Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 11.01.1984, Blaðsíða 22

Atuagagdliutit - 11.01.1984, Blaðsíða 22
Aalisariutinut minnerusunut ukioq sikooqisoq ajornartorsiutinik annerto- qisunik nassataqarsimavoq trawleriutilinnut sanilliutissagaanni. UllUt ta- maasa umiarsualivimmi sulisoqartaraluarpoq,.kisiannili angallatip sikkus- saannginnissaa kisiat suliarisaraanni aalisakkanik pissarsiffiuneq ajor- For de mindre fiskekuttere har isvinteren naturligvis betydet endnu større problemer, end tilfældet har været for trawlerflåden. Ganske vist arbejdes der hver dag på havnen, men det giver ingen fisk blot at holde skibet flyden- de og isfrit. poq. Fiskernes fortsatte gyser: Tredje isvinter i træk synes en kendsgerning Havnen i Sisimiut lukket for landinger — Torsken står ualmindeligt tyndt på bankerne Når en gang historien skal skrives om det grønlandske fiskeri i begyn- delsen af 80erne, bliver der uden tvivl tale om en rigtig gyser. Faktisk tyder alt på, at fiskerne her ved års- skiftet 83-84 er i fuld gang med at kæmpe sig igennem isvinter num- mer tre i træk. Så ugunstigt har vejret været, at havnen i Sisimiut allerede er lukket for landinger. Det er helt uhørt un- der normale forhold, men sidste år gjorde noget lignende sig gælden- de. — Det er de kolde vintre og de dårlige somre, som forhindrer, at vandet bliver varmet rigtigt op i de lyse måneder. Derfor kommer der så hurtigt et kraftigt islæg, siger mennesker med forstand på de dele. Maniitsoq truet Da vi sidste uge talte med KGHs fi- skeridisponent, Verner Rasmussen, mente han, at det meget vel hurtigt kunne blive aktuelt også at lukke havnen i Maniitsoq. — Der skal en afgørende bedring til, hvis vi fortsat skal kunne lande til byen, sagde han. Og denne bed- ring synes ikke at være indtruffet, så det er i skrivende stund sikkert et spørgsmål om kun få dage, inden også Maniitsoq er lukket. Det er iøvrigt ikke kun fiskeriet, men også kystpassagertrafikken, der lider under de ekstraordinært strenge isforhold. Sisimiut er såle- des allerede gledet ud af »Diskos« fartplan. Torsken står tyndt Også torskefiskeriet kan i disse uger nemmest betegnes med ordene »ren elendighed«. Torsken står så tyndt på de traditionelle fangstfelter, at det næppe kan betale sig at smide trawlet ud. Fagfolk mener, at dette fæno- men næppe har så meget at gøre med de lave temperaturer, for nede på de store dybder slår disse næppe meget igennem. Der er snarere tale om, at tor- skens føde har spredt sig. Derfor befinder torskene sig også spredt over så store arealer af havbunden, at lønsomt trawlfiskeri næppe er muligt. — Kun hvor der undtagelsesvis er mange torsk i et trawltræk, har dis- se torsk også noget i maven, siger fi- skerne. — Er trawlposen næsten tom, hvilket hyppigst er tilfældet, kan man også være sikker på, at de fangede torsk næsten intet har i ma- ven. Et lille lyspunkt Umiddelbart efter nytår indtraf åbenbart noget, der med optimisme kan tydes som et lille lyspunkt. — Pludseligt var der igen lidt me- re fisk i trawlene, siger Verner Ras- mussen. — Men jeg tør bestemt ikke spå om, hvorvidt der er tale om en afgø- rende bedring. — Lad os se hvad der sker i løbet af de næste 14 dages tid. For KGHs ni trawlere gælder det, at »Sisimiut« jo ikke mere kan lan- de til anlægget i Sisimiut. Trawle- ren dirigeres derfor til et andet sted, når den har noget i lasten. »Davis Olsen«, der er KGHs mindste trawler, har ligget i havnen i Nuuk og afventet vejrbedring. For trawleren »Nuuks« vedkom- mende gælder, at den fisker rejer til eksport ved Vestgrønland. Når det- te fiskeri ikke mere synes lønsomt, har skipperen ordre til at forlægge til øskysten. De øvrige seks trawlere, »Ilim- maasaq«, »Paamiut«, »Erik Ege- de«, »Elias Kleist«, »Maniitsoq« og »Carl Egede« er alle på torskefi- skeri. 22 NR. 2 1984 ATUAGAGDLIUT1T

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.