Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 11.01.1984, Blaðsíða 30

Atuagagdliutit - 11.01.1984, Blaðsíða 30
Skjoldungenimi katersugaasivik. Katersukkat saavanni assilineqarsima- voq Dora Silassen. Skjoldungen Engsmuseum. Det er Dora Silassen, der her er fotograferet foran en de! af samlingen. gersiva/Søndrc Skjoldungensund i Pulaqavik/Prinsesse Marie Dal har vi en mørkebrun skibslanterne. En stikle og en skraber — forhåbentlig — anslås at være fra Dorset- kulturen, og tingene havde vi med hjem efter en udforskning af nogle klippehuler i Kangertsigajiik/Bal- ders Fjord. Fra Kangertsaa- jik/Halvdan Fjord er der hentet en i drivtømmer fra naturens hånd smukt skabt fantasifigur. For folk, der er interesserede i tidligere tiders bosætning, kan vi henvise til en interessant, perfekt cirkelrund stensætning, som i strandkanten i Kangertsaajik/Lille Fjord kommer til syne i vandspej- let, men kun ved ny- og fuldmåne, når det bliver særligt lavvandet. På den dejlige, frodige plet lidi varmit kan man beskue to smukke stensætninger efter huse, og tre rui- ner ligger øde hen i Nuuniit/stedet, hvor mennesker er omkommet. De fortæller om et drama, der blev ud- spillet før udflytningen hertil i 1938, da fremmede fiskere sejlede ind i fjorden og brugte de herboen- de eskimoer som skydemål. I selve bygden Tsaqisigu- vik/Skjoldungen er der fundet en nota på indhandling fra 1964. Ud- stedt fra daværende udstedsbesty- rer P.E.Hennings, og den fortæl- ler, at man på den tid betalte 31 kro- ner for et vasket netsideskind af 2. klasse. Desuden er der fra en revne mellem to gulvbrædder fremdraget en dejlig »guldkrone«, udstedt af Grønlands Styrelse i 1926, samt en »sølvfemogtyveøre«, slået samme år. Naturen her i den tidligere bygd er vist et særsyn i Grønland. Eller var det, ind til vi ankom. Der fand- tes ikke en eneste plasticemballa- gegenstand hensmidt eller andre af- faldsprodukter af kunststof. Kun rene varer: Jern, træ, sten — og guld. Tomme blik-øldåser er et ukendt fænomen — Det var lige- som der manglede noget i naturen. Til gengæld ses henkastet en del tør- mælksdåser. Det fortæller da noget om, hvilke sundhedsidealer de tidli- gere beboere har været besjælet af- Museet, der har gratis entre og har åbent døgnet rundt, har været flittigt besøgt. Børnene aflægger tit besøg og diskuterer ivrigt, hvad de forskellige genstande har været brugt til. Og her er en kustode over- flødig. Børnene har en forbavsende respekt for, hvad der er »dit og mit«. Museumsgenstandede, som nær- mest er samlet som en morsom og hyggelig måde at fordrive tiden på, bliver på stedet, når vi rejser herfra i august. De voksne har defileret forbi og har tilkastet museet dels interesse- rede blikke, ledsaget af spøgefulde bemærkninger, mens det mandlige publikum, fangerne, uden kom- mentarer har sendt sideblikke, tav- se blikke, der udtrykker forundring over, hvad nogen dog kan finde på at spilde tiden på — på en fangstplads. Skjoldungen, 1. august 1983 Roland Thomsen. Kulturi sunaana? Dagbogsblade fra en fangstplads Skjoldungen egnsmuseum 1 foråret blev der her på fangstplad- sen, ved en mindre, uofficel højti- delighed, indviet et egnsmuseum. Museet, der er indrettet i det fri, består af en del mere eller mindre defekte brugsgenstande, værktø- jer, husgeråd med videre. Disse ting fortæller en del om, hvorledes be- folkningen har levet i bygden, som bestod fra 1950 til 1964. For enkelte deles vedkommende gælder det hele distriktet, idet vi ved et fund kan gå tilbage til tiden før vor tidsregning. Der er flere emaljerede jernvarer i form af potter, pander, thekan- der, tunge komfurgryder,ja, endda en del tyndslidte natpotter. Der er et par hjemmelavede skøjter, et isb- jørnekranium, store og små save og file, diverse husflidsværktøj, en del porcelæns-isolatorer samt en bi- smervægt. Desuden en stor, smuk talje, som er fisket op fra havets bund. Et klenodie er en Pfaff hånd- symaskine, som måske har ligget ubenyttet hen i 25 år, og som nu er blevet klædelig rødbrun af tidens tand. Også et strygejern til opvarm- ning på komfur har museet erhvervet. Fra et tidligere militæranlæg, godt skjult i Ludvip Nunaa/Lud- vigs Land, efter officielnavngivelse kaldet Caroline Amalie Havn, seks kilometer sydvest for pladsen her, har museet erhvervet et mystisk tandhjul med relliefmærket »Ken- nedy« — formentligt hidbragt fra USA. Fra krigens slutning, indtil en brand lagde bygningerne i aske i 1956, blev anlægget benyttet som KGH-butik. Under asken fandt vi for øvrigt en intakt, men gennem- våd, »Berlingske Tidende« fra 1947. På trods af sin alder, men vel- bevaret efter ophold i den fugtige sandjord, lugtede den svagt af tryk- sværte, og kunne, inden den gik itu, fortælle om »Stammekrige på Bor- neo« og »Handel-koncert« et sted i København. Fra Ludvigs hytte hjembragte vi en kabys-stegepande samt en delvist nedslidt »takeq« (Ulo). Her fandt vi også en i hånden smukt udført »tsi-jadiit« — en lakse-gaffelharpun. Fra bunden af Skjoldungip Kan- Tassaana radio-kut aallakaatitaq, kulturi pillugu oqallitsitsineq tusar- naarlugu eqqaalerakku september- imi oktober-imiluunniit pinerpoq qulequtaq taannarpiaq aamma eq- qartorneqartoq. Taamani siunner- suutissatut allanniagara AG-mut aatsaat eqqaanialeringa. Uangaana oqaaseq kulturi oqal- lisigineqaleriarmat siunnersuutitut piukkussara piinnarlugu allattu- nga. Oqaaseq Hans A. Lynge-p nutsersimasaa kultur isumaga ma- lillugu tulluartuutinnginnakku. Tassami nutsersimammagu »peror- sarsimassuseq«mik. Nalunngilara oqaaseq taanna assigiinngitsutigut paasineqarsinnaasoq, kisianni o- qaaseq »perorsarsimassuseq« ua- gut inuiaat perorsaanermut tun- ngatillugu atortarparput. Meeraalluta naalanngissimagaa- ngatta oqarfigineqartarpugut »uu- maanga perorsarsimanngippallaar- nak«. Tassa angajoqqaat perorsaa- nerat pillugu. Taanna oqaaseq pillugu amerla- suut nuannarinngikkaat paasisima- vara. Kulturi assigiinngitsunik nut- serneqartarmat uanga siunnersuu- tiga eqqaalaariarlara. Kulturi tas- saannginnerpa nunarsuarmi inui- aat assigiinngitsut inooriaasiat pil' lugu nassuiaat? Soorlu qallunaat inooriaasitik nunatsinnut eqqukkaat. Assersuu- tigalugit: aningaasat qanoq atorne- qarnissaat, naak siulitta tamakku nalulluinnaraluaraat, aallaasit, ati- sat assigisaallu amerlasoorpassuit- Taavalu siulitta inooriaasiat (kultu- riat) tammariartortilerlugu. Tamaanga killiinnarallarpunga, kisianni kulturi tassaannginnerlu- ni, inooriaaseq imaluunniit inuu- saaseq. Jens Goliathsen, Sisimiut. Store vogne /^3E^ »21818« minitransport Døgnvagt Atuagagdliutine pisiumassorpagssuarnik takuneKartarpoK 30 NR. 2 1984 ATUAGAGDLIUTiT

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.