
til denne udgivelse.
Qasigiannguits 250-års byjubilæ-
um skal levere motiv til et mærke
med udgivelsesdag den 25. juli.
Henrik Lund kommer til at pryde
et frimærke i serien af erindrings-
mærker for grønlandske kunstne-
re. Her er det Kiistat Lund, Narsaq,
der har stået for tegning af mærket.
Midt i oktober kommer så den
sidst planlagte udgivelse. Det er se-
rien med de flerfarvede mærker, al-
le med fiskemotiver, som supple-
res. Jens Rosing står for tegningen
af dette mærkes motiv, der bliver en
plettet havkat. p.
24 NR. 2 1984
ATUAGAGDLIUTIT